Jeg har ofte undret mig over, at mange liberale, og ikke mindst anarkokapitalister, tordner mod staten, og alligevel finder mange af dem arbejde i det offentlige.
Skyldes det blot, at det er let at have idealer, når vi er studerende, men at virkeligheden rammer os, når vi er færdiguddannet?
For at finde svar på nogle af disse spørgsmål har jeg interviewet en erklæret anarkokapitalist, som arbejder i det offentlige. Personen har ønsket at være anonym.
Hvorfor har du et arbejde i staten?
“Det har jeg, fordi jobbet er ekstremt lærerigt og spændende. Mere uddybende kan man sige, at jeg tænker på mit CV og mulige jobs i fremtiden.
Til dem der måtte finde dette hyklerisk og som siger:
-“Så længe der er mulighed for at arbejde i det private frem for staten, så skal du gøre det – ellers støtter du staten”
Til det er der blot at sige følgende. Virkelig? Er du så liberal, som du overhovedet kan være? Støtter du ikke staten via din indkomstskat? Ejendomsskat? Moms? Afgifter på benzin, strøm, øl, cigaretter, slik og fedt? Har du modtaget SU? Boligsikring? Du har alle muligheder for at flytte ud på en gård på Djursland og blive selvforsynende, og på denne måde skære yderligere i din støtte til staten. Måske kan du endda få et tv-show ud af det. Men selvfølgelig ikke på DR. Når du har gjort det, kan vi tale videre.”
Liberale, der modtager ydelser fra staten, kan påpege, at de alligevel skal betale skat eller deres forældre har betalt skat, og derfor kan de ligeså godt modtage ydelser. Hvad siger du til det argument?
“Jeg har en vis sympati for argumentet om, at de alligevel skal betale skat på et tidspunkt, og at deres forældre har betalt skat til uddannelsessystemet osv. Men jeg kunne sige det samme. Jeg kommer til at betale skat, på et tidspunkt, hvis jeg (igen) får job i det private. Så kan modtagelsen af SU igen sammenlignes med et job i det offentlige.
Liberale, der modtager ydelser fra staten, kan heller ikke med sikkerhed sige, at de bliver boende i Danmark.
Eller hvem siger, at fordi ens forældre har betalt skat og afgifter til staten, har børnene krav på ydelser fra staten resten af deres liv? Deres forældres penge er jo gået til de løbende udgifter til det selvsamme system, som deres forældre (sandsynligvis) har bakket op om. Hvordan gør man i det hele taget regnestykket op? Det tror jeg ikke, at man kan.”
Hvad skyldes, at du endte med at få et job i staten?
“Nu er jeg ikke endt nogen steder, men jeg var jobsøgende, og det var det første job, jeg blev tilbudt. Jeg så et job med gode muligheder. Jeg fik ret.”
Havde du nogle betænkeligheder ved at sige ja til jobbet?
“Ja. Ikke fordi det var i staten, men af andre årsager vedrørende jobbets indhold. Det med job i staten havde jeg allerede gjort op med mig selv.”
Hvad var din holdning til det offentlige, før du fik job i staten?
“Samme som i dag. Der er folk af alle typer i det offentlige, hvilket også betyder, at der sidder nogle meget dygtige mennesker i den offentlige sektor, der ville kunne gøre langt større gavn i det private. Omvendt, der er også en del sinker.”
Ser du det som et problem, at du arbejder i det offentlige?
“Ja og nej. Min stilling ville med stor sandsynlighed stadig være der, hvis det område, jeg arbejder med, blev privatiseret. Det så jeg helst. Jeg ville hellere have, at det var fuldt ud frivillige indbetalte midler, jeg fik min løn fra. Dog er staten i dag så stor, at der er rigtig mange gode jobs at finde der. Jobs, som ville være at finde på det frie marked, hvis man ellers fik lov. Det ville være dumt at afholde sig fra dem.”
Hvilke steder synes du ikke, at man kan arbejde i det offentlige?
“Steder der åbent og aktivt søger at udvide staten, og derved begrænser det private. Der har jeg meget svært ved at se liberale arbejde. Jeg har endnu ikke set gode argumenter for dette, men hvis de er derude, ville jeg gerne høre dem. Jeg arbejder selv inden for et område, hvor der arbejdes med privatisering.
