En gedigen ristning af vores samtid

Her er en af de bedste digtsamlinger fra 2010, og en af de mest bidende skildringer af det formyndersamfund der omslutter os i dag. Skynd dig ned til din bogpusher og få fat i et eksemplar 😀
”Det her er ikke klunketid, det her er hesteædernes krise”
Thomas Boberg
Hesteæderne
Gyldendal
96 sider.
*****-
Jeg vil gerne starte med at skyde al min sure mavesaft ud, der er enkle stavefejl, som kan være meget forstyrrende i en digtsamling, og der er en side der har flyttet sig længere ud i margenen på mit eksemplar, for hold da fast dette er saftsuseme en god bog.
Thomas Boberg har i sin femtende digtsamling, grillet sin samtid. I en beskrivelse af et lille samfund med konsulen der bor omkring sin falske sø, og hesteæderne der løber rundt i gaderne under opsyn af hestepiskere. 
Bogen er delt i to, de sidste tre sider er en lille kortprosatekst med en maler der beskriver apokalypsen. En undergangshistorie med grobund i en ny istid, et anarki hvor hesteæderne jagter hinanden, og hvor ”kunsten rådnede op i en kosmisk skandale.” Der sendes også en tak til fangevogteren Frantz,  som efter min formodning er Frantz Kafka. Bogen er også meget Kafkask, i sin beskrivelser af undertrykkelse i en ironisk men dog seriøs tone.
Selve digtene er prosaiske, og kan læses som en historie. Dette gør at man læser videre i den, og bogen er bedst hvis man sluger den i et stykke.
Omslaget er også et lille kunstværk i sig selv, der beskriver bogens indhold fyldestgørende. På forsiden vises en mand der spiser af en hest, som han selv er forbundet til: prosadigtene. På bagsiden er et hestekranium og en række forbydende eder, som efter apokalypsen.
Altså en forrygende god bog, som man føler der virkeligt er blevet arbejdet med, det er derfor ekstra generende med de små tastefejl og forrykninger i tekstlayoutet, men set bort fra dette, er dette årets digtsamling!
Oprindeligt udgivet på Ørestad Avis: www.amager.net/omag