Den opmærksomme læser af Liberator har nok opdaget de ugentlige posts med musik i mediesektionen. Her er begrundelserne for, at jeg har valgt disse friheds hits. Desuden har der også været nævnt et par andre musiknumre, før de valgte frihedshits, på Liberator. Disse skal selvfølgelig også have nogle pæne ord med på vejen.
Jeg vil foreslå, at man straks går ind på YouTube, og sætter denne playlist, med alle numrene, på.
Sangene er hovedsagligt valgt på en uge til uge basis, så noget større overordnet set af kriterier kan jeg ikke prale af. Kravet har ret simpelt været hvorvidt lyrikken talte frihedens sprog. Hvorvidt kunstneren er liberal, socialist, anarkist, konservativ eller noget femte har været underordnet. Det er dog selvfølgelig et plus, hvis kunstneren er liberal. Det har givet en blandet krukke af bolsjer, både genremæssigt og temamæssigt. Så uden mere snak vil jeg gå til numrene, et for et.
Nummer: The Taxman
Kunstner: The Beatles
Album: Revolver (1966)
Dette nummer er en klassiker blandt liberale verden over. Teksten er ligefrem og svær at misforstå; forsvind og lad mig beholde mine penge! Man læser let en frustration over skattevæsnet og politikerne i teksten (If you drive a car/Ill tax the street/If you try to sit/I’ll tax your seat) Sangen er skrevet af George Harrison i vrede over, at han selv og resten af the Beatles var havnet i den indkomstgruppe, der skulle betale 95 % i marginalskat! Navnene Mr. Wilson og Mr. Heath, der høres i baggrund vokalerne, refererer til lederne af henholdsvis labour og de konservative i England.  Netop Harold Wilson var ansvarlig for denne ekstreme beskatning på arbejde og liv.  Lyrik.
Nummer: Free
Kunstner: Barry White
Album: Dedicated (1983)
Mere blødt er frihedsbudskabet vist aldrig blevet kommunikeret! Bestemt ikke et af Barry White mest kendte værker. Faktisk er det ikke engang lykkes mig at opstøve teksten til denne sang eller nogen form for baggrundsinformation. Men det behøves heller ikke, for denne sang er et af de numre, der taler for sig selv. Individet er stærkt og man behøver ikke andre til at fortælle én, hvordan man skal leve sit liv.
Nummer: Standing in the way of controle
Kunstner: The Gossip
Album: Standing In The Way Of Controle (2006)
Et af de nyere numre på listen. Et nummer lyttere af P3 muligvis også har hørt blive spillet det seneste år. Nummeret er en af mine egne favoritter, og jeg har selv læst teksten som et forsvar for civil ulydighed og kampen for frihed. Det er et nummer, som er perfekt til de dage, hvor politikerne er ekstra dumme at høre på, og det hele virker håbløst. Et nummer der giver lige lidt ekstra energi at kæmpe med. Teksten er (desværre) lidt mere specifik fra bandets side. Den er ment som en kommentar til kampen for homoseksuelles rettigheder. Forsangeren Beth Ditto er selv homoseksuel og særdeles åbenmundet om homoseksuelles rettigheder. Lyrik.
Nummer: Government Cheese
Kunstner: The Rainmakers
Album:
The Rainmakers (1986)
Et nummer nogen burde have spillet for byrådspolitikerne I København, før de besluttede sig for at give gratis heroin til narkomaner! En sang om at nægte at modtage statens ydelser, for vi vil ikke være afhængige af statens velfærdsnarkotikum, da det gør os sløve og dumme. Nummerets titel refererer til den ost, der blev givet til modtager af food stamps i USA. Bandet er i dag opløst og havde sporadiske hits i 80’erne og 90’erne. Hovedsagligt i USA, men de nødt også stor popularitet i Norge! Lyrik.
Nummer: Capitalism
Kunstner: Oingo Boingo
Album: Only a Lad (1981)
Et forsvar for kapitalisme og profit. Ingen grund til at føle skyld for at vil forkæle sig selv og leve et godt liv. Et nummer som virkelig træder ud af mængden og vækker opsigt med en udsædvanlig direkthed i sit budskab. Bandet, som blandt andet inkluderede Danny Elfman, har mange andre sange i programmet, som ligeledes er en nydelse for frihedselskende individer. Sange som Only a Lad fra samme album og Wake Up (It’s 1984) er ligeledes dele af den liberale sangskat. Lyrik.
Nummer: Legalize It
Kunstner:
Peter Tosh
Album: Legalize It (1976)
Mængden af musik med et budskab om legalisering af hash er ganske imponerende. Men dette nummer er og bliver det største i denne ”genre”. Som sådan er der intet specielt liberalt i sangens tekst, der synges ikke om personlig frihed, der synges ikke om individet ret til at bestemme over dets egen krop. Fokus er mere på praktiske overvejelser om, hvorfor hash bør legaliseres. Lyrik
Nummer: The Coalition To Ban Coalitions
Kunstner: Hank Williams Jr.
Album: The Preasure Is On (1981)
