Ord, der har mistet sin betydning

Når jeg tænder for fjernsynet eller læser nyheder på Internettet, bliver jeg trist til mode, fordi meningsdannere og politikere hele tiden bruger ord på deres egen syge måde. Det er især politikere, som misbruger ord. Desværre lever vi i et samfund, hvor politik fylder en central rolle i samfundet, derfor skal vi hele tiden have […]

Når jeg tænder for fjernsynet eller læser nyheder på Internettet, bliver jeg trist til mode, fordi meningsdannere og politikere hele tiden bruger ord på deres egen syge måde. Det er især politikere, som misbruger ord. Desværre lever vi i et samfund, hvor politik fylder en central rolle i samfundet, derfor skal vi hele tiden have at vide, hvad politikere vil indføre af forbud for at hjælpe os med at blive bedre mennesker.

Det, eneste politikere har taget til sig fra økonomer er, at de kan adfærdsregulere ved hjælp af afgifter. De ser bort fra alle de fornuftige råd, som økonomer kommer med. Det politiske mantra er i dag, at frihed er tvang. Man skal tvinges til at leve rigtigt.

Men bare rolig. Det er for din egen skyld. For politikerne ved godt, at frihed er et plusord.

Den nuværende regering er stor fortaler for frihed. Denne frihed skal gennemføres gennem tvang og højere afgifter på nærmest alt. Nærmest hver dag foreslår politikere, at vi skal adfærdsreguleres i hovedet og røv. F.eks. kan du tit høre følgende sætning: “Vi skal hjælpe danskerne til at leve sundere.” Oversat betyder det, at danskerne vælger forkert, og de kan slet ikke håndtere alt den frihed.

Positive rettigheder har taget overhånd, og i dag er der ikke grænser for, hvad der kan kaldes frihed. I sidste ende er eneste frihed, at du kan få lov at leve som alle andre. Betal din skat med glæde! Spis dine æbler! Dyrk din motion! For din skyld! For folkesundhedens skyld.

Netop denne frihed til at leve på samme måde som alle andre, strider mod venstrefløjens yndlingsord: Mangfoldighed.

Mangfoldigheden stopper det øjeblik, hvor du ønsker at beholde dine egne penge eller selv vælge, hvad du spiser. Topskatten er et glimrende eksempel på manglende mangfoldighed. Du kan ikke arbejde røven ud af bukserne det ene år, hvorefter du kan slappe af året efter og rejse ud i verden. For staten har bestemt, at du skal brandbeskattes, hvis du arbejder hårdt det ene år og slapper af det næste år. Skattesystemet gør, at det bedst kan betale sig at arbejde en lille smule hvert år.

Det er som om, at politikere kun ønsker mangfoldighed for folk, som ønsker at leve af statens almisser. Jeg har hørt politikere snakke om, at alkoholikere skal have såkaldte skæve boliger, fordi de larmer om aftnen. I skæve boliger kan alkoholikere drikker deres liv væk, uden at nogen stiller krav til dem. Der er en form for mangfoldig fattigdom.

Der kom endnu et begreb. Fattigdom.

Joachim B. Olsen viste danskerne, at fattigdom i Danmark er noget helt andet, end folk går og tror. Vi snakker ikke engang længere om hjemløse. Nej, nu er man fattig, hvis man bor i Københavns centrum og har et rådighedsbeløb, som vil få mange arbejdere til at juble. Ordet fattigdom betyder ikke længere noget i Danmark, fordi det er bare sådan et ord, som venstrefløjen kan slynge ud, når det lige passer ind. At de samtidig hæver afgifter for ”usunde” produkter og hæver afgifter på fjernvarme osv., som netop kommer til at ramme dem, som de selv kalder for fattige, tænker de ikke videre over.

Det er dog ikke kun venstrefløjen, der misbruger begreber. Ordet liberalisme betyder åbenbart i dag, at staten stadig har ret til at stjæle det meste af din indkomst. Venstre kalder sig for Danmarks liberale parti, selvom de indførte det ene forbud efter det andet, da de selv havde magten. Som Claus Hjort Frederiksen har sagt, så handler liberalisme i dag bare om at have to valgmuligheder, hvor den ene valgmulighed åbenbart helst skal være i det offentlige.

At Liberal Alliances 40 pct. i skat, bliver kaldt for ultraliberalisme, viser, hvor langt ude det hele er. Liberal Alliances 40% skat på arbejde er ikke bevis på ultraliberalisme, men viser os blot, at dansk politik lider af ultra-statsliderlighed.

Det er denne statsliderlighed, der gør, at politikere tror, at de kan skabe vækst, så vi alle sammen kan få mere velfærd. I det politiske landskab, er velfærd kun noget, som staten skaber. I Politikens nudansk ordbog er ordet velfærd defineret som det at trives på baggrund af en tryg og materielt god tilværelse.
Dvs. ingen skat ville skabe langt mere velfærd, end politikere skaber. Politikere omfordeler fra den ene gruppe til den anden. Vi lever i sandhed i et samfund, hvor de 90 pct. rigeste betaler til de 90 pct. fattigste.

Sådan et system skaber ikke velstand. Det skaber bureaukrati, som hverken giver os frihed eller mangfoldighed.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password