Andre folks liv” hedder den tyske film der handler om en Stasiovervågning i DDR i 80’erne. Lidt tankevækkende lægger titlen tæt på den danske spillefilm ”hvordan slipper vi af med de andre” og det var det første jeg tænkte på, da jeg så titlen på filmen på dansk.
Handling
Das Leben der Anderen handler om en kulturminister og medlem af politbureuet der har kastet sin kærlighed over den kendte skuespiller Christa-Maria Sieland. I al hemmelighed har ministeren stævnemøder med Christa-Maria, men hun bliver mere og mere modvillig mod arrangementet.
Christa-Maria bor sammen med instruktøren og manuskriptforfatteren Georg Dreyman og de lever, trods Christa-Marias psykiske problemer, et lykkeligt samliv, hvor Georg Dreyman er ganske uvidende om sin kærestes stævnemøder.
Da Christa-Maria bliver mere og mere modvillig til at møde op til stævnemøder med kulturministeren, beordrer han en Stasi oberst til at iværksætte en overvågning af parret under påskud af, de potentielt er fjender af folket, for at grave noget snavs op, han kan bruge imod Christa-Maria.
Herefter påbegynder den dybt professionelle Stasikaptajn Gerd Wiesler sammen med sit hold en intensiv overvågning af parret, hvor samtlige rum bliver aflyttet og udenomsarealerne bliver videoovervåget.
Efterhånden som overvågningen bliver mere og mere intensiv oplever stasikaptajnen en større og større beundring og nysgerrighed over parret. Efterhånden som han kommer længere og længere hen i overvågningen sørger han for at han selv kommer til at stå for selve overvågningen frem for at læse rapporter.
Alt imens overvågningen står på, oplever Georg Dreyman en større og større skepsis overfor DDR regimet. Hans bedste ven, den kendte forfatter og manuskriptforfatter Albert Jerska, bliver stadig mere deprimeret over at bo i DDR, hvor han pga. nogle udtalelser imod regimet er afskåret fra at kunne arbejde. Dette forhold påvirker Georg Dreyman i retning af at påbegynde statsundergravende arbejde, hvilket gør overvågningen meget mere spændende for stasikaptajnen.
Miljø
Selvom filmen er fyldt med kitschede DDR møbler, 80’ertøj og Trabanter og man dermed kunne blive suget ind i filmens univers virker filmen i sine lange snakkescener til tider mere som et teaterstykke end som en egentlig spillefilm.
Hvis man kan komme over de nogengange væver lidt længe over tingene, så byder filmen på et ægte visuelt DDR univers og på et indblik i, hvordan det er at være overvågeren og den overvågede. Så hvis man ikke vil se den for sin underholdningsværdi, bør man se den for sin personlige dannelse.
Perspektivering
Som jeg skrev indledningsvist minder filmens titel om den danske film ”Hvordan slipper vi af med de andre”. Filmens tema minder faktisk også meget om det. Men mens den danske film var ren politiserende fiktion, så er Das Leben der Anderen noget mere objektiv.
Filmen fremstiller sine karakterer helt uden nøkker. Der er masser af skurke, men der er ingen rigtige helte, som i superhelte, der kommer ud af filmen uden snavs på hænderne. På den måde er den dejlig usentimental og vi kan sætte os tilbage og nyde filmen som en slags semidokumentar der beskriver DDR og Stasi som det var, pyntet med en kærlighedshistorie.