Dette er nummeret, man vil høre, når man i sin pick-up truck kører igennem Tennessee, og bander over, at det tager flere dage at købe et våben! Hank Williams Jr. er da også ærke-republikaner, stiller selv op til senatet i 2012, og har holdt støttekoncerter for McCain og Palin. Men hvis man lige glemmer det sidste, så er det nu en meget fornøjelig sang. Sangens tema kan bedst oversættes til ‘Forbyd Forbud’! På tværs af landegrænser kan vi alle blive enige om, at vi ikke har brug for en moderstat. Lyrik.
Nummer: Don’t Tread On Me
Kunstner: Metallica
Album: Metallica (1991)
Et nummer der spækket med referancer til amerikansk historie. Don’t tread on me er sloganet på Gadsden flaget. Herfra er slangen på coveret til The Black Album ligeledes fra. Flaget bruges ofte som et symbol på både patriotisme og modstand mod staten. Det er også sloganet på The Free State Projects flag. Liberty or Death er ligeledes en reference til en tale af Patrick Henry i 1775. Denne tale blev holdt for at overbevise Virginia om at sende tropper i støtte af uafhængighed fra England. Frihedsbudskabet er altså ikke til at overse i denne sang. Klapperslangen er det amerikanske folk, der kæmper mod frihedens fjender (og England..!) Lyrik.
Nummer: Uprising
Kunstner: Muse
Album: The Resistance (2009)
Et nummer der først og fremmest leder en hen på konspirations tanker, for hvem er de, og hvorfor er det, at de vil os det dårligt? Men der er mere end det i nummeret. Pladen, The Resistance, som nummeret er fra, har hentet inspiration fra Orwells 1984. Helt præcist er det kærlighedshistorien mellem Julia og Winston og deres kamp mod big brother, som indfinder sig i temaerne på pladen. Matt Bellamy (forsangeren i Muse) har skrevet dette nummer som en reaktion på en oplevelse af mistillid til politikerne og bankfolk i England (Læs mere om Muse og Orwell på Gaffa). Men modsat Orwells bog, så er der en anden positiv indstilling i dette nummer; They will not force us/ And they will stop degrading us/ and they will not controle us / We will be victorius, So come on! Lyrik.
Nummer: My Life
Kunstner: Billy Joel
Album: 52nd Street (1978)
En sang der ligeså godt kan fortolkes som en teenagers forsøg på sætte grænser overfor sine forældre. Men sangen kan også generaliseres. Hvor skal grænsen gå mellem hvad omverdenen kan blande sig i, herunder staten, og hvad der er et personligt anliggende.  Få mennesker kommer til den samme grænse. Nogen vil involvere alle i deres problemer, andre vil helst holde det for dem selv. Men vigtigst af alt, så vil vi selv sætte den grænse, det er ikke statens eller andres rolle! Lyrik.
Nummer: None of Your Business
Kunstner: Salt’n’Pepa
Album: Very Necessary (1993)
Sex, parforhold og staten er tre ting, der virkelig går dårligt sammen. Denne sang giver et forsvar for prostitution og muligvis homoskesuelle parforhold (i videoen ses et homoseksuelt par). Desværre står bandets medlemmer ikke ved sangen i dag, og har kaldt den for ”den eneste sang de fortryder”.  Lyrik.
Nummer: Won’t Get Fooled Again
Kunstner: The Who
Album: Who’s next (1971)
Det var med vilje, at dette nummer blev lagt op dagen efter kommunalvalget. Sangen beskriver meget godt den følelse, som de fleste må have overfor de politikere, de har stemt på, om de så sidder i byrådet eller folketinget. Det nye kuld politikere ligner de gamle, politiker bliver skiftet ud, men systemer forbliver. Denne sang topper også en liste i National Review over de 50 største konservative rocknumre. Lyrik.
Nummer: Police and Thieves
Kunstner: Junior Murvin
Album: Police and Thieves (1977)
Jeg tror, at dette nummer gør sig bedst på en varm sommerdag. En af de dage hvor man ikke orker at kæmpe mod tyranni og militær, og hvor man helst vil sidde på stranden med en lidt for farverig drink. Lidt paradoksalt handler sangen dog netop om en politistat og den afslappet reggaerytme står i slående kontrast til indholdet. Nummeret er også blevet indspillet i en cover udgave af The Clash. Lyrik.
Nummer: Public Enemy
Kunstner: Fight The Power
Album: Fear of a Black Planet (1990)
Udover en opfordring til revolution hvad bringer denne sang så? Det er et opråb fra en frustreret minoritet, der ser deres families undertrykkere hævet til flertallets helte. Jeg vil mene, der kan drages paralleller mellem liberales afstand fra et politisk system, der til stadighed ikke tilser dem, og etniskes følelse af fremmedgjorthed overfor resten af samfundet. Som individ er man den ultimative minoritet, og med det omfang staten har, så kan man umuligt føle sig andet end udenfor i en væsentlig mængde af beslutninger.Lyrik.
Nummer: You Can’t Kill Me
Kunstner: Mojo Nixon
