På en måde der ikke kræver at vi revolutionerer det eksisterende system? Et par tanker om hvordan det muligvist kan lade sig gøre.
Jeg sætter stor pris på, at der er borgere der griber ind overfor situationer der kan udvikle sig til voldsepisoder, eller decideret stopper allerede begyndte overfald.
Incitamentet til disse heltebedrifter er reelt set kun glæden i at kunne hjælpe en anden person, samt viden om at man har hjulpet med at gøre verden lidt mere sikker. Desværre sker det nok for sjældent, for disse handlinger har uden tvivl elementer af hvad de fleste økonomer vil kalde en positiv eksternalitet. Andre får langt mere glæde af denne handling end man selv gør. Ikke bare personen i nød nyder godt af hjælpen, men handlingen er forhåbentlig også med til at mindske incitamentet for andre nederdrægtige typer i at starte en levevej gennem overfald, røveri og tyveri.
Men hvad nu hvis vi ændrede på incitamenterne? Hvis vi gjorde det muligt og let for de mennesker der fik glæde af denne handling at donere penge (eller neutralier) til hverdagens helte for deres handlinger. Jeg er personligt villig til at betale for den øgede sikkerhed der følger af disse handlinger, men er andre det også? Det kan derfor også være nødvendigt at synliggøre nytten af hjælpen. Ideer kunne værre:
- Man kunne arbejde med at synliggøre den positive effekt af disse handlinger (Ros, personlig taksigelser, måske endda prøve at kvantificere effekten af disse handlinger?)
- Gøre det let og potentielt anonymt at donere direkte til disse helte (Donor site, paypal? Brev donationer?)
- Gøre det lettere for borgere at kordinere modstand og forsvare sig selv (Måske en smartphone app, dowenload den og få besked hvis du er i et område hvor der er brug for netop din hjælp, en slags Guardian Angels i web 2.0 format)
Et scenario: En person observerer noget der kunne være starten til en voldtægt. Derefter udsender personen besked over sin smartphone. To andre, der også har dowenloaded app’en og er i området, kommer til og de kan sammen undersøge om der er noget der skal stoppes. Kvinden der er reddet fra overfaldet lægger en takkehilsen op på en donor hjemmeside, herefter kan andre give en gave eller en donation for deres hjælp til at opretholde deres sikkerhed. Det kan være alt fra et gratis måltid på en lokal restaurent og pengegaver fra bekymrede forældre til ros og takkekort.
Kom gerne med flere ideer og mere konkrete forslag til ovenstående tanker. Forhåbentlig vil der være muligt at finde en måde at bryde statens monopol på sikkerhed, uden kun at tænke i ideal løsninger (som et komplet privat retssystem med privat politi osv.)
Læs mere om selvtægt og privat ret her:
Selvtægt: Frihedens forudsætning – af Lasse Birk Olesen
Ret uden stat – af Henrik Gade Jensen
Politi, retsvæsen og love – på markedet af David Friedman
Photo by redtimmy 
Forudsætning nummer et er altid at retssystemet understøtter det. Hvis man skubber til en røver så risikerer man selv større straf end røveren.
Omvendt så findes den slags systemer jo allerede i dag i form af SMS kæder, dog i en form der ikke altid er i overensstemmelse med gældende retsregler. Disse SMS kæder man man godt forestille sig sat ind imod hvad de “gode” måtte finde på.
Så hvis du ser et overfald og aktiverer din app på din smartphone, må du være forberedt på at der sker det samme på den anden side. Så det er bare om at håbe på at der er flere meldt til dit system og som er i nærheden.
Men det kunne være sjovt at prøve at lave en app.
Når den er slået til sendes din GPS position konstant til en server.
Du sender en hjælpe anmodning ud, og din telefon tager din GPS lokation med.
Med det samme kan du se den potentielle hjælp der er i nabolaget.
Personer tilmeldt og som er i nærheden får en besked og svare tilbage med 3 muligheder. “Muscle”, “Crowd” eller “Decline”
Din app opdateres løbende med information om hvornår forstærkningen kan være fremme.
Det ville også være super hvis politiet lyttede med på den slags, og at de rent faktisk var på gaden.
Og så lige bagsiden af systemet. De værste bøller ville nok også melde sig til systemet, hvilket både kan misbruges og være præventivt. De kunne f.eks. udsende en falsk alarm for at se om der er nogen i nærheden før end de lavet et overfald. De kan også få besked hvis der er nogen som har reageret – hvilket faktisk vil være ret præventivt.
