Efter tre år med tvungen fransk er det eneste ord jeg har brug for laissez-faire

Oliver Hovmand har svært ved at se, hvorfor staten skal bestemme, hvad man får mest gavn ud af at læse på gymnasiet.

Da jeg var 15 år og færdig med niende klasse, var det blevet tid til at komme i gymnasiet. Vi blev lovet en masse af vores lærere i den forbindelse. Større valgfrihed blandt andet. Men det så jeg desværre ikke meget af, og den helt store synder er den såkaldte almene dannelse.

Den almene dannelse dækker som begreb over den viden, som staten ser som nødvendig i forhold til at være et såkaldt velrundet menneske. Altså en viden der ikke er mindet på noget særligt, eller giver en direkte kompetencer, men lærer en om forskellige emner, som politikere ser som nødvendige. Altså i høj grad politikernes værdier.

Den almene dannelse er et fænomen der primært eksisterer i Danmark og andre nordiske lande, men aldrig helt har slået igennem i eksempelvis USA eller Canada. I disse lande tvinges landets elever altså ikke til at tage en stor mængde fag, som de enten ikke finder nyttige eller bare mindre relevante end andre.

Men det gør de i Danmark, og det finder jeg meget forkert.

Jeg ser, at gymnasiefag kan opdeles i tre kategorier: de tvungne fag, de lettere tvungne og de frivilligt valgte.

De tvungne er fag som oldtidskundskab, religion, dansk, historie og andre obligatoriske C-niveau fag. Dertil kommer lettere tvungne fag. Fag som andet fremmedsprog og de tvungne naturfag på lavere niveau. De frivilligt valgte fag, mener jeg, er fag som eksempelvis datalogi, psykologi, og de fag du vælger som studieretningsfag, såfremt du ønsker alle fagene i fagpakken.

Jeg er overbevist om, at der ikke kommer noget videre godt ud af, at tvinge studerende til at følge fag de ikke ønsker. Folk er mindre motiveret i fag, de ikke ønsker, da de ikke ønsker at lære pensum. De vil oftest ikke se den store mening i faget, og hvis faget endda hører til de alment dannende vil de have endnu mindre motivation for det, da de ikke er direkte adgangsgivende til videregående uddannelser. Fagene bliver derfor oftest blot en sur pligt, som eleverne udelukkende bruger tid på, for at deres samlede karaktergennemsnit ikke skal skades.

Samtidigt mener jeg, at der kan stilles et stort spørgsmålstegn ved nyttevirkningen af de alment dannende fag. De nuværende ungdomsuddannelser er overvejende offentligt finansieret. Det er altså skattepengene, der finansierer dem, og det kan i høj grad ses som en investering samfundet gør, når det vælger at kaste penge i at unge mennesker kan få gymnasieuddannelser. Og investeringer skal oftest give afkast. Selv når de sker i offentligt regi.

Men hvilket afkast giver et fag som oldtidskundskab? Fagets pensum består af læsning og analyse af diverse skønlitterære tekster fra oldtiden, analyse af forskellige kunstværker og læsning af samfundsfaglig litteratur. Faget skal i det år det varer, give eleverne et indtryk af hvor den vestlige kultur har haft sit udspring. Deriblandt hvor demokratiet er opstået og lignende ting.

Men er det til nok gavn for samfundet, at eleverne lærer disse ukonkrete ting? Eller ville de ressourcer det koster samfundet i form af betaling af undervisningen, og den tid det koster eleverne at deltage i undervisningen. Tid som eleverne kunne have brugt til at lære om andre emner, og penge som staten kunne have brugt til at betale for andet uddannelse. Eller til at sende tilbage til personerne de blev taget fra.

Hvis nu vi sammenligner et alment dannende fag som oldtidskundskab, med et mere atypisk fag som kinesisk eller kemi på højniveau, hvilket ikke hører til de alment dannende. Men disse to fag er derimod fag, som jeg mener ofte vil generere en stor nyttevirkning til samfundet. Fag der anvendes direkte i samfundet, og giver folk kompetencer, der ikke blot giver eleverne viden om en kultur, de sikkert i relativt høj grad allerede besidder.

Min gymnasietid fortæller mig i hvert fald, at det rette ville være at lade eleverne vælge deres egne fag. Det vil gøre dem i stand til at opnå evner i fag, de finder spændende, og ønsker at fortsætte med. Dertil kommer der en masse dynamiske effekter, da eleverne præsterer bedre, hvis de ser et formål med faget, og ser det som spændende. Man undgår eller reducerer også nogle dissiderede negative effekter som tvang i skolen skaber. Skoletræthed, mentalt og fysisk fravær etc.

Personligt var mit værste tvungne fag mit andet fremmedsprog: fransk. De gældende regler tvinger elever til at vælge et fremmedsprog udover engelsk. Rent formelt findes der mange valgmuligheder, men faktisk udbydes der hovedsageligt kun spansk, fransk og tysk. Her tvinges eleverne så til at vælge det sprog, de synes bedst om, eller oftest, det sprog de synes mindst dårligt om. Dette sprog tvinges de så til at have i to eller tre år. Jeg var på ingen måde interesseret i at have nogle af sprogene, og fransk var da det mindste onde. Dette medførte tre meget ringe år med stor modvilje, en masse spildte ressourcer og en forringet tro på undervisningssystemet. For mine klassekammerater og jeg, der egentligt bare gerne ville have haft undervisning i nogle fag, som vi havde lyst til, og mente vi fik brug for senere.

Det eneste værdifulde jeg lærte på tre år med tvungen fransk er ordet laissez faire. Idéen om at markedet og jeg er bedre end staten til, at vurdere om jeg har behov for oldtidskundskab eller fransk.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password