Album: Mojo Nixon Live at The Cabash 12/28/2003 (2003)
Her har vi at gøre med en ægte libertarianer. Nummeret er ret ligefrem, da vi får at vide til sidst i sangen, at sangen vil blive sunget på revolutionens dag. Efter en del understregninger af at man ikke kan dræbe Mojo Nixon, så er sidste del af sangen en form for art spoken-word, hvor politikerne får hagl (og ligeledes et ret mærkeligt hadsk udfald mod McDonald’s?!). Det er ikke kun politikerne, som kritiseres, da han også proklamerer sig som tilhænger af civil ulydighed, og at han ikke stemmer. Mojo er medlem af det libertarianske parti, og er endda modstander af IP rettigheder. Lyrik.
Nummer: No Government
Kunstner: Nicolette
Album: Now Is Early (1992)
Dette er ikke en sang om, hvor dårligt alt er, hvor høje skatterne er, hvor mange reguleringer der er. Nej, det er en sang om, hvor godt vi kunne have det. Det gør, at den kan virke lidt naiv, men det er også det, jeg kan lide ved den. Som det nævnes i en kommentar til den originale post, så mener hun ikke selv sangen er anarkistisk, selvom noget tyder på, at hun bare ikke er helt klar over, hvor anarkistisk hendes egen sang egentlig er. Bedøm selv og læs hele interviewet her. Lyrik.
Nummer: People Got To Be Free
Kunstner: The Rascals
Album: Freedom Suite (1969)
Når Hank Williams er hvad man vil høre, når man kører i sin pick-up truck, så er det her nummeret, man vil høre, når man kører i sit folkevognsrugbrød! Om noget viser det, at trangen til frihed er noget universelt, desværre har de fleste dog altid et men; men hvad med de fattige, men hvad med kulturen, men hvad med kolonihaverne, hvad med min kæphest?  Den her sang har dog intet men, simpel og naiv, måske…, men budskabet er ubetinget, people got to be free. Lyrik.
Nummer: The Plan
Kunstner: NOFX
Album: 45 or 46 Songs That Weren’t Good Enough to Go on Our Other Records. (2002)
Linjen ”I don’t fuck with you, don’t fuck with me” er for mig liberalismen kogt ned til en linje. Dette er også NOFX plan for en bedre verden, en verden de endda selv kalder libertariansk. NOFX har været stor modstander af George W. Bush og har stået bag ”Rock Against Bush”.  Lyrik.
Nummer: 1%
Kunstner: Jane’s Addiction
Album: Jane’s Addiction (1987)
Man skal næsten tro, at Perry Farrel prøver at sætte lyrik på Lysander Spooners værker, når han synger ”The gang / and the government / no different”  Denne sang opsummerer meget godt mange af de centrale temaer i de andre sange; følelsen af at være en minoritet, være et individ i et kollektiv, samt budskabet om at hvis jeg passer mit, så passer du dit. Sangen slutter endda med en opfordring om at bide tilbage. En passende afslutning på denne liste af musik. Lyrik.
Bouns tracks! – Musik og frihed har før været et emne på Liberator, og der har været lagt en del gode numre op, som på den ene eller anden måde formidler frihed.
Nummer: Welfare Bitches
Kunstner: Willie Dee
Album: Controversy (1989)
Oprindelig lagt på den ældre Liberator platform af Lasse Birk Olesen. Nummeret belyser meget godt et central problem med velfærdsstaten; perverse incitamenter. Når man i den bedste tro ender med at give incitamenter til adfærd, der er skadelig for den, som man vil hjælpe; en bjørnetjeneste med andre ord. Lyrik.
Nummer: Declare Independence
Kunstner: Björk
Album: Volta (2007)
Ligeledes oprindelig lagt på Liberator af Lasse Birk Olesen. Hvor mange af os har ikke overvejet at købe en lille ø og løsrive sig! (eller bosætte sig på havet!) Björk kommer her med en opfordring hertil, om end den nok snarere er rettet mod Færøerne og Grønland, hvis man ser videoen.
Nummer: Your Country
Kunstner: Gogol Bordello
Album: Super Taranta (2007)
På trods af den ulykke staten må bringe ned over os, så vil vi stadig nyde livet. En vigtig lektion om at selvom vi bliver beskattet, reguleret og overvåget, så er der stadig tid og rum til at leve. Bandet har desuden en del andre sange i repertoiret, som kan fortolkes liberalt. Det kan også nævnes at et par af bandets medlemmer ser The Fountainhead som en af de bedste bøger de har læst! Lyrik.
Når man ser ned over listen ses det, at den dækker bredt både i musikalsk udtryk, livsstile og genre. Med andre ord; lysten til frihed findes overalt, nogen steder skal man bare lede lidt længere end andre steder. Dette er liberalismens største fordel overfor andre ideologier, her er der plads til alle livsstile og udtryksformer!
Det har været en stor glæde at finde og samle disse numre, hvilket bestemt både har udfordret og åbnet min egen musiksmag. Jeg håber, at sangene ligeledes har været til inspiration og glæde for læseren.

