Apple og alt det der

Som så mange andre har jeg altid haft en svaghed for Apples produkter. Siden jeg som barn fik min onkels gamle aflagte Macintosh (den gode gamle 1984 model med sort/hvid skærm) har jeg været lettere betaget af denne mærkværdige maskine. Betagelsen udviklede sig til en rendyrket forelskelse med alderen, ikke mindst da jeg som 13-årig stiftede bekendtskab med den farverige iMac. Jeg var solgt! Ipod’en kom til og jeg blev en ivrig bruger. Med dette nye vidunder fulgte også Apples program; iTunes. Musikafspilleren over dem alle! …Det påstod de i hvert fald selv.
Da jeg for et par måneder siden uheldigvis havde indbrud i min lejlighed, blev min Macbook neglet af de satans tyve og jeg måtte derfor anskaffe mig en ny. Min Ipod havde jeg endnu og og så kom problemet. Hvordan bar jeg mig dog af med at få hele mit musikbibliotek ned på den nye computer? Det var noget af en kamp men til sidst lykkedes det dog.
For nu at komme til sagen, så ville jeg egentlig gerne dele følgende artikel fra The Guardian, skrevet af den altid sjove Charlie Brooker. Han tager netop disse punkter op, for hvad er det egentlig Apple forsøger med iTunes. Er det en måde at forsvare den enkelte kunstner fra et stadigt stigende pirateri, eller er det bare endnu en måde hvorpå Apple forsøger at presse flere penge ud af forbrugeren? Hvad mener i?
artikel: The Problem with Macs