Freedom Music Vol.1

Lyden af frihed. 19 numre + tre bonusnumre.

Den opmærksomme læser af Liberator har nok opdaget de ugentlige posts med musik i mediesektionen. Her er begrundelserne for, at jeg har valgt disse friheds hits. Desuden har der også været nævnt et par andre musiknumre, før de valgte frihedshits, på Liberator. Disse skal selvfølgelig også have nogle pæne ord med på vejen.

Jeg vil foreslå, at man straks går ind på YouTube, og sætter denne playlist, med alle numrene, på.

Sangene er hovedsagligt valgt på en uge til uge basis, så noget større overordnet set af kriterier kan jeg ikke prale af. Kravet har ret simpelt været hvorvidt lyrikken talte frihedens sprog. Hvorvidt kunstneren er liberal, socialist, anarkist, konservativ eller noget femte har været underordnet. Det er dog selvfølgelig et plus, hvis kunstneren er liberal. Det har givet en blandet krukke af bolsjer, både genremæssigt og temamæssigt. Så uden mere snak vil jeg gå til numrene, et for et.

Nummer: The Taxman
Kunstner: The Beatles
Album: Revolver (1966)
Dette nummer er en klassiker blandt liberale verden over. Teksten er ligefrem og svær at misforstå; forsvind og lad mig beholde mine penge! Man læser let en frustration over skattevæsnet og politikerne i teksten (If you drive a car/Ill tax the street/If you try to sit/I’ll tax your seat) Sangen er skrevet af George Harrison i vrede over, at han selv og resten af the Beatles var havnet i den indkomstgruppe, der skulle betale 95 % i marginalskat! Navnene Mr. Wilson og Mr. Heath, der høres i baggrund vokalerne, refererer til lederne af henholdsvis labour og de konservative i England.  Netop Harold Wilson var ansvarlig for denne ekstreme beskatning på arbejde og liv.  Lyrik.

Nummer: Free
Kunstner: Barry White
Album: Dedicated (1983)
Mere blødt er frihedsbudskabet vist aldrig blevet kommunikeret! Bestemt ikke et af Barry White mest kendte værker. Faktisk er det ikke engang lykkes mig at opstøve teksten til denne sang eller nogen form for baggrundsinformation. Men det behøves heller ikke, for denne sang er et af de numre, der taler for sig selv. Individet er stærkt og man behøver ikke andre til at fortælle én, hvordan man skal leve sit liv.

Nummer: Standing in the way of controle
Kunstner: The Gossip
Album: Standing In The Way Of Controle (2006)
Et af de nyere numre på listen. Et nummer lyttere af P3 muligvis også har hørt blive spillet det seneste år. Nummeret er en af mine egne favoritter, og jeg har selv læst teksten som et forsvar for civil ulydighed og kampen for frihed. Det er et nummer, som er perfekt til de dage, hvor politikerne er ekstra dumme at høre på, og det hele virker håbløst. Et nummer der giver lige lidt ekstra energi at kæmpe med. Teksten er (desværre) lidt mere specifik fra bandets side. Den er ment som en kommentar til kampen for homoseksuelles rettigheder. Forsangeren Beth Ditto er selv homoseksuel og særdeles åbenmundet om homoseksuelles rettigheder. Lyrik.

Nummer: Government Cheese
Kunstner: The Rainmakers
Album:
The Rainmakers (1986)
Et nummer nogen burde have spillet for byrådspolitikerne I København, før de besluttede sig for at give gratis heroin til narkomaner! En sang om at nægte at modtage statens ydelser, for vi vil ikke være afhængige af statens velfærdsnarkotikum, da det gør os sløve og dumme. Nummerets titel refererer til den ost, der blev givet til modtager af food stamps i USA. Bandet er i dag opløst og havde sporadiske hits i 80’erne og 90’erne. Hovedsagligt i USA, men de nødt også stor popularitet i Norge! Lyrik.

Nummer: Capitalism
Kunstner: Oingo Boingo
Album: Only a Lad (1981)
Et forsvar for kapitalisme og profit. Ingen grund til at føle skyld for at vil forkæle sig selv og leve et godt liv. Et nummer som virkelig træder ud af mængden og vækker opsigt med en udsædvanlig direkthed i sit budskab. Bandet, som blandt andet inkluderede Danny Elfman, har mange andre sange i programmet, som ligeledes er en nydelse for frihedselskende individer. Sange som Only a Lad fra samme album og Wake Up (It’s 1984) er ligeledes dele af den liberale sangskat. Lyrik.

