Idag fik jeg 5 minutters taletid i radio 24/7. Det handlede om værnepligt. Og om René, som har fået fængselsstraf for at nægte at indgå i statens militær. – En historie som Liberator var de første til at breake til medierne.
Det er mig på billedet. Det var før jeg fik permanente rynker i panden. Jeg har valgt billedet, fordi jeg muntert giver peace-tegnet.
Jeg tror nemlig på et samfund baseret på fred og frivillighed. Frihed, med andre ord. Ikke-aggressionsprincippet. Det er et stærkt liberalt princip. Det er uforeneligt med tvungen tjeneste for staten.
Derfor har jeg den dag idag, hvor jeg er 26 år, endnu ikke aftjent min værnepligt.
I radioen kunne jeg byde ind med historien om dengang jeg var nødt til at takke nej til drømmejobbet som lærer ved en jysk efterskole, hvor jeg ellers var blevet hyret til at starte en forfatterlinje op.
Det er halvandet år siden.
Dengang, da jeg lige var blevet færdiguddannet med et flot 12-tal, kunne det danske militærs rekkrutering oplyse mig om at jeg var indkaldt; og at jeg derfor kunne se frem til 4 måneders orlov fra mit ellers nye job. Og det på trods af at der stod frivillige på venteliste.
Det kan man godt kalde grus i maskineriet.
Jeg måtte derfor i en email dateret d. 8/7/13, melde fra drømmejobbet:
Tak for mødet igår – og tak for liftet.
Jeg har desværre dårlige nyheder. Selvom jeg rigtignok godt kunne tænke mig at varetage stillingen, også selvom det var opsat lige vel hastigt, så er jeg desværre forhindret pga. forsvarets værnepligtsregler.
Det har jeg fået fuldstændig afklaring på, just denne morgen.
Sagen er den, at jeg har udsat min værnepligt pga. studier siden jeg var 18. – Og når jeg ikke længere har fuldtidsstudier at udsætte med, så bliver jeg indkaldt til aftjening i adskillige måneder, med ret kort varsel. Feks. størstedelen af vinterperioden. Der tages ingen hensyn til faste stillinger eller lignende forpligtelser.
Jeg har i samme ombæring undersøgt mulighederne for “totalnægtning”, altså at nægte at aftjene værnepligt og militærnægterordningen – og det straffes med dagbøder og fængsel. Det er nok lige lovligt ekstremt.
Derfor er i desværre nødt til at gå længere ned på jeres liste, for at finde jeres nye efterskolelærer. Men jeg er vis på at i har mange andre gode kandidater på hånden, og fine muligheder for at få kabalen til at gå op uden mig, så det vil jeg ønske jer held og lykke med.
Jeg beklager mange gange ulejligheden.
Kan man mon fornemme min ærgrelse? Eller skjulte jeg den godt nok?
For jeg skal hilse og sige, at jeg ikke er sikker på at omverdenen vitterligt troede på mit afbud. Det lyder næsten for absurd, for utroligt, at staten kan finde på at hive folk ind i militæret, så de er nødt til at opgive deres nye job. Problematikken hører ligesom slet ikke hjemme i en såkaldt moderne demokratisk retsstat.
Det hører så sandelig heller ikke hjemme i et samfund baseret på frihed og fred. Det er for uretfærdigt.
Det tror jeg de fleste danskere er enige i.
Istedet for at bruge min uddannelse, og arbejde, var jeg derfor nødt til at studere videre. Så kan man nemlig få udsættelse fra Forsvaret.
Nåja – Det danske militær kalder sig selv “Forsvaret”.. Hvorfor de så deltager i oliekrig i mellemøsten, og øver sig på at likvidere civile danskere, det kan man så spekulere over.
Samtidig kan man måske tænke på, hvorfor Danmark har et omfattende hjemmeværn. Det selvsamme hjemmeværn som blev oprettet efter 2. verdenskrig, af frihedskæmpere og modstandsfolk, fordi det danske militær, havde været ude af stand til at sikre det danske folk. Hjemmeværnet blev netop oprettet for at danske civile i fremtiden kunne forsvare sig mod både Staten, invasionsstyrker, og “Det danske forsvar” (som det nu hedder).
Hjemmeværnet er forresten helt og aldeles frivilligt.
Derfor måtte jeg også pointere i radioen, overfor Dansk Folkepartis Marie Krarup, at selvom jeg vi er enige om behovet for et dansk forsvar, så er det ikke det danske militær der kan sikre det. Det er kun hjemmeværnet og den civile befolkning som kan forsvare sig selv mod overgreb, krænkelser og frihedsberøvelser.
Hjemmeværnet baserer netop på den frivillighed, som det danske militær mangler.
– Og på den etiske integritet, som gør mennesker istand til at gøre det rigtige, også selvom det kan ende med fængselsstraf. Og det der er værre.
Når mine kandidatstudier er vel afsluttede, og jeg ikke kan få udsættelse længere – så får jeg en indkaldelse som jeg – ligesom René – bliver nødt til at nægte. Både værnepligt og militærnægtertjeneste. Det kalder man “total nægtelse”. Eller måske bare civil ulydighed.
Hvis loven om værnepligt til den tid ikke er ændret, så skal jeg i fængsel i 4 måneder.
Ligesom mange andre mennesker, som igennem tiden er blevet fængslet, for at nægte at arbejde for uretfærdige institutioner.
I så fald bliver jeg sat i fængsel med min samvittighed intakt, og en skærpet retfærdighedssans.
Og bagefter må jeg så tilmelde mig hjemmeværnet, så jeg kan hjælpe til med at sikre at vi som danskere i fremtiden kan forsvare os mod den slags overgreb på vores frihed.