Mange anarko-kapitalister mener, at det er amoralsk at stemme. De mener, at man giver staten legitimitet ved deltage i demokratiet. Andre, som mig, mener, at det at stemme kan bruges til selvforsvar. Hvis man f.eks. stemte på Liberal Alliance ved sidste Folketingsvalg, har man været med til at styre debatten i Folketinget, og i samfundet generelt, i en mere liberal retning. Udover dette var det også muligt, at LA kunne blive det parti, der forhindrede at SSF kom til magten. VK regeringen fik desværre ikke nok mandater til at fortsætte, men det er tydeligt at LA’s Folketingsmedlemmer, alligevel er gavnlige for den anarko-kapitalistiske bevægelse.
Alle røvere er ikke ens
Hvis man har valget mellem af blive røvet af en røver, som kun vil have ens ur, eller en røver som både vil have ens ur og ens pung, handler man så amoralsk hvis man vælger den, der kun vil have ens ur? Har man legitimeret det at stjæle ved at vælge en af røverne og give ham ens ur uden at gøre modstand?
Naturligvis ikke.
Man er blevet stillet i en ufri situation, hvor man risikerer at blive udsat for fysisk vold og/eller at få stjålet sin ejendom. At forsøge at minimere skaden legitimerer absolut ikke røveriet.
For at en handling kan være moralsk eller amoralsk, skal den være frivillig. Hvis du f.eks. bliver tvunget af en mand med en pistol, til at hjælpe hjemløse, gør det så dig til et moralsk menneske? Nej, du er blot blevet tvunget til at udføre en handling. Hvis du derimod bliver tvunget af manden til at stjæle fra en butik, er du så et amoralsk menneske? Nej, i disse to eksempler er den eneste moralske/amoralske handling den manden med pistolen har begået.
I eksemplet med de to røvere kunne man naturligvis undlade at vælge en røver, ligesom at man kan undlade at stemme til Folketingsvalg, men ved at gøre dette mistes en mulighed for at have indflydelse over sin situation. Man mister muligheden for at forsøge at forsvare sin ejendom uden at gøre brug af fysisk magt. Ikke at der er noget i vejen med denne metode, men den kan medføre alvorlige personlige konsekvenser, såsom fysisk skade på ens krop eller kidnapning til et fængsel. Hvis du derimod forsvarer dig ved at stemme på et frihedsorienteret parti, risikerer du intet. I værste tilfælde bliver partiet ikke stemt ind, men i bedste tilfælde får partiet reel indflydelse i Folketinget, hvor det kan kæmpe for lavere skatter og mindre regulering.
Som anarkister kan vi vel alle blive enige om, at staten er ond. Men hvis en stor stat er meget ond, er mindre stat så ikke mindre ondt? Ikke godt, bare mindre ondt. I stedet for blot at snakke om hvor lidt vi bryder os om staten, bør vi gøre noget ved det.
Ron Paul er et symbol på mere frihed
Et andet eksempel, på at det virker at modarbejde systemet indefra, er Ron Paul. Ron Paul er minarkist, ikke anarkist, men på trods af dette har han været til stor gavn for anarko-kapitalismen. Ron Paul har gjort et fantastisk arbejde med at sprede budskabet om frihed. Ron Paul har i USA skabt stor opmærksomhed om liberalismen og mange er i dag liberalister pga. Ron Paul. Mange af disse, bl.a. mig selv, er senere blevet anarko-kapitalister, men dette spring er kun blevet muliggjort pga. Ron Paul.
I 2008 havde Ron Pauls valgkampagne næsten ingen opbakning, men i dag er han en af favoritterne til at blive Republikanernes præsidentkandidat i 2012. Dette viser tydeligt hvor stor indflydelse Ron Pauls kampagne i 2008 har haft. Selv hvis Ron Paul hverken bliver Republikanernes præsidentkandidat eller præsident, så har hans kampagne stadig gjort meget mere for individualismen end nogen anden i mange år.
Vejen til frihed
Den eneste forskel på liberalismen og anarko-kapitalismen er midlet til at opnå frihed, men midlet er en mindre detalje. Det vigtigste er at få folk til at indse, at frihed er vigtigt. Når først folk har indset dette, skal vi blot overbevise dem om, at staten ikke er vejen til frihed. Dette er meget lettere end at overbevise folk om, at frihed er en vigtig og naturlig ret. Vi skal naturligvis blive ved med at sprede anarko-kapitalismen, men hvorfor ikke alliere os med dem vi i høj grad er enige med? Det er muligt at liberalister ikke ønsker at køre hele vejen til frihed, men så må vi tage resten af vejen alene på fods.