Join the Conversation

28 Comments

  1. God liste over musik, dog er der kun eet eneste nummer Jeg egentligt bryder mig om… Metallica’s ‘Don’t Tread on Me’, men musik er jo en smagssag….
    Der mangler dog rigtigt mange gode numre på den liste… sådan lige i skrivende stund mangler Metallica’s “… and Justice for All” (Udtal det – det bliver ret hurtigt til “… and Justice Fall”. Det handler dog mere om retssystemet end staten som sådan, men stadig inden for Libertære rammer.
    Iron Maiden’s oversete mesterværk “Be Quick or Be Dead” mangler også, især på grund af dette vers:
    The serpent is crawling inside of your ear,
    He says you must vote for what you want to hear!
    Don’t matter what’s wrong as long as you’re alright!
    So pull yourself stupid, rob yourself blind!!
    hele lyrikken kan findes her: http://www.lyricsfreak.com/i/iron+maiden/be+quick+or+be+dead_20067956.html
    og kan man lide Iron Maiden’s mere aggressive side kan nummeret høres her: http://www.youtube.com/watch?v=HoYQ3vF103U

  2. Hej Jesper
    Alt sammen gode numre..
    Du glemmer den vigtigste af dem alle. Den største af dem alle. Rockmusikkens svar på John Locke og Lance Armstrong. Den store poetiske muskel. Selve sjælen af heartland rock og Jersey-sound.
    The boss – Bruce Springsteen!
    Du finder ikke en musikalsk kunstner, der har formået at bevæge Amerikanerne mere end han har. Jeg var selv så heldig at opleve det live på Giants Stadium, New Jersey, oktober 2010. 3,5 timer non-stop.. Utroligt og imponerende af en 60 år gammel mand..
    Desværre er der ikke mange i DK der kender hans musik (ud over omkvædet på 2-3 sange). Man han er uden tvivl den største i USA.

  3. @Rasmus Rosenberg
    Bossen er hvad man i DK ville kalde en ‘socialdemokrat’. Hans tekster hører ikke hjemme her… Han har lavet nogle fede filosofiske sange (Better days – Brilliant Disguise – The River – m.fl.), men lige så snart han bliver en smule politisk er han rød….

  4. God liste, men der mangler nogle superrelevante numre fra System of a Down. Især “Fuck the System”, “War” og “Prison Song.