Ja, det er nogle gode tanker. Jeg tror, at du har ret i, at nogen typer kriminelle vil tilmelde sig den service, som du skriver om til sidst. F.eks. bankrøvere der rent faktisk planlægger. En stor del af de kriminelle virker dog ikke som nogen, der planlægger deres kriminelle handlinger.
De fleste voldtægtsmænd arbejder f.eks. alene. Hvis en røver beslutter sig for at røve den lokale kiosk, hvor han måske kan få 5000 kr. ud af sit røveri, så vil han ikke være særlig tilbøjelig til at ringe til andre røvere, fordi så skal han dele det beskedne beløb. Derfor vil fredelige vinde mere på den form for system, som Jesper Juul Andersen skriver om, end de taber.
På Texas University lykkedes det faktisk for dem at stoppe den seneste school shooting pga. sociale medier. Man har ikke hørt særlig meget om det i Danmark, fordi der ikke døde nogen. Her har de indført, at eleverne får sendt twitter beskeder, sms beskeder osv, hvis der sker noget farligt (dødeligt) på universitetet.
http://www.kens5.com/news/Texting-alerts-social-media-controlled-chaos-during-UT-shooting-103967924.html
Jeg kan vist ikke se misbrugsproblemet. Hvis bøller bruger app’en til at finde ud af, at der ikke er nogen i nærheden, så begår de bare forbrydelsen, ligesom de ville have gjort uden app’en. No loss.
En forbryder, der undlader at begå en forbrydelse fordi han bruger systemet, kan bevæge sig videre til et nyt sted og forsøge igen. Så begår han en forbrydelse, der lykkes, istedet for en, der mislykkes.
Men vil det overhovedet virke? Hånden på hjertet: hvem vender sig når en bilalarm går? Her i byen er det i hvert fald bare daglig baggrundsstøj. Og hvem tør være den første, der begiver sig ud for at stoppe et overfald, uden at vide, hvor mange der vil følge efter?
Det er jo netop det problem der forsøges omgået. Man kan jo afvente og se om der kommer forstærkning. Det er selvfølgelig ikke altid det er muligt at vente. En mulighed for respekt og ære og måske en belønning kan også have en positiv effekt jo. Og omkring din først indvending tror jeg at GPS og ingen annonymitet vil hindre den misbrug.
Af andre indsigelser jeg selv kunne have ved en sådan app kunne være muligheden for masseslagsmål. En kamp i en bargade hvor det er uklart hvem overfaldsmanden er, begge parter har venner der alle tilkalder hjælp og lige pludselig er der masseslagsmål i gaden. Det kunne være at fulderikkerne er kloger end så og vil forsøge at stoppe det, men det kan også være det tager overhånd. Er selv mere positiv stemt overfor belønnings delen af min skriblerier.
Ja, ok.
Det lyder dog ikke som en ny forbryder-taktik. Kriminelle ved også godt i dag, at skal der begås noget kriminelt er det bedst at vente til offeret er isoleret. Jeg er ikke sikker på, at app’en vil gøre det nemmere at finde isolerede steder – det er allerede ret nemt.
Bekymringen gælder dog kun velovervejede forbrydelser. Ved “impuls”-forbrydelser som eskalerende værtshusslagsmål og en del voldtægter har forbryderen ikke tid til at tjekke inden.
Netop derfor skal der være en crowd funktion.
Og så skal der også tænkes over problemet med falske alarmer.
Den med bil alarmer tror jeg ofte er drengestreger, hvor nogle unger har fundet ud af at vipper de med en bestemt bil, så går alarmen.
Hvad er forskellen på dine foreslåede Muscle- og Crowd-knapper?
Psykologisk.
Crowder du, så er du (endnu) ikke rede til at begå selvtægt.
Men du er rede til at komme og se hvad der sker.
Muscle, ja så er man lidt en Rambo.
Netop derfor skal der være en crowd funktion.
Og så skal der også tænkes over problemet med falske alarmer.
Den med bil alarmer tror jeg ofte er drengestreger, hvor nogle unger har fundet ud af at vipper de med en bestemt bil, så går alarmen.
Der skal nok findes en mulighed at udnytte systemet, og forhåbentlig kan der findes brugerbaseret måde at stoppe den udnyttelse. Om ikke andet så vil forbryderen have logget sig selv på stedet ved et GPS signal, yderliger kunne man gøre det umuligt at være anonym overfor app’en og dermed vil forbryderen reelt set havde afskøret sig selv på gernings stedet. Næppe det bedste udgangspunkt for et alibi.
Jeg kan godt lide, hvordan medmenneskelighed bliver reduceret til økonomiske incitamenter her – haha. Nårh. Det til side.
