Join the Conversation

108 Comments

  1. @Mikkel
    Næh, derfor der er ? i overskriften. Hvis man gerne vil være medlem, så kan man melde sig ind. Men det er da altid interessant med nye partier. Jeg synes også, at det var spændende, da LA kom. 😀
    @Skovgaard
    Nej, det ønsker de faktisk ikke. De ønsker bare, at man godt må dele viden. Om det så består i at fortælle vittigheder videre, eller dele musik er sådan set underordnet.

  2. @Mikkel
    Næh, derfor der er ? i overskriften. Hvis man gerne vil være medlem, så kan man melde sig ind. Men det er da altid interessant med nye partier. Jeg synes også, at det var spændende, da LA kom. 😀
    @Skovgaard
    Nej, det ønsker de faktisk ikke. De ønsker bare, at man godt må dele viden. Om det så består i at fortælle vittigheder videre, eller dele musik er sådan set underordnet.

  3. Nu er jeg ikke medlem i Ung Pirat, men derimod formand for Piratpartiet i Danmark. Men jeg vil gerne benytte lejligheden til kort at præsentere Piratpartiets politik, og forhåbentlig få lidt debat om den der går lidt dybere end beskyldninger om, at vi bare vil nasse på andres arbejde. Da jeg selv opfatter mig som liberal af grundholdning, vil enhver kritik af partiets holdninger fra liberalister være velkommen.
    Piratpartiets politik tager udgangspunkt i de nye politiske problemstillinger vi ser ved overgangen til informationssamfundet. Jeg vil begynde med de af vore mærkesager, som er mindst vigtige for os.
    Vi er meget kritiske overfor immaterialrettigheder. Dette emne har tidligere været debatteret på liberator.dk, og der er mange argumenter både for og imod. Jeg mene at immaterialrettighederne er problematiske, da de giver økonomiske enerettigheder (=monopoler), som forstyrrer det frie marked.
    Ophavsretten vil vi reformere, så ikke-kommerciel kopiering og distribution af værker bliver lovligt. Det er nødvendigt, da en effektiv retshåndhævelse af ophavsretten ellers vil medføre et samfund vi ikke ønsker. Desuden vil vi begrænse ophavsrettens løbetid til f.eks. 5 år fra værkets offwentliggørelse. Det sidste er for at give kunstnerne bedre mulighed for at producere ny kultur, som baserer sig på eksisterende kultur, som ikke er mere end omkring 100 år gammelt. At vi ikke vil afskaffe ophavsretten skyldes at vi vil maksimere mængden af kultur tilgængelig for befolkningen, og her er vi nok, for at bruge Kinsellas ord, nogle “forkvapsede utilitarister”
    Patentsystemet vil vi helt afskaffe. De nærmere argumenter herfor er nok lidt for dybe til et kort svar som her. Men patentretten stammer fra enevældens tid, og er stadig lige så korrupt som dengang. Den giver monopoler, som vi mener begrænser den tekniske udvikling mere end den gavner dem. Nyere både empirisk og teoretisk forskning understøtter dette synspunkt.
    Men vores vigtigste politiske mærkesag er beskyttelsen af den personloge integritet. Dette begreb er ret bredt, og dækker over borgerrettigheder som f.eks. beskyttelsen af privatlivets fred, ytringsfrihed, informationsfrihed og retsbeskyttelse.
    Specielt rettighedshavernes kamp imod piratkopiering på internettet truer den personlige integritet. En effektiv retsbeskyttelse af privat ikke-kommerciel kopiering kræver at staten (eller andre) får indblik i privat kommunikation, og herved er retten til privat kommunikation (som i Grundloven er formuleret med brevhemmeligheden) truet. Ikke mange ved det, men logningsdirektivet der kræver at al elektronisk kommunikation skal gemmes, så man kan se hvem der kommunikerer med hvem, blev i EU ændret efter pres fra især musikindustrien der gerne vil kunne bruge de loggede data til at fange pirater. Det var kun tænkt til at bruges mod terrorisme og grov organiseret kriminalitet, men IFPIs lobbyister fik det ændret, så de loggede data kunne bruges overfor enhver form for kriminalitet.
    Ytringsfriheden er i konflikt med ophavsretten, da ophavsretten begrænser hvilke ytringer jeg må fremføre. På samme måde er ophavsretten i konflikt med ejendomsretten, da ophavsretten begrænser hvad jeg må gøre med det jeg ejer (jeg må f.eks. ikke kopiere en CD).
    Og retssikkerheden er under voldsomt pres i en række lande. I Frankrig blev der vedtaget en lov, som sagde at en der tre gange af rettighedshavere var blevet beskyldt for at kopiere ulovligt på nettet skulle kunne nægtes adgang til nettet (en ny fansasifuld form for straf), uden krav om beviser eller at sagen skulle for retten først. Loven blev underkendt af det franske forfatningsråd som værende i strid med forfatningen. Nu er en ny version af loven ved at blive vedtaget: Her skal en specialdomstol der ikke må høre sagens parter, men alene må se på en rapport skrevet af staten, afgøre sagerne. Dommeren må højst bruge fem minutter på hver sag i gennemsnit.
    Som sagt giver overgangen til informationsamfundet en række nye politiske problemstillinger. Dem ville jeg meget gerne have drøftet udfra en liberalistisk vinkel.

  4. Nu er jeg ikke medlem i Ung Pirat, men derimod formand for Piratpartiet i Danmark. Men jeg vil gerne benytte lejligheden til kort at præsentere Piratpartiets politik, og forhåbentlig få lidt debat om den der går lidt dybere end beskyldninger om, at vi bare vil nasse på andres arbejde. Da jeg selv opfatter mig som liberal af grundholdning, vil enhver kritik af partiets holdninger fra liberalister være velkommen.
    Piratpartiets politik tager udgangspunkt i de nye politiske problemstillinger vi ser ved overgangen til informationssamfundet. Jeg vil begynde med de af vore mærkesager, som er mindst vigtige for os.
    Vi er meget kritiske overfor immaterialrettigheder. Dette emne har tidligere været debatteret på liberator.dk, og der er mange argumenter både for og imod. Jeg mene at immaterialrettighederne er problematiske, da de giver økonomiske enerettigheder (=monopoler), som forstyrrer det frie marked.
    Ophavsretten vil vi reformere, så ikke-kommerciel kopiering og distribution af værker bliver lovligt. Det er nødvendigt, da en effektiv retshåndhævelse af ophavsretten ellers vil medføre et samfund vi ikke ønsker. Desuden vil vi begrænse ophavsrettens løbetid til f.eks. 5 år fra værkets offwentliggørelse. Det sidste er for at give kunstnerne bedre mulighed for at producere ny kultur, som baserer sig på eksisterende kultur, som ikke er mere end omkring 100 år gammelt. At vi ikke vil afskaffe ophavsretten skyldes at vi vil maksimere mængden af kultur tilgængelig for befolkningen, og her er vi nok, for at bruge Kinsellas ord, nogle “forkvapsede utilitarister”
    Patentsystemet vil vi helt afskaffe. De nærmere argumenter herfor er nok lidt for dybe til et kort svar som her. Men patentretten stammer fra enevældens tid, og er stadig lige så korrupt som dengang. Den giver monopoler, som vi mener begrænser den tekniske udvikling mere end den gavner dem. Nyere både empirisk og teoretisk forskning understøtter dette synspunkt.
    Men vores vigtigste politiske mærkesag er beskyttelsen af den personloge integritet. Dette begreb er ret bredt, og dækker over borgerrettigheder som f.eks. beskyttelsen af privatlivets fred, ytringsfrihed, informationsfrihed og retsbeskyttelse.
    Specielt rettighedshavernes kamp imod piratkopiering på internettet truer den personlige integritet. En effektiv retsbeskyttelse af privat ikke-kommerciel kopiering kræver at staten (eller andre) får indblik i privat kommunikation, og herved er retten til privat kommunikation (som i Grundloven er formuleret med brevhemmeligheden) truet. Ikke mange ved det, men logningsdirektivet der kræver at al elektronisk kommunikation skal gemmes, så man kan se hvem der kommunikerer med hvem, blev i EU ændret efter pres fra især musikindustrien der gerne vil kunne bruge de loggede data til at fange pirater. Det var kun tænkt til at bruges mod terrorisme og grov organiseret kriminalitet, men IFPIs lobbyister fik det ændret, så de loggede data kunne bruges overfor enhver form for kriminalitet.
    Ytringsfriheden er i konflikt med ophavsretten, da ophavsretten begrænser hvilke ytringer jeg må fremføre. På samme måde er ophavsretten i konflikt med ejendomsretten, da ophavsretten begrænser hvad jeg må gøre med det jeg ejer (jeg må f.eks. ikke kopiere en CD).
    Og retssikkerheden er under voldsomt pres i en række lande. I Frankrig blev der vedtaget en lov, som sagde at en der tre gange af rettighedshavere var blevet beskyldt for at kopiere ulovligt på nettet skulle kunne nægtes adgang til nettet (en ny fansasifuld form for straf), uden krav om beviser eller at sagen skulle for retten først. Loven blev underkendt af det franske forfatningsråd som værende i strid med forfatningen. Nu er en ny version af loven ved at blive vedtaget: Her skal en specialdomstol der ikke må høre sagens parter, men alene må se på en rapport skrevet af staten, afgøre sagerne. Dommeren må højst bruge fem minutter på hver sag i gennemsnit.
    Som sagt giver overgangen til informationsamfundet en række nye politiske problemstillinger. Dem ville jeg meget gerne have drøftet udfra en liberalistisk vinkel.

  5. Musik, film og software er ikke “viden”. Det er produkter som kræver mange penge og mandetimer at udvikle. Jeg går desuden også ind for patenter (omend ikke for ideer såsom “one click shopping” og lignende tåbeligheder), så jeg er ikke engang enig i at viden kan deles frit. Det kan selvf. siges at være uliberalt, men det er et punkt hvor det er stupidt at være liberal i så fald. Argumenterne kender I og omvendt.
    Den hårde skelnen mellem det fysiske og det digitale er noget gammeldags.

  6. Musik, film og software er ikke “viden”. Det er produkter som kræver mange penge og mandetimer at udvikle. Jeg går desuden også ind for patenter (omend ikke for ideer såsom “one click shopping” og lignende tåbeligheder), så jeg er ikke engang enig i at viden kan deles frit. Det kan selvf. siges at være uliberalt, men det er et punkt hvor det er stupidt at være liberal i så fald. Argumenterne kender I og omvendt.
    Den hårde skelnen mellem det fysiske og det digitale er noget gammeldags.

  7. Hvis gode idéer, videnskab, musik etc – immaterialrettigheder – ikke er beskyttelsesværdige, hvorfor er så fysiske rettigheder; og hvor går egentlig grænsen?
    Hvornår er noget overhovedet beskyttelsesværdigt – skal man kunne holde det i hånden:) – og er det et et legitimt krav, hvis det forholder sig sådan?
    Kan man overhovedet erklære ret over noget?
    Er alt ikke et spørgsmål om magt?

  8. Hvis gode idéer, videnskab, musik etc – immaterialrettigheder – ikke er beskyttelsesværdige, hvorfor er så fysiske rettigheder; og hvor går egentlig grænsen?
    Hvornår er noget overhovedet beskyttelsesværdigt – skal man kunne holde det i hånden:) – og er det et et legitimt krav, hvis det forholder sig sådan?
    Kan man overhovedet erklære ret over noget?
    Er alt ikke et spørgsmål om magt?

  9. Der er en væsensforskel på de materielle goder og de immaterielle goder.
    De materielle goder er eksklusive. Det betyder at jeg f.eks. ikke kan have råderetten over samme cykel på samme tid som dig. Så når der er flere der har brug for cyklen på samme tid opstår der naturligt konflikter over råderetten. På samme måde for andre fysiske goder. Disse naturlige konflikter retfærdiggør, at staten skrider ind med regulering. Reguleringen kaldes ejendomsret.
    Men det samme gælder ikke for de immaterielle goder. De er ikke eksklusive. Vi kan begge bruge samme gode ide, eller synge samme sang på samme tid. Får man et ikke-materielt gode fra en anden, mister den, som man får det af, ikke dette gode. Derfor ser vi ikke den konflikt over råderetten, som er naturlig for de materielle goder. Og derfor skal der andre argumenter til for at retfærdiggøre, at staten skrider ind med regulering.

