Jeg var engang til et arrangement i en borgerlig bogklub, hvor jeg blev skreget ind i hovedet, at det var et tegn på samfundets manglende moral, at flere og flere unge havde piercinger i hele hovedet og gik i grimt tøj.
Det er en holdning, som jeg møder blandt mange borgerlige.
Da jeg på et senere tidspunkt snakkede med en borgerlig politiker, der stillede op til Folketinget, kunne politikeren ikke forstå, hvorfor lærere ikke bare tager pænt tøj på, så de kan se anstændige ud. Jakkesæt ville i sig selv gøre dem til bedre lærere.
Alle grupper finder deres værdier overlegne
Tøj har nogle bestemte livsstilsværdier for mennesker. Mennesker i bestemte grupper ligner ofte utrolig meget hinanden. Selv venstrefløjsanarkister, som gør alt for ikke at ligne nogen, ligner gerne alle de andre venstrefløjsanarkister. Deres påklædning har en værdi for dem, og ligesom mange borgerlige, ser mange venstrefløjsanarkister også ned på andres værdier. En mand i jakkesæt er i deres verden et mappedyr eller et kapitalistsvin.
Hvis du tager i ungdomshuset, ser du ikke en eneste person i jakkesæt, selvom det ville være det mest provokerende at have på. Måske lige med undtagen af en skindfrakke. Der er ingenting provokerende ved en næsepiercing eller blåt hår på ungdomshuset, og alligevel vælger de fleste netop den påklædning. De er ikke forskellige fra hinanden, de er blot forskellige fra samfundet, og det er også målet ved det hele.
Dette oplevede jeg også engang på The Rock i indre København. Stedet spiller, som navnet antyder, hovedsageligt rockmusik. Jeg var derinde med nogle arbejdeskollegaer, og vi var faldet i snak med en kvindelig gothpige. På et tidspunkt kom der fire poptøser ind i klubben, og det fandt den kvindelige gothpige for dårligt, fordi de havde ikke noget at gøre på The Rock med den påklædning. Hun brugte samme retorik, som de fleste poptøser nok vil have brugt om hende, hvis den kvindelige goth var gået ind på et technodiskotek.
Men nu var de på hendes sted, og så skal de fandme også ligne hende og have hendes værdier.
Vi er forskellige
Mindre stat, som de fleste borgerlige forhåbenligt vil have (jeg er i tvivl nogen gange), ville ikke øge efterspørgslen efter mere ens tøj. Alle liberale og anarkokapitalister kan kun støtte op om, at folk vælger de værdier og det tøj, som de mener passer dem bedst. Vi må dog også kæmpe for, at folk i forskellige grupperinger anerkender hinanden og ikke peger fingre af hinanden, bare fordi de ikke deler samme værdier.
Mangfoldigheden er kommet for at blive, da mennesker hele tiden indgår i forskellige grupperinger. De fleste grupper finder deres identitet i at adskille sig fra andre grupper. F.eks. igennem deres tøj.
Jeg anser det ikke for manglende moral, hvis folk vælger at have piercinger i hele hovedet. Det er et tegn på manglende moral, hvis denne person har værdier, som undertrykker andres mulighed for at være fri.
Jakkesæt vs. piercinger
Rigtig godt indlæg, og en vigtig diskussion. Jeg bryder en hellig skriveregel her, og tillader mig at komme med flere kommentarer på en gang som ovenikøbet mere er observationer, end direkte pointer:)
1) Individualistisk: Jeg kan huske, at der i Børsens bog om Oplevelsesøkonomi jeg læste i den hellige studietid stod en ligende pointe; folk er blevet mere individualistiske (i tøjstil) men der er færre individer. Illusionen om frihed kan således være en medvirkende faktor til at at få søger den reelle – derfor kan visse uniformer måske godt vidne om en mindre stærk moralsk fiber.
2) Tøj og frihed: Jeg har længe ment at liberale i DK har tabt en vigtig kamp ved at lade venstrefløjen få monopol på individuel frihed udtrykt i tøjstil. Det giver ikke ideologisk mening, og vi taber meget medvind på den konto. Synes dog, at jeg kan spore bedring. Vi er jo både blå skjorter og tatoveringer – nogle af os er endog begge dele selv.
3) Tøj og tilhørsforhold: Som Ska fan fandt jeg tit det gode mod jakkesæt frem til koncerter, men til et Copenhagen Ska Convention for en god del år siden, følte jeg mig udenfor, da den scene netop var blevet overtaget af efterskole SF’ere og det der er værre som tilsyneladende slet ikke forstod eller bekymrede sig om hvad den musik i virkeligheden havde af rødder, men blot at det bare var endnu en platform for propaganda. Jeg synes i øvrigt, at skoleuniformer faktisk kan siges at værre et smart socialt værktøj hvis man ønsker en skole uden synlig forskel på rig og fattig – sjovt nok ikke et argument som DGS eller Danske Skoleelever er kendt for at tilslutte sig.
Rigtig godt indlæg, og en vigtig diskussion. Jeg bryder en hellig skriveregel her, og tillader mig at komme med flere kommentarer på en gang som ovenikøbet mere er observationer, end direkte pointer:)
1) Individualistisk: Jeg kan huske, at der i Børsens bog om Oplevelsesøkonomi jeg læste i den hellige studietid stod en ligende pointe; folk er blevet mere individualistiske (i tøjstil) men der er færre individer. Illusionen om frihed kan således være en medvirkende faktor til at at få søger den reelle – derfor kan visse uniformer måske godt vidne om en mindre stærk moralsk fiber.
2) Tøj og frihed: Jeg har længe ment at liberale i DK har tabt en vigtig kamp ved at lade venstrefløjen få monopol på individuel frihed udtrykt i tøjstil. Det giver ikke ideologisk mening, og vi taber meget medvind på den konto. Synes dog, at jeg kan spore bedring. Vi er jo både blå skjorter og tatoveringer – nogle af os er endog begge dele selv.
3) Tøj og tilhørsforhold: Som Ska fan fandt jeg tit det gode mod jakkesæt frem til koncerter, men til et Copenhagen Ska Convention for en god del år siden, følte jeg mig udenfor, da den scene netop var blevet overtaget af efterskole SF’ere og det der er værre som tilsyneladende slet ikke forstod eller bekymrede sig om hvad den musik i virkeligheden havde af rødder, men blot at det bare var endnu en platform for propaganda. Jeg synes i øvrigt, at skoleuniformer faktisk kan siges at værre et smart socialt værktøj hvis man ønsker en skole uden synlig forskel på rig og fattig – sjovt nok ikke et argument som DGS eller Danske Skoleelever er kendt for at tilslutte sig.