Jeg kender minimalstatstilhængere, der i staten arbejder i områder, de selv mener, ville være der i en eller anden form i en permanent minimalstat. På denne måde retfærdiggør de deres ansættelse i staten. Disse mennesker burde uddanne sig i Boumol effekten og den misisianske omkostningsfordelingsteori. Når de har gjort det, vil disse liberale se, at de tager fejl. Der er andre grunde til at arbejde i staten, men deres grund er absolut ikke én af dem.”
(Note: Du kan læse om Baumol effekten her.)
Hvordan ser du på anarkokapitalismen i dag, i forhold til inden du blev ansat i det offentlige?
“Mit syn er det samme som tidligere. Anarkokapitalismen er stadig overlegen i forhold til at maksimere frihed og velstand.”
Kan liberale arbejde i det offentlige?
God og relevant artikel, synes jeg. Men vi mangler noget om, hvordan vi/nogen kan arbejde inden for staten på at minimere den.
Min grænse går umiddelbart der, hvor mit job måtte kræve af mig, at jeg med mine egne handlinger – eller via. ordrer til eventuelle underordnede – indskrænker andre folks frihed:
Det kræves af en skatteopkræver, at han konfiskerer andre folks egendom, og det kræves af en politibetjent, at han er parat til, at anholde folk i besiddelse af hash. Disse jobs ville jeg have det svært med.
Derimod ville jeg ikke have noget problem med at være hjemmehjælper, professor eller sygeplejerske. Disse jobs kræver ikke, at man anvender magt imod uskyldige individer. Man bliver betalt med stjålne goder – det er sandt – men ingen retmæssig ejer af disse goder stilles dårligere ved at man opsiger sit job.
Er det et holdbart argument?
Jeg arbejder i staten indenfor et område, hvor den danske stat er sat udenfor indflydelse af EU-regulering; som der tilmed er meget af. Området er ganske bøvlet og belemrende for de virksomheder det vedrører. Inden for rammerne af de tjenesteordre jeg har fået, ser jeg det som mit ansvar at sørge for, at virksomhederne belemsres så lidt som muligt af mig og “mit” system som overhoved muligt.
Jeg vil adrig arbejde i det offentlige (igen..), hovedsagligt fordi jeg ikke er en bureaukrat.
Der er sikkert nogen der nyde at arbejde på denne måde, respekt for det, men jeg vil ikke røre det med en ildtang.For at citere Mises (1944):
“A bureaucrat differs from a nonbureaucrat precisely because he is working in a field in which it is impossible to appraise the result of a mans effort in terms of money.
The bureaucrat is not free to aim at improvement. He is bound to obey rules and regulations established by a superior body. He has no right to embark upon innovations if his superiors do not approve of them. His duty and his virtue is to be obedient.
But it is quite a different thing under the rising tide of bureaucratization. Government jobs offer no opportunity
for the display of personal talents and gifts.
Regimentation spells the doom of initiative. The young man has no illusions about his future. He knows what is in store for him. He will get a job with one of the innumerable bureaus, he will be but a cog in a huge machine the working of which is more or less mechanical. The routine of a bureaucratic technique will cripple his mind and tie his hands. He will enjoy security. But this security will be rather of the kind that the convict enjoys within the prison walls. He will never be free to make decisions and to shape his own fate.
He will forever be a man taken care of by other people. He will never be a real man relying on his own strength. He shudders at the sight of the huge office buildings in which he will bury himself.”
@Anonymous
“Derimod ville jeg ikke have noget problem med at være hjemmehjælper, professor eller sygeplejerske. Disse jobs kræver ikke, at man anvender magt imod uskyldige individer. Man bliver betalt med stjålne goder – det er sandt – men ingen retmæssig ejer af disse goder stilles dårligere ved at man opsiger sit job.”
Jeg tror da, at du har fat i noget, for hvis du siger dit job op, bliver du erstattet af en anden person. Der hvor jeg synes, at det hele tager overhånd er, at når folk pludselig ikke vil skrive et kritisk indlæg, fordi de mener, at det vil skade deres job i starten. Og ja, det har jeg oplevet flere gange. Hvis deres mening er så skadelig, burde disse mennesker nok overveje, om de arbejder det rigtige sted.