  5. @H. Roland J.
    Et svar der var fuldt ud forventet. Du tager ganske enkelt fejl. Og lad for guds skyld vær’ med at argumentere for det modsatte – du er oppe imod en inkarneret Bruce Springsteen kender 🙂
    Bossen er arbejdernes stemme i USA. Men der er godt nok lang vej til at kalde ham for en socialdemokrat 🙂
    Bossen synger om menneskets frihed. Når han bliver politisk er der ikke skyggen af socialdemokrat over ham! Tværtimod er han ultra liberal. Når han skriver tekster “imod” systemet, så er det netop for at beskrive statens indblanding i menneskers frie liv; F.eks. Born in the USA og Jungleland – om hvordan staten har smadret menneskeliv, ved at kaste unge mennesker hovedløst ud i en Vietnam krig. Der er intet socialdemokratisk over at være modstander af krig…
    Du må læse lidt på lektien 🙂
    PS: Det skærer dybt i min sjæl at kalde Bossen for rød

  6. Du har fuldstændigt misforstået artiklen, og lad være med at argumentere for noget andet – dét er sgu det mest idiotiske Jeg nogensinde har læst i et indlæg, men det skriver du selv, at Jeg ikke skal gøre….
    Artiklen handler om friheds-tekster, hvilket ikke er Springsteens stærke side. Hans lyrikker omhandler mindre historier om enkelt-individer, ikke den større sammenhæng mellem tingene. Det er dét, der gør ham til en stor historiefortæller, men…
    Jungleland er ‘rant-lyrics’… det skal ikke give nogen større mening end at stemmen skal fungere som et rimende instrument. Born in the USA handler primært om hvor synd det var for Vietnam Veteranerne, når de kom hjem. Han er imod krig, hvilket ikke er universelt for nogen politiske retninger.
    Springsteen har selv udtalt, at han ønsker stat, velfærd og sygesikring for alle i USA – det er socialdemokratisk, så lad være med at skrive Jeg skal lade være med at argumentere for det modsatte bare fordi det sårer dine følelser…
    Jeg synes DU skal læse lidt på lektien, inden du forsøger at belære en anden inkarneret Boss-fan om noget…

  7. Som en stor Bruce Springsteen-fan er jeg nødt til at blande mig her. Jeg er langt henad vejen enig med Roland.
    Bruce har skrevet nogle fantastiske og smukke upolitiske sange om kvinder, amerikanerbiler og fortabte sjæle, som søger efter en mening med tilværelsen. Mange af disse sange udtrykker en stærk frihedstrang, forstået som friheden til at drøne ud af landevejen i en Dodge Challenger med Mary ved sin side i stedet for at knokle i et eller andet dead-end job. Det er meget tiltalende, men det har altså ikke ret meget at gøre med politisk frihed. Som Roland skriver handler det om enkelt-individer og ikke om samfundet.
    På den politiske front er Bruce modstander af krig, og har ligeledes skrevet nogle gode antikrigssange, som også må tiltale liberale. En anden ting, som jeg finder positiv, er at han også ind imellem kritiserer kirken og religiøst hykleri.
    Men derudover handler mange af hans sange om fattige amerikanere, og de håbløse vilkår, som de lever under. Nu er det jo ikke pr. definition socialistisk at skrive sange om fattigdom, og jeg mener heller ikke at Bruce eksplicit plæderer for socialisme eller socialdemokratisme i sine sange. Men jeg mener dog alligevel at man skal tolke hans sange med ualmindeligt positive briller, hvis man skal opfatte dem som liberale. Jeg mener at han ofte implicit gør sig til fortaler for positive rettigheder, som retten til et hjem og et ordentligt job. Endvidere sporer jeg en irriterende tendens til apologi for forbrydere – at fattigdom tvinger folk til at begå forbrydelser (f.eks. i Johnny 99).
    Endvidere har Bruce jo offentligt støttet Obama og talt for øget velfærd, som Roland skriver.
    Men da kunsneren jo ikke behøver at være liberal, vil jeg alligevel nævne at par numre af min absolutte yndlingskunster.
    Land Of Hope And Dreams: En smuk sang, som godt kan tolkes som en hyldest til det rigtige USA – det USA, hvor alle havde ret til life, liberty and the pursuit of happiness.
    Last To Die: En aktuel antikrigssang uden socialistiske undertoner.