  10. Der er en væsensforskel på de materielle goder og de immaterielle goder.
    De materielle goder er eksklusive. Det betyder at jeg f.eks. ikke kan have råderetten over samme cykel på samme tid som dig. Så når der er flere der har brug for cyklen på samme tid opstår der naturligt konflikter over råderetten. På samme måde for andre fysiske goder. Disse naturlige konflikter retfærdiggør, at staten skrider ind med regulering. Reguleringen kaldes ejendomsret.
    Men det samme gælder ikke for de immaterielle goder. De er ikke eksklusive. Vi kan begge bruge samme gode ide, eller synge samme sang på samme tid. Får man et ikke-materielt gode fra en anden, mister den, som man får det af, ikke dette gode. Derfor ser vi ikke den konflikt over råderetten, som er naturlig for de materielle goder. Og derfor skal der andre argumenter til for at retfærdiggøre, at staten skrider ind med regulering.

  11. @LuckyLibertas
    Hvis gode idéer, videnskab, musik etc – immaterialrettigheder – ikke er beskyttelsesværdige, hvorfor er så fysiske rettigheder; og hvor går egentlig grænsen?
    Hvornår er noget overhovedet beskyttelsesværdigt – skal man kunne holde det i hånden:) – og er det et et legitimt krav, hvis det forholder sig sådan?
    Ja, man kan have ret over noget, man ejer. Og hvis jeg køber en cd, så ejer jeg den altså. Hvis jeg køber en fabrik så ejer jeg også den. Synes faktisk ikke, at det er særlig kompliceret. Hvis du hører om tilhængere af IP (f.eks. Skovgaard), så indrømmes der jo gerne, at du ejer den genstand, som du køber. Grunden til at de ikke gør ind for frit valg her skyldes, at de ikke mener, at der ville blive skabt noget mere. Forbud bygger jo gerne på frygt. IP tilhænger eller socialdemokrat 😀 .

  12. @LuckyLibertas
    Hvis gode idéer, videnskab, musik etc – immaterialrettigheder – ikke er beskyttelsesværdige, hvorfor er så fysiske rettigheder; og hvor går egentlig grænsen?
    Hvornår er noget overhovedet beskyttelsesværdigt – skal man kunne holde det i hånden:) – og er det et et legitimt krav, hvis det forholder sig sådan?
    Ja, man kan have ret over noget, man ejer. Og hvis jeg køber en cd, så ejer jeg den altså. Hvis jeg køber en fabrik så ejer jeg også den. Synes faktisk ikke, at det er særlig kompliceret. Hvis du hører om tilhængere af IP (f.eks. Skovgaard), så indrømmes der jo gerne, at du ejer den genstand, som du køber. Grunden til at de ikke gør ind for frit valg her skyldes, at de ikke mener, at der ville blive skabt noget mere. Forbud bygger jo gerne på frygt. IP tilhænger eller socialdemokrat 😀 .

  13. Ja intellektuel ejendomsret er som HJH antyder baseret på rationel tænkning og ikke blind jagt på ideologi. Grunden til at man følger en ideologi burde jo være at man mener at den fører til et bedre samfund. Jeg mener at det fører til et bedre samfund når man kan tjene penge på sin arbejdsindsats og at andre ikke kan nasse. Og jeg mener at det er skidt hvis der produceres færre (eller meget meget billigere) film f.eks hvis ikke kan betale sig at poste penge i produktionerne.
    Markedsanarkister og libetarianere mener jo at det er arbejdsindsatsen der skaber et ejerforhold. Typisk har det så været bundet op på fysiske produkter, men jeg synes at argumentet passer fint med ikke-fysiske produkter. Argumentet dækker det samme efter min mening. At man kan kopiere en bog eller film digitalt ændrer ikke ved at producenten nu frarøves værdien af sit arbejde og at incitamentet for at skabe noget srort og smukt nu formindskes kraftigt.
    Egentlig kan jeg ikke forstå hvorfor det er tilgængeligheden af noget der skal afgøre om man ejer det eller ej. Det er jo argumentet for at man ikke kan eje digitale produkter – at det jo findes i uendeligt antal og at skaberen derfor ikke direkte mister noget. Det er logik på børnehave niveau efter min mening og næsten ikke en intellektuel diskussion værdig.

  14. Ja intellektuel ejendomsret er som HJH antyder baseret på rationel tænkning og ikke blind jagt på ideologi. Grunden til at man følger en ideologi burde jo være at man mener at den fører til et bedre samfund. Jeg mener at det fører til et bedre samfund når man kan tjene penge på sin arbejdsindsats og at andre ikke kan nasse. Og jeg mener at det er skidt hvis der produceres færre (eller meget meget billigere) film f.eks hvis ikke kan betale sig at poste penge i produktionerne.
    Markedsanarkister og libetarianere mener jo at det er arbejdsindsatsen der skaber et ejerforhold. Typisk har det så været bundet op på fysiske produkter, men jeg synes at argumentet passer fint med ikke-fysiske produkter. Argumentet dækker det samme efter min mening. At man kan kopiere en bog eller film digitalt ændrer ikke ved at producenten nu frarøves værdien af sit arbejde og at incitamentet for at skabe noget srort og smukt nu formindskes kraftigt.
    Egentlig kan jeg ikke forstå hvorfor det er tilgængeligheden af noget der skal afgøre om man ejer det eller ej. Det er jo argumentet for at man ikke kan eje digitale produkter – at det jo findes i uendeligt antal og at skaberen derfor ikke direkte mister noget. Det er logik på børnehave niveau efter min mening og næsten ikke en intellektuel diskussion værdig.

  15. Ja intellektuel ejendomsret er som HJH antyder baseret på rationel tænkning og ikke blind jagt på ideologi. Grunden til at man følger en ideologi burde jo være at man mener at den fører til et bedre samfund. Jeg mener at det fører til et bedre samfund når man kan tjene penge på sin arbejdsindsats og at andre ikke kan nasse. Og jeg mener at det er skidt hvis der produceres færre (eller meget meget billigere) film f.eks hvis ikke kan betale sig at poste penge i produktionerne.
    Markedsanarkister og libetarianere mener jo at det er arbejdsindsatsen der skaber et ejerforhold. Typisk har det så været bundet op på fysiske produkter, men jeg synes at argumentet passer fint med ikke-fysiske produkter. Argumentet dækker det samme efter min mening. At man kan kopiere en bog eller film digitalt ændrer ikke ved at producenten nu frarøves værdien af sit arbejde og at incitamentet for at skabe noget srort og smukt nu formindskes kraftigt.
    Egentlig kan jeg ikke forstå hvorfor det er tilgængeligheden af noget der skal afgøre om man ejer det eller ej. Det er jo argumentet for at man ikke kan eje digitale produkter – at det jo findes i uendeligt antal og at skaberen derfor ikke direkte mister noget. Det er logik på børnehave niveau efter min mening og næsten ikke en intellektuel diskussion værdig.

  16. Sjovt, fordi jeg synes sådan set dig, som er på det niveau :-D. Du kunne jo ligeså godt argumentere for alle andre monopoler. Noget som mange såkaldte liberale også har gjort.
    At fjerne alt tidligere empiri og baserer et argument udelukkende på frygt har vist et navn. Det kaldes politik :-D.
    Sandheden er, at monopoler skader mennesker. Kultur er en lille ting i dette spil. Når du kører en tur i en bil, så benytter du også en teknologi, som heldigvis ikke kun Ford ejer. (Så kunne vi have skod biler)
    Med hensyn til film så behøver de selvfølgelig ikke frigive deres materiele. Men i dag har vi f.eks. fået flere premierefilm i Danmark, og det skyldes at de simpelthen ikke kan sælge gamle film til danskere mere, fordi så ser vi dem i USA (via download eller køb). Så det er da en situation som er forbedret, og den har da i hvert fald ikke betydet, at film er forsvundet. Dog kommer dvd markedet til at få det hårdt. Men det er jo alligvel et døende medie, og har ikke fortjent bedre skæbne end telegrafen eller vhs bånd.
    Bare rolig. Filmbranchen dør ikke. Den affinder sig med situationen og tjener fortsat mange penge. Men de vil da helst have monopol. Hvem ville ikke det? Det vil jeg da også.

  17. Sjovt, fordi jeg synes sådan set dig, som er på det niveau :-D. Du kunne jo ligeså godt argumentere for alle andre monopoler. Noget som mange såkaldte liberale også har gjort.
    At fjerne alt tidligere empiri og baserer et argument udelukkende på frygt har vist et navn. Det kaldes politik :-D.
    Sandheden er, at monopoler skader mennesker. Kultur er en lille ting i dette spil. Når du kører en tur i en bil, så benytter du også en teknologi, som heldigvis ikke kun Ford ejer. (Så kunne vi have skod biler)
    Med hensyn til film så behøver de selvfølgelig ikke frigive deres materiele. Men i dag har vi f.eks. fået flere premierefilm i Danmark, og det skyldes at de simpelthen ikke kan sælge gamle film til danskere mere, fordi så ser vi dem i USA (via download eller køb). Så det er da en situation som er forbedret, og den har da i hvert fald ikke betydet, at film er forsvundet. Dog kommer dvd markedet til at få det hårdt. Men det er jo alligvel et døende medie, og har ikke fortjent bedre skæbne end telegrafen eller vhs bånd.
    Bare rolig. Filmbranchen dør ikke. Den affinder sig med situationen og tjener fortsat mange penge. Men de vil da helst have monopol. Hvem ville ikke det? Det vil jeg da også.

  18. “Du kunne jo ligeså godt argumentere for alle andre monopoler. ”
    Nej, hvorfor skulle jeg det?
    “Med hensyn til film så behøver de selvfølgelig ikke frigive deres materiele. Men i dag har vi f.eks. fået flere premierefilm i Danmark, og det skyldes at de simpelthen ikke kan sælge gamle film til danskere mere, fordi så ser vi dem i USA (via download eller køb). Så det er da en situation som er forbedret, og den har da i hvert fald ikke betydet, at film er forsvundet.”
    Kan ikke se at det er så relevant mht. det vi diskuterer.
    “Bare rolig. Filmbranchen dør ikke. Den affinder sig med situationen og tjener fortsat mange penge. Men de vil da helst have monopol. Hvem ville ikke det? Det vil jeg da også.”
    Det er ikke monopol at have rettighed til sine værker. Børnehave niveau!

  19. “Du kunne jo ligeså godt argumentere for alle andre monopoler. ”
    Nej, hvorfor skulle jeg det?
    “Med hensyn til film så behøver de selvfølgelig ikke frigive deres materiele. Men i dag har vi f.eks. fået flere premierefilm i Danmark, og det skyldes at de simpelthen ikke kan sælge gamle film til danskere mere, fordi så ser vi dem i USA (via download eller køb). Så det er da en situation som er forbedret, og den har da i hvert fald ikke betydet, at film er forsvundet.”
    Kan ikke se at det er så relevant mht. det vi diskuterer.
    “Bare rolig. Filmbranchen dør ikke. Den affinder sig med situationen og tjener fortsat mange penge. Men de vil da helst have monopol. Hvem ville ikke det? Det vil jeg da også.”
    Det er ikke monopol at have rettighed til sine værker. Børnehave niveau!

  20. “Du kunne jo ligeså godt argumentere for alle andre monopoler. ”
    Nej, hvorfor skulle jeg det?
    “Med hensyn til film så behøver de selvfølgelig ikke frigive deres materiele. Men i dag har vi f.eks. fået flere premierefilm i Danmark, og det skyldes at de simpelthen ikke kan sælge gamle film til danskere mere, fordi så ser vi dem i USA (via download eller køb). Så det er da en situation som er forbedret, og den har da i hvert fald ikke betydet, at film er forsvundet.”
    Kan ikke se at det er så relevant mht. det vi diskuterer.
    “Bare rolig. Filmbranchen dør ikke. Den affinder sig med situationen og tjener fortsat mange penge. Men de vil da helst have monopol. Hvem ville ikke det? Det vil jeg da også.”
    Det er ikke monopol at have rettighed til sine værker. Børnehave niveau!

  21. Kunne du bare indrømme at film som vi kender dem i dag som koster 100vis af millioner vil være en saga blot, hvis du fik din vilje, men så ærlig er du ikke.
    Men fortæl mig hvordan filmselskaberne vil komme til at svømme i penge når alle kan sælge og distribuere deres materiale for 1 kr pr. film.
    Så begynder du at snakke DVD-medie, som om at det overhovedet er relevant for diskussionen. DVD, Blu-ray, download, det kommer ikke sagen ved. Det drejer sig om rettigeden til sin film uanset medie.

