Følgende fabel fandt jeg i et gammelt ”undervisnings sæt” min far fik da han var elektriker tilbage i 70’erne. Det er en fabel som gengiver et budskab som synes glemt hos lang de fleste der beskæftiger sig med uddannelsessystemet.
En fabel for skolemestre af G.H.Reavis, Cincinatti Public Schools, Assistant Superintendent. (Ca dateret til 1937)
——–
Der var engang, hvor alle dyrene bestemte sig til at gøre noget heltemodigt for at klare “den nye verdens” problemer. Derfor lavede de en skole.
De holdte sig slavisk til den lysegrønne betænkning og planlagde lektioner i at løbe og i at klatre og i at svømme og i at flyve. For at gøre det hele så enkelt som muligt, bestemte de, at alle dyrene skulle være med til alle undervisningstimerne.
Anden var genial til at svømme (den var faktisk dygtigere end svømmeinstruktøren), hvorimod den var dårlig til at flyve og rent ud elendig til at løbe. Siden den var en sinke til at løbe, fik den besked på at holde op med at svømme, men at blive efter skoletid, så den kunne øve sig i at løbe. Dét blev den ved med, lige til dens svømmehud mellem tæerne var så slidt, at den kun var halvdårlig til at svømme. Men da middelmådighed var i højsædet på dén skole, så var der ingen, der bekymrede sig om det, indtagen anden.
Kaninen startede med at være nr. 1 i sin løbeklasse, men fik et nervøst sammenbrud i svømmetimerne.
Egernet var fænomenalt til at klatre, indtil den fik stress i flyvetimerne, fordi lærerne tvang den til at hoppe op nede fra jorden i stedet for at flyve ned fra trætoppene. Den fik mus i knæet af overanstrengelse og endte med at få tg+ (C) i klatring og mdl- (D) til løbeeksamen.
Ørnen var et problembarn og fik skrækkelig mange skæld-ud. Han kom ganske vidst altid først op i trætoppene, når der var undervisning i at klatre, men han ville selv bestemme, hvordan man skulle bære sig ad.
Ved skoleårets afslutning vidste det sig, at en fuldkommen abnorm ål, som svømmede glimrende, og som desuden kunne både løbe, klatre og flyve en lillebitte smule, fik den højeste eksamen af dem alle sammen.
Gravhundene pjækkede den som sædvanlig, fordi de var sure over, at myndighederne ikke synes, man skulle lære dyr at grave huller i jorden. Så de satte deres hundehvalpe i lære hos en grævling, og sammen med mosegrise og muldvarpe startede en helt ny privat skole.
——–
Ligesom at kaninen var god i løbetimerne men ikke egnet til svømmetimerne, så kan en elev havde det bedste sprogøre, den anden enestående evner i tømrerfaget og en anden er drevet af logik og matematik.
Mennesker er ikke ens og kan ikke skæres over en kam, så derfor giver den universelle folkeskole ikke mening, det giver ligeledes ikke mening at tærske flest mulige unge igennem den samme gymnasielle uddannelse eller at lære alle det samme med de samme metoder.
Løsriv din uddannelse!
(Foto: Grafitti af Simferopol, – “The Ukrainian Banksy”)
En fabel for skolemestre
