Atlas Shrugged som film skulle ikke være noget at råbe hurra for. Jeg har dog ikke selv set den. Det har Ole Birk Olesen på 180grader, og han var i hvert fald ikke imponeret. Du kan læse hans anmeldelse her.
Nu er der i stedet kommet en dokumentar, hvor vinklen er, at Ayn Rand havde ret og Atlas Shrugged er ved at ske.

Der er ingen tvivl om, at Ayn Rand har ret i, at lovgivningen har taget overhånd i USA. Som de siger i traileren, indfører regeringer altid en ny lov, hvis den gamle lov havde negative konskvenser, i stedet for at fjerne den gamle lov. Toget kører derud af.
På en måde oplever vi allerede, at kloge og dygtige folk strejker. Det er netop det, som mange vælger at gøre ved at flytte til andre lande. Heldigvis for stater er folk stadigvæk tæt tilknyttet til deres familie, venner og land, så den helt store udvandring lader vente på sig.
Måske rejser folk en dag et helt nyt sted hen, hvor regeringer ikke har travlt med at blande sig i stort og småt. Hvem sagde seasteading og hvem er John Galt?

Join the Conversation

13 Comments

  1. Ayn Rands fantasier om Galt’s Gulch kommer aldrig til at få gang på jorden, fordi de bygger på forkerte antagelser. Det er ikke sådan, at det er alle idioterne, der holder de stærke og kloge tilbage. Staten og kapitalisterne (i hvert fald dem af en vis størrelse) indgår derimod i en alliance med staten, og forhindrer andre i at konkurrere med dem. De der besidder Rands foragt for altruisme og mangler respekt for andre søger ikke imod isolation, men vil da hellere indgå i pagten med staten, så de kan drage fordel af de særlige privilegier man kan få af et sådant partnerskab. Så hvem er John Galt? En russisk kvindes urealistiske teenageforestillinger om det atomiserede individ, og et resultat af en total fejlvurdering af statens rolle.

    1. Ayn Rand’s bog medtager i den grad kapitalisterne som allierer sig med staten. De er jo halvdelen af årsagen til katastrofen som sker i bogen.

      1. Ja, jeg tror også, at Gæst bør læse bogen igen. Det er netop forretningsmænd og politikere, som mener, at der er brug for, at staten blander sig i hendes bog.

  2. Ayn Rands Atlas Shrugged har først og fremmest værdi fordi den beskriver råddenskaben i kollektivismen og giver friheden et filosofisk fundament. Ikke fordi det scenarie den beskriver har nogen som helst sandsynlighed for at blive til virkelighed. Der bliver ingen strejke. Og samfundene falder ikke sammen selv hvis et par hundrede af de mest produktive og innovative mennesker forsvinder. Det er ganske enkelt et blålys.

  3. Jeg har set filmen. Den er kunsterisk ikke noget at råbe hurra for. Har selv læst bogen og filmen synes jeg mangler autencitet ud fra bogen. Jeg vil i stedet anbefale at man læser Atlas Shrugged… læs dog først The Fountainhead.

  4. Jeg har set filmen. Den er kunsterisk ikke noget at råbe hurra for. Har selv læst bogen og filmen synes jeg mangler autencitet ud fra bogen. Jeg vil i stedet anbefale at man læser Atlas Shrugged… læs dog først The Fountainhead.

  5. Jeg vil også gerne tilføje at man kommer ikke til at forstå Ayn Rands filosofi særlig godt ved at se filmen. For at virkelig forstå vigtigheden i hendes filosofi bør man læse The Fountainhead, dernæst Atlas Shrugged af non-fiktion bøgerne. Læs dernæst The Virtue of Selfishness og Philosophy who needs it… det vil give et godt fundament til at gå over til Capitalism the unknown ideal. Har man ikke fundamentet på plads, så vil man ikke forstå hvorfor Ayn Rand går ind for Laissez-faire kapitalisme, hvilket er det ENESTE korrekte sociale system. Dem som tror at anarkisme (ingen stat) er løsningen, de tager fejl. Hele systemet skal fungere uden at der bliver forårsaget tvang mod uskyldige individer og staten bør være til at for at beskytte individet. Se evt. interviews med Ayn Rand på Youtube også og sæt dit ego til side.

  6. Jeg vil også gerne tilføje at man kommer ikke til at forstå Ayn Rands filosofi særlig godt ved at se filmen. For at virkelig forstå vigtigheden i hendes filosofi bør man læse The Fountainhead, dernæst Atlas Shrugged af non-fiktion bøgerne. Læs dernæst The Virtue of Selfishness og Philosophy who needs it… det vil give et godt fundament til at gå over til Capitalism the unknown ideal. Har man ikke fundamentet på plads, så vil man ikke forstå hvorfor Ayn Rand går ind for Laissez-faire kapitalisme, hvilket er det ENESTE korrekte sociale system. Dem som tror at anarkisme (ingen stat) er løsningen, de tager fejl. Hele systemet skal fungere uden at der bliver forårsaget tvang mod uskyldige individer og staten bør være til at for at beskytte individet. Se evt. interviews med Ayn Rand på Youtube også og sæt dit ego til side.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.