Join the Conversation

16 Comments

  1. Tak til Kasper Kyndsberg, der leverer en god fremstilling af en god film, så jeg får lyst til at gense den. En film der kræver tålmodighed af sin seer, men også en film der har fået en Oscar og dermed anerkendt af det Hollywood, der for sjældent laver film af den karakter, som ”De andres liv”, hvor tingene ikke er helt hvide eller sorte, men som virkeligheden mere broget og sommetider bare grå. Livet i det hedengangne DDR var betongråt og med alverdens begrænsninger for den frie tanke, og den skabende kraft. Filmen illustrerer livets besværligheder i intellektuelle og kunstneriske kredse, vel at mærke besværliggjort af systemet, af hensyn til systemet. Et samfund med begrænsende strukturer og med en overligger for kunstneriske frembringelse er dømt til at gå under, på et eller andet tidspunkt. I hvert fald hvis frihedstrangen er stor nok blandt samfundets borgere. Frihed er helt afgørende for udvikling, forskningsmæssigt, erhvervsmæssigt, innovationsmæssigt, kunstnerisk mv.
    Jeg så filmen for knapt et halvt år siden. Filmen hænger ved og kommer frem i erindringen igen og igen. Ikke mindst i forbindelse med 20 årsdagen for murens fald.
    Filmen illustrerer et umenneskeligt system, hvor staten frygter sine borgere og borgerne frygter staten. Hvor menneskerettigheder må vige for systemet. Privatliv er – undskyld udtrykket – en by i Rusland.
    La’ filmen være en advarsel mod totalitære systemer, uanset om disse er politisk bestemte og ideologiske eller om det totalitære er et udslag af et bestemt religiøst styre. Vi skal være på vagt overfor angreb på friheden og udsættelse af privatlivets fred og individets ukrænkelighed og begrænsninger på skabertrang, ytringsfrihed og andre former for demokratiske og retsstatslige friheder.

  2. Tak til Kasper Kyndsberg, der leverer en god fremstilling af en god film, så jeg får lyst til at gense den. En film der kræver tålmodighed af sin seer, men også en film der har fået en Oscar og dermed anerkendt af det Hollywood, der for sjældent laver film af den karakter, som ”De andres liv”, hvor tingene ikke er helt hvide eller sorte, men som virkeligheden mere broget og sommetider bare grå. Livet i det hedengangne DDR var betongråt og med alverdens begrænsninger for den frie tanke, og den skabende kraft. Filmen illustrerer livets besværligheder i intellektuelle og kunstneriske kredse, vel at mærke besværliggjort af systemet, af hensyn til systemet. Et samfund med begrænsende strukturer og med en overligger for kunstneriske frembringelse er dømt til at gå under, på et eller andet tidspunkt. I hvert fald hvis frihedstrangen er stor nok blandt samfundets borgere. Frihed er helt afgørende for udvikling, forskningsmæssigt, erhvervsmæssigt, innovationsmæssigt, kunstnerisk mv.
    Jeg så filmen for knapt et halvt år siden. Filmen hænger ved og kommer frem i erindringen igen og igen. Ikke mindst i forbindelse med 20 årsdagen for murens fald.
    Filmen illustrerer et umenneskeligt system, hvor staten frygter sine borgere og borgerne frygter staten. Hvor menneskerettigheder må vige for systemet. Privatliv er – undskyld udtrykket – en by i Rusland.
    La’ filmen være en advarsel mod totalitære systemer, uanset om disse er politisk bestemte og ideologiske eller om det totalitære er et udslag af et bestemt religiøst styre. Vi skal være på vagt overfor angreb på friheden og udsættelse af privatlivets fred og individets ukrænkelighed og begrænsninger på skabertrang, ytringsfrihed og andre former for demokratiske og retsstatslige friheder.

  3. Hvor mange ville mon betegne en lignende film om f.eks. Pinochets regime eller mere liberalt-demokratiske staters frihedsindskrænkelser og repression mod politisk radikale som venstreorienteret propaganda og ubrugeligt crap?

  4. Hvor mange ville mon betegne en lignende film om f.eks. Pinochets regime eller mere liberalt-demokratiske staters frihedsindskrænkelser og repression mod politisk radikale som venstreorienteret propaganda og ubrugeligt crap?