  22. Kunne du bare indrømme at film som vi kender dem i dag som koster 100vis af millioner vil være en saga blot, hvis du fik din vilje, men så ærlig er du ikke.
    Men fortæl mig hvordan filmselskaberne vil komme til at svømme i penge når alle kan sælge og distribuere deres materiale for 1 kr pr. film.
    Så begynder du at snakke DVD-medie, som om at det overhovedet er relevant for diskussionen. DVD, Blu-ray, download, det kommer ikke sagen ved. Det drejer sig om rettigeden til sin film uanset medie.

  23. Jo, det er hr. Skovgaard. Prøv at tjek hvorfor vi har IP rettigheder. Jeg kan hjælpe dig lidt på vej og forklare dig, at det startede med monopol i England.
    At du har monopol på en filmhistorie betyder jo ikke blot, at jeg ikke må kopiere den, som du åbenbart tror. Det betyder også, at jeg ikke må lave nøjagtig samme film bare med andre skuespillere. Hvis du synes, at det er en god idé, så går du automatisk ikke ind for, at mennesker må dele viden generelt. Altså også vittigheder osv. Det er jo rent faktisk en filosofisk diskussion. Det er sådan set også grunden til, at jeg siger, at det er dig, som ikke bevæger dig væk fra børnehaven. Jeg kan da godt forstå dig, fordi du står virkelig svagt filosofisk. Så kan man jo altid blive pragmatisk og politisk i stedet og beskylde andre for dit og dat. Det højner jo generelt niveauet eller…..
    DVD og blueray kommer da især sagen ved, medmindre du aldrig har prøvet at downloade, og egentlig ikke aner, hvilket marked det er, som filmindustrien er bange for at miste. Nu skal jeg fortælle dig hvorfor.
    Når man går ind på en hjemmeside for at downloade, så downloader man såkaldte dvd rips, fordi de har høj kvalitet. Man kan nogen gange også finde biograf rips. Men man gider ikke se dem, fordi de er vildt dårlige, og man tit ikke kan se hele skærmen.
    I biografer fungerer det sådan, at man betaler penge for at komme ind, og man må ikke optage med kamera, fordi så bliver man smidt ud. Det kan de sjovt nok stadig godt nægte en uden IP rettigheder. Så de store film vil stadig blive skabt, da biografer stadig vil findes, og stadig vil være et kæmpe marked. Det marked som filmdistributørene er bange for at miste er dvd markedet. Her kan folk simpelthen ikke se forskellen på at hente filmen på nettet selv eller hente dvd’en hos Blockbuster. Det første er en del lettere.
    Nu ved du, hvad det helt præcist er, som der vil blive gjort op med uden IP, og hvorfor det især handler om medieform.

  24. Jo, det er hr. Skovgaard. Prøv at tjek hvorfor vi har IP rettigheder. Jeg kan hjælpe dig lidt på vej og forklare dig, at det startede med monopol i England.
    At du har monopol på en filmhistorie betyder jo ikke blot, at jeg ikke må kopiere den, som du åbenbart tror. Det betyder også, at jeg ikke må lave nøjagtig samme film bare med andre skuespillere. Hvis du synes, at det er en god idé, så går du automatisk ikke ind for, at mennesker må dele viden generelt. Altså også vittigheder osv. Det er jo rent faktisk en filosofisk diskussion. Det er sådan set også grunden til, at jeg siger, at det er dig, som ikke bevæger dig væk fra børnehaven. Jeg kan da godt forstå dig, fordi du står virkelig svagt filosofisk. Så kan man jo altid blive pragmatisk og politisk i stedet og beskylde andre for dit og dat. Det højner jo generelt niveauet eller…..
    DVD og blueray kommer da især sagen ved, medmindre du aldrig har prøvet at downloade, og egentlig ikke aner, hvilket marked det er, som filmindustrien er bange for at miste. Nu skal jeg fortælle dig hvorfor.
    Når man går ind på en hjemmeside for at downloade, så downloader man såkaldte dvd rips, fordi de har høj kvalitet. Man kan nogen gange også finde biograf rips. Men man gider ikke se dem, fordi de er vildt dårlige, og man tit ikke kan se hele skærmen.
    I biografer fungerer det sådan, at man betaler penge for at komme ind, og man må ikke optage med kamera, fordi så bliver man smidt ud. Det kan de sjovt nok stadig godt nægte en uden IP rettigheder. Så de store film vil stadig blive skabt, da biografer stadig vil findes, og stadig vil være et kæmpe marked. Det marked som filmdistributørene er bange for at miste er dvd markedet. Her kan folk simpelthen ikke se forskellen på at hente filmen på nettet selv eller hente dvd’en hos Blockbuster. Det første er en del lettere.
    Nu ved du, hvad det helt præcist er, som der vil blive gjort op med uden IP, og hvorfor det især handler om medieform.

  25. Jo, det er hr. Skovgaard. Prøv at tjek hvorfor vi har IP rettigheder. Jeg kan hjælpe dig lidt på vej og forklare dig, at det startede med monopol i England.
    At du har monopol på en filmhistorie betyder jo ikke blot, at jeg ikke må kopiere den, som du åbenbart tror. Det betyder også, at jeg ikke må lave nøjagtig samme film bare med andre skuespillere. Hvis du synes, at det er en god idé, så går du automatisk ikke ind for, at mennesker må dele viden generelt. Altså også vittigheder osv. Det er jo rent faktisk en filosofisk diskussion. Det er sådan set også grunden til, at jeg siger, at det er dig, som ikke bevæger dig væk fra børnehaven. Jeg kan da godt forstå dig, fordi du står virkelig svagt filosofisk. Så kan man jo altid blive pragmatisk og politisk i stedet og beskylde andre for dit og dat. Det højner jo generelt niveauet eller…..
    DVD og blueray kommer da især sagen ved, medmindre du aldrig har prøvet at downloade, og egentlig ikke aner, hvilket marked det er, som filmindustrien er bange for at miste. Nu skal jeg fortælle dig hvorfor.
    Når man går ind på en hjemmeside for at downloade, så downloader man såkaldte dvd rips, fordi de har høj kvalitet. Man kan nogen gange også finde biograf rips. Men man gider ikke se dem, fordi de er vildt dårlige, og man tit ikke kan se hele skærmen.
    I biografer fungerer det sådan, at man betaler penge for at komme ind, og man må ikke optage med kamera, fordi så bliver man smidt ud. Det kan de sjovt nok stadig godt nægte en uden IP rettigheder. Så de store film vil stadig blive skabt, da biografer stadig vil findes, og stadig vil være et kæmpe marked. Det marked som filmdistributørene er bange for at miste er dvd markedet. Her kan folk simpelthen ikke se forskellen på at hente filmen på nettet selv eller hente dvd’en hos Blockbuster. Det første er en del lettere.
    Nu ved du, hvad det helt præcist er, som der vil blive gjort op med uden IP, og hvorfor det især handler om medieform.

  26. Penge fra DVD/BLuray markedet udgør størstedelen af filmstudiernes indtægt, især over tid, så der vil mistes rigtig mange penge på den konto (uden den piratkopiering er udbredt i dag ville det sikkert mangedobbles) [LÆS NOTE NEDUNDER]. Penge som selvfølgelig må tages fra produktionen. Og folk bliver mere og mere forvænte i og med at folk nærmest har biografer hjemme. Jeg tror ikke at biografer går bedre tider i møde. Men jeg kan bare nævne software i så fald eller bøger. Ingen går i biografen for at se software/computerspil (open source kan ikke stå for alt det kedelige og svære). Spørgsmålet er også rent principielt. Selvom der kunne laves software og film, godt nok for mindre budgettet, så er der stadig tale om at der nasses på frugten af andres arbejde. Ville du gå ind for socialisme hvis det lige akurat kunne køre rundt? Nej vel, det er moralsk forkert.
    [NOTE]
    http://articles.latimes.com/2005/apr/17/entertainment/et-dvdmoney17
    “DVDs have provided the fastest-growing segment of show business returns, with 2004 domestic DVD sales reaching $15.5 billion and DVD rentals grossing $5.7 billion, according to the Digital Entertainment Group. Videocassette sales and rentals brought in $3.2 billion, while domestic theater ticket sales totaled $9.5 billion last year. The DVD windfall has taken on even greater importance now that overseas movie earnings are slowing.”

  27. Penge fra DVD/BLuray markedet udgør størstedelen af filmstudiernes indtægt, især over tid, så der vil mistes rigtig mange penge på den konto (uden den piratkopiering er udbredt i dag ville det sikkert mangedobbles) [LÆS NOTE NEDUNDER]. Penge som selvfølgelig må tages fra produktionen. Og folk bliver mere og mere forvænte i og med at folk nærmest har biografer hjemme. Jeg tror ikke at biografer går bedre tider i møde. Men jeg kan bare nævne software i så fald eller bøger. Ingen går i biografen for at se software/computerspil (open source kan ikke stå for alt det kedelige og svære). Spørgsmålet er også rent principielt. Selvom der kunne laves software og film, godt nok for mindre budgettet, så er der stadig tale om at der nasses på frugten af andres arbejde. Ville du gå ind for socialisme hvis det lige akurat kunne køre rundt? Nej vel, det er moralsk forkert.
    [NOTE]
    http://articles.latimes.com/2005/apr/17/entertainment/et-dvdmoney17
    “DVDs have provided the fastest-growing segment of show business returns, with 2004 domestic DVD sales reaching $15.5 billion and DVD rentals grossing $5.7 billion, according to the Digital Entertainment Group. Videocassette sales and rentals brought in $3.2 billion, while domestic theater ticket sales totaled $9.5 billion last year. The DVD windfall has taken on even greater importance now that overseas movie earnings are slowing.”

  28. Nej, jeg vil ikke gå ind for socialisme og heller ikke konservatisme. 😀
    Ja, det er klart, at dvd markedet er stort, det er jo sådan set det jeg hele tiden har sagt. Det er jo netop grunden til, at de store firmaer ikke ønsker at miste det marked. Du skulle da hellere kæmpe for, at der må indføres skjulte reklamer i film, så vil der jo være masser af penge at tjene ved at folk deler dvd’er osv. Mange ser en film = mange reklameindtægter. Biografer forsvinder ikke foreløbig, da de tilbyder en oplevelse. Hvis de kun tilbød film, så ville de dø med det samme.
    Innovation vil gøre, at filmindustrien ikke vil forsvinde. Desuden er mange mennesker jo også interesseret i ting, som man ikke kan få ved kun at se filmen. Kunne være en konkurrence om at møde skuespillerne osv osv osv. Der vil komme masser af nye tiltag. Det kan hverken du eller jeg svare på. Hvis vi kunne, så behøvede vi ikke marketingsafdelinger, reklamefolk, konsulenter osv.
    Det sjove ved IP rettigheder er, at den har gjort den kreative branche uhyggelig anti-kreativ.

  29. Nej, jeg vil ikke gå ind for socialisme og heller ikke konservatisme. 😀
    Ja, det er klart, at dvd markedet er stort, det er jo sådan set det jeg hele tiden har sagt. Det er jo netop grunden til, at de store firmaer ikke ønsker at miste det marked. Du skulle da hellere kæmpe for, at der må indføres skjulte reklamer i film, så vil der jo være masser af penge at tjene ved at folk deler dvd’er osv. Mange ser en film = mange reklameindtægter. Biografer forsvinder ikke foreløbig, da de tilbyder en oplevelse. Hvis de kun tilbød film, så ville de dø med det samme.
    Innovation vil gøre, at filmindustrien ikke vil forsvinde. Desuden er mange mennesker jo også interesseret i ting, som man ikke kan få ved kun at se filmen. Kunne være en konkurrence om at møde skuespillerne osv osv osv. Der vil komme masser af nye tiltag. Det kan hverken du eller jeg svare på. Hvis vi kunne, så behøvede vi ikke marketingsafdelinger, reklamefolk, konsulenter osv.
    Det sjove ved IP rettigheder er, at den har gjort den kreative branche uhyggelig anti-kreativ.