Nummer: Legalize It
Kunstner:
Peter Tosh
Album: Legalize It (1976)
Mængden af musik med et budskab om legalisering af hash er ganske imponerende. Men dette nummer er og bliver det største i denne ”genre”. Som sådan er der intet specielt liberalt i sangens tekst, der synges ikke om personlig frihed, der synges ikke om individet ret til at bestemme over dets egen krop. Fokus er mere på praktiske overvejelser om, hvorfor hash bør legaliseres. Lyrik

Nummer: The Coalition To Ban Coalitions
Kunstner: Hank Williams Jr.
Album: The Preasure Is On (1981)
Dette er nummeret, man vil høre, når man i sin pick-up truck kører igennem Tennessee, og bander over, at det tager flere dage at købe et våben! Hank Williams Jr. er da også ærke-republikaner, stiller selv op til senatet i 2012, og har holdt støttekoncerter for McCain og Palin. Men hvis man lige glemmer det sidste, så er det nu en meget fornøjelig sang. Sangens tema kan bedst oversættes til ‘Forbyd Forbud’! På tværs af landegrænser kan vi alle blive enige om, at vi ikke har brug for en moderstat. Lyrik.

Nummer: Don’t Tread On Me
Kunstner: Metallica
Album: Metallica (1991)
Et nummer der spækket med referancer til amerikansk historie. Don’t tread on me er sloganet på Gadsden flaget. Herfra er slangen på coveret til The Black Album ligeledes fra. Flaget bruges ofte som et symbol på både patriotisme og modstand mod staten. Det er også sloganet på The Free State Projects flag. Liberty or Death er ligeledes en reference til en tale af Patrick Henry i 1775. Denne tale blev holdt for at overbevise Virginia om at sende tropper i støtte af uafhængighed fra England. Frihedsbudskabet er altså ikke til at overse i denne sang. Klapperslangen er det amerikanske folk, der kæmper mod frihedens fjender (og England..!) Lyrik.

Nummer: Uprising
Kunstner: Muse
Album: The Resistance (2009)
Et nummer der først og fremmest leder en hen på konspirations tanker, for hvem er de, og hvorfor er det, at de vil os det dårligt? Men der er mere end det i nummeret. Pladen, The Resistance, som nummeret er fra, har hentet inspiration fra Orwells 1984. Helt præcist er det kærlighedshistorien mellem Julia og Winston og deres kamp mod big brother, som indfinder sig i temaerne på pladen. Matt Bellamy (forsangeren i Muse) har skrevet dette nummer som en reaktion på en oplevelse af mistillid til politikerne og bankfolk i England (Læs mere om Muse og Orwell på Gaffa). Men modsat Orwells bog, så er der en anden positiv indstilling i dette nummer; They will not force us/ And they will stop degrading us/ and they will not controle us / We will be victorius, So come on! Lyrik.

Nummer: My Life
Kunstner: Billy Joel
Album: 52nd Street (1978)
En sang der ligeså godt kan fortolkes som en teenagers forsøg på sætte grænser overfor sine forældre. Men sangen kan også generaliseres. Hvor skal grænsen gå mellem hvad omverdenen kan blande sig i, herunder staten, og hvad der er et personligt anliggende.  Få mennesker kommer til den samme grænse. Nogen vil involvere alle i deres problemer, andre vil helst holde det for dem selv. Men vigtigst af alt, så vil vi selv sætte den grænse, det er ikke statens eller andres rolle! Lyrik.

Nummer: None of Your Business
Kunstner: Salt’n’Pepa
Album: Very Necessary (1993)
Sex, parforhold og staten er tre ting, der virkelig går dårligt sammen. Denne sang giver et forsvar for prostitution og muligvis homoskesuelle parforhold (i videoen ses et homoseksuelt par). Desværre står bandets medlemmer ikke ved sangen i dag, og har kaldt den for ”den eneste sang de fortryder”.  Lyrik.

Nummer: Won’t Get Fooled Again
Kunstner: The Who
Album: Who’s next (1971)
Det var med vilje, at dette nummer blev lagt op dagen efter kommunalvalget. Sangen beskriver meget godt den følelse, som de fleste må have overfor de politikere, de har stemt på, om de så sidder i byrådet eller folketinget. Det nye kuld politikere ligner de gamle, politiker bliver skiftet ud, men systemer forbliver. Denne sang topper også en liste i National Review over de 50 største konservative rocknumre. Lyrik.

Nummer: Police and Thieves
Kunstner: Junior Murvin
Album: Police and Thieves (1977)
Jeg tror, at dette nummer gør sig bedst på en varm sommerdag. En af de dage hvor man ikke orker at kæmpe mod tyranni og militær, og hvor man helst vil sidde på stranden med en lidt for farverig drink. Lidt paradoksalt handler sangen dog netop om en politistat og den afslappet reggaerytme står i slående kontrast til indholdet. Nummeret er også blevet indspillet i en cover udgave af The Clash. Lyrik.

Nummer: Public Enemy
Kunstner: Fight The Power
Album: Fear of a Black Planet (1990)
Udover en opfordring til revolution hvad bringer denne sang så? Det er et opråb fra en frustreret minoritet, der ser deres families undertrykkere hævet til flertallets helte. Jeg vil mene, der kan drages paralleller mellem liberales afstand fra et politisk system, der til stadighed ikke tilser dem, og etniskes følelse af fremmedgjorthed overfor resten af samfundet. Som individ er man den ultimative minoritet, og med det omfang staten har, så kan man umuligt føle sig andet end udenfor i en væsentlig mængde af beslutninger.Lyrik.