  8. @Roland og Lasse
    Nu skal I tage min provokation og “belærende opsang” med et smil på læben 🙂
    Jeg vil lige uddybe, hvor Roland tager fejl. Han forveksler socialisme med menneskerettigheds forkæmper. Læs nedenstående.
    Det er en bred opfattelse i USA at Bruce Springsteen er MEGET liberal. Nogle ville argumentere for, at han i sidste ende er konservativ. Derfor bliver jeg lidt “harm” når jeg hører at han bliver kaldet for socialdemokrat og rød. Der er faktisk iværksat store debatter, hvor folk påstår, at han står mere som frontfigur for Republikanerne, end for Demokraterne. (http://www.nj.com/ledgerlive/index.ssf/2009/10/the_politics_of_bruce_springst.html)
    Derfor, Roland, så har jeg svært ved at forstå din konklusion om, at Bossen er rød og socialdemokrat. Det er da ikke at have styr på lektion?
    Socialdemokrater er pro mere stat. Bruce Springsteen er fortaler for, at man er “sin egen lykkesmed” – hvormed han hylder den hårdtarbejdende workingclass i mange af sine tekster. Jeg tror næppe Bossen finder inspiration hos Marx, når han skal udlede sin budskaber 🙂
    Det er korrekt at han er stor fortaler for Barrack Obama, og dermed en sundhedsreform. Men det har jo intet med socialisme at gøre. Det kan vi da blive enige om? Halvdelen af USA ønsker en sundhedsreform…
    Når Bruce Springsteen bliver fejlfortolket som socialist (hvilket han mange gange er blevet) så er det fordi at han er et kæmpe ikon inden for menneskerettigheds forkæmpere. Han har touret mange gange for Amnesty International. Bemærk at der står i artikel 23, i Declaration of human rights, at alle har ret til arbejde, lige løn for lige arbejde, beskyttelse imod arbejdsløshed, etc.
    Dette er grunden til (tror jeg), at du kalder Bruce Springsteen for socialist. Han er intet andet end en konservativ/liberal menneskerettigheds forkæmper.
    Vil I give mig (og mange andre) ret i dette? For så kan vi da hurtigt konstatere at der er plads til Bossen. Især når der er plads til f.eks. Björk? Er hun ikke socialist/marxist? Jeg mener, hun har da mange gange optrådt i f.eks. ungdomshuset. Men jeg ved ikke om hun er socialist…
    Rent politisk er Bruce Springsteen jo også en kritiker. Han er ikke bleg for at proklamere sin utilfredshed. Men når man kritiserer f.eks. W. Bush – så har det ikke noget at gøre med at man er socialist – men blot kan konstatere at lederne ikke gør det godt nok.
    Gode sange sunget af Bruce Springsteen:
    – Land of hope and dreams (allerede foreslået)
    – American land (Ikke Bossens lyric)
    – Chimes of Freedom (Ikke Bossen lyric – Bob Dylan)
    – Promised land (Ironisk samfundskritik)
    – Born to run (Helst acoustic version)
    – Youngstown (Hyldest til Amerika)
    …. Listen er lang 🙂

  9. Udover musikken fremført i denne artikel(som er en god artikel)vil jeg prøve at anbefale jer musik af Beethoven.
    Beethoven er en af de første frie musikkere der solgte sin musik på det frie marked til en pris han selv bestemte.
    Beethoven var meget interesseret i frihed, og et stort vendepunkt i hans liv var den franske revolution. Bl.a ville han tilegne en stor symfoni til Napoleons ære men fortrød det da Napoleon ud nævnte sig selv til kejser.
    man behøver ikke kunne lide musikken, men det er vigtig at man som liberal kender Beethoven.

  10. @Rasmus Rosenberg
    Hvis man man går ind for staten, at staten skal varetage en masse funktioner for at gøre folk ‘lige’ og tilmed er arbejderklassens helt… så ér man sgu socialdemokrat…

  11. Ret til et arbejde og ligeløn er da socialistisk inspireret rettigheder og USAs sundhedsreform er da et socialdemokratisk projekt.