  5. @Fredrik Lidström
    Det kommer jo helt an på filmens udformning. Nu er det jo ikke ligefrem fordi liberators brugere går ind for politisk undertrykkelse af venstreorienterede. Om overvågningen af borgerne foretages af DDR eller af USA’s regering er vel ét fedt.
    Men den sædvanlige “kapitalisme er ond, globalisering er værre”-rutine, ja, den vil formentlig blive affejet som propaganda.

  6. @Fredrik Lidström
    Det kommer jo helt an på filmens udformning. Nu er det jo ikke ligefrem fordi liberators brugere går ind for politisk undertrykkelse af venstreorienterede. Om overvågningen af borgerne foretages af DDR eller af USA’s regering er vel ét fedt.
    Men den sædvanlige “kapitalisme er ond, globalisering er værre”-rutine, ja, den vil formentlig blive affejet som propaganda.

  7. @ Lars
    Tak for de pæne ord.
    Alene billedet til artiklen kan få en til at vil se den igen. Jeg tror jeg vil se om man ikke kan købe plakaten.
    @ Fredrik Lidström
    Jeg forstår ikke helt din kommentar.
    Jeg har ikke researched så meget på filmen at jeg ved specielt meget om, hvordan den er blevet modtaget ud over hvad der står på IMDB så selvfølgelig den Oscar Lars nævner ovenfor, men jeg mener ikke der er nogen der har kaldt den højreorienteret propaganda (hvis jeg skal forstå din kommentar modsætningsvist?!?).
    Der er masser af guf for DDR nørder (og semi DDR nørder som jeg selv), med Erich Honecker jokes fra filmen som jeg valgte ikke at skrive om – simpelthen fordi det ville blive for nørdet. Jeg mener at selv den mest hardcore DDR kommunist må anerkende at filmen viser et tidstypisk billede af regimet, og en indvending imod filmen højest kan komme i form af nogle kvalitative argumenter såsom at den ikke fremhæver “alle de gode ting der var i DDR”.

  8. @ Lars
    Tak for de pæne ord.
    Alene billedet til artiklen kan få en til at vil se den igen. Jeg tror jeg vil se om man ikke kan købe plakaten.
    @ Fredrik Lidström
    Jeg forstår ikke helt din kommentar.
    Jeg har ikke researched så meget på filmen at jeg ved specielt meget om, hvordan den er blevet modtaget ud over hvad der står på IMDB så selvfølgelig den Oscar Lars nævner ovenfor, men jeg mener ikke der er nogen der har kaldt den højreorienteret propaganda (hvis jeg skal forstå din kommentar modsætningsvist?!?).
    Der er masser af guf for DDR nørder (og semi DDR nørder som jeg selv), med Erich Honecker jokes fra filmen som jeg valgte ikke at skrive om – simpelthen fordi det ville blive for nørdet. Jeg mener at selv den mest hardcore DDR kommunist må anerkende at filmen viser et tidstypisk billede af regimet, og en indvending imod filmen højest kan komme i form af nogle kvalitative argumenter såsom at den ikke fremhæver “alle de gode ting der var i DDR”.

  9. Jeg tænker mere på kritik af f.eks. Guantánamo, waterboarding, kidnapninger til tortur i diktaturstater eller ander liberalt-demokratiske “selvopholdelsesmekanismer” imod de onde islamister, kommunister, osv. – ja sågar halvdelen af alt det, der foregik under den kolde krig, hvor det jo også var demokratiets krig mod socialismen, der som bekendt blot ønskede at fratage Vesten dens frihed.

  10. Jeg tænker mere på kritik af f.eks. Guantánamo, waterboarding, kidnapninger til tortur i diktaturstater eller ander liberalt-demokratiske “selvopholdelsesmekanismer” imod de onde islamister, kommunister, osv. – ja sågar halvdelen af alt det, der foregik under den kolde krig, hvor det jo også var demokratiets krig mod socialismen, der som bekendt blot ønskede at fratage Vesten dens frihed.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.