Da jeg var 15 år og færdig med niende klasse, var det blevet tid til at komme i gymnasiet. Vi blev lovet en masse af vores lærere i den forbindelse. Større valgfrihed blandt andet. Men det så jeg desværre ikke meget af, og den helt store synder er den såkaldte almene dannelse.
Den almene dannelse dækker som begreb over den viden, som staten ser som nødvendig i forhold til at være et såkaldt velrundet menneske. Altså en viden der ikke er mindet på noget særligt, eller giver en direkte kompetencer, men lærer en om forskellige emner, som politikere ser som nødvendige. Altså i høj grad politikernes værdier.
Den almene dannelse er et fænomen der primært eksisterer i Danmark og andre nordiske lande, men aldrig helt har slået igennem i eksempelvis USA eller Canada. I disse lande tvinges landets elever altså ikke til at tage en stor mængde fag, som de enten ikke finder nyttige eller bare mindre relevante end andre.
Men det gør de i Danmark, og det finder jeg meget forkert.
Jeg ser, at gymnasiefag kan opdeles i tre kategorier: de tvungne fag, de lettere tvungne og de frivilligt valgte.
De tvungne er fag som oldtidskundskab, religion, dansk, historie og andre obligatoriske C-niveau fag. Dertil kommer lettere tvungne fag. Fag som andet fremmedsprog og de tvungne naturfag på lavere niveau. De frivilligt valgte fag, mener jeg, er fag som eksempelvis datalogi, psykologi, og de fag du vælger som studieretningsfag, såfremt du ønsker alle fagene i fagpakken.
Jeg er overbevist om, at der ikke kommer noget videre godt ud af, at tvinge studerende til at følge fag de ikke ønsker. Folk er mindre motiveret i fag, de ikke ønsker, da de ikke ønsker at lære pensum. De vil oftest ikke se den store mening i faget, og hvis faget endda hører til de alment dannende vil de have endnu mindre motivation for det, da de ikke er direkte adgangsgivende til videregående uddannelser. Fagene bliver derfor oftest blot en sur pligt, som eleverne udelukkende bruger tid på, for at deres samlede karaktergennemsnit ikke skal skades.
Samtidigt mener jeg, at der kan stilles et stort spørgsmålstegn ved nyttevirkningen af de alment dannende fag. De nuværende ungdomsuddannelser er overvejende offentligt finansieret. Det er altså skattepengene, der finansierer dem, og det kan i høj grad ses som en investering samfundet gør, når det vælger at kaste penge i at unge mennesker kan få gymnasieuddannelser. Og investeringer skal oftest give afkast. Selv når de sker i offentligt regi.
Men hvilket afkast giver et fag som oldtidskundskab? Fagets pensum består af læsning og analyse af diverse skønlitterære tekster fra oldtiden, analyse af forskellige kunstværker og læsning af samfundsfaglig litteratur. Faget skal i det år det varer, give eleverne et indtryk af hvor den vestlige kultur har haft sit udspring. Deriblandt hvor demokratiet er opstået og lignende ting.
Men er det til nok gavn for samfundet, at eleverne lærer disse ukonkrete ting? Eller ville de ressourcer det koster samfundet i form af betaling af undervisningen, og den tid det koster eleverne at deltage i undervisningen. Tid som eleverne kunne have brugt til at lære om andre emner, og penge som staten kunne have brugt til at betale for andet uddannelse. Eller til at sende tilbage til personerne de blev taget fra.
Hvis nu vi sammenligner et alment dannende fag som oldtidskundskab, med et mere atypisk fag som kinesisk eller kemi på højniveau, hvilket ikke hører til de alment dannende. Men disse to fag er derimod fag, som jeg mener ofte vil generere en stor nyttevirkning til samfundet. Fag der anvendes direkte i samfundet, og giver folk kompetencer, der ikke blot giver eleverne viden om en kultur, de sikkert i relativt høj grad allerede besidder.
Min gymnasietid fortæller mig i hvert fald, at det rette ville være at lade eleverne vælge deres egne fag. Det vil gøre dem i stand til at opnå evner i fag, de finder spændende, og ønsker at fortsætte med. Dertil kommer der en masse dynamiske effekter, da eleverne præsterer bedre, hvis de ser et formål med faget, og ser det som spændende. Man undgår eller reducerer også nogle dissiderede negative effekter som tvang i skolen skaber. Skoletræthed, mentalt og fysisk fravær etc.
Personligt var mit værste tvungne fag mit andet fremmedsprog: fransk. De gældende regler tvinger elever til at vælge et fremmedsprog udover engelsk. Rent formelt findes der mange valgmuligheder, men faktisk udbydes der hovedsageligt kun spansk, fransk og tysk. Her tvinges eleverne så til at vælge det sprog, de synes bedst om, eller oftest, det sprog de synes mindst dårligt om. Dette sprog tvinges de så til at have i to eller tre år. Jeg var på ingen måde interesseret i at have nogle af sprogene, og fransk var da det mindste onde. Dette medførte tre meget ringe år med stor modvilje, en masse spildte ressourcer og en forringet tro på undervisningssystemet. For mine klassekammerater og jeg, der egentligt bare gerne ville have haft undervisning i nogle fag, som vi havde lyst til, og mente vi fik brug for senere.
Det eneste værdifulde jeg lærte på tre år med tvungen fransk er ordet laissez faire. Idéen om at markedet og jeg er bedre end staten til, at vurdere om jeg har behov for oldtidskundskab eller fransk.

