Narkotikaforbuddet har betydet, at flere misbrugere er fanget i et livsfarligt misbrug, hvor de hele tiden risikerer at dø af deres misbrug. Det skyldes, at de aldrig kan være sikre på, hvor deres narkotika er produceret, eller hvem der har produceret det.
Problemet rammer dog ikke kun misbrugere, men også folk der engang i mellem vælger at tage narkotika. Flere gange er der eksempler på unge, der er døde af narkotika. Oftest fordi produktet de har købt er et dårligt produkt (Oftest lavet forkert). Men det er umuligt at vælge et ordentlig produkt, hvis du gerne vil købe f.eks. ecstasy. Man bliver i et eller andet omfang nødt til at tage chancen.
En forbudskæmper vil fortsætte et forbud, fordi folk selvfølgelig bare skal lade være med at tage den slags. Det bør dog være op til den enkelte, om man ønsker at tage stoffer eller ej. Ecstasy er allerede ulovligt, og det har ikke stoppet unges brug af stoffet. Hvis man i virkeligheden vil afhjælpe brugen af ecstasy, så kræver det en lovliggørelse, så man kan sikre kvaliteten af produktet. Om man kan lide det eller ej, så bliver man nødt til at forholde sig til, at narkotika altid vil findes.
Når man køber narkotika i dag mangler man sikkerhed for, at man køber et kvalitetsprodukt hver gang. Der mangler den samme sikkerhed, som der er ved lovlige produkter. Ved køb af lovlige produkter (f.eks. øl) køber man produktet ud fra en række parameter. Man ved, at når man køber en Carlsberg, så står den for noget andet end en Harboe øl. Carlsbergs brand er (muligvis), at de sælger kvalitetsøl. Harboes brand kan være, at de sælger øl til en fornuftig pris. På den måde kan man let vælge det produkt, som passer til ens behov. Sådan burde det også være med narkotika.
Branding er især vigtigt med narkotika, fordi virksomheder på den måde ville sørge for, at produkterne bliver mere sikre. Det er simpelthen ikke godt for forretningen, hvis ens kunder dør af det produkt, som man sælger. Det vil nok få de fleste kunder til at vælge et andet produkt.
Hvis man følger med i medierne, så har man set en række sager, hvor ganske almindelige personer dør, fordi de har taget narkotika.
Fra Politiets Døgnrapport fra den 14. december:
”Politiet advarer kraftigt mod et ecstasy-lignende stof, muligvis det giftige stof PMMA. Stoffet er i omløb i Slagelse, og en 27-årig mand fra Slagelse døde sent tirsdag aften på Rigshospitalet efter at have indtaget det.
Stoffet sælges tilsyneladende i små, klare poser med en sort streg på.”

Det helt store problem ved ovenstående sag er, at det farlige produkt er ukendt. Det eneste man ved om produktet er, at det sælges i klare poser med en sort streg på. Hvis det havde været Brand A’s produkt, så ville kunderne flygte fra produktet, og firmaet ville formodeligt ende med at blive sagsøgt. Firmaet ville i sidste ende kunne risikere at gå konkurs. Selvfølgelig alt efter hvorfor personen døde af Brand A’s produkt.
Det sørgelige er, at det kun er et spørgsmål om tid, før der igen er en, der dør af f.eks. ecstasy. Fordi allerede i aften vil der igen være nogen, der tager ecstasy.
Branding af narkotika produkter er vores samfunds eneste løsning på narkotika problemer.

Join the Conversation

8 Comments

  1. Det + arbejdet for at reducere de sociale årsager til at folk lider i så høj grad at de ønsker at tilsløre deres sind med stoffer, til at begynde med. Alt har en årsag, i særdeleshed også eskapisme.
    Problemet ved forslaget er at der ikke findes en virksomhed i denne verden som ikke ønsker flere kunder. Uanset hvordan det pakkes ind arbejdes der altid, 24/7, enten foran eller bagved kulisserne (lobbyisme) på at fremtvinge øget slag. Legaliseret narko ville ikke være nogen undtagelse. Som altid vil det fremføres af en række umiddelbart plausible grunde, og så herefter gradvist komme med de jævlige afsløringer af korruption. Så længe grådighed er en større indre motivationskraft end næstekærlighed, vil ideer af denne type således i praksis ikke kunne fungere.

  2. Det + arbejdet for at reducere de sociale årsager til at folk lider i så høj grad at de ønsker at tilsløre deres sind med stoffer, til at begynde med. Alt har en årsag, i særdeleshed også eskapisme.
    Problemet ved forslaget er at der ikke findes en virksomhed i denne verden som ikke ønsker flere kunder. Uanset hvordan det pakkes ind arbejdes der altid, 24/7, enten foran eller bagved kulisserne (lobbyisme) på at fremtvinge øget slag. Legaliseret narko ville ikke være nogen undtagelse. Som altid vil det fremføres af en række umiddelbart plausible grunde, og så herefter gradvist komme med de jævlige afsløringer af korruption. Så længe grådighed er en større indre motivationskraft end næstekærlighed, vil ideer af denne type således i praksis ikke kunne fungere.

  3. Hvad har korruption med en virksomhed salg af et produkt til en kunde at gøre? Korruption forekommer stort set altid, når en eller anden person i en organisation modtager penge fra en virksomhed. Sker tit i politik. Men når jeg køber et stykke chokolade i netto, så har det ingenting med korruption at gøre. Jeg har simpelthen svært ved at se, hvordan du kan få det begreb ind i denne kontekst.
    Selvfølgelig vil virksomheder gerne sælge deres produkter til så mange kunder som muligt. Det er dog ikke det samme, som at det rent faktisk kan lade sig gøre. Jeg drikker ikke sodavand, men jeg ser masser af reklamer for sodavand. Det kræver stadigvæk, at man har et behov for produktet, hvis reklamer skal virke.
    Det er en god idé at mindske årsagerne til, at nogen tager for mange stoffer. Det ser man jo allerede i dag indenfor en række områder, hvor man prøver at mindske andre ting, som folk kan være afhængige af: Fedme, alkohol, gambling, sex osv. Man skal dog også være klar over, at nogen godt kan styre det, som andre misbruger. Alle der tager stoffer er ikke misbrugere. Faktisk er der nok en ret stor del, som ikke er.

  4. Hvad har korruption med en virksomhed salg af et produkt til en kunde at gøre? Korruption forekommer stort set altid, når en eller anden person i en organisation modtager penge fra en virksomhed. Sker tit i politik. Men når jeg køber et stykke chokolade i netto, så har det ingenting med korruption at gøre. Jeg har simpelthen svært ved at se, hvordan du kan få det begreb ind i denne kontekst.
    Selvfølgelig vil virksomheder gerne sælge deres produkter til så mange kunder som muligt. Det er dog ikke det samme, som at det rent faktisk kan lade sig gøre. Jeg drikker ikke sodavand, men jeg ser masser af reklamer for sodavand. Det kræver stadigvæk, at man har et behov for produktet, hvis reklamer skal virke.
    Det er en god idé at mindske årsagerne til, at nogen tager for mange stoffer. Det ser man jo allerede i dag indenfor en række områder, hvor man prøver at mindske andre ting, som folk kan være afhængige af: Fedme, alkohol, gambling, sex osv. Man skal dog også være klar over, at nogen godt kan styre det, som andre misbruger. Alle der tager stoffer er ikke misbrugere. Faktisk er der nok en ret stor del, som ikke er.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.