  12. Jeg kan anbefale, at man smider nogle af nedenstående grupper på anlægget, hvis man ønsker at høre noget anarkistisk musik:
    The Offspring (Fx “Ixnay on the Hombre” cd’en)
    Anti-Flag
    Pennywise
    God stiiiiiiil 🙂

  13. @ Roland
    Så du påstår at halvdelen af den amerikanske befolkning består af socialdemokrater? Er mildt sagt meget uenig. Socialdemokrater ønsker reguleret kapitalisme, reformisme og lige indkomst igennem omfordeling af samfundets midler.
    Demokraternes politiske mål indeholder intet af ovenstående og Bruce Springsteen går heller ikke ind for nogle af disse ting, i den absolutte forstand. Jf. at liberalister ikke er det samme som “autonome libertarianere”, som mener at staten skal afskaffes (Dem er der mange af herinde på liberator.dk).
    @Info
    Du har ret, FN human rights, artikel 22-30 er bl.a. udarbejdet sammen med socialistiske lande, bl.a. Sovjet. Men det gør ikke artiklerne mindre interessant. Du skal skelne imellem politik og menneskesyn. Hele grundlaget for liberalistisk politik er, at alle skal have mulighed/ret til at forsørge sig selv (læs arbejde).
    Når man udarbejder artikel 22-30, så er det for at sikre at bl.a. etniske grupper ikke kan holdes ude af et arbejdsmarkedet af det pågældende regime. Det er jura, og man kan ikke konkludere et ensidigt politisk budskab ud af paragraffer. Derfor handler menneskerettigheder udelukkende om etik og menneskesyn – ikke konkret politik.
    Det er dette som er kernen i Bruce Springsteens tekster. Menneskets ret til at leve frit, uanset regimets politiske overbevisning.

  14. @ Lasse
    Vedr. Johnny 99 og albummet; Nebraska.
    Albummet var et meget personligt kunststykke, og jeg er enig. Man fornemmer at Bruce har en hvis sympati med de personligheder han skildrer igennem hele albummet.
    Bruce er jo kendt for, at skrive/synge om de “skæve” personligheder. Og der er bestemt politiske budskaber i netop Nebraska. Budskaberne skal dog opfattes som kritik af samfundet, nærmere som konkrete politiske løsningsforslag.
    I “Atlantic City” skildrer Bruce det dilemma en presset mand kan stå i, når han er kommet ind i en kriminel løbebane. I “Reason to believe” beskriver Bruce menneskers forundring over livets, til tider, barske vilkår. Der er helt klart sympati at spore i teksterne – almen menneskelig medfølelse.
    Bruce er en folkesanger og ikke teoretisk politiker. Han grunder sit kunst i empiri, altså det som han ser i samfundet – han bygger ikke sin kunst på politisk overbevisning.
    Der er i den grad plads til Bossen i ovenstående artikel – hvis ikke, så er vi vist ude på et sidespor. Han er trods alt én af de kunstnere som er indbegrebet af USA som helhed.. Måske den kunstner som samler Amerikanerne bedst som helhed.

  15. De artikler handler netop ikke om ret til at forsørge sig selv. De handler om at have ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, gunstige arbejdsvilkår og ferie. De handler om at have ret til gratis uddannelse. De handler om retten til kunstnydelse. Og meget mere.
    Det kunne have været formuleret kort og enkelt, hvis det blot handlede om alles ret til at være egen lykkes smed (se fx den danske grundlov paragraf §74 for et eksempel), men i stedet er det dænget til med rettigheder som i princippet pålægger staterne at udbygge en socialstat.

  16. Der mangler i øvrigt en god dansk sang: Hvad tænker de på, med gode gamle John Mogensen
    Hvad tænker de på inde på Christiansborg – når de tænker
    de tror vist de passer en kæmpe flok får lagt i lænker
    det vrimler med floskler man hørte i går
    hvad med et sprog hele folket forstår
    der er jo andre trods alt som har lært alfabetet.
    Tålmodighed er jo en dyd, hvis man gider at vente
    det gider vi ikke, find på noget nyt der gi´r rente.
    Det er os der betaler den fede pension
    når de går af nyder freden og roen
    men det er nu vi vil se noget nyt på tapetet.
    Tag fat på de der nul-mænd der har deres på det tørre
    griner i skægget på bekostning af de små
    lidt fiks, lidt faks, de finder et hul
    så trækprocenten rasler ned på et nul.
    Hvad rager det dog dem at folk betaler over fyrre
    mange må af med mere og prøver at forstå
    hvordan, hva´fa´en er den pose min ?
    Man knokler løs men er bare til grin.
    Hvad tænker de på inde på den der borg – når de tænker – hvis de tænker
    de tror vist de passer en kæmpe flok får som er lagt i lænker
    det vrimler med flosker dem man hørte i går
    men hvad med et sprog som hele folket forstår
    der er jo andre trods alt som har lært alfabetet.
    Tålmodighed er jo en dyd, hvis man gider at vente
    men det gider vi ikke, find på noget nyt der gi´r rente.
    For det er os der betaler den fede pension
    når de går af og nyder freden og roen
    men det er nu vi vil se noget nyt på tapetet.
    Hvad helvede hjælper det at lave fem-øren meget mindre
    kronen den er lille nok, den rækker ikke stort.
    Lidt mad, en smøg, en øl eller to, selvfølgelig høker,
    det er jo for dyrt på en kro.
    Vi tvinges til at spare men af hvad,
    ska´ man så flintre rundt – låne penge
    eller satse på en sport.
    På tips, på trav med nul som gevinst.
    Jeg hørte noget, var det mon fanden der lo ?
    Næ, hva´ tænker i på inde på Christiansborg når i tænker.
    I tror vist i passer en kæmpe flok får som er lagt i lænker
    vi hører de samme floskler fra i går
    men hvad med at tale et sprog som vi alle forstår
    der er jo andre trods alt som har lært lidt af alfabetet.
    Tålmodighed er jo en dyd, hvis man gider at vente.
    Men det gider vi ikke mere find nu på noget nyt der gi´r noget rente.
    For det er os der betaler den fede pension, husk det
    når i går af og nyder freden og roen
    alt under et, kort og godt:
    Røv og gulvsand!

