Farvel 2011

Så gik endnu et år. Som de fleste andre år bevægede Danmark sig endnu mere væk fra frihed i 2011. Men frihed er stadig et plusord i Danmark, derfor prøver politikere at bilde os ind, at de indfører forbud og påbud for vores egen skyld. For frihedens skyld.
For vores egen skyld valgte et flertal af oraklerne på Christiansborg at indføre en fedtskat. Folkesundhed er det nye plusord. Hvis alle er sunde, er alle frie. At nogen vælger at bruge deres frihed til at spise ting, som oraklerne har fundet på, er usunde, kan der ikke være tale om. Logikken på Christiansborg er vist noget med, at fedt på maven er farligt, så må fedt i mad også være farligt. “En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!” som Holberg skrev.
Lige inden fedtafgiften blev indført, blev den såkaldte liberalt borgerlige regering nødt til at aflevere nøglerne til ministerbilerne. Det betød, at Danmark kunne byde velkommen til en ny regering bestående af en high-fashion-socialist som statsminister. I den demokratiske ånd, som de altid ævler om på venstrefløjen, valgte hun at udnævne sin ukendte rådgiver som finansminister. For at styrke friheden i Danmark fik vi flere nye ministre. Vi fik bl.a. en udenrigsminister, som tror, at Fort Bragg ligger under indlandsisen på Grønland. En skatteminister som har fuldført gymnasiet og som ingen har stemt på.
I frihedens navn skal der flere afgifter til og indføres flere forbud.
Den nye røde regering giver den gamle røde regering tid til at tænke over tingene. Når Venstres gruppeformand citerer Karl Marx, undrer mig sig over, om de kan lade være med at fnise, når de kalder sig for Danmarks liberale parti.
De konservative bruger tiden på at vinde sine stemmer tilbage. Problemet er, at de ikke aner, hvad fanden det egentlig betyder at være konservativ. Mens euroen bevæger sig mod kollaps, proklamerede Lars Barfoed, at Danmark skulle have euroen. Konservatives værdier anno 2011 er åbenbart gud, konge og EU-onani.
2011 i Danmark er et land, hvor 40% i skat er ultraliberalisme. Det ser sgu sort ud.
Når jeg tænker på dansk politik, kommer jeg til at tænke på Joachim B. Olsens kommentar “Jeg brækker mig” Han brækkede sig udover fattigdomsdebatten i Danmark. Han kunne dog godt have udvidet sin bræk status til at omhandle hele Christiansborg. Desværre brækkede han sig ikke ud over alle de socialliberale i Liberal Alliance, som i deres radikale ånd støttede op om julehjælpen.
Farvel 2011 og farvel frihed.