Join the Conversation

30 Comments

  1. Resultatet af en mangelfuld analyse.  Forfatteren er  statsskeptisk liberalist, ikke anarkist.
    “Den eneste forskel på liberalismen og anarko-kapitalismen er midlet til at opnå frihed, men midlet er en mindre detalje.”
    Nej, et kendetegn for anarkister er netop at midlet med hvilket du ændrer samfundet, vil være definerende for hvilket samfund du skaber. En voldelig revolution, vil føre til et voldeligt samfund. Ligeledes vil et magtskifte med stemmesedlen i bund og grund ikke ændre ved noget fundamentalt, Ligesom alle andre partier, tilgodeser LA jo også særlige grupper, og dem de gerne vil tilgodese er sådan noget som store virksomheder, der traditionelt er godt politisk forbundne. Det at man vil kunne bruge staten til at beskytte sine interesser på bekostning af andre vil ikke ændre sig hvis LA sad i regering, fordi de slet ikke sætter spørgsmålstegn ved hvorledes store virksomheder har opnået den rigdom de har.
    Markedsanarkister (og herunder mange anarko-kapitalister) sætter netop spørgsmålstegn ved hvorledes den akkumulerede rigdom er opnået. Er den opnået retfærdigt eller via statstildelte privilegier? Rothbard bruger f.eks. meget krudt på den slags. Vi vil en anden orden, som ikke er den samme som liberalisterne. De vil have en venligere røvere, mens anarkisterne vil afskaffe røveriet fuldstændigt. Det er to forskellige ting, og med din artikel placerer du dig solidt hos liberalisterne, vil jeg mene. 
    Jeg er ikke af den mening at det er hverken bedre eller værre med en rød eller blå regering. Jeg vil ikke regeres. Dét er anarkisme. Det politiske spil du taler for at man skal spille, hører IMO ikke hjemme blandt anarkister. De grundlæggende problemer kan aldrig løses med en stemmeseddel.

    1. >Forfatteren er  statsskeptisk liberalist, ikke anarkist.
      Var Murray Rothbard heller ikke anarkist? Hvad med Walter Block eller Lew Rockwell? Er de heller ikke anarkister? Disse støttede/støtter alle Ron Pauls præsident kampagner og Rothbard argumenterede i The Ethics of Liberty for at det ikke er amoralsk for anarkister at stemme ved statslige valg. Præcis ligesom Lysander Spooner gjorde.
      >Nej, et kendetegn for anarkister er netop at midlet med hvilket du ændrer samfundet, vil være definerende for hvilket samfund du skaber.
      Helt enig. Men det er vigtigste er trods alt at få folk til at indse det vigtige ved frihed. Alle liberalister, i det mindste alle _rigtige_ liberalister, er individualister. De går alle ind for selv-ejerskab og den private ejendomsret. Anarko-kapitalisterne er ikke selv ophavsmænd til disse idéer. Det er filosoffer som f.eks. John Locke, liberalismens fader, til gengæld.
      Liberalisternes eneste fejl er at bruge midler, der ikke er kompatible med målet. Liberalisterne har valgt at bruge vold, hvorimod anarko-kapitalisterne har indset at det ikke giver mening at forsvare ejendomsretten ved at krænke den. Dette er den fundementale forskel på den klassiske liberalisme og anarko-kapitalismen.
      Jeg er udmærket klar over at Liberal Alliance langt fra er perfekt. Jeg er også klar over at det politiske process på langt sigt ikke er vejen frem. Men det er helt klart en valid måde at forsøge at øge sin frihed på kort sigt.
      Jeg tror ikke på at staten bliver væltet i min livstid, men jeg har stadig et, forhåbentligt, langt liv foran mig. Hvis jeg har muligheden for at blive berøvet mindre, så vil jeg helt klart benytte mig af denne mulighed.
      Jeg ønsker naturligvis et samfund bygget på frivillighed, men dette samfund ligger langt ude i fremtiden. Hvis du har valget mellem at blive røvet meget eller lidt mindre vil du så ikke vælge den sidste mulighed? At sige at dette giver staten legitimitet giver ingen mening. At sige dette kan sammenlignes med at sige at man giver tyve legitimitet hvis man installerer et pengeskab og låser sine værdigenstande inde i det. Ved at gøre dette har man jo accepteret realiteten at der findes tyve og man har derfor forsøgt at minimere skaden.
      Jeg vil heller ikke regeres og jeg vil derfor gerne undgå at regeres yderligere. Selv hvis LA blot gik ind for at staten ikke skulle øges, men blive præcist hvor den var nu, så ville jeg stadig støtte dem. Alternativet til at, mere eller mindre, frihedsorienterede personer har magten i Folketinget er at kollektivistiske socialister med ingen respekt, ikke engang symbolsk, for ejendomsretten har magten. Dette vil jeg gerne undgå.

      1. Jeg siger ikke at anarkister ikke kan stemme, selv om jeg mener at de ikke bør gøre det, og jeg er uenig med Rothbard på dette (og mange andre punkter). Jeg siger at dine argumenter for at stemme ikke er anarkistiske. Dine argumenter er de samme som stort set ALLE demokratitilhængere bruger for at stemme. At de vælger det “mindst ringe”. Du vil bruge systemet til at tilgodese dine egne præferencer, og derved vil du stemme på nogen, der tilgodeser særinteresser. Det har intet med anarkisme at gøre.
        Hvis du er enig med mig i det om midlerne, hvorfor skriver du så at midlerne er “en mindre detalje”. Det er det netop ikke. Heller ikke fra et anarko-kapitalistisk synspunkt. Der er det en ENORM kløft.
        Jeg er ikke enig med dig i at LA er frihedsorienterede. De vægter frihed på nogle områder, men samtidigt vægter de ufrihed på andre, som allerede påpeget. Det kan man sige om de fleste partier. Jeg har den samme diskussion med pseudo-anarkister på venstrefløjen, der stemmer på Enhedslisten. Hvis folk identificerer sig selv som anarkister af den ene eller den anden slags, så kan de stemme som de vil, men de må indse at dette intet har at gøre med anarkisme, men er at fungere indenfor systemets logik. Ligesom det er at legitimere og perpetuere systemet.
        Du bør nok også tænke på andet end skatteopkrævning, hvilket er med til at gøre din analyse så mangelfuld. Hvad med ejerforhold? Måder at indrette sig på? Etc. Der er en tendens blandt visse liberalister til ikke at sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand, men bare starte fra et “alt andet lige” udgangspunkt. Desværre er alt andet ikke lige, og den fordeling af magt og ressourcer der er i dag er resultat af en historisk proces, hvor undertrykkelse, udbytning og vold har spillet en stor rolle. LA er lakajer for banker og andre snyltere, som liberalister  pga. deres udgangspunkt ofte glemmer ikke er kommet til deres positioner ved at være gode spillere på et frit marked. Disse luksus-bistandsklienters position forsvares, mens man tordner mod “de dovne”, der skal disciplineres så de “passer deres arbejde” og passer ind i et ufrit samfund. Det er sådanne ting anarkister også sætter spørgsmålstegn ved: De grundlæggende strukturer, hvorfor ting er som de er, etc.
        Jeg forstår godt dit synspunkt og jeg kan se at det er fristende at gå hen i stemmeboksen og spille spillet. I stedet skulle du bruge dine kræfter på at tænke ud af boksen (pun intended) og involvere dig dér hvor du bor, skabe noget, gøre noget. noget der er frivilligt og fri for staten. Det er noget, der betyder langt mere og bringer dig tættere på dit mål.