  30. “Du skulle da hellere kæmpe for, at der må indføres skjulte reklamer i film,”
    Hvad er skjulte reklamer?
    “Innovation vil gøre, at filmindustrien ikke vil forsvinde.”
    Det er en ligegyldig floskel. Jamen så kan vi da bare sige at du må stjæle varer i Fakta. Så må de bare lave noget innovation hvis ikke de vil forsvinde. Det handler om rettigheder. Bare fordi at man muligvis kunne overleve, så betyder det ikke at man bare skal knægte folks rettigheder.
    Det svarer til at venstrefløjen vil have ekstra skatter for rige for de klarer sig jo fint alligevel. Det er ikke et argument.
    “Desuden er mange mennesker jo også interesseret i ting, som man ikke kan få ved kun at se filmen. Kunne være en konkurrence om at møde skuespillerne osv osv osv.”
    Måske, men det er ikke op til dig at bestemme hvad firmaer skal tilbyde af produkter eller hvordan.
    “Det sjove ved IP rettigheder er, at den har gjort den kreative branche uhyggelig anti-kreativ.”
    Postulat og desuden uden relevans. Man skal ikke knægte folks rettigheder fordi at man ikke synes at de er kreative nok.

  31. “Du skulle da hellere kæmpe for, at der må indføres skjulte reklamer i film,”
    Hvad er skjulte reklamer?
    “Innovation vil gøre, at filmindustrien ikke vil forsvinde.”
    Det er en ligegyldig floskel. Jamen så kan vi da bare sige at du må stjæle varer i Fakta. Så må de bare lave noget innovation hvis ikke de vil forsvinde. Det handler om rettigheder. Bare fordi at man muligvis kunne overleve, så betyder det ikke at man bare skal knægte folks rettigheder.
    Det svarer til at venstrefløjen vil have ekstra skatter for rige for de klarer sig jo fint alligevel. Det er ikke et argument.
    “Desuden er mange mennesker jo også interesseret i ting, som man ikke kan få ved kun at se filmen. Kunne være en konkurrence om at møde skuespillerne osv osv osv.”
    Måske, men det er ikke op til dig at bestemme hvad firmaer skal tilbyde af produkter eller hvordan.
    “Det sjove ved IP rettigheder er, at den har gjort den kreative branche uhyggelig anti-kreativ.”
    Postulat og desuden uden relevans. Man skal ikke knægte folks rettigheder fordi at man ikke synes at de er kreative nok.

  32. Skjulte reklamer er product placement. Hvis Pepsi giver Thomas Vinterberg penge for, at hovedrollen i hans film skal drikke Pepsi i stedet for Coca Cola.
    “Det er en ligegyldig floskel. Jamen så kan vi da bare sige at du må stjæle varer i Fakta. Så må de bare lave noget innovation hvis ikke de vil forsvinde”
    Nej, det er ikke det samme. Faktisk slet ikke. At du overhoved kan sige det, får mig til at tro, at du slet ikke lytter (læser). Du snakker igen om et fysisk produkt. Hvis jeg stjæler i Fakta, så mister de en vare, og de vil nok forbyde mig at komme igen. Ganske som en biograf kan gøre IP eller ej. Hvis jeg tilgengæld går ned i Fakta og kigger på en vare, og så går hjem og efterligner den, så er det IP. Det sidste er helt fint, fordi det er ikke tyveri.
    “Måske, men det er ikke op til dig at bestemme hvad firmaer skal tilbyde af produkter eller hvordan.”
    Nej, det er netop ikke op til mig. Ligesom det heller ikke er op til dig eller filmbranchen at bestemme over, hvad jeg gør med den film, som jeg har købt.
    Eksemplerne er sådan set bare lavet for at vise, at filmselskaber og kunstnere vil overleve uden IP. Den filosofiske diskussion har jeg forklaret dig tidligere. Du nævner jo hele tiden, at det ikke kan lade sig gøre, fordi du ikke har fantasi til at forestille dig, at det kan lade sig gøre. Det er ikke et filosofisk argument. Så jeg må jo formode, at du er ligeglad med filosofi.

  33. Skjulte reklamer er product placement. Hvis Pepsi giver Thomas Vinterberg penge for, at hovedrollen i hans film skal drikke Pepsi i stedet for Coca Cola.
    “Det er en ligegyldig floskel. Jamen så kan vi da bare sige at du må stjæle varer i Fakta. Så må de bare lave noget innovation hvis ikke de vil forsvinde”
    Nej, det er ikke det samme. Faktisk slet ikke. At du overhoved kan sige det, får mig til at tro, at du slet ikke lytter (læser). Du snakker igen om et fysisk produkt. Hvis jeg stjæler i Fakta, så mister de en vare, og de vil nok forbyde mig at komme igen. Ganske som en biograf kan gøre IP eller ej. Hvis jeg tilgengæld går ned i Fakta og kigger på en vare, og så går hjem og efterligner den, så er det IP. Det sidste er helt fint, fordi det er ikke tyveri.
    “Måske, men det er ikke op til dig at bestemme hvad firmaer skal tilbyde af produkter eller hvordan.”
    Nej, det er netop ikke op til mig. Ligesom det heller ikke er op til dig eller filmbranchen at bestemme over, hvad jeg gør med den film, som jeg har købt.
    Eksemplerne er sådan set bare lavet for at vise, at filmselskaber og kunstnere vil overleve uden IP. Den filosofiske diskussion har jeg forklaret dig tidligere. Du nævner jo hele tiden, at det ikke kan lade sig gøre, fordi du ikke har fantasi til at forestille dig, at det kan lade sig gøre. Det er ikke et filosofisk argument. Så jeg må jo formode, at du er ligeglad med filosofi.

  34. “Skjulte reklamer er product placement. Hvis Pepsi giver Thomas Vinterberg penge for, at hovedrollen i hans film skal drikke Pepsi i stedet for Coca Cola.”
    Jeg var ikke klar over at det var forbudt. Det er jeg selvf. imod, ikke at det har noget med denne diskussion at gøre.
    Det filosofiske argument er at man har retten til det man skaber. Men filosofi er en ting, noget andet er en kompleks verden. Alt kan ikke gøres op i filosofi.
    Heldigvis har de færreste din fatale filosofi, sådan at det stadig kan betale sig at investere i “viden” og “information”. Det må jeg jo trøste mig med.

  35. “Skjulte reklamer er product placement. Hvis Pepsi giver Thomas Vinterberg penge for, at hovedrollen i hans film skal drikke Pepsi i stedet for Coca Cola.”
    Jeg var ikke klar over at det var forbudt. Det er jeg selvf. imod, ikke at det har noget med denne diskussion at gøre.
    Det filosofiske argument er at man har retten til det man skaber. Men filosofi er en ting, noget andet er en kompleks verden. Alt kan ikke gøres op i filosofi.
    Heldigvis har de færreste din fatale filosofi, sådan at det stadig kan betale sig at investere i “viden” og “information”. Det må jeg jo trøste mig med.

  36. “Skjulte reklamer er product placement. Hvis Pepsi giver Thomas Vinterberg penge for, at hovedrollen i hans film skal drikke Pepsi i stedet for Coca Cola.”
    Jeg var ikke klar over at det var forbudt. Det er jeg selvf. imod, ikke at det har noget med denne diskussion at gøre.
    Det filosofiske argument er at man har retten til det man skaber. Men filosofi er en ting, noget andet er en kompleks verden. Alt kan ikke gøres op i filosofi.
    Heldigvis har de færreste din fatale filosofi, sådan at det stadig kan betale sig at investere i “viden” og “information”. Det må jeg jo trøste mig med.

  37. “Det filosofiske argument er at man har retten til det man skaber. Men filosofi er en ting, noget andet er en kompleks verden.”
    Man har ret til at skabe ting. Jeg kan skabe en cykel og sælge den, og så er det slut. Så ejer jeg ikke den cykel mere. Samme med viden. Man kan ikke sælge en film, og så alligevel ikke sælge en film.
    Det er jo fint nok, at du ikke vil gøre alt op i filosofi, det var jo så derfor, at jeg viste dig, at det også vil kunne lade sig gøre i en “kompleks” verden. Men ikke på samme måde som nu, det er selvfølgelig klart.
    Men ja, du må trøste dig med, at mange mener det samme som dig. Også mange fans af klimakampen. Mange fans af socialisme osv. Så hvad siger det? Tja ingenting :-D. Hverken den ene eller anden vej.

  38. “Det filosofiske argument er at man har retten til det man skaber. Men filosofi er en ting, noget andet er en kompleks verden.”
    Man har ret til at skabe ting. Jeg kan skabe en cykel og sælge den, og så er det slut. Så ejer jeg ikke den cykel mere. Samme med viden. Man kan ikke sælge en film, og så alligevel ikke sælge en film.
    Det er jo fint nok, at du ikke vil gøre alt op i filosofi, det var jo så derfor, at jeg viste dig, at det også vil kunne lade sig gøre i en “kompleks” verden. Men ikke på samme måde som nu, det er selvfølgelig klart.
    Men ja, du må trøste dig med, at mange mener det samme som dig. Også mange fans af klimakampen. Mange fans af socialisme osv. Så hvad siger det? Tja ingenting :-D. Hverken den ene eller anden vej.

  39. Når en dvd producent laver en regel, som siger “du må kun købe denne dvd hvis du ikke kopierer eller distribuerer den. Du køber med andre ord ikke en dvd, men kun din egen brugsret til filmen”, er vi så ikke ude over denne diskussion?
    Eller må et firma aldrig sætte præmisser op for salget af sine varer?
    En handel kan kun foregå når to parter er enige, men ville dette være tilfældet med sådan en disclaimer?

  40. Når en dvd producent laver en regel, som siger “du må kun købe denne dvd hvis du ikke kopierer eller distribuerer den. Du køber med andre ord ikke en dvd, men kun din egen brugsret til filmen”, er vi så ikke ude over denne diskussion?
    Eller må et firma aldrig sætte præmisser op for salget af sine varer?
    En handel kan kun foregå når to parter er enige, men ville dette være tilfældet med sådan en disclaimer?

  41. Når en dvd producent laver en regel, som siger “du må kun købe denne dvd hvis du ikke kopierer eller distribuerer den. Du køber med andre ord ikke en dvd, men kun din egen brugsret til filmen”, er vi så ikke ude over denne diskussion?
    Eller må et firma aldrig sætte præmisser op for salget af sine varer?
    En handel kan kun foregå når to parter er enige, men ville dette være tilfældet med sådan en disclaimer?

  42. Set på det filosofisk (om man så vil det eller ej :-D) så er den god nok. Problemet er så person nummer 2. Altså ham som henter filmen på nettet. Han har ikke lavet en aftale med noget firma. Så kan man sige, at han begår hæleri. Det må jo så være sagen mod ham.
    På wiki står der om Hæleri: Det er en kriminel handling, der består i at skaffe sig eller andre del i udbyttet af stjålne varer eller hjælpe en anden germingmand med at gemme stjålne genstande.
    Så er spørgsmålet, om jeg kan sælge en bil og stille en masse regler op. Brugsret bruges vist hovedsageligt ved IP rettigheder, som er nogle særrettigheder, man har opstillet.
    Men kan faktisk ikke se noget galt i sådan en disclaimer. Jeg tror bare ikke, at særlig mange vil benytte den, hvis de ikke havde IP rettighederne at binde den op på.

  43. Set på det filosofisk (om man så vil det eller ej :-D) så er den god nok. Problemet er så person nummer 2. Altså ham som henter filmen på nettet. Han har ikke lavet en aftale med noget firma. Så kan man sige, at han begår hæleri. Det må jo så være sagen mod ham.
    På wiki står der om Hæleri: Det er en kriminel handling, der består i at skaffe sig eller andre del i udbyttet af stjålne varer eller hjælpe en anden germingmand med at gemme stjålne genstande.
    Så er spørgsmålet, om jeg kan sælge en bil og stille en masse regler op. Brugsret bruges vist hovedsageligt ved IP rettigheder, som er nogle særrettigheder, man har opstillet.
    Men kan faktisk ikke se noget galt i sådan en disclaimer. Jeg tror bare ikke, at særlig mange vil benytte den, hvis de ikke havde IP rettighederne at binde den op på.

  44. Jeg har været uden internet i nogle dage, desværre.
    Angående biografindtægter, hvad nu én biograf køber en en film og kopierer den til andres biografer og/eller privatpersoner. Hvordan kan filmselskabet så overleve det?

  45. Jeg har været uden internet i nogle dage, desværre.
    Angående biografindtægter, hvad nu én biograf køber en en film og kopierer den til andres biografer og/eller privatpersoner. Hvordan kan filmselskabet så overleve det?

