Aktuelt, 28. marts 1972:
Efter min mening burde alle danske sommerhuse ejes af aktieselskaber. Det er fremtidens løsning for storfamilier og andre, der vil opkøbe et sommerhus sammen.
Aalborg Stiftstidende, 13. december 1971:
Det kunne være hyggeligt at skaffe både Jensen fra Grindsted og Schultze fra München sommerhus langs den danske kyst.
Aarhus Stiftstidende, 23. januar 1972:
Det er en naturlov, at tyskerne fra det tætbefolkede Ruhr-distrikt søger mod danske kyster. Hvor skal de ellers søge hen? Ingen lovgivning kan standse denne valfart til rekreative områder, men lovgivningen kan skade de svage, de økonomisk dårligt stillede. Den bremse, regeringen ønsker sat på salg af fritidsgrunde, vil betyde prisstigning for de få, der er på markedet.
Aarhus Stiftstidende, 23. januar 1972:
Det bliver ikke en tøddel sværere for tyskerne at købe jord i Danmark, hvis de jordlove, regeringen har lagt op til, vedtages. De vil komme til at betyde en voldsom udstrækning af bureaukratiet, og den lille mand vil få sig det fritidshus, han har drømt om. Den kapitalstærke – hvad enten han er dansker eller tysker – skal nok finde et hul i lovene, så han får sig den jord, han ønsker sig.
Politiken, 15. juli 1972:
Hvad enten vi kommer i EF eller ej, kan man ved at se på geografien konstatere, at Danmark med alt sit hav vil være godt for f.eks. tyskerne fra Ruhr-distriktet. Vi bør måske reservere det danske sommerland for tyskerne, og det vil være en uhyre enkel affære – og vel også retfærdigt at lade dem overtage det. Den strenge kontrol med adgangen til dansk jord er tåbelig og bagudvendt. Den internationale udvikling er løbet fra den nationalistiske stemning og det navlebeskuende.
Aktuelt, 1. juli 1972:
Om aktieselskabers udlejning af sommerhuse til tyskerne:
Jeg har absolut ikke dårlig samvittighed over kun at leje ud til tyskere. K.B. Andersen og Co. protesterer mod Sydafrika og Grækenland, men vores udelukkelse af tyskernes mulighed for at have sommerhuse i Danmark er i virkeligheden lige så meget apartheidpolitik, som de vi protesterer imod.
B.T., 22. maj 1971:
Jeg anser faktisk Bassan for at være en mand, der har gjort mere gavn for den danske boligsituation og den jævne mand end samtlige boligministre og lejerorganisationsformænd tilsammen. Jeg har heller ingen moralske skrupler ved at sælge til grundejerforeningsformanden eller lejeforeningsformanden.
B.T., 22. maj 1971:
-Kender De Bassans formal med at købe aktieselskaber?
-Jeg aner som sagt ikke, han har købt et aktieselskab. Jeg følger jo ikke teknisk med i, hvordan selskaberne handles over mit kontor.
-Formålet interesserer Dem ikke?
-Jamen hør her. Hvis Bassan går i en kiosk for at købe K.T., regner jeg med kioskmanden sælger ham et eksemplar. Går han ind til mig for at købe et aktieselskab, sælger jeg ham et.
-Selv om Bassan spekulerer med ejendomme og optrådte uheldigt ved domstolene?
-Det siger mere dårligt om domstolene end om Bassan.
Ekstra Bladet, 17. september 1971:
Det er mig så fløjtende ligegyldigt, hvem der køber aktieselskaber gennem mit advokatfirma. Vi sætter en ære i at ekspedere ”varen” til kunderne, så snart de har sendt os pengene for et aktieselskab; den faste pris er 11.529 kr. Jeg fører ikke statistik over køberne.
B.T., 22. maj 1971:
-Jeg ved ikke, om jeg har handlet med Bassan. Vi sælger jo en bunke aktieselskaber hver dag.
-Handelen er dokumenteret i Statstidende?
-Den er også højst sandsynlig. Jeg sælger adskillige hundrede aktieselskaber årligt, men følger ikke med i, hvem der køber dem.
Glistrup, Sommerland og Bassan