Nummer: You Can’t Kill Me
Kunstner: Mojo Nixon
Album: Mojo Nixon Live at The Cabash 12/28/2003 (2003)
Her har vi at gøre med en ægte libertarianer. Nummeret er ret ligefrem, da vi får at vide til sidst i sangen, at sangen vil blive sunget på revolutionens dag. Efter en del understregninger af at man ikke kan dræbe Mojo Nixon, så er sidste del af sangen en form for art spoken-word, hvor politikerne får hagl (og ligeledes et ret mærkeligt hadsk udfald mod McDonald’s?!). Det er ikke kun politikerne, som kritiseres, da han også proklamerer sig som tilhænger af civil ulydighed, og at han ikke stemmer. Mojo er medlem af det libertarianske parti, og er endda modstander af IP rettigheder. Lyrik.

Nummer: No Government
Kunstner: Nicolette
Album: Now Is Early (1992)
Dette er ikke en sang om, hvor dårligt alt er, hvor høje skatterne er, hvor mange reguleringer der er. Nej, det er en sang om, hvor godt vi kunne have det. Det gør, at den kan virke lidt naiv, men det er også det, jeg kan lide ved den. Som det nævnes i en kommentar til den originale post, så mener hun ikke selv sangen er anarkistisk, selvom noget tyder på, at hun bare ikke er helt klar over, hvor anarkistisk hendes egen sang egentlig er. Bedøm selv og læs hele interviewet her. Lyrik.

Nummer: People Got To Be Free
Kunstner: The Rascals
Album: Freedom Suite (1969)
Når Hank Williams er hvad man vil høre, når man kører i sin pick-up truck, så er det her nummeret, man vil høre, når man kører i sit folkevognsrugbrød! Om noget viser det, at trangen til frihed er noget universelt, desværre har de fleste dog altid et men; men hvad med de fattige, men hvad med kulturen, men hvad med kolonihaverne, hvad med min kæphest?  Den her sang har dog intet men, simpel og naiv, måske…, men budskabet er ubetinget, people got to be free. Lyrik.

Nummer: The Plan
Kunstner: NOFX
Album: 45 or 46 Songs That Weren’t Good Enough to Go on Our Other Records. (2002)
Linjen ”I don’t fuck with you, don’t fuck with me” er for mig liberalismen kogt ned til en linje. Dette er også NOFX plan for en bedre verden, en verden de endda selv kalder libertariansk. NOFX har været stor modstander af George W. Bush og har stået bag ”Rock Against Bush”.  Lyrik.

Nummer: 1%
Kunstner: Jane’s Addiction
Album: Jane’s Addiction (1987)
Man skal næsten tro, at Perry Farrel prøver at sætte lyrik på Lysander Spooners værker, når han synger ”The gang / and the government / no different”  Denne sang opsummerer meget godt mange af de centrale temaer i de andre sange; følelsen af at være en minoritet, være et individ i et kollektiv, samt budskabet om at hvis jeg passer mit, så passer du dit. Sangen slutter endda med en opfordring om at bide tilbage. En passende afslutning på denne liste af musik. Lyrik.

Bouns tracks! – Musik og frihed har før været et emne på Liberator, og der har været lagt en del gode numre op, som på den ene eller anden måde formidler frihed.

Nummer: Welfare Bitches
Kunstner: Willie Dee
Album: Controversy (1989)
Oprindelig lagt på den ældre Liberator platform af Lasse Birk Olesen. Nummeret belyser meget godt et central problem med velfærdsstaten; perverse incitamenter. Når man i den bedste tro ender med at give incitamenter til adfærd, der er skadelig for den, som man vil hjælpe; en bjørnetjeneste med andre ord. Lyrik.

Nummer: Declare Independence
Kunstner: Björk
Album: Volta (2007)
Ligeledes oprindelig lagt på Liberator af Lasse Birk Olesen. Hvor mange af os har ikke overvejet at købe en lille ø og løsrive sig! (eller bosætte sig på havet!) Björk kommer her med en opfordring hertil, om end den nok snarere er rettet mod Færøerne og Grønland, hvis man ser videoen.

Nummer: Your Country
Kunstner: Gogol Bordello
Album: Super Taranta (2007)
På trods af den ulykke staten må bringe ned over os, så vil vi stadig nyde livet. En vigtig lektion om at selvom vi bliver beskattet, reguleret og overvåget, så er der stadig tid og rum til at leve. Bandet har desuden en del andre sange i repertoiret, som kan fortolkes liberalt. Det kan også nævnes at et par af bandets medlemmer ser The Fountainhead som en af de bedste bøger de har læst! Lyrik.

Når man ser ned over listen ses det, at den dækker bredt både i musikalsk udtryk, livsstile og genre. Med andre ord; lysten til frihed findes overalt, nogen steder skal man bare lede lidt længere end andre steder. Dette er liberalismens største fordel overfor andre ideologier, her er der plads til alle livsstile og udtryksformer!

Det har været en stor glæde at finde og samle disse numre, hvilket bestemt både har udfordret og åbnet min egen musiksmag. Jeg håber, at sangene ligeledes har været til inspiration og glæde for læseren.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password