        1. Midlerne _er_ en mindre detalje, det vigtigste er målet.Det er rigtigt at der er stor forskel på anarko-kapitalisternes og liberalisternes metode til at opnå frihed, men hvis vi ikke kan blive enige om frihed som mål, så kan det være lige meget hvordan vi har tænkt os at opnå det.
          Liberal Alliance er det mest frihedsorienterede parti i Danmark. Dette betyder dog ikke at de er frihedsorienterede. Man kan også sige det på en anden måde, at de er de mindst ufrihedsorienterede.
          Mine argumenter for at stemme er baseret på den idé at krænkelser af ejendomsretten er onde, og at mindre krænkelser af denne ret derfor er mindre ondt. Det er min opfattelse at Liberal Alliance er det parti jeg er mest enig med, på trods af at de på mange måder er lige så forfærdelige som alle de andre partier i Folketinget.
          Det er absolut en god og nødvendig ting at sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Ikke alle har opnået deres ejendom på retfærdige måder. Bankerne bør ikke slippe for kritik, blot fordi de ikke direkte opererer ved brug af vold.
          At stemme bør naturligvis ikke være den eneste metode man gør brug af for at fremme anarko-kapitalismen. Modøkonomi og udbredelse af libertarianske principper er også gode metoder. Jeg mener dog ikke at disse metoder kun kan benyttes eksklusivt.

          1.  “Midlerne _er_ en mindre detalje, det vigtigste er målet.Det er rigtigt
            at der er stor forskel på anarko-kapitalisternes og liberalisternes
            metode til at opnå frihed, men hvis vi ikke kan blive enige om frihed
            som mål, så kan det være lige meget hvordan vi har tænkt os at opnå det.”
            – Dette er ikke et anarkistisk synspunkt i hvert fald. Det er IMO også noget vås. Hvis du kunne opnå den “frihed” du ville ved at slå alle anderledes tænkende ihjel, hvad tror du så selv ville være resultatet? En fri verden? Næppe.
            Ligeledes vil det næppe føre til frihed at perpetuere kleptokraterne på tinge. Det vil fortsat være en konkurrence mellem interessenter om at få mest mulig inflydelse på politikerne og tilgodese egne interesser på andres bekostning.
            Eftersom liberalister og anarko-kapitalister ikke har den samme definition af frihed, er præmissen for dit argument ikke holdbar. Anarko-kapitalisten vil mene, at *midlerne* ikke helliger målet. Således vil anarko-kapitalisten ikke acceptere en stat til at forsvare ejendomsret, da den i sagens natur vil krænke en sådan og dermed være ufri. Liberalisten vil mene at staten er nødvendig for beskyttelse af ejendomsret, eller at det er uundgååeligt giver omstændighederne, at krænke rettigheder en smule for at trods alt give den bedste beskyttelse. Du advokerer her for det sidste, og dermed er det ikke et anarko-kapitalistisk argument. Du står på den anden side af den enorme kløft. Jeg vil mene at du er en liberalist, lige som mange såkaldte sociale anarkister er marxister og går ud og stemmer på enhedslisten.
            “Liberal Alliance er det mest frihedsorienterede parti i Danmark. Dette
            betyder dog ikke at de er frihedsorienterede. Man kan også sige det på
            en anden måde, at de er de mindst ufrihedsorienterede.”
            Det kommer an på så meget. Jeg har allerede påpeget din og LAs blinde vinkel. Der er de ikke særligt frihedsorienterede, men derimod et parti, der vil bevare visse gruppers stærke indflydelse på magten.
            “Det er min opfattelse at Liberal Alliance er det parti jeg er mest enig
            med, på trods af at de på mange måder er lige så forfærdelige som alle
            de andre partier i Folketinget.”
            Og dermed adskiller du dig ikke fra resten af vælgerflokken, der stemmer på de mindst ringe for at få deres vilje igennem på andres bekostning. Dette er et helt almindeligt argument for at stemme. Ja, det er nok det mest almindelige overhovedet vil jeg tro.
            “Det er absolut en god og nødvendig ting at sætte spørgsmålstegn ved
            tingenes tilstand. Ikke alle har opnået deres ejendom på retfærdige
            måder. Bankerne bør ikke slippe for kritik, blot fordi de ikke direkte
            opererer ved brug af vold”
            – Den slags siger liberalister ofte, men i realiteten er de ofte blinde overfor netop disse problemer. Det kan lige blive til modstand mod bankpakker, men generelt er diskursen at det er synd for de rige, der bremses i deres gode arbejde for profitmaksimering. Dette synspunkt, som er det man hører mest, ignorerer fuldstændigt at der næppe er nogen, der får mere ud af staten end erhvervslivet. Jeg hører præcis samme snak fra LA. Kapitalens lakajer, som de røde ville sige, og det har de ret i.
            “At stemme bør naturligvis ikke være den eneste metode man gør brug af
            for at fremme anarko-kapitalismen. Modøkonomi og udbredelse af
            libertarianske principper er også gode metoder. Jeg mener dog ikke at
            disse metoder kun kan benyttes eksklusivt.”
            – At du ser det som en god ting at stemme er jo din personlige beslutning, men du skal bare holde op med at foregive at dine argumenter er funderet i noget som helst anarkistisk. De er om noget funderet i det modsatte. Det er min pointe.

