Om forskellen på offentlig og privat digitalisering

Er det en god idé, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil digitalisere årsrapporter? Kasper Kyndsberg giver svaret.

Staten kan til enhver tid se, at der på markedet sker en masse spændende ting. Der er konstant effektiviseringer og den digitale revolution slår igennem overalt.

Staten vil gerne være ligesom erhvervslivet. Men, når staten skal innovere finder den dog altid sin helt egen særegne vej.

I Sovjetunionen fandt man ud af, at penge var en skidt kapitalistisk ting. Det socialistiske menneske ville yde efter evne og nyde efter behov. Nu fandtes det socialistiske menneske ikke, så man blev nødt til at beholde penge lidt endnu. Så mens slutbrugerne stadig skulle bruge penge, foregik der ikke handel imellem producenterne. De skulle blot opfylde produktionsplanerne. Men, man endte med at have et problem, for hvad skulle produkterne i handlen koste? Når man ikke vidste, hvad produkterne havde kostet at lave, så anede man ikke, hvad prisen skulle være, for at man i det mindste ikke satte penge til på dem. Man havde reelt ikke nogen kriterier overhovedet at lave priserne ud fra.

Sovjet fandt en – helt igennem absurd udvej – man begyndte at kopiere priser fra amerikanske varekataloger.

Og i samme tråd står Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i dag overfor udfordringen at ville digitalisere alle danske årsrapporter (regnskaber for selskaber A/S’er og ApS’er). Faktisk er de allerede digitaliseret. I flere år har man sendt årsrapporterne direkte til inscanningsbureau, så de findes faktisk allerede nu digitalt (se evt. på cvr.dk). Men, det er ikke nok.

Staten vil gerne kunne udtrække data af årsrapporterne, og det kræver at man enten

  • laver et stykke software der kan analysere årsrapporterne eller
  • at man får alle virksomheder i Danmark til at indberette på en ny måde i et nyt format ingen regnskabsprogrammer pt. understøtter – for at gøre det helt klart: Samtlige regnskabskontorer i Danmark skal have ny software og indarbejde nye rutiner, der kan tilfredsstille Erhvervs- og Selskabsstyrelsens krav til digitale årsrapporter.

For det er selvfølgelig det sidste, som man vælger.

I ”den virkelige verden” findes der mange tilsvarende projekter med digitalisering. Det bedste eksempel er Google Books. På Google Books er der adgang til mere end 1 million ”Public Domain” bøger (bøger der ikke er ophavsret på pga. en tidsfrist). Se om du kan søge på mere end 1 million titler på dit lokale bibliotek. Og ikke alene er de tilgængelige til at læse i, man kan faktisk også søge i dem.

Søg efter Oliver Twist, åben en af bøgerne og nu kan du frit søge i dem og finde ud af, hvornår og i hvilken sammenhæng det nu var Oliver sagde ”Please Sir, I want some more”.

Man kan også slå Charles Darwin ”On The origin of Species” op og søge på ”Eye” (øje), og se hvor Darwin forklarer om øjets oprindelse, hvis man står for at skulle diskutere med en kristen, der tror på ”intelligent design”.

Med andre ord har Google kortlagt over en million bøger, og der er mere viden tilgængeligt, end du ville kunne overskue på adskillige livstider.

Sat overfor Google Books digitalisering af alle tiders – ikke bare de største – men alle værker, virker Erhvervs- og Selskabsstyrelsens projekt med digitalisering af årsrapporter i bedste fald patetisk og i værste fald lige så absurd som Sovjet.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password