Join the Conversation

12 Comments

  1. Fin artikel. I sin tid i dansk (på HHX godt nok) fik vi en stil for, hvori vi skulle skrive, om vi ville gøre noget anderledes ved danskfaget. Jeg skrev naturligvis, at jeg ville dele det op i obligatorisk retorik (dækkende både mundtlig præsentationsteknik og skriftlig fremstilling) og et valgfrit litteraturhistoriefag, og dermed kun gøre den del obligatorisk, som enhver kan få brug for i sit senere liv. Jeg skældte gevaldigt ud på fagets daværende pensum, og fik 12 for stilen. Det kan godt betale sig at brokke sig ind imellem.
    Lille ekstra fun fact: Igennem hele min HH-tid hadede jeg som sagt dansk som fag, og også tysk. Nu hvor jeg er gået ud, er jeg af egen drift begyndt at læse klassiske romaner, filosofi, mv., og har fået en fornyet lyst til at blive bedre til tysk, af hensyn til min egen lyst og fornøjelse, og intet andet. Det er fantastisk, hvad der kan ændre sig, når man ikke længere tvinges til at analysere alle tekster man læser, ikke længere tvinges til at beskæftige sig med intetsigende billedanalyse, ikke længere tvinges til at læse om “der kleiner Kaufmann aus Bremen”, osv. Summa summarum, dem, der ønsker den almene dannelse, skal nok selv opsøge den, og dem, der ikke ønsker den, får intet ud af tvunget pensum i det.

  2. Fin artikel. I sin tid i dansk (på HHX godt nok) fik vi en stil for, hvori vi skulle skrive, om vi ville gøre noget anderledes ved danskfaget. Jeg skrev naturligvis, at jeg ville dele det op i obligatorisk retorik (dækkende både mundtlig præsentationsteknik og skriftlig fremstilling) og et valgfrit litteraturhistoriefag, og dermed kun gøre den del obligatorisk, som enhver kan få brug for i sit senere liv. Jeg skældte gevaldigt ud på fagets daværende pensum, og fik 12 for stilen. Det kan godt betale sig at brokke sig ind imellem.
    Lille ekstra fun fact: Igennem hele min HH-tid hadede jeg som sagt dansk som fag, og også tysk. Nu hvor jeg er gået ud, er jeg af egen drift begyndt at læse klassiske romaner, filosofi, mv., og har fået en fornyet lyst til at blive bedre til tysk, af hensyn til min egen lyst og fornøjelse, og intet andet. Det er fantastisk, hvad der kan ændre sig, når man ikke længere tvinges til at analysere alle tekster man læser, ikke længere tvinges til at beskæftige sig med intetsigende billedanalyse, ikke længere tvinges til at læse om “der kleiner Kaufmann aus Bremen”, osv. Summa summarum, dem, der ønsker den almene dannelse, skal nok selv opsøge den, og dem, der ikke ønsker den, får intet ud af tvunget pensum i det.