          2.  Lad os lige slå noget helt fast. Jeg er ikke tilhænger af staten, jeg er anarko-kapitalist. Jeg er stærk tilhænger af non-aggressions princippet. Jeg vil aldrig krænke non-aggressions principplet, heller ikke hvis det kunne gøre hele verden bortset fra en person fri.
            Midlet er en mindre detalje, men absolut ikke en ubetydelig detalje. Egentlig ønsker anarko-kapitalister og liberalister det samme, forskellen er blot midlet. Ligesom at man kan vælge at gå til Føtex eller at stjæle en bil og køre til Føtex i den, kan man vælge mellem anarkisme og minarkisme som middel til at forsøge at opnå individuel frihed. Det forholder sig dog sådan at det at bruge en stat til at sikre folks rettigheder er selvmodsigende. Derfor er jeg anarko-kapitalist, ikke liberalist.
            Jeg mener ikke at det er i strid med non-aggressions princippet at stemme ved et statsligt valg da man kun kan krænke non-aggressions princippet hvis man handler frivilligt. Desværre befinder vi os i en ufri situation, hvor vi kun har få og ineffektive tilgængelige metoder til at ændre vores liv til det bedre. En af disse metoder er at stemme ved Folketingsvalg.
            Liberal Alliance er tydeligvis det mindst ufrihedsorienterede parti. Liberal Alliance er ikke perfekt, langt fra, men det er bedre end de andre partier. Liberal Alliance kæmper f.eks. ikke for yderligere skatter, de kæmper faktisk for mindre skatter. Ikke for afskaffelsen af alle skatter, blot for mindre skatter.
            Du vil svare på dette argument ved at sige at det ikke er anarkistisk at stemme på Liberal Alliance, men det er jeg uenig i. Jeg vil ikke regeres og derfor søger jeg at blive regeret mindst. Bl.a. ved at støtte Liberal Alliance. For hvert Folketingsmedlem fra Liberal Alliance er der et mindre fra nogen af de andre socialdemokratier. Et mindre fra de mere ufrihedsorienterde partier.
            Jeg ønsker afskaffelsen af vold, og dette vil jeg arbejde for, men jo mindre vold jo bedre. Derfor støtten til det parti der går ind for mindst vold.

          3. “Jeg vil ikke regeres og derfor søger jeg at blive regeret mindst. Bl.a.
            ved at støtte Liberal Alliance. For hvert Folketingsmedlem fra Liberal
            Alliance er der et mindre fra nogen af de andre socialdemokratier. Et
            mindre fra de mere ufrihedsorienterde partier.”
            1) LA er ikke mere eller mindre frihedsorienteret end andre partier. De varetager særinteresser som alle partier gør, og de er villige til at gå langt for at gøre dette. De stemmer for krig, går ind for intellektuel ejendomsret, etc. Du kunne lige så godt stemme på Enhedslisten, da de også på nogle punkter er meget frihedsorienterede.
            2) Jeg køber ikke din (og Rothbards) præmis om at fordi det ikke er en frivillig situation, så krænker du ikke nogen. Det Rothbard siger er at man ikke legitimerer noget, fordi det er en ufri situation, og at stemme derfor er en slags selvforsvar. Nuvel, dette synspunkt er IMO verdensfjernt fordi netop valgdeltagelse ALTID nævnes som noget, der legitimerer det demokratiske system. Endvidere er du med til at sætte nogle mennesker over andre. Du er med til at gøre dem til herskere over mig med din stemme, og det er at krænke mig, hvis du absolut skal sætte det på spidsen. I stedet for at komme med alternativer til systemet, så bygger du det op. Du støtter det.
            3) LA går i høj grad ind for voldsanvendelse. De har stemt for krig, og de vil bruge staten til at opretholde mange forskellige love, der krænker det NAP, som du ser ud til at bruge som rettesnor. I ren voldsanvendelse, er de næppe bedre end andre.
            Bortset fra det, så finder jeg at NAP er fint nok, men det bliver lidt fattigt hvis man kun bruger det som rettesnor. F.eks. kan man retfærdiggøre at man er stemmekvæg for politiske partier ved kun at se på det 🙂 Det er bare ikke nok kun at forholde sig til NAP. Et godt sted at starte, men man bør ikke stoppe dér.
            “Midlet er en mindre detalje, men absolut ikke en ubetydelig detalje.
            Egentlig ønsker anarko-kapitalister og liberalister det samme,
            forskellen er blot midlet. Ligesom at man kan vælge at gå til Føtex
            eller at stjæle en bil og køre til Føtex i den, kan man vælge mellem
            anarkisme og minarkisme som middel til at forsøge at opnå individuel
            frihed. Det forholder sig dog sådan at det at bruge en stat til at sikre
            folks rettigheder er selvmodsigende. Derfor er jeg anarko-kapitalist,
            ikke liberalist.”
            – Jeg HAR vist forklaret at din holdning til mål og midler understreger at du ikke er anarkist. Det er ikke fordi du stemmer at jeg mener dette, men fordi du simpelthen ikke forstår at netop dette er vigtigt for ALLE anarkister, uanset hvor de høre til på skalaen. Så kan du insistere nok så meget. Indtil du i det mindste anerkender dette, sætter du dig udenfor enhver anarkistisk tradition, også den anarko-kapitalistiske.
            Du er det nok, som så mange minarkister også er det, på et abstrakt plan, men når alt kommer til alt, så er du i praksis en der bevarer systemet.
            Du siger jo selv i det citerede at der er selvmodsigende, men alligevel har du skrevet en artikel, hvor du argumenterer for netop at bruge staten til at fremme “frihed” (hvad du så end mener med dette). Ironien undslipper dig forhåbentlig ikke. 
            Til sidst et citat af Wendy McElroy, der siger det så fint:
            “…freedom does not depend so much on repealing laws as weakening
            the state’s authority. It does not depend – as political strategists expediently
            claim on persuading enough people to vote “properly” so that libertarians
            can occupy seats of political power and roll back legislation. Unfortunately,
            this process strengthens the institutional framework that produced the unjust
            laws in the first place: it strengthens the structure of state power by accepting
            its authority as a tool of change. But state authority can never strengthen social
            power.”
            Lad mig understrege at jeg godt mener at du kan være anarkist og stemme. Du kan bare ikke gøre det til en anarkistisk handling, at gøre dette og som strategi for frihed er det IMO forfejlet. Der får det den modsatte effekt i det lange løb.
            Mvh