  46. Jeg har været uden internet i nogle dage, desværre.
    Angående biografindtægter, hvad nu én biograf køber en en film og kopierer den til andres biografer og/eller privatpersoner. Hvordan kan filmselskabet så overleve det?

  47. Jeg har været uden internet i nogle dage, desværre.
    Angående biografindtægter, hvad nu én biograf køber en en film og kopierer den til andres biografer og/eller privatpersoner. Hvordan kan filmselskabet så overleve det?

  48. Jeg vil hellere stille spørgsmålet: Hvordan kan biografen overleve det? Hvis den opfører sig, som du siger, så vil ingen filmselskaber låne film ud til dem i fremtiden. De vil simpelthen gå på røven. Jeg kan da ikke sige, om nogen biografer ønsker at drive forretning set ud fra et yderst kortsigtet perspektiv.
    Da Sex and the city havde premiere i danske biografer, der fik man ikke hele filmen. Den var delt op i flere dele, hvor producenten (eller en repræsentant fra producenten) kom med delene efterhånden. Simpelthen for at filmen ikke skulle komme ud. Sådan nogle aftaler kan biografen og producent stadig lave uden IP.

  49. Jeg vil hellere stille spørgsmålet: Hvordan kan biografen overleve det? Hvis den opfører sig, som du siger, så vil ingen filmselskaber låne film ud til dem i fremtiden. De vil simpelthen gå på røven. Jeg kan da ikke sige, om nogen biografer ønsker at drive forretning set ud fra et yderst kortsigtet perspektiv.
    Da Sex and the city havde premiere i danske biografer, der fik man ikke hele filmen. Den var delt op i flere dele, hvor producenten (eller en repræsentant fra producenten) kom med delene efterhånden. Simpelthen for at filmen ikke skulle komme ud. Sådan nogle aftaler kan biografen og producent stadig lave uden IP.

  50. Jeg vil hellere stille spørgsmålet: Hvordan kan biografen overleve det? Hvis den opfører sig, som du siger, så vil ingen filmselskaber låne film ud til dem i fremtiden. De vil simpelthen gå på røven. Jeg kan da ikke sige, om nogen biografer ønsker at drive forretning set ud fra et yderst kortsigtet perspektiv.
    Da Sex and the city havde premiere i danske biografer, der fik man ikke hele filmen. Den var delt op i flere dele, hvor producenten (eller en repræsentant fra producenten) kom med delene efterhånden. Simpelthen for at filmen ikke skulle komme ud. Sådan nogle aftaler kan biografen og producent stadig lave uden IP.

  51. “Hvis den opfører sig, som du siger, så vil ingen filmselskaber låne film ud til dem i fremtiden.”
    Det behøver biografen slet ikke. Den kan bare købe/få en piratkopi. Ligesom private gør i stor stil i dag.

  52. “Hvis den opfører sig, som du siger, så vil ingen filmselskaber låne film ud til dem i fremtiden.”
    Det behøver biografen slet ikke. Den kan bare købe/få en piratkopi. Ligesom private gør i stor stil i dag.

  53. Alt andet lige, tror du at filmbrafen vil tjene flere eller færre penge med IP rettigheder?
    Jeg ved at frugten af eget arbejde ikke betyder noget for dig. Hvis vi så bare kan blive enige om konsekvensen for filmselskaberne er færre penge, så kan jeg nok ikke få mere ud af dig.

  54. Alt andet lige, tror du at filmbrafen vil tjene flere eller færre penge med IP rettigheder?
    Jeg ved at frugten af eget arbejde ikke betyder noget for dig. Hvis vi så bare kan blive enige om konsekvensen for filmselskaberne er færre penge, så kan jeg nok ikke få mere ud af dig.

  55. Alt andet lige, tror du at filmbrafen vil tjene flere eller færre penge med IP rettigheder?
    Jeg ved at frugten af eget arbejde ikke betyder noget for dig. Hvis vi så bare kan blive enige om konsekvensen for filmselskaberne er færre penge, så kan jeg nok ikke få mere ud af dig.

  56. Alt andet lige, tror du at filmbrafen vil tjene flere eller færre penge med IP rettigheder?
    Jeg ved at frugten af eget arbejde ikke betyder noget for dig. Hvis vi så bare kan blive enige om konsekvensen for filmselskaberne er færre penge, så kan jeg nok ikke få mere ud af dig.

  57. “Det behøver biografen slet ikke. Den kan bare købe/få en piratkopi. Ligesom private gør i stor stil i dag.”
    Nej, det kan den netop ikke. Fordi så vil den ende med at dø. Du har ret, hvis firmaer tænker ekstremt kortsigtet. De gør de fleste firmaer ikke. Dem som gør går på røven i længden.
    “Alt andet lige, tror du at filmbrafen vil tjene flere eller færre penge med IP rettigheder?
    Jeg ved at frugten af eget arbejde ikke betyder noget for dig. Hvis vi så bare kan blive enige om konsekvensen for filmselskaberne er færre penge, så kan jeg nok ikke få mere ud af dig.”
    Sjovt, du elsker at snakke om floskler, fordi den der har jeg da aldrig hørt før, eller :-D. Jo, frugten af ens arbejde betyder meget for mig. Men ejendomsret betyder også bare noget for mig. Jeg tror, at filmbranchen sagtens kan tjene mange penge. Måske også mere. Men nok ikke på filmsalg direkte. Men inddirekte kan de jo godt. Du forsvarer ikke kunstneres rettigheder. Du forsvarer en forretningsform.
    Du kigger på de synlige konsekvenser, hvis man fjerner IP. Som Bastiat sagde, så er det de usynlige konsekvenser, som er de interessante. Man kan ikke bare sige. De tjener så meget på DVD salg. Hvis det marked ikke var der, så vil de tabe så mange penge. Så simpelt er økonomi ikke.
    Jeg kan da godt forstå, at filmbranchen ikke ønsker, at de skal ændre deres forretningsform. Det er besværligt og koster mange penge. Plus der kan komme nye aktører og stjæle ens kunder. Firmaer gider da aldrig konkurrence. Det vil jeg da heller ikke ønske, hvis det var mit firma.
    Sandheden er, at ingen af os ved, hvad der sker, hvis man fjerner IP. Men en ting kan jeg love dig. Filmbranchen vil ikke give op, selvom IP ikke var her.

  58. “Det behøver biografen slet ikke. Den kan bare købe/få en piratkopi. Ligesom private gør i stor stil i dag.”
    Nej, det kan den netop ikke. Fordi så vil den ende med at dø. Du har ret, hvis firmaer tænker ekstremt kortsigtet. De gør de fleste firmaer ikke. Dem som gør går på røven i længden.
    “Alt andet lige, tror du at filmbrafen vil tjene flere eller færre penge med IP rettigheder?
    Jeg ved at frugten af eget arbejde ikke betyder noget for dig. Hvis vi så bare kan blive enige om konsekvensen for filmselskaberne er færre penge, så kan jeg nok ikke få mere ud af dig.”
    Sjovt, du elsker at snakke om floskler, fordi den der har jeg da aldrig hørt før, eller :-D. Jo, frugten af ens arbejde betyder meget for mig. Men ejendomsret betyder også bare noget for mig. Jeg tror, at filmbranchen sagtens kan tjene mange penge. Måske også mere. Men nok ikke på filmsalg direkte. Men inddirekte kan de jo godt. Du forsvarer ikke kunstneres rettigheder. Du forsvarer en forretningsform.
    Du kigger på de synlige konsekvenser, hvis man fjerner IP. Som Bastiat sagde, så er det de usynlige konsekvenser, som er de interessante. Man kan ikke bare sige. De tjener så meget på DVD salg. Hvis det marked ikke var der, så vil de tabe så mange penge. Så simpelt er økonomi ikke.
    Jeg kan da godt forstå, at filmbranchen ikke ønsker, at de skal ændre deres forretningsform. Det er besværligt og koster mange penge. Plus der kan komme nye aktører og stjæle ens kunder. Firmaer gider da aldrig konkurrence. Det vil jeg da heller ikke ønske, hvis det var mit firma.
    Sandheden er, at ingen af os ved, hvad der sker, hvis man fjerner IP. Men en ting kan jeg love dig. Filmbranchen vil ikke give op, selvom IP ikke var her.

  59. Skovgårds spørgsmål er yderst relevant: “Angående biografindtægter, hvad nu én biograf køber en en film og kopierer den til andres biografer og/eller privatpersoner. Hvordan kan filmselskabet så overleve det?”
    Hertil vil jeg bemærke, at dette ikke ville være lovligt, hvis ophavsretten blev reformeret, som vi i Piratpartiet ønsker det, idet der ville være tale om kommerciel udnyttelse af værkerne.
    Det er i øvrigt interessant at observere, at på trods af en markant stigning i omfanget af piratkopiering af film i de senere år, er filmindustriens omsætning støt voksende.
    Dette går stik imod filmindustriens teori om, at piratkopiering går ud over salget. En sådan teori kan kun forsvares, hvis man bruger en stærkt forsimplet økonomisk model, hvor man ignorerer de markedsføringsmæssige aspekter af fildelingen, og antager at folk ikke vil betale for et værk, hvis de kan få det gratis.
    Der er da også i de senere år blevet publiceret en del empirisk forskning fra bl.a. Harvard i USA, KTH i Sverige og den hollandska regering, som maner denne teori i jorden. Denne forskning viser – hvad der i de fleste tilfælde overraskede forsknerne – at fildeling ikke har en negativ indvirkning på omsætningen. Et stort forskningsprojekt ved Göteborgs Universitet viste direkte, at dem der fildeler film går langt oftere i biografen end dem der ikke downloader film.

  60. Skovgårds spørgsmål er yderst relevant: “Angående biografindtægter, hvad nu én biograf køber en en film og kopierer den til andres biografer og/eller privatpersoner. Hvordan kan filmselskabet så overleve det?”
    Hertil vil jeg bemærke, at dette ikke ville være lovligt, hvis ophavsretten blev reformeret, som vi i Piratpartiet ønsker det, idet der ville være tale om kommerciel udnyttelse af værkerne.
    Det er i øvrigt interessant at observere, at på trods af en markant stigning i omfanget af piratkopiering af film i de senere år, er filmindustriens omsætning støt voksende.
    Dette går stik imod filmindustriens teori om, at piratkopiering går ud over salget. En sådan teori kan kun forsvares, hvis man bruger en stærkt forsimplet økonomisk model, hvor man ignorerer de markedsføringsmæssige aspekter af fildelingen, og antager at folk ikke vil betale for et værk, hvis de kan få det gratis.
    Der er da også i de senere år blevet publiceret en del empirisk forskning fra bl.a. Harvard i USA, KTH i Sverige og den hollandska regering, som maner denne teori i jorden. Denne forskning viser – hvad der i de fleste tilfælde overraskede forsknerne – at fildeling ikke har en negativ indvirkning på omsætningen. Et stort forskningsprojekt ved Göteborgs Universitet viste direkte, at dem der fildeler film går langt oftere i biografen end dem der ikke downloader film.

  61. Skovgårds spørgsmål er yderst relevant: “Angående biografindtægter, hvad nu én biograf køber en en film og kopierer den til andres biografer og/eller privatpersoner. Hvordan kan filmselskabet så overleve det?”
    Hertil vil jeg bemærke, at dette ikke ville være lovligt, hvis ophavsretten blev reformeret, som vi i Piratpartiet ønsker det, idet der ville være tale om kommerciel udnyttelse af værkerne.
    Det er i øvrigt interessant at observere, at på trods af en markant stigning i omfanget af piratkopiering af film i de senere år, er filmindustriens omsætning støt voksende.
    Dette går stik imod filmindustriens teori om, at piratkopiering går ud over salget. En sådan teori kan kun forsvares, hvis man bruger en stærkt forsimplet økonomisk model, hvor man ignorerer de markedsføringsmæssige aspekter af fildelingen, og antager at folk ikke vil betale for et værk, hvis de kan få det gratis.
    Der er da også i de senere år blevet publiceret en del empirisk forskning fra bl.a. Harvard i USA, KTH i Sverige og den hollandska regering, som maner denne teori i jorden. Denne forskning viser – hvad der i de fleste tilfælde overraskede forsknerne – at fildeling ikke har en negativ indvirkning på omsætningen. Et stort forskningsprojekt ved Göteborgs Universitet viste direkte, at dem der fildeler film går langt oftere i biografen end dem der ikke downloader film.