Problemet med en opløsning af voldsmonopolet er, at det vil potentielt medføre tilstande som på Island i middelalderen (som ancaps godt kan lide at nævne som et godt eksempel (sic! – ja it’s beyond me), hvor konkurrerende retsudbydere endte med at føre til, at domsfældelser til tider ikke anerkendtes, hvad førte til lovløshed, blodhævn, osv., som det også bliver illustreret i lande uden stærk central statsmagt som Afghanistan og Albanien, hvor blodhævn selv i dag er en gældende tendens, da man ikke har et stærkt nok voldsmonopol. Tradition spiller naturligvis også en rolle, men det centrale er, at der ikke findes en stærk nok og anerkendt nok central statsmagt.
Hele jeres koncept er dog meget sødt. Jeg synes selv, at der mangler civilcourage i samfundet. Hvor vidt man imidlertid skal opfordre til og systematisere selvtægt er jeg lidt betænkelig ved. Et godt eksempel på forsøg på selvtægt, der medfører virkelig negative konsekvenser, er sådan noget som f.eks. den yderste venstrefløjs såkaldte antifascisme. Det er crazy shit. Staten er Leviathan, men den er tilsyneladende nødvendig til både sikkerhed og sikring af basale positivt definerede friheder, hvad i sidste ende oftest kommer samfundet til gode.
“Et godt eksempel på forsøg på selvtægt, der medfører virkelig negative konsekvenser, er sådan noget som f.eks. den yderste venstrefløjs såkaldte antifascisme.”
Jeg ved nu ikke om kan kalde det selvtægt, det svare lidt til, at jeg begynder at rende rundt of forfølge folk der stemmer SF, fordi de forgriber sig på min frihed. Hvilket bestemt ikke er noget jeg vil opfordre til. Den direkte forbindelse mellem at jeg betaler skat, og at andre stemmer på SF er simpelthen alt for tynd.
Jeg er ikke vidende nok på Island eksemplet til at diskutere det, men det vil være en fejl at sammenligne det jeg prøver at promovere i ovenstående, med et samfund for over 1500 år siden, eller en anden kultur som Afghanistan. Jeg gør mig ingen forstillinger om, at et samfund uden et voldsmonopol, kan være meget værre den det vi har nu, men det udelukker heller ikke, at det kan være bedre!
Jeg hæfter mig i stedet ved at du også finder at civil corurage kan fremmes 🙂
Btw. Til din indledende kommentar, det kan godt være at jeg har fået lagt for meget vægt på de økonomiske incitamenter. Bare det at blive anerkendt for en god gerning, det at fremhæve selvtægt som noget fedt, modigt og respektabelt kunne jo i sig selv få en ganske god effekt!!
Nu retfærdiggør man oftest sin hærgen med, at nazister udgør en helt håndgribelig trussel mod andres liv og førlighed, så sammenligningen med liberalister, der skyder SF’ere, er lidt ved siden af, da en argumentation for at skyde SF-vælgere nødvendigvis ville basere sig i nogle ideologiske betragtninger frem for noget mere praktiske og alment gældende påskud.
Jeg kan godt lide, hvordan medmenneskelighed bliver reduceret til økonomiske incitamenter her – haha. Nårh. Det til side.
Problemet med en opløsning af voldsmonopolet er, at det vil potentielt medføre tilstande som på Island i middelalderen (som ancaps godt kan lide at nævne som et godt eksempel (sic! – ja it’s beyond me), hvor konkurrerende retsudbydere endte med at føre til, at domsfældelser til tider ikke anerkendtes, hvad førte til lovløshed, blodhævn, osv., som det også bliver illustreret i lande uden stærk central statsmagt som Afghanistan og Albanien, hvor blodhævn selv i dag er en gældende tendens, da man ikke har et stærkt nok voldsmonopol. Tradition spiller naturligvis også en rolle, men det centrale er, at der ikke findes en stærk nok og anerkendt nok central statsmagt.
Hele jeres koncept er dog meget sødt. Jeg synes selv, at der mangler civilcourage i samfundet. Hvor vidt man imidlertid skal opfordre til og systematisere selvtægt er jeg lidt betænkelig ved. Et godt eksempel på forsøg på selvtægt, der medfører virkelig negative konsekvenser, er sådan noget som f.eks. den yderste venstrefløjs såkaldte antifascisme. Det er crazy shit. Staten er Leviathan, men den er tilsyneladende nødvendig til både sikkerhed og sikring af basale positivt definerede friheder, hvad i sidste ende oftest kommer samfundet til gode.
Selvtægt er måske ikke det rette ord. Selvinitiativ, selvansvar. Det drejer sig om at sættwe handlig bag den sunde anstændighed og selv tage ansvar.