          4. “LA er ikke mere eller mindre frihedsorienteret end andre partier.”
            Vås. Selvfølgelig er Liberal Alliance mere frihedsorienteret end de andre danske partier (til sammen!).
            Der ER forskel på om du skal betale 57% i skat eller 40% i skat af din indkomst. Der ER forskel på om du som erhvervsdrivende skal betale 25% eller 12,5% i selskabsskat. Der ER forskel på om du skal betale fedtskat, iværksætterskat, skat på arbejdsyderbetalt mobiltelefon eller om du ikke bliver bebyrdet af sådan noget. Der ER forskel på om du arbejder en time mere for kontanthjælps-Carina eller Ditlev Engel eller en time mere for dig selv og dine kære. Der ER forskel på om du bliver presset ind i offentlige one-size-fits-all-løsninger eller om du har mulighed for at benytte dig af en privat dagpleje, et privat hospital og en privat skole. Der ER forskel på om du bliver afvist i Kastrup med sin 23-årige udenlandske kæreste eller om du får lov til at tage hjem i fred. Der ER forskel på om du tvinges væk fra dit hjem for at trænes i at forsvare og hjælpe staten eller om du som ung dreng kan få lov til at passe dig selv. Der ER forskel på om du bliver smidt i fængsel for at gå med burka, ryge på din egen ejendom, tage en kniv på fisketuren, eje visse hunde, sælge legetøj og mad samtidig, ansætte au pair-piger, købe øl til koncerter, sælge seksuelle ydelser, have arabiske kanaler på tv’et, kritisere religioner, holde sin butik åbent efter 22.00, og så at kunne gøre alt ovenstående uden at ende i politiets søgelys. Der ER forskel på om PET (og skattemyndighederne) har vidtgående mulighed for hemmelige aflytninger og ransagninger og om politiet kan anholde dig “præventivt” eller om det ikke er tilfældet. Der ER forskel på om glødepærer er forbudte og fisk skal sælges på latin eller om du ikke behøver at bekymre dig om italienske og franske bureaukrater, men kun danske. Og så videre…
            Ja, Liberal Alliance er ikke perfekte anarkister. Og ja, den politiske vej, de har valgt, er ikke den eneste eller mest effektive vej til mere frihed. Men at påstå, at de slet ikke arbejder for et friere samfund er noget vås. Selvfølgelig gør de det. Selvfølgelig er de frihedsorienterede.
            At det at stemme så er uden praktisk betydning (jf. Lasses indlæg), er så en helt anden sag…

          5. “Men at påstå, at de slet ikke arbejder for et friere samfund er noget vås. Selvfølgelig gør de det. Selvfølgelig er de frihedsorienterede”
            Det er jo relativt. Tvang kan selvfølgelig gradbøjes og der er forskel på at blive pisket en halv eller en hel time om dagen. Men der er en verden til forskel mellem dem der pisker og dem der ikke pisker overhovedet.
            Det svarer til at stemme på den venlige slavepisker.

          6. “Det svarer til at stemme på den venlige slavepisker.”
            Alt andet ville da også være ren og skær idioti.
            … hvis vi da antager, at det har en praktisk betydning at stemme.

          7. Men, så har du jo ikke argumenteret for, at LA er frihedsorienteret. 
            Så er de bare mindre “slavepiskere”, end alle de andre. Og deri lægger i min optik en enorm forskel.

          8.  Jeg synes du skal læse hvad jeg skriver en gang til. De er kun frihedsorienterede på nogle områder. De er netop i lommen på erhvervslivet og vil fremme disse interesser. De er jo betalt af Mærsk (hallo, Mærsk..det ultimative symbol på alliancen mellem politik og erhvervsliv herhjemme) og en bank. Du ved, banker, der nyder særstatus og privilegier på bekostning af os andre.  Igen, så er det altså på nogle områder de er frihedsorienterede, men på andre områder ikke. Det samme kan man sige om andre partier.