  62. “En sådan teori kan kun forsvares, hvis man bruger en stærkt forsimplet økonomisk model, hvor man ignorerer de markedsføringsmæssige aspekter af fildelingen, og antager at folk ikke vil betale for et værk, hvis de kan få det gratis.”
    Men kan du forklare hvorfor folk skulle betale for noget de kan få gratis? Tidligere havde originaler den fordel at de rent faktisk var bedre end kopierne, men denne forskel mindskes jo drastisk og er i visse tilfælde ikke eksisterende. Så er der nogle få samler typer tilbage, som af princip vil have en box med (de kan dog også produceres uoriginalt hvis det blev gjort lovligt).
    Det bliver mere og mere normalt at købe software og film online og så mindskes ideen om bokse sikkert hvormed piratkopierne ikke vil være til at kende fra originalerne.
    “Et stort forskningsprojekt ved Göteborgs Universitet viste direkte, at dem der fildeler film går langt oftere i biografen end dem der ikke downloader film.”
    Biografen har stadig den fordel at de kan vise filmen inde de kommer på DVD eller kan piratkopieres. De har dog kortere tid end for nogle år tilbage.
    Hvorfor skelner i mellem kommerciel og ikke-kommerciel udnyttelse? I begge tilfælde går det ud over indtjeningen for producenten – ifølge min “forsimplede økonomiske model”, som jeg dog stadig finder bedre end “folk elsker at betale for noget de kan få gratis” 🙂

  63. “En sådan teori kan kun forsvares, hvis man bruger en stærkt forsimplet økonomisk model, hvor man ignorerer de markedsføringsmæssige aspekter af fildelingen, og antager at folk ikke vil betale for et værk, hvis de kan få det gratis.”
    Men kan du forklare hvorfor folk skulle betale for noget de kan få gratis? Tidligere havde originaler den fordel at de rent faktisk var bedre end kopierne, men denne forskel mindskes jo drastisk og er i visse tilfælde ikke eksisterende. Så er der nogle få samler typer tilbage, som af princip vil have en box med (de kan dog også produceres uoriginalt hvis det blev gjort lovligt).
    Det bliver mere og mere normalt at købe software og film online og så mindskes ideen om bokse sikkert hvormed piratkopierne ikke vil være til at kende fra originalerne.
    “Et stort forskningsprojekt ved Göteborgs Universitet viste direkte, at dem der fildeler film går langt oftere i biografen end dem der ikke downloader film.”
    Biografen har stadig den fordel at de kan vise filmen inde de kommer på DVD eller kan piratkopieres. De har dog kortere tid end for nogle år tilbage.
    Hvorfor skelner i mellem kommerciel og ikke-kommerciel udnyttelse? I begge tilfælde går det ud over indtjeningen for producenten – ifølge min “forsimplede økonomiske model”, som jeg dog stadig finder bedre end “folk elsker at betale for noget de kan få gratis” 🙂

  64. “Men kan du forklare hvorfor folk skulle betale for noget de kan få gratis?”
    Nej. Men når forskningen og en lang række eksempler siger, at det forholder sig sådan, hjælper det ikke at lukke øjnene og stædigt blive ved med at hævde det modsatte.
    “Biografen har stadig den fordel at de kan vise filmen inde de kommer på DVD eller kan piratkopieres.”
    Du kender vist ikke piratverdenen. De fleste film kan findes på fildelingsnettene mindre end 24 timer efter at de har haft den første premiere. Mange film kan findes flere uger inden de første gang har haft premiere – de kommer fra de prøveeksemplarer (såkaldte screeners), som filmselskaberne sender ud som markedsføring til bl.a. biografer og anmeldere.
    “Hvorfor skelner i mellem kommerciel og ikke-kommerciel udnyttelse?”
    Et relevant spørgsmål. Der er flere årsager:
    For det første mener vi – udfra et utilitaristisk udgangspunkt – at ophavsretten kan være et incitament der kan fremme produktionen af kultur. Da utilitarisme er farligt (hvorfor behøver jeg vist ikke forklare nærmere i dette forum), er det samtidigt vigtigt at begrænse ophavsretten. En måde at begrænse den på, er ved kun at lade den gælde kommerciel udnyttelse af værkerne. En anden måde er ved at begrænse den ophavsretslige løbetid, så ophavsretten kun gælder i 5 år fra værkets offentliggørelse.
    Den anden årsag finder man, hvis man studerer ophavsrettens historie. Her findes to retstraditioner: Den kontinentale ophavsret, og copyright. Copyright er primært en beskyttelse af forlagenes økonomiske interesser. Den kontinale ophavsret, som vi har her i landet, er primært en beskyttelse af ophavsmandens økonomiske og ikke-økonomiske interesser. De ikke-økonomiske interesser kaldes også “droit moral”, og omfatter bl.a. ophavsmandens ret til at blive navngivet som værkets ophavsmand. Droit moral vil vi ikke ændre ved.
    Retshåndhævelsen. De to retstraditioner har de senere 20-30 år nærmet sig hinanden, så det i dag kan være svært at se forskel, men udgangspunktet er fundamentalt forskelligt. Men fælles for dem er, at de tidligere alene regulerede kommerciel udnyttelse af værkerne. Det var først med kassettebåndoptagerens fremkomst, at man for alvor begyndte at regulere ikke-kommerciel udnyttelse af værkerne i ophavsretten. De sørgelige rester af bestemmelserne om at kun kommerciel udnyttelse er reguleret findes stadig i ophavsretslovens §12. Her i landet skete det værste af denne udvikling ved lovændringen i 1995 – ikke på baggrund at grundige politiske overvejelser, men fordi en mediestorm rejst af IFPI og Koda få dage før folketingets andenbehandling fik den daværende kulturminister til i panik at fremsætte et uigennemtænkt ændringsforslag der indebar et totalforbud imod privat digital kopiering af ophavsretsligt beskyttede værker.
    Men den vigtigste årsag til at vi skelner på denne måde skal nok findes i problemet omkring retshåndhævelsen. En effektiv retshåndhævelse er vigtig for at opretholde folks respekt for loven. Her duer det ikke, at vi – som i dag – har lovgivning, som folk uden nævneværdig risiko for etsforfølgelse kan overtræde. Omvendt skal vi også være påpasselige med at retshåndhævelsen ikke sker på en måde, så det medfører et samfund vi ikke ønsker at leve i. For retshåndhævelsen er det vigtigt at holde fast i principperne omkring retssikkerheden. Her er et samfund, hvor man kan straffe folk uden beviser eller forudgående domfældelse, og hvor man oven i købet kan blive straffet for andres lovovertrædelser (som man er ved at indføre i især Frankrig, men også tildels i Storbrittanien), ikke et ønskværdigt samfund. Et samfund, hvor retten til privat kommunikation er forsvundet til fordel for en bedre retshåndhævelse af ophavsretten er heller ikke et ønskværdigt samfund. Men her er problemet, at man ikke udefra kan afgøre om privat kommunikation krænker ophavsretten uden at aflytte kommunikationen.
    Vi er altså nødt til på den ene side at se på hvordan vi kan få en effektiv retshåndhævelse af ophavsretten. Men på den anden side er vi også nødt til at se på, hvad vi effektivt kan retshåndhæve uden at krænke grundlæggende frihedsrettigheder som retssikkerhed og privatlivets fred. Som beskrevet ovenfor kan vi ikke effektivt retshåndhæve ikke-kommercielle krænkelser af ophavsretten uden at krænke privatlivets fred. Men for kommercielle krænkelser forholder det sig anderledes: Her vil der være et spor af betalinger, som kan efterforskes. Og kommercielle krænkere vil for at få kunder være nødt til på en eller anden måde at markedsføre sig selv, hvilket giver dem en betydelig risiko for at blive retsforfulgt.

  65. “Men kan du forklare hvorfor folk skulle betale for noget de kan få gratis?”
    Nej. Men når forskningen og en lang række eksempler siger, at det forholder sig sådan, hjælper det ikke at lukke øjnene og stædigt blive ved med at hævde det modsatte.
    “Biografen har stadig den fordel at de kan vise filmen inde de kommer på DVD eller kan piratkopieres.”
    Du kender vist ikke piratverdenen. De fleste film kan findes på fildelingsnettene mindre end 24 timer efter at de har haft den første premiere. Mange film kan findes flere uger inden de første gang har haft premiere – de kommer fra de prøveeksemplarer (såkaldte screeners), som filmselskaberne sender ud som markedsføring til bl.a. biografer og anmeldere.
    “Hvorfor skelner i mellem kommerciel og ikke-kommerciel udnyttelse?”
    Et relevant spørgsmål. Der er flere årsager:
    For det første mener vi – udfra et utilitaristisk udgangspunkt – at ophavsretten kan være et incitament der kan fremme produktionen af kultur. Da utilitarisme er farligt (hvorfor behøver jeg vist ikke forklare nærmere i dette forum), er det samtidigt vigtigt at begrænse ophavsretten. En måde at begrænse den på, er ved kun at lade den gælde kommerciel udnyttelse af værkerne. En anden måde er ved at begrænse den ophavsretslige løbetid, så ophavsretten kun gælder i 5 år fra værkets offentliggørelse.
    Den anden årsag finder man, hvis man studerer ophavsrettens historie. Her findes to retstraditioner: Den kontinentale ophavsret, og copyright. Copyright er primært en beskyttelse af forlagenes økonomiske interesser. Den kontinale ophavsret, som vi har her i landet, er primært en beskyttelse af ophavsmandens økonomiske og ikke-økonomiske interesser. De ikke-økonomiske interesser kaldes også “droit moral”, og omfatter bl.a. ophavsmandens ret til at blive navngivet som værkets ophavsmand. Droit moral vil vi ikke ændre ved.
    Retshåndhævelsen. De to retstraditioner har de senere 20-30 år nærmet sig hinanden, så det i dag kan være svært at se forskel, men udgangspunktet er fundamentalt forskelligt. Men fælles for dem er, at de tidligere alene regulerede kommerciel udnyttelse af værkerne. Det var først med kassettebåndoptagerens fremkomst, at man for alvor begyndte at regulere ikke-kommerciel udnyttelse af værkerne i ophavsretten. De sørgelige rester af bestemmelserne om at kun kommerciel udnyttelse er reguleret findes stadig i ophavsretslovens §12. Her i landet skete det værste af denne udvikling ved lovændringen i 1995 – ikke på baggrund at grundige politiske overvejelser, men fordi en mediestorm rejst af IFPI og Koda få dage før folketingets andenbehandling fik den daværende kulturminister til i panik at fremsætte et uigennemtænkt ændringsforslag der indebar et totalforbud imod privat digital kopiering af ophavsretsligt beskyttede værker.
    Men den vigtigste årsag til at vi skelner på denne måde skal nok findes i problemet omkring retshåndhævelsen. En effektiv retshåndhævelse er vigtig for at opretholde folks respekt for loven. Her duer det ikke, at vi – som i dag – har lovgivning, som folk uden nævneværdig risiko for etsforfølgelse kan overtræde. Omvendt skal vi også være påpasselige med at retshåndhævelsen ikke sker på en måde, så det medfører et samfund vi ikke ønsker at leve i. For retshåndhævelsen er det vigtigt at holde fast i principperne omkring retssikkerheden. Her er et samfund, hvor man kan straffe folk uden beviser eller forudgående domfældelse, og hvor man oven i købet kan blive straffet for andres lovovertrædelser (som man er ved at indføre i især Frankrig, men også tildels i Storbrittanien), ikke et ønskværdigt samfund. Et samfund, hvor retten til privat kommunikation er forsvundet til fordel for en bedre retshåndhævelse af ophavsretten er heller ikke et ønskværdigt samfund. Men her er problemet, at man ikke udefra kan afgøre om privat kommunikation krænker ophavsretten uden at aflytte kommunikationen.
    Vi er altså nødt til på den ene side at se på hvordan vi kan få en effektiv retshåndhævelse af ophavsretten. Men på den anden side er vi også nødt til at se på, hvad vi effektivt kan retshåndhæve uden at krænke grundlæggende frihedsrettigheder som retssikkerhed og privatlivets fred. Som beskrevet ovenfor kan vi ikke effektivt retshåndhæve ikke-kommercielle krænkelser af ophavsretten uden at krænke privatlivets fred. Men for kommercielle krænkelser forholder det sig anderledes: Her vil der være et spor af betalinger, som kan efterforskes. Og kommercielle krænkere vil for at få kunder være nødt til på en eller anden måde at markedsføre sig selv, hvilket giver dem en betydelig risiko for at blive retsforfulgt.