  17. @ Info
    Ja, det handler om menneskerettigheder og FN tager ikke stilling til hvilken politisk tradition der er bedst til at udleve og virkeliggøre disse retningslinier.
    Du definere problemet med artiklerne rigtig godt. De kan tolkes i meget bred forstand. Rent filosofisk set, så er det dog et kæmpe fremskridt for menneskeheden, at man nu taler om grundlæggende rettigheder i praksis. I tradition med Locke, Rousseau og ikke mindst Rawls.
    FN artiklerne fortaler ikke for en socialstat. Men de kan sagtens forenes med en socialstat – men også forenes med en liberal minimalstat – og højest sandsynligt IKKE med et autonomt/anarkistisk samfund. Det har man rent filosofisk konkluderet allerede med Locke, Hobbes, Kant og Rawls.

  18. @ Rasmus
    “(…) højest sandsynligt IKKE med et autonomt/anarkistisk samfund”
    Ikke noget med “Højst sandsynligt ikke”. Det kan de ikke.
    Alle mennesker stilles lige med deres negative rettigheder. FN artiklener taler for positive rettigheder – Hvilket sagtens kan kombineres med en minimalstat… Som så mange andre tossede regler/love.

  19. Udmærket liste.
    Sådan lige umiddelbart kommer jeg også til at tænke på Björks “Human Behavior”, men den hører måske snarere til på en liste over sange om (grundlaget) for kapitalismen.

  20. THE ROLE OF STATE MONOPOLY
    CAPITALISM IN THE AMERICAN EMPIRE
    Joseph R. Stromberg*
    Journal of Libertarian Studies
    Volume 15, no. 3 (Summer 2001), pp. 57–93
    Ludwig von Mises Institute
    http://mises.org/journals/jls/15_3/15_3_3.pdf
    Realitstjeck:
    Den amerikanske Stat blev hjulpet til verden af kapitalitiskse fødselshjælpere.
    Statskapitalismen skaber ulighed. Ingen kapitalistisk Rockefeller uden nogen kapitalistisk amerikansk stat.
    Derfor giver det meget god mening at gå ind for gratis sundehedsforsikring i et statskapitalistisk system der privileger kapitalister for at udbedre en ubalance.

  21. Joseph R. Stromberg, “The Role of State Monopoly Capitalism in the American Empire,” Journal of Libertarian Studies Volume 15,
    p. 64.
    Stromberg argues, the American ruling class was
    wrong in seeing the crises of overproduction and surplus
    capital as “natural or inevitable outgrowths of a market
    society.” (They were, rather, the effects of regulatory
    cartelization of the economy by state capitalist policies

  22. vi har tidligere hat lignende tråde, desværre aldrig noget der er blevet hængende, for kunst og kultur med liberale budskaber fortjener at blive samlet et sted.
    Men det tidligere debatfora er jo nok væk.
    Men vil klart anbefale Rush, de har lavet utallige sange med liberale budskaber, nogle som freewill med tekst af Ayn Rand
    Og Accept selvfølgelig, samt dexter fra Sverige men find den gamle tråd, hvis muligt

  23. Pingback: En liberal nytårsfest « Liberator
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.