          9. “Igen, så er det altså på nogle områder de er frihedsorienterede, men på andre områder ikke. Det samme kan man sige om andre partier.”
            Igen, så er Liberal Alliance altså frihedsorienterede på FLERE områder end alle de andre partier (til sammen). Det samme kan man indlysende nok ikke sige om andre partier.
            Der er sgu kæmpe forskel på Danmark á la Finn Sørensen, Henning Hyllested og Lars Dohn og Danmark á la Ole Birk Olesen. Hvis jeg rent praktisk kunne stemme mig til en af de to Danmark’er, ville jeg da helt sikkert gøre det.

  2. For mig er det tungeste argument mod at stemme ikke moralsk, men praktisk. Du skriver:
    “Hvis du derimod forsvarer dig ved at stemme på et frihedsorienteret parti, risikerer du intet.”Jo, jeg risikerer at have spildt min tid. Og risikoen er meget stor. 
    Først kan man betragte sandsynligheden P1 for, at min ene stemme gør en forskel for mandatfordelingen – har det nogensinde været tilfælde i Danmarkshistoriens folketingsvalg, at én stemme har gjort en forskel? 
    Dernæst sandsynligheden P2 for, at det ene flyttede mandat faktisk bidrager til at Folketinget fører en anden politik.
    Dernæst sandsynligheden P3 for, at den anden politik er mere frihedsorienteret end den gamle politik. Det er ikke givet, bare fordi man har stemt på LA. Fx fremgår det af deres partiprogram, at “samfundet skal investere i udbygning af infrastrukturen” og “den kollektive trafik skal udbygges”.
    Vi kan måske lave et vildt gæt på de tre sandsyligheder. P3=0.5, P2=0.1, P1=0.00001. Ganges de sammen fås et latterligt lavt tal.Så risikoen for at spilde sin tid er stor. Der var engang en, der påstod at have vist, at der er større chance for at blive kørt over i trafikken på vej til stemmestedet end for, at din stemme gør en forskel. Det lyder ikke helt hen i vejret. Og i stedet for at deltage i det formålsløse ritual kunne man bruge tiden på at overveje hvilke udenomsparlamentariske metoder, der virker bedre.

      1. Jeg vil sige, at jeg sjældent stemmer. Faktisk mest af den grund som Lasse Birk Olesen skriver. I forhold til hvad du får ud af at stemme, så synes jeg faktisk, at det tager ret lang tid.
        Du kan evt. læse denne artikel fra NY Times af økonomen bag Freakonomics.
        http://www.nytimes.com/2005/11/06/magazine/06freak.html?pagewanted=all
        Konklusionen er, at folk stemmer, fordi de får det bedre med sig selv. Jeg får det hverken bedre eller dårlige med mig selv af at stemme. Jeg kan godt finde på at stemme, hvis nogen jeg kender ønsker, at jeg stemmer på dem. Men du har nok ret i, at jeg ikke vil stemme på bekendte, hvis de gik ind for mere stat.

        1.  Hvis alle tænkte på den måde ville ingen stemme (hvilket nok egentlig ikke ville være så slemt). Om man vil stemme må man selv om. Det jeg forsvarer i min artikel er at det at stemme kan bruges til at minimere, eller i det mindste forsinke forøgelsen af, staten. Om det er effektivt er et seperat spørgsmål.

          1. Sludder. Din overskrift, din påstand, er at anarkokapitalister skal stemme. Det kan du ikke påstå uden at påvise 1) at din stemme bidrager positivt i forhold til at opnå mål eller delmål og 2) at det er en effekiv strategi. Ingen af delene er du i nærheden af at påvise.

          2.  Det er faktisk ikke mig der har lavet overskriften, men Hans Jonas Hansen. Overskriften er ikke helt korrekt, da anarko-kapitalister naturligvis ikke _skal_ stemme. Jeg mener dog at de _boer_ stemme paa de mindst ufrihedsorienterede partier, da jeg mener at dette _kan_ oege vores frihed (eller forsinke yderligere ufrihed) paa kort sigt. Intet andet middel kan give os yderligere frihed paa kort sigt.
            Det er selvfoegelig op til en selv om man vil stemme, men jeg mener at man boer goere det.

          3. Ok, “bør” er noget andet end “skal”, men de samme to præmisser gælder sådan set stadig. Der er INTET, der tyder på, at det i alle situationer er korrekt, at man får mest frihed ved at stemme på dem, der lover mest. Det kan vi kalde “Læren fra Fogh”:
            http://jp.dk/indland/indland_politik/article2712788.ece 
            Og det er ret imponerende, hvor hurtigt det er blevet glemt. Personligt mener jeg, at vi det sidste halve år med socialdemokratisk styre, er nået længere med liberale dagsordner, end Venstre gjorde i ti år med statsministerposten. Ja, det er bl.a. Joachim B. Olsens skyld, men det skyldes også, at Mette Frederiksen nu forholder sig til virkeligheden. Den parlamentariske situation i Danmark er sådan, at du ikke kan forudsige den førte politik ved at kigge på, hvem der vandt valget. Og hvis du ikke kan det, er chancen for, at du kan forudsige, hvilken ført politik der bliver konsekvens af din stemme helt illusorisk. Hvis du ikke kan forudsige, hvilken effekt din stemme får, udover at den enkelte stemme i sig selv gør en meget lille forskel, så er det svært at argumentere for, at det er i nærheden af at være en effektiv strategi, der er værd at bruge tid på.
            Ikke at det ikke kan være anderledes. Du nævner selv Ron Paul. Jeg mener, at det gør en stor forskel, at han spiller det parlamentariske spil. Men hans strategi er for så vidt heller ikke at vinde posten (selv om han naturligvis aldrig vil sige det højt) – strategien er at benytte platformen til at påvirke opinionen. I det lange løb ender alle stemmer på ham med stor sikkerhed med at være spildt. Men den folkelige bevægelse, der er opstået omkring ham de sidste fire-fem år, har næppe været spildt.