  66. “Men kan du forklare hvorfor folk skulle betale for noget de kan få gratis?”
    Nej. Men når forskningen og en lang række eksempler siger, at det forholder sig sådan, hjælper det ikke at lukke øjnene og stædigt blive ved med at hævde det modsatte.
    “Biografen har stadig den fordel at de kan vise filmen inde de kommer på DVD eller kan piratkopieres.”
    Du kender vist ikke piratverdenen. De fleste film kan findes på fildelingsnettene mindre end 24 timer efter at de har haft den første premiere. Mange film kan findes flere uger inden de første gang har haft premiere – de kommer fra de prøveeksemplarer (såkaldte screeners), som filmselskaberne sender ud som markedsføring til bl.a. biografer og anmeldere.
    “Hvorfor skelner i mellem kommerciel og ikke-kommerciel udnyttelse?”
    Et relevant spørgsmål. Der er flere årsager:
    For det første mener vi – udfra et utilitaristisk udgangspunkt – at ophavsretten kan være et incitament der kan fremme produktionen af kultur. Da utilitarisme er farligt (hvorfor behøver jeg vist ikke forklare nærmere i dette forum), er det samtidigt vigtigt at begrænse ophavsretten. En måde at begrænse den på, er ved kun at lade den gælde kommerciel udnyttelse af værkerne. En anden måde er ved at begrænse den ophavsretslige løbetid, så ophavsretten kun gælder i 5 år fra værkets offentliggørelse.
    Den anden årsag finder man, hvis man studerer ophavsrettens historie. Her findes to retstraditioner: Den kontinentale ophavsret, og copyright. Copyright er primært en beskyttelse af forlagenes økonomiske interesser. Den kontinale ophavsret, som vi har her i landet, er primært en beskyttelse af ophavsmandens økonomiske og ikke-økonomiske interesser. De ikke-økonomiske interesser kaldes også “droit moral”, og omfatter bl.a. ophavsmandens ret til at blive navngivet som værkets ophavsmand. Droit moral vil vi ikke ændre ved.
    Retshåndhævelsen. De to retstraditioner har de senere 20-30 år nærmet sig hinanden, så det i dag kan være svært at se forskel, men udgangspunktet er fundamentalt forskelligt. Men fælles for dem er, at de tidligere alene regulerede kommerciel udnyttelse af værkerne. Det var først med kassettebåndoptagerens fremkomst, at man for alvor begyndte at regulere ikke-kommerciel udnyttelse af værkerne i ophavsretten. De sørgelige rester af bestemmelserne om at kun kommerciel udnyttelse er reguleret findes stadig i ophavsretslovens §12. Her i landet skete det værste af denne udvikling ved lovændringen i 1995 – ikke på baggrund at grundige politiske overvejelser, men fordi en mediestorm rejst af IFPI og Koda få dage før folketingets andenbehandling fik den daværende kulturminister til i panik at fremsætte et uigennemtænkt ændringsforslag der indebar et totalforbud imod privat digital kopiering af ophavsretsligt beskyttede værker.
    Men den vigtigste årsag til at vi skelner på denne måde skal nok findes i problemet omkring retshåndhævelsen. En effektiv retshåndhævelse er vigtig for at opretholde folks respekt for loven. Her duer det ikke, at vi – som i dag – har lovgivning, som folk uden nævneværdig risiko for etsforfølgelse kan overtræde. Omvendt skal vi også være påpasselige med at retshåndhævelsen ikke sker på en måde, så det medfører et samfund vi ikke ønsker at leve i. For retshåndhævelsen er det vigtigt at holde fast i principperne omkring retssikkerheden. Her er et samfund, hvor man kan straffe folk uden beviser eller forudgående domfældelse, og hvor man oven i købet kan blive straffet for andres lovovertrædelser (som man er ved at indføre i især Frankrig, men også tildels i Storbrittanien), ikke et ønskværdigt samfund. Et samfund, hvor retten til privat kommunikation er forsvundet til fordel for en bedre retshåndhævelse af ophavsretten er heller ikke et ønskværdigt samfund. Men her er problemet, at man ikke udefra kan afgøre om privat kommunikation krænker ophavsretten uden at aflytte kommunikationen.
    Vi er altså nødt til på den ene side at se på hvordan vi kan få en effektiv retshåndhævelse af ophavsretten. Men på den anden side er vi også nødt til at se på, hvad vi effektivt kan retshåndhæve uden at krænke grundlæggende frihedsrettigheder som retssikkerhed og privatlivets fred. Som beskrevet ovenfor kan vi ikke effektivt retshåndhæve ikke-kommercielle krænkelser af ophavsretten uden at krænke privatlivets fred. Men for kommercielle krænkelser forholder det sig anderledes: Her vil der være et spor af betalinger, som kan efterforskes. Og kommercielle krænkere vil for at få kunder være nødt til på en eller anden måde at markedsføre sig selv, hvilket giver dem en betydelig risiko for at blive retsforfulgt.

  67. “Nej. Men når forskningen og en lang række eksempler siger, at det forholder sig sådan, hjælper det ikke at lukke øjnene og stædigt blive ved med at hævde det modsatte.”
    Kunne det tænkes at det var fordi at det er ulovligt at folk finder at det ville være moralsk forkert ikke at købe produktet hvis de kunne lide det? Ellers må det være fordi at de ønsker en boks, som jeg har nævnt tidligere, eller ønsker filmen i den fulde kvalitet. Jeg tror ikke på at folk vil betale for noget de har i forvejen. Så gode er mennesker ikke generelt. Åbenlys, lovlig og mere tilgængelig piratkopiering, samt overgangen til rent digitale produkter vil mindske lysten til at købe da man ikke får noget ekstra.
    “Du kender vist ikke piratverdenen. De fleste film kan findes på fildelingsnettene mindre end 24 timer efter at de har haft den første premiere. ”
    Man skal være mere end almindeligt nærrig og nøjsom for at kunne leve med den sub-vhs kvalitet. Især i disse HD tider.
    Tak for svar.

  68. “Nej. Men når forskningen og en lang række eksempler siger, at det forholder sig sådan, hjælper det ikke at lukke øjnene og stædigt blive ved med at hævde det modsatte.”
    Kunne det tænkes at det var fordi at det er ulovligt at folk finder at det ville være moralsk forkert ikke at købe produktet hvis de kunne lide det? Ellers må det være fordi at de ønsker en boks, som jeg har nævnt tidligere, eller ønsker filmen i den fulde kvalitet. Jeg tror ikke på at folk vil betale for noget de har i forvejen. Så gode er mennesker ikke generelt. Åbenlys, lovlig og mere tilgængelig piratkopiering, samt overgangen til rent digitale produkter vil mindske lysten til at købe da man ikke får noget ekstra.
    “Du kender vist ikke piratverdenen. De fleste film kan findes på fildelingsnettene mindre end 24 timer efter at de har haft den første premiere. ”
    Man skal være mere end almindeligt nærrig og nøjsom for at kunne leve med den sub-vhs kvalitet. Især i disse HD tider.
    Tak for svar.

  69. Det kan du selvf. også godt gøre, men det har dog ingenting med film at gøre. Det har 3D, om du så kan lide det eller ej 😀 . Du ser måske også kun stumfilm, hehe.

  70. Det kan du selvf. også godt gøre, men det har dog ingenting med film at gøre. Det har 3D, om du så kan lide det eller ej 😀 . Du ser måske også kun stumfilm, hehe.

  71. Hej Hans Jonas
    Jeg har stor sympati for jeres sag, men savner noget professionalisme. Når du ovenfor skriver: “Jeg vil begynde med de af vore mærkesager, som er mindst vigtige for os.” Så er jeg næsten overbevist om, at du mener det modsatte. Og denne formulering fra jeres principprogram er vist heller ikke helt velturneret:
    “Millioner af klassiske værker, sange, film og kunstværker holdes som gidsler i mediekoncernernes bankbokse, ikke tilstrækkeligt efterspurgte for at det kan betale sig at udgive dem, men potentielt lukrative nok til at blive sluppet fri.”
    Nå. Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til flg. dilemma, der nager mig:
    Ikke-kommerciel kopiering/deling af digitalt indhold foregår som hovedregel via kommercielle internetforbindelser, nogle gange via reklamefinancierede hjemmesider. Medfører dette ikke, at den ikke-kommercielle deling får et kommercielt aspekt?
    Til “Skovgaard”: Du er en skæg fætter. Tak for underholdningen. Vil du overveje dette: Basale økonomiske love siger, at en vares pris i et frit marked vil nærme sig dens marginale omkostning (for digitale kopier = DKR 0). For at hindre dette er drakoniske indgreb i det frie marked – og vores basale frihedsrettigheder – nødvendige. Det er disse indgreb, som indholdsindustrien kæmper for – og som Piratpartiet heroisk kæmper imod (hvis jeg forhåbentligt har forstået det rigtigt).
    Desuden viser en overvældende mængde empiri, at dine dystopiske våde drømme om indholdsindustriens forfald er meget langt fra virkeligheden. Masser af musikere omfavner “piratkopiering” og tjener penge på det. De film, der bliver piratkopieret allermest (før premieren), tjener flest penge på biografsalg. Jeg mener at huske, at Hellboy var et godt eksempel.
    Folk/mennesker/forbrugere vil gerne betale for noget, som er “knapt” (dvs. findes i begrænsede mængder, som fx biograf- eller koncertbilletter), mens noget der ikke er knapt, fx digitale kopier, ikke i sig selv medfører nogen videre betalingsvilje. Fornuftigt og naturligt. De dygtige indholdsproducenter udnytter dette fænomen og klarer sig fortrinligt, hvor ophavsretten fsva. ikke-kommerciel kopiering er sat ud af kraft.
    Når vi kommer til patenter er det en hel anden snak. Patenter er entydigt noget møg for vores samfund, og jeg vil meget gerne se beviser på det modsatte. Patenter beskytter ikke lille Ole-Opfinder mod Mega Corp Inc.!

  72. Hej Hans Jonas
    Jeg har stor sympati for jeres sag, men savner noget professionalisme. Når du ovenfor skriver: “Jeg vil begynde med de af vore mærkesager, som er mindst vigtige for os.” Så er jeg næsten overbevist om, at du mener det modsatte. Og denne formulering fra jeres principprogram er vist heller ikke helt velturneret:
    “Millioner af klassiske værker, sange, film og kunstværker holdes som gidsler i mediekoncernernes bankbokse, ikke tilstrækkeligt efterspurgte for at det kan betale sig at udgive dem, men potentielt lukrative nok til at blive sluppet fri.”
    Nå. Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til flg. dilemma, der nager mig:
    Ikke-kommerciel kopiering/deling af digitalt indhold foregår som hovedregel via kommercielle internetforbindelser, nogle gange via reklamefinancierede hjemmesider. Medfører dette ikke, at den ikke-kommercielle deling får et kommercielt aspekt?
    Til “Skovgaard”: Du er en skæg fætter. Tak for underholdningen. Vil du overveje dette: Basale økonomiske love siger, at en vares pris i et frit marked vil nærme sig dens marginale omkostning (for digitale kopier = DKR 0). For at hindre dette er drakoniske indgreb i det frie marked – og vores basale frihedsrettigheder – nødvendige. Det er disse indgreb, som indholdsindustrien kæmper for – og som Piratpartiet heroisk kæmper imod (hvis jeg forhåbentligt har forstået det rigtigt).
    Desuden viser en overvældende mængde empiri, at dine dystopiske våde drømme om indholdsindustriens forfald er meget langt fra virkeligheden. Masser af musikere omfavner “piratkopiering” og tjener penge på det. De film, der bliver piratkopieret allermest (før premieren), tjener flest penge på biografsalg. Jeg mener at huske, at Hellboy var et godt eksempel.
    Folk/mennesker/forbrugere vil gerne betale for noget, som er “knapt” (dvs. findes i begrænsede mængder, som fx biograf- eller koncertbilletter), mens noget der ikke er knapt, fx digitale kopier, ikke i sig selv medfører nogen videre betalingsvilje. Fornuftigt og naturligt. De dygtige indholdsproducenter udnytter dette fænomen og klarer sig fortrinligt, hvor ophavsretten fsva. ikke-kommerciel kopiering er sat ud af kraft.
    Når vi kommer til patenter er det en hel anden snak. Patenter er entydigt noget møg for vores samfund, og jeg vil meget gerne se beviser på det modsatte. Patenter beskytter ikke lille Ole-Opfinder mod Mega Corp Inc.!

