Mod et frit parlament – Indledning

Indledning:
Thomas Jefferson – nok et af de mest fuldendte mennesker både hvad gælder ånd og hånd – skulle have været udspurgt af en britisk journalist, hvorfor den amerikanske revolution bragte frihed og velstand, hvor den franske kun terror og nød? Til dette spørgsmål skulle Hr. Jefferson have svaret efter noget tids betænkning, at forklaringen var den simple, at den amerikanske revolution skete i hovedet, før den blev realiseret i hånden. Hvor den franske skete i hånden, før hovedet havde fulgt med. Os frihedselskende danskere i 2010 skal passe på og således lære af den amerikanske revolution og ikke den franske. Vi føler jo vreden og uretfærdigheden hver gang vi ser vores lønseddel voldtaget af skat, og vi føler hånen og latterliggørelsen af arbejdet hver gang vi tænder for DR. Men vi skal lære af vore amerikanske forbilleder. De læste og dømte (eksempelvis var Rousseau læst, men foragtet), og de talte og formulerede alternativer. I den ånd vil jeg nu indlede en sektion, som skal komme med konkrete bud på, hvordan et frihedsorienteret parlament kan udformes. Jeg indbyder alle til at kommentere, eller selv komme med nye forslag.
Denne debat er ikke tænkt anti-demokratisk. Jeg vedkender at repræsentativt demokrati svarer til at blive tvunget til at spise franskbrød, selvom du selv ønskede at købe rugbrød, men tanken her, er ikke kritik. Det er derimod udvikling. Popper har en god pointe, når han siger, at det værste der kan ske for tankesystemer er, at de lukker sig om sig selv og holder udvikling ude. Det er sket med demokratiet i Danmark hvor enhver kritik affærdiges uden ørenlyd. Dette alt imens globale sites som eBay, Amazon, Paypal etc. ifølge økonomen Edward Stringham illustrerer et globalt mere konkurrencedygtigt alternativ til nationalstaters legale systemer. Lad os derfor udvikle demokratiet åbent derhen hvor vi vil have det – ikke hvor det gik i stå, fordi man for mange årtier siden ikke havde teknologien eller muligheden for noget bedre.
En grundlæggende antagelse:
Politikere kan sælge to ting i et repræsentativt demokrati: 1) Visioner og 2) ledelse.
Deres afkastet er stemmer.
Det er ikke populært at sælge visioner, da dette kan, med rette, skræmme vælgere væk og mindske afkastet.
Ledelse som transaction cost minimering bliver derfor salgsargumentet ex ante (”jeg tager disse beslutninger som dig, så du ikke behøver gøre det selv”), men da ledelse kan gøre upopulær ex post, og derved resultere i fremtidig tab af afkast, umuliggøres praktiseringen af ledelse imidlertid, da det mindsker afkastet nødvendigt for et genvalg.
En grundlæggende udfordring for demokratiet er således opsummeret, at enten skal politikere ikke være så økonomisk afhængige af genvalg at det kan påvirke deres beslutninger, eller alternativt skal vælgermassen skæres til således, at deres kortsigtede økonomiske formåen ikke afgøres af politikeres omfordelinger.