          4. Naturligvis kan politikere lyve (det er naermere reglen end undtagelsen). Folk som OBO og JBO er dog ikke karriere politikere, og derfor tror jeg ikke, at de vil vende 180 grader (pun intended) og lige pludselig stoette mindre frihed. Folk som Samuelsen og Ammitzboel derimod, har jeg ikke specielt meget tillid til.
            Mht. til Ron Paul er jeg enig. Ron Paul er ikke i raeset for at vinde, men for at sprede sit budskab. Paa samme maade spreder OBO/JBO budskabet om mindre ufrihed i Danmark. De har ikke nok magt til at blokere for frihedsbegraensende lovforslag, men de kan skabe en debat om det i medierne.

          5. Det handler i mine øjne slet ikke om løgn (eller jo, det er en underkategori, men ikke en speciel vigtig en). Det handler om, at politik ikke er wysiwyg. Du kan ikke regne med, at hvis du putter en ekstra liberal stemme ind i systemet, så bliver det tilsvarende mere liberalt. Det er en sammenhæng, vi bliver indoktrineret med i skolen – men den findes ikke. Der er alt for mange komplicerede sammenhænge til, at det overhovedet kan måles. Selvfølgelig er chancen for, at stemmen lander på en liberal kandidat, der vil gøre noget liberalt, større, hvis man stemmer på et liberalt parti, end hvis man stemmer på kommunisterne, men der er mange andre effekter, der samtidig trækker i den modsatte retning. At nettoresultatet ender med at være liberalt, har du overhovedet ikke argumenteret for.
            Nogle af effekterne, der trækker i modsat/andre retninger:
            – Hvis du stemmer på Ole Birk Olesen, og han allerede har stemmer nok til et mandat, vil din stemme gå videre til en anden kandidat. Man kunne ende med at stemme på OBO, men reelt have været med til at få Mette Bock i Folketinget.
            – Gjorde Ole Birk Olesen i virkeligheden ikke Danmark mere liberalt, da han stod udenfor systemet, end da han kom ind? Ja, 180grader er han ikke vendt, men allerede som spidskandidat var han ude og undskylde tidligere udtalelser. Umiddelbart synes han at være forsvundet fra den offentlige debat – tiden går med at blogge på JP og lege ordkløver i Folketingets spørgetid. Han har stort set ikke markeret sig i den debat, der blev startet af partifællen JBO (det kan godt være han har forsøgt, men i så fald har jeg ikke set ham).
            – Only Nixon could go to China. Mette Frederiksen og Karen Hækkerup har taget et opgør med den skingre snak om “de svageste” som netop Mette Frederiksen af alle var største eksponent for. Nogle gange er det sådan, at det mærkværdigt nok er dem, der umiddelbart antages at være duer på et område, der kan opføre sig som høge. Nixon kunne genoptage relationer med Kina. Obama kan sende dødspatruljer ud i verden uden verdenssamfundet taler om det. Fogh kunne pumpe den offentlige sektor op. Mette Frederiksen kan gennemføre socialreformer. Pt. mener jeg, at de største vindere ved at få en socialdemokratisk regering i Danmark er de liberale. Det varer nok ikke ved, men indtil videre er det billedet, hvis man måler på resultater og ikke skamler.
            – Hvis man kigger på nyere dansk historie, er der intet der tyder på, at der er nogen sammenhæng mellem om regeringen er rød eller borgerlig, og hvordan statens vækst er. Staten er vokset nogenlunde stødt uanset regering i hele forrige århundrede – nogle af de store ryk opad er taget med borgerlige ved magten. I de sidste 35 år, er den der reformerede mest en socialdemokrat (Nyrup), mens den på papiret mest liberale regering vi har haft (Foghs) var næsten lige så ødsel som Ankers.
            En stemmeseddel kan efter min bedste overbevisning bedst sammenlignes med en lotteriseddel. Man kan godt spille efter nogle bestemte principper og holde fast ved dem og vurdere sin odds for at få indflydelse. Men hvis man tror, at ens odds er større end minimale, og at man kan overvinde de tilfældighedens kræfter, der i virkeligheden afgør statens størrelse, så lyver man for sig selv.
            Når det kommer til lige præcis LA, så er situationen i disse år, at der er en ret stærk holdning centralt i partiet om, at man går helt specifikt efter det rent liberale segment. Derfor er der lige nu en ret høj samhørighed mellem vælgere og parti – der er ingen liberale, der er i tvivl om, at Anders Samuelsen forsøger efter bedste evne at stille miljøet tilfreds. På den anden side er der vel heller ingen, der er i tvivl om, at det netop er en strategi. AS ville kunne skifte spor, hvis det var krævet af ham, og derfor er det ikke det, at man stemme på ham og hans parti, der holder ham på sporet. Det er det, at man højlydt truer ham med at blive i sofaen, hvis ikke han leverer varen. Man skal ikke vælge LA, fordi de er lidt bedre end de andre, fordi de er det mindste onde – man skal gøre det som belønning for konkrete resultater.

