De fleste har godt hørt, at FED er gået amok og nu ikke blot kunstigt har fået de korte renter ned på omkring nul, men nu også vil smide omkring 4.000 milliarder dollars ud i økonomien ved “quantitative easing” eller “kvantitativ lettelse”, som det kaldes på dansk. Dette er faktisk anden gang, hvorfor manøvren går under kaldenavnet QE2. QE er også det, vi normalt kender som, at centralbanken træder på pedalen til seddeltrykpressen, idet man printer helt nye penge og køber (f.eks.) egne statsobligationer og dermed presser kursen op og den lange rente ned. Argumentet er det typisk, vi har hørt igen og igen: En lavere rente vil sparke gang i økonomien ved at øge investeringerne, hvilket vil sikre højere beskæftigelse og mere vækst.
Men er denne solstrålehistorie virkelig så god, når det kommer til stykket?
Slet ikke. Først og fremmest viser historiens gang, at det kan gå meget galt. Vi har set dette ved mange historiske tilfælde med hyperinflation ligesom det tabte årti i gennem 90’ernes Japan. Ligeledes er det ikke sikkert, at der skabes andet end en ny boble, der skader økonomien endnu mere frem for at få den på fode igen. Problemet er, at den lave rente giver incitament til mere risikable investeringer – investeringer, der aldrig var blevet foretaget, hvis det ikke havde været for den kunstigt lave rente. Vi har set dette problem mange gange før, man kan bare se et par år tilbage med bobleudviklingen i hus- og aktiepriser. Der er sikkert også nogen, der kan huske IT-boblen. Den kunstigt lave rente skaber altså ikke den allokering af kapitalen, som økonomien har brug for. De eneste, der egentlig tjener på dette foretagende, er folk, der handler professionelt i markederne. Og det er vel ikke dem, man har til hensigt at støtte?
Nedenstående sang er i den forbindelse ganske sjov og opmuntrende i disse svære tider:
Quantitative easing – the song

Join the Conversation

13 Comments

  1. Hyperflation forstået som hastigt stigende priser så man ikke i Japan i 90’erne. Det er nyt for mig i modsat fald. Forstået som en hastig udvidelse af pengemængden er det en anden sag.

  2. Hyperflation forstået som hastigt stigende priser så man ikke i Japan i 90’erne. Det er nyt for mig i modsat fald. Forstået som en hastig udvidelse af pengemængden er det en anden sag.

  3. @Jan
    Måske er formuleringen lidt skidt. Men pointen var, at man kunne opnå f.eks. hyperinflation eller de tilstande, man har haft i 90’ernes Japan.

  4. @Jan
    Måske er formuleringen lidt skidt. Men pointen var, at man kunne opnå f.eks. hyperinflation eller de tilstande, man har haft i 90’ernes Japan.

  5. Når parallellen nu er oplagt, hvorfor fik Japanerne så deflation, når amerikanerne får hyperinflation?

  6. Når parallellen nu er oplagt, hvorfor fik Japanerne så deflation, når amerikanerne får hyperinflation?

  7. Når parallellen nu er oplagt, hvorfor fik Japanerne så deflation, når amerikanerne får hyperinflation?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.