  73. Hej Hans Jonas
    Jeg har stor sympati for jeres sag, men savner noget professionalisme. Når du ovenfor skriver: “Jeg vil begynde med de af vore mærkesager, som er mindst vigtige for os.” Så er jeg næsten overbevist om, at du mener det modsatte. Og denne formulering fra jeres principprogram er vist heller ikke helt velturneret:
    “Millioner af klassiske værker, sange, film og kunstværker holdes som gidsler i mediekoncernernes bankbokse, ikke tilstrækkeligt efterspurgte for at det kan betale sig at udgive dem, men potentielt lukrative nok til at blive sluppet fri.”
    Nå. Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til flg. dilemma, der nager mig:
    Ikke-kommerciel kopiering/deling af digitalt indhold foregår som hovedregel via kommercielle internetforbindelser, nogle gange via reklamefinancierede hjemmesider. Medfører dette ikke, at den ikke-kommercielle deling får et kommercielt aspekt?
    Til “Skovgaard”: Du er en skæg fætter. Tak for underholdningen. Vil du overveje dette: Basale økonomiske love siger, at en vares pris i et frit marked vil nærme sig dens marginale omkostning (for digitale kopier = DKR 0). For at hindre dette er drakoniske indgreb i det frie marked – og vores basale frihedsrettigheder – nødvendige. Det er disse indgreb, som indholdsindustrien kæmper for – og som Piratpartiet heroisk kæmper imod (hvis jeg forhåbentligt har forstået det rigtigt).
    Desuden viser en overvældende mængde empiri, at dine dystopiske våde drømme om indholdsindustriens forfald er meget langt fra virkeligheden. Masser af musikere omfavner “piratkopiering” og tjener penge på det. De film, der bliver piratkopieret allermest (før premieren), tjener flest penge på biografsalg. Jeg mener at huske, at Hellboy var et godt eksempel.
    Folk/mennesker/forbrugere vil gerne betale for noget, som er “knapt” (dvs. findes i begrænsede mængder, som fx biograf- eller koncertbilletter), mens noget der ikke er knapt, fx digitale kopier, ikke i sig selv medfører nogen videre betalingsvilje. Fornuftigt og naturligt. De dygtige indholdsproducenter udnytter dette fænomen og klarer sig fortrinligt, hvor ophavsretten fsva. ikke-kommerciel kopiering er sat ud af kraft.
    Når vi kommer til patenter er det en hel anden snak. Patenter er entydigt noget møg for vores samfund, og jeg vil meget gerne se beviser på det modsatte. Patenter beskytter ikke lille Ole-Opfinder mod Mega Corp Inc.!

  74. Hej Hans Jonas
    Jeg har stor sympati for jeres sag, men savner noget professionalisme. Når du ovenfor skriver: “Jeg vil begynde med de af vore mærkesager, som er mindst vigtige for os.” Så er jeg næsten overbevist om, at du mener det modsatte. Og denne formulering fra jeres principprogram er vist heller ikke helt velturneret:
    “Millioner af klassiske værker, sange, film og kunstværker holdes som gidsler i mediekoncernernes bankbokse, ikke tilstrækkeligt efterspurgte for at det kan betale sig at udgive dem, men potentielt lukrative nok til at blive sluppet fri.”
    Nå. Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til flg. dilemma, der nager mig:
    Ikke-kommerciel kopiering/deling af digitalt indhold foregår som hovedregel via kommercielle internetforbindelser, nogle gange via reklamefinancierede hjemmesider. Medfører dette ikke, at den ikke-kommercielle deling får et kommercielt aspekt?
    Til “Skovgaard”: Du er en skæg fætter. Tak for underholdningen. Vil du overveje dette: Basale økonomiske love siger, at en vares pris i et frit marked vil nærme sig dens marginale omkostning (for digitale kopier = DKR 0). For at hindre dette er drakoniske indgreb i det frie marked – og vores basale frihedsrettigheder – nødvendige. Det er disse indgreb, som indholdsindustrien kæmper for – og som Piratpartiet heroisk kæmper imod (hvis jeg forhåbentligt har forstået det rigtigt).
    Desuden viser en overvældende mængde empiri, at dine dystopiske våde drømme om indholdsindustriens forfald er meget langt fra virkeligheden. Masser af musikere omfavner “piratkopiering” og tjener penge på det. De film, der bliver piratkopieret allermest (før premieren), tjener flest penge på biografsalg. Jeg mener at huske, at Hellboy var et godt eksempel.
    Folk/mennesker/forbrugere vil gerne betale for noget, som er “knapt” (dvs. findes i begrænsede mængder, som fx biograf- eller koncertbilletter), mens noget der ikke er knapt, fx digitale kopier, ikke i sig selv medfører nogen videre betalingsvilje. Fornuftigt og naturligt. De dygtige indholdsproducenter udnytter dette fænomen og klarer sig fortrinligt, hvor ophavsretten fsva. ikke-kommerciel kopiering er sat ud af kraft.
    Når vi kommer til patenter er det en hel anden snak. Patenter er entydigt noget møg for vores samfund, og jeg vil meget gerne se beviser på det modsatte. Patenter beskytter ikke lille Ole-Opfinder mod Mega Corp Inc.!

  75. “Du er en skæg fætter. Tak for underholdningen.”
    Det var da noget mærkeligt noget at skrive. Hvorfor skriver du det? Fordi at du er uenig med mig?
    “Masser af musikere omfavner “piratkopiering” og tjener penge på det. ”
    Jamen de skal da være velkomne til at gøre deres værker frit tilgængelige, hvis de ønsker. Men vi må respektere dem der ikke ønsker dette.
    “De film, der bliver piratkopieret allermest (før premieren), tjener flest penge på biografsalg. Jeg mener at huske, at Hellboy var et godt eksempel.”
    Jeg kan ikke se at der er noget mærkeligt i denne sammenhæng eller at den skulle understøtte din holdning. Ja populære film vil skabe en større efterspørgsel. No shit Sherlock, men det betyder ikke at der ikke var solgt mere hvis piratkopier ikke var tilgængelige. Det er dog ligegyldigt rent principielt om en film sælger mere eller mindre. Det er et spørgsmål om principper og ejendomsret. Og husk også på at ikke alle film kommer i biograferne.

  76. “Du er en skæg fætter. Tak for underholdningen.”
    Det var da noget mærkeligt noget at skrive. Hvorfor skriver du det? Fordi at du er uenig med mig?
    “Masser af musikere omfavner “piratkopiering” og tjener penge på det. ”
    Jamen de skal da være velkomne til at gøre deres værker frit tilgængelige, hvis de ønsker. Men vi må respektere dem der ikke ønsker dette.
    “De film, der bliver piratkopieret allermest (før premieren), tjener flest penge på biografsalg. Jeg mener at huske, at Hellboy var et godt eksempel.”
    Jeg kan ikke se at der er noget mærkeligt i denne sammenhæng eller at den skulle understøtte din holdning. Ja populære film vil skabe en større efterspørgsel. No shit Sherlock, men det betyder ikke at der ikke var solgt mere hvis piratkopier ikke var tilgængelige. Det er dog ligegyldigt rent principielt om en film sælger mere eller mindre. Det er et spørgsmål om principper og ejendomsret. Og husk også på at ikke alle film kommer i biograferne.

  77. @ Skovgaard
    Jeg tror at Thomas Christensen henviser til din klovne joke. En vittighed jeg også selv fandt rigtig sjov. Synes jeg stadig den er 🙂

  78. @ Skovgaard
    Jeg tror at Thomas Christensen henviser til din klovne joke. En vittighed jeg også selv fandt rigtig sjov. Synes jeg stadig den er 🙂

  79. @ Skovgaard
    Jeg tror at Thomas Christensen henviser til din klovne joke. En vittighed jeg også selv fandt rigtig sjov. Synes jeg stadig den er 🙂

  80. @ Skovgaard
    Jeg tror at Thomas Christensen henviser til din klovne joke. En vittighed jeg også selv fandt rigtig sjov. Synes jeg stadig den er 🙂

  81. Sådan opfattede jeg det ikke lige. Måske også pga. kommentaren om mine dystopiske våde drømme. Men jeg er måske for nærtagende.

  82. Sådan opfattede jeg det ikke lige. Måske også pga. kommentaren om mine dystopiske våde drømme. Men jeg er måske for nærtagende.

  83. Indrømmer gerne at jeg ikke læste hans indlæg igennem. Jeg ved ikke hvad Thomas mener.
    Men street-respekt-point til dig for joken. Jeg grinede i hvert fald.

  84. Indrømmer gerne at jeg ikke læste hans indlæg igennem. Jeg ved ikke hvad Thomas mener.
    Men street-respekt-point til dig for joken. Jeg grinede i hvert fald.

  85. Indrømmer gerne at jeg ikke læste hans indlæg igennem. Jeg ved ikke hvad Thomas mener.
    Men street-respekt-point til dig for joken. Jeg grinede i hvert fald.

  86. Indrømmer gerne at jeg ikke læste hans indlæg igennem. Jeg ved ikke hvad Thomas mener.
    Men street-respekt-point til dig for joken. Jeg grinede i hvert fald.

  87. Hej Skovgaard
    Jeg fik en opfattelse af, at du var, i hvert fald til en vis grad, en “trold”, der gerne fremprovokerede debat med synspunkter, der måske ikke var helt dybtfølte. Hvis dette ikke er tilfældet, så må du meget undskylde.
    Jeg prøver igen: I et frit marked vil prisen på digitale kopier nærme sig 0. For at forhindre dette i at ske (altså beskytte den immaterielle “ejendomsret”) bliver vi nød til at gribe ind ikke bare i det frie marked, men – i følge indholdsindustrien – også i basale rettigheder som retssikkerhed og brevhemmelighed.
    Empirien viser, at en reel pris på 0 for digitale kopier (eller “piratkopiering”) ikke er noget problem for indholdsproducenter, der er villige til at forny sig og arbejde med nye forretningsmodeller. Til gengæld er konsekvenserne af bekæmpelsen af “piratkopiering” uhyggelige.
    Dette, synes jeg, er indlysende, uanset hvordan man forholder sig etisk og filosofisk til begreber som intellektuelle rettigheder, immaterial ejendom etc. etc.

  88. Hej Skovgaard
    Jeg fik en opfattelse af, at du var, i hvert fald til en vis grad, en “trold”, der gerne fremprovokerede debat med synspunkter, der måske ikke var helt dybtfølte. Hvis dette ikke er tilfældet, så må du meget undskylde.
    Jeg prøver igen: I et frit marked vil prisen på digitale kopier nærme sig 0. For at forhindre dette i at ske (altså beskytte den immaterielle “ejendomsret”) bliver vi nød til at gribe ind ikke bare i det frie marked, men – i følge indholdsindustrien – også i basale rettigheder som retssikkerhed og brevhemmelighed.
    Empirien viser, at en reel pris på 0 for digitale kopier (eller “piratkopiering”) ikke er noget problem for indholdsproducenter, der er villige til at forny sig og arbejde med nye forretningsmodeller. Til gengæld er konsekvenserne af bekæmpelsen af “piratkopiering” uhyggelige.
    Dette, synes jeg, er indlysende, uanset hvordan man forholder sig etisk og filosofisk til begreber som intellektuelle rettigheder, immaterial ejendom etc. etc.

  89. “Empirien viser, at en reel pris på 0 for digitale kopier (eller “piratkopiering”) ikke er noget problem for indholdsproducenter, der er villige til at forny sig og arbejde med nye forretningsmodeller.”
    I vesten har vi ikke prøvet det, så hvor har du din empiri fra? Kina? Hvilke forretningsmodeller er det?

  90. “Empirien viser, at en reel pris på 0 for digitale kopier (eller “piratkopiering”) ikke er noget problem for indholdsproducenter, der er villige til at forny sig og arbejde med nye forretningsmodeller.”
    I vesten har vi ikke prøvet det, så hvor har du din empiri fra? Kina? Hvilke forretningsmodeller er det?

  91. “Empirien viser, at en reel pris på 0 for digitale kopier (eller “piratkopiering”) ikke er noget problem for indholdsproducenter, der er villige til at forny sig og arbejde med nye forretningsmodeller.”
    I vesten har vi ikke prøvet det, så hvor har du din empiri fra? Kina? Hvilke forretningsmodeller er det?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.