Men der skal smør på brødet. Det er vel i sidste ende der, hvor den ender.
Jeg kan ikke præsentere et princip, som dikterer, at man ikke må arbejde i staten generelt. Nok imod visse jobs, men ikke generelt.
Jeg ville dog føle virkelig stort ubehag ved det. Arbejder man i det offentlige aner man ikke, om man faktisk laver noget produktivt, der har værdi for andre mennesker. Markedskræfterne er sat ud af spil, så måske står man hver dag op og gør menneskeheden en bjørnetjeneste og gør verden til et fattigere og mere usselt sted, selvom man tror, man laver noget godt. Man ved det ikke, for ens arbejdskraft er ikke blevet prissat frit. Jeg vil hellere spise mad fra affaldscontainere og bo i et telt slået op i vejkanten end at arbejde for staten.
Jeg har dog haft et job hos en privat virksomhed, hvor langt det meste af lønnen kom fra statsstøtte. Det havde jeg nogle måneder – jeg tror ikke, jobbet kunne stille mig tilfreds i længere tid, netop fordi det var så hårdt subsidieret, så jeg vidste ikke, om min indsats faktisk gjorde verden godt.
Vigtig diskussion!
Empirisk findes de jo, filosofisk kan man så arbejde med definitioner 🙂
Lidt subjektive overvejelser:
Jeg har arbejdet i det offentlige, og ja Lasse, jeg følte ubehag ved det. Synes næsten jeg burde sige undskyld til alle jeg mødte til og fra “arbejde”, og jeg brugte mine frokostpauser med søde dygtige kollegaer på at underholde om hvordan vi alle burde fyres. Yes – I am a fun guy sometimes!Det sagt, så har jeg engang lært af en “ikke liberal” at staten skulle tage sig af det, som markedet ikke kunne/ gjorde. Problemet var, at ifølge den definition var mit job fint nok. Men der er jo en grund til at ingen på markedet gjorde det 🙂 Hertil kom at den klassiske bureaukrat efterhånden er i mindretal til fordel af ambitiøse statssoldater, som tror at vækst er målet med alt man laver, og ikke ser det problematisk i at vokse statens tvang fremfor markedets frihed.Jeg er personlig en blød sjæl, og kan godt lide at vide at mit arbejde gør en forskel. Derfor arbejder jeg i det private, hvor jeg kun kan sælge hvis nogen opfatter mit produkt hjælper dem, og min profitmargin konstant måler hvor effektiv jeg er til at hjælpe andre. Men det er nok bare mig som er en svag tøssedreng.
Jeg kan ikke se ét holdbart argument for at arbejde i det offentlige, men der er masser af dårlige undskyldninger som kan bruges, hvis man bliver konfronteret med det hykleriske i at samarbejde med en voldelig og røverisk organisation samtidig med at man prædiker fred. Faktum er at hvis man lever af penge som er blevet røvet, så er man selv medskyldig, uanset om man arbejder i politiet eller i kommunens Borgerservice.
Jeg er anarkist og har i et års tid været ansat i det offentlige. Det har medført svært dårlig samvittighed og søvnbesvær. Desværre er vilkårene i dag desværre sådan, at de fleste jobs er offentlige og jeg vil hellere tage en hvilket som helst job (inkl. arbejde for en kriminel organisation) end at være arbejdsløs. Det er ikke en undskyldning eller en bortforklaring, men en anerkendelse af, at mine materielle behov er marginalt vigtigere end min moral. Forhåbentlig finder jeg snart noget (hvad som helst) i det private så samvittigheden kan komme på plads igen.
I øvrigt finder jeg det ekstremt demotiverende dagligt, og fra første parket, at være vidne til den uduelige offentlige sektor.
Synes du, at der er nogen brancher, hvor det er i orden at arbejde for det offentlige? Eller er det hele det samme for dig?
I princippet nej, for alle offentligt ansatte aflønnes jo med stjålne midler. Der kan måske være en gråzone i vigtige brancher som er monopoliseret af staten – f.eks. vejarbejde og universiteter. Men jeg ville altid, uanset branche, have det skidt med dels at være en del af systemet og dels at modtage dine skattekroner i løn.
@9d6168c1f3c09ec64e9969809de6b1f1:disqus Det må smerte dig at se, at din bror har et af de værste snylterjobs i staten!