  3. Glimrende artikel. Jeg kan som nybagt student, også helt klart stå inde for de ting du her nævner. Diskussionen går ikke så meget på om de forskellige fag man er tvunget til at have er godt for din fremtid, din “almene dannelse” eller andet, men mere på idéen om at man er tvunget til at have nogle fag man dybest set aldrig kommer til at benytte, eller ikke har lyst til at have. Det mest retarderede kommer dog først efter gymnasiet, når man evt. skal søge ind på en videregående uddannelse. Da tæller alle éns karakterer med i det adgangsgivende gennemsnit, og ikke kun de kompetancegivende fag. Dette for mig virker komplet idiotisk.
    Problemet er dog desværre, at den eneste løsning på problemet ville være en totalt liberalisering af uddannelsessystemet, der ville fritstille uddannelsesinstitutionerne til at lave fagssammensætning og adgangsregler som det passer dem. Dette sker dog nok desværre aldrig, i socialdemokratiske Danmark. Suk.
    Så nuværende og kommende studenter og studiner, må trækkes med tvangen og de lettere stupide regler, så staten kan fortsætte med deres ensrettende intellektualitetsfabrik, de så gerne vil kalde “verdens bedste uddannelsessystem”.

  4. Glimrende artikel. Jeg kan som nybagt student, også helt klart stå inde for de ting du her nævner. Diskussionen går ikke så meget på om de forskellige fag man er tvunget til at have er godt for din fremtid, din “almene dannelse” eller andet, men mere på idéen om at man er tvunget til at have nogle fag man dybest set aldrig kommer til at benytte, eller ikke har lyst til at have. Det mest retarderede kommer dog først efter gymnasiet, når man evt. skal søge ind på en videregående uddannelse. Da tæller alle éns karakterer med i det adgangsgivende gennemsnit, og ikke kun de kompetancegivende fag. Dette for mig virker komplet idiotisk.
    Problemet er dog desværre, at den eneste løsning på problemet ville være en totalt liberalisering af uddannelsessystemet, der ville fritstille uddannelsesinstitutionerne til at lave fagssammensætning og adgangsregler som det passer dem. Dette sker dog nok desværre aldrig, i socialdemokratiske Danmark. Suk.
    Så nuværende og kommende studenter og studiner, må trækkes med tvangen og de lettere stupide regler, så staten kan fortsætte med deres ensrettende intellektualitetsfabrik, de så gerne vil kalde “verdens bedste uddannelsessystem”.

  5. Fin artikel. Måske den sender flere harer afsted end, man kan nå at fange, men dem må man prøve at indhente senere.
    Problemet ligger i finansieringen. Hvis man vil modtage undervisning af staten, må man æde det, den disker op med. Ellers må man tænke i alternativer. Det er den eneste reelle løsning, for der er for mange instanser, der skal tilgodeses inden, der sker ændringer.
    Det almentdannende. Forestillingen er traditionel og tåler ikke et eftersyn. F.eks. spiller religion ikke nogen rolle for de fleste i dag, hvorimod økonomi vedrører alle. Det burde så være et centralt fag. ( Det er uholdbart med både religion og oldtidskundskab i deres nuværende form. Begge fag bliver sandsynligvis nedlagt ved næste reform. Idehistorie vil være et alternativ. )
    Skoler medfører en stor mængde tomgang. Det har de altid gjort. Hvis man trådte et skridt tilbage og så på de ressourcer, der faktisk er, kunne de udnyttes betydeligt bedre, og man ville kunne gøre meget mere for eleverne – individuelt og i grupper.
    Hvis man er interesseret i skolen som uddannelse ( og ikke som fællesskab: at brænde tid af sammen ), kunne den individuelle løsning være at vælge studenterkursus på to år. Så har man allerede sparet et år. Efter realeksamen ( lig 10. ) arbejdede jeg et halvt år i London og et halvt i Danmark. Derefter tog jeg studentereksamen på kursus. På den måde fik jeg noget mere ud af det end, hvis jeg havde gået tre år i gymnasiet.

  6. Fin artikel. Måske den sender flere harer afsted end, man kan nå at fange, men dem må man prøve at indhente senere.
    Problemet ligger i finansieringen. Hvis man vil modtage undervisning af staten, må man æde det, den disker op med. Ellers må man tænke i alternativer. Det er den eneste reelle løsning, for der er for mange instanser, der skal tilgodeses inden, der sker ændringer.
    Det almentdannende. Forestillingen er traditionel og tåler ikke et eftersyn. F.eks. spiller religion ikke nogen rolle for de fleste i dag, hvorimod økonomi vedrører alle. Det burde så være et centralt fag. ( Det er uholdbart med både religion og oldtidskundskab i deres nuværende form. Begge fag bliver sandsynligvis nedlagt ved næste reform. Idehistorie vil være et alternativ. )
    Skoler medfører en stor mængde tomgang. Det har de altid gjort. Hvis man trådte et skridt tilbage og så på de ressourcer, der faktisk er, kunne de udnyttes betydeligt bedre, og man ville kunne gøre meget mere for eleverne – individuelt og i grupper.
    Hvis man er interesseret i skolen som uddannelse ( og ikke som fællesskab: at brænde tid af sammen ), kunne den individuelle løsning være at vælge studenterkursus på to år. Så har man allerede sparet et år. Efter realeksamen ( lig 10. ) arbejdede jeg et halvt år i London og et halvt i Danmark. Derefter tog jeg studentereksamen på kursus. På den måde fik jeg noget mere ud af det end, hvis jeg havde gået tre år i gymnasiet.