  3. Jeg synes stadig det har en indflydelse hvad det mest frihedsorienterede parti står for. Jeg villle for eksempel ikke have det særlig god,t hvis et parti jeg havde stemt på, stemte for endnu end krig, eller lignende. LA er ikke ikke-militaristisk, og hvis det skulle ske at de stemte for en krig, så ville jeg være medvirkende i at sådan en psykopat stemte for det. Selv det, at noget sådant er muligt, viser hvor absurd demokrati er, og hvorfor man ikke burde have noget med det at gøre.
    Desuden kan jeg anbefale Stefan Molyneux’ video ‘The Truth about Voting’ http://www.youtube.com/watch?v=igbBItLemsM

  4. “VK regeringen fik desværre ikke nok mandater til at fortsætte,”
    Hvorfor “desværre”. Hvad gjorde den regering, som den socialdemokratiske ikke gør? Er det virkelig det mindste onde af de to? Jeg kan ikke se det.
    “men det er tydeligt at LA’s Folketingsmedlemmer, alligevel er gavnlige for den anarko-kapitalistiske bevægelse”
    Og hvad får man ud af at have Liberal Alliance i Folketinget? At Ole Birk Olesen og Joakim B. Olsen får en taleplatform og nogle gange kan sige nogle ting, vi ikke har hørt fra Folketinget siden Fremskridtspartiet/Frihed2000 røg ud. 
    Men, er det nok? 
    Nu tænker jeg ikke på et moralsk forsvar – jeg tænker praktisk. Gør det nogen nytte, eller bliver de bare kransekagefigurer for at alle de andre kan rende rundt og kalde Danmark for et ‘frit samfund’ fordi der sidder to kritikere af systemet i Folketinget.
    Jeg kan godt forsvare at stemme til valg. Jeg vil f.eks. til hver en tid stemme nej til mere magt til EU, og jeg vil stemme imod enhver Grundlovsændring (jeg tør godt være så bombastisk for det er urealistisk nogle vil komme med ændringer der mindsker statens indflydelse). 
    Ikke fordi min stemme vil gøre en forskel, men fordi jeg får det godt indeni. 
    Og på samme måde kan man stemme til Folketingsvalget på Joakim eller Ole, hvis man tror de gør en forskel og man derfor  vil få det godt indeni.

    1.  På trods af at VK regeringen var en forfærdelig regering, så var de i det mindste symbolsk socialliberale/konservative. Desuden tror jeg at den nye regering vil vise sig at være meget værre. F.eks. forsøgte de at indføre en betalingsmur rundt om København.
      >Og hvad får man ud af at have Liberal Alliance i Folketinget? At Ole
      Birk Olesen og Joakim B. Olsen får en taleplatform og nogle gange kan
      sige nogle ting, vi ikke har hørt fra Folketinget siden
      Fremskridtspartiet/Frihed2000 røg ud.
      Mere fokus på liberale idéer.
      >Men, er det nok?
      Absolut ikke.
      >Gør det nogen nytte, eller bliver de bare kransekagefigurer for at alle
      de andre kan rende rundt og kalde Danmark for et ‘frit samfund’ fordi
      der sidder to kritikere af systemet i Folketinget.
      Det har de jo altid gjort. Fordelen ved at have Ole Birk Olesen og Joachim B. Olsen er at medierne bliver nødt til at tage deres kritik mere eller mindre seriøst.

      1. “På trods af at VK regeringen var en forfærdelig regering, så var de i det mindste symbolsk socialliberale/konservative.”
        Hvordan det? Jeg kan ikke komme på en eneste ting den regering har gjort der er tilnærmelsesvist liberalt – og slet ikke anarko-kapitalistisk. 
        Tværtimod. 
        Nyrup regeringen privatiserede i det mindste nogle virksomheder og holdt endda skatten nogenlunde i ro.
        I VK kredse bliver man altid mødt med argumentet om at man skal kunne tælle til 90 (mandater). Og derfor er det Dansk Folkepartis skyld der ikke kunne ske nogen reformer i de 10 år man havde regeringsmagten.
        Men så spørger jeg: Hvad er meningen med at have magten? Hvad er pointen med at bruge sin tid på realpolitik, hvis ikke man kan ændre noget alligevel. 
        At man nogle gange kan sige sandheden, men det meste af tiden skal tie af hensyn til partiet.

  5. @Kasper Kyndsberg
    “Men, så har du jo ikke argumenteret for, at LA er frihedsorienteret. Så er de bare mindre “slavepiskere”, end alle de andre.”
    Så lad os kalde Liberal Alliance for slavepiskere med dårlig samvittighed, der arbejder for kun at få lov til at give dig et los i røven i ny og næ. Det er ikke så vigtigt for mig, hvordan det passer ind i din analogi. Det vigtige er om Liberal Alliance i praksis og i retorik forsøger at skabe et mere frit samfund. Og det gør de jo åbenlyst. Man kan så – som mig – mene, at politik er et tragisk og grotesk teater, som ikke er værd at spilde tiden på, samt at det at stemme reelt er uden betydning. Men det ændrer ikke på, at Danmark ville være et mere frit sted, hvis Liberal Alliance havde 90 mandater.
    Lad os prøve med en anden analogi: Alle politimænd bliver betalt af tyvekoster og de har svoret at opretholde et sæt af grundlæggende idiotiske love, men der ER alligevel forskel på en politimand, der ser det som sin vigtigste opgave at indespærre skattesnydere og narkobrugere og på en politimand, som kun ønsker at bruge tid og energi på at fange Amagermanden og hans morderiske åndsfæller. Ligesom der ER forskel på socialisme og minimalstatsliberalisme. Også selvom ingen af delene måske lige er anarkistens perfekt bryggede kop te. You catch my drift?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.