  7. Men, prøv at tage skridtet videre, hvis det samme var tilfældet i folkeskolen tænk hvor mange børn der så ville fravælge basale fag, som matematik, engelsk og historie.
    Private gymnasier som der findes privatskoler kunne være en fornuftig løsning og et bedre alternativ.
    De videregående uddannelser må så også fastsætte deres krav herefter.

  8. Men, prøv at tage skridtet videre, hvis det samme var tilfældet i folkeskolen tænk hvor mange børn der så ville fravælge basale fag, som matematik, engelsk og historie.
    Private gymnasier som der findes privatskoler kunne være en fornuftig løsning og et bedre alternativ.
    De videregående uddannelser må så også fastsætte deres krav herefter.

  9. Mit franske er begrænset til meget grundlæggende fraser og i dag ville jeg ønske at jeg havde lyttet lidt bedre efter hvad fransklærerinden havde at sige. Men det gjorde jeg ikke og skatteydernes penge blev således spildt på at tvinge både undertegnede og andre umotiverede klassekammerater, til at tage et fag som vi vitterligt ikke havde lyst til at bruge tid på, i stedet for at give muligheder for at fordybe os i fag, som vi fandt mere interessante og som derfor også havde været mere lærerige.
    Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke, og hvorfor så spilde tid og energi på at trække den derhen i første omgang?
    @ Jimmi Kristensen
    Præcis som med mit og Olivers franske, kan man ikke lære børn matematik, engelsk eller historie, hvis de ikke er den mindste smule motiverede. Man kan informere dem om at det er en meget dum ide, at lade være med at lære at skrive og regne, men man kan ikke tvinge dem.

  10. Mit franske er begrænset til meget grundlæggende fraser og i dag ville jeg ønske at jeg havde lyttet lidt bedre efter hvad fransklærerinden havde at sige. Men det gjorde jeg ikke og skatteydernes penge blev således spildt på at tvinge både undertegnede og andre umotiverede klassekammerater, til at tage et fag som vi vitterligt ikke havde lyst til at bruge tid på, i stedet for at give muligheder for at fordybe os i fag, som vi fandt mere interessante og som derfor også havde været mere lærerige.
    Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke, og hvorfor så spilde tid og energi på at trække den derhen i første omgang?
    @ Jimmi Kristensen
    Præcis som med mit og Olivers franske, kan man ikke lære børn matematik, engelsk eller historie, hvis de ikke er den mindste smule motiverede. Man kan informere dem om at det er en meget dum ide, at lade være med at lære at skrive og regne, men man kan ikke tvinge dem.

  11. Den bedste metode må jo i bund og grund være at gøre børnene interesserede i fagene. De skal ikke nødvendigvis selv kunne til- og fravælge i de små klasser (hvordan ved en otteårig, hvad han får brug for senere i livet?), men man skal helt sikkert anspore dem til selv at blive nysgerrige omkring det at lære. Det, som interesserer én, er også det, der nemmest bliver indlært.
    Når det så er sagt, så er der altså også de gange, hvor god gammeldags “sidden på røven og terpe” virker meget bedre end de bløde værdier – hvis ikke for en streng tysklærer på handelsgymnasiet, havde jeg for længst glemt alt om tysk grammatik med det samme jeg trådte ud af klasseværelset.

  12. Den bedste metode må jo i bund og grund være at gøre børnene interesserede i fagene. De skal ikke nødvendigvis selv kunne til- og fravælge i de små klasser (hvordan ved en otteårig, hvad han får brug for senere i livet?), men man skal helt sikkert anspore dem til selv at blive nysgerrige omkring det at lære. Det, som interesserer én, er også det, der nemmest bliver indlært.
    Når det så er sagt, så er der altså også de gange, hvor god gammeldags “sidden på røven og terpe” virker meget bedre end de bløde værdier – hvis ikke for en streng tysklærer på handelsgymnasiet, havde jeg for længst glemt alt om tysk grammatik med det samme jeg trådte ud af klasseværelset.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.