Staten kan til enhver tid se, at der på markedet sker en masse spændende ting. Der er konstant effektiviseringer og den digitale revolution slår igennem overalt.
Staten vil gerne være ligesom erhvervslivet. Men, når staten skal innovere finder den dog altid sin helt egen særegne vej.
I Sovjetunionen fandt man ud af, at penge var en skidt kapitalistisk ting. Det socialistiske menneske ville yde efter evne og nyde efter behov. Nu fandtes det socialistiske menneske ikke, så man blev nødt til at beholde penge lidt endnu. Så mens slutbrugerne stadig skulle bruge penge, foregik der ikke handel imellem producenterne. De skulle blot opfylde produktionsplanerne. Men, man endte med at have et problem, for hvad skulle produkterne i handlen koste? Når man ikke vidste, hvad produkterne havde kostet at lave, så anede man ikke, hvad prisen skulle være, for at man i det mindste ikke satte penge til på dem. Man havde reelt ikke nogen kriterier overhovedet at lave priserne ud fra.
Sovjet fandt en – helt igennem absurd udvej – man begyndte at kopiere priser fra amerikanske varekataloger.
Og i samme tråd står Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i dag overfor udfordringen at ville digitalisere alle danske årsrapporter (regnskaber for selskaber A/S’er og ApS’er). Faktisk er de allerede digitaliseret. I flere år har man sendt årsrapporterne direkte til inscanningsbureau, så de findes faktisk allerede nu digitalt (se evt. på cvr.dk). Men, det er ikke nok.
Staten vil gerne kunne udtrække data af årsrapporterne, og det kræver at man enten
- laver et stykke software der kan analysere årsrapporterne eller
- at man får alle virksomheder i Danmark til at indberette på en ny måde i et nyt format ingen regnskabsprogrammer pt. understøtter – for at gøre det helt klart: Samtlige regnskabskontorer i Danmark skal have ny software og indarbejde nye rutiner, der kan tilfredsstille Erhvervs- og Selskabsstyrelsens krav til digitale årsrapporter.
For det er selvfølgelig det sidste, som man vælger.
I ”den virkelige verden” findes der mange tilsvarende projekter med digitalisering. Det bedste eksempel er Google Books. På Google Books er der adgang til mere end 1 million ”Public Domain” bøger (bøger der ikke er ophavsret på pga. en tidsfrist). Se om du kan søge på mere end 1 million titler på dit lokale bibliotek. Og ikke alene er de tilgængelige til at læse i, man kan faktisk også søge i dem.
Søg efter Oliver Twist, åben en af bøgerne og nu kan du frit søge i dem og finde ud af, hvornår og i hvilken sammenhæng det nu var Oliver sagde ”Please Sir, I want some more”.
Man kan også slå Charles Darwin ”On The origin of Species” op og søge på ”Eye” (øje), og se hvor Darwin forklarer om øjets oprindelse, hvis man står for at skulle diskutere med en kristen, der tror på ”intelligent design”.
Med andre ord har Google kortlagt over en million bøger, og der er mere viden tilgængeligt, end du ville kunne overskue på adskillige livstider.
Sat overfor Google Books digitalisering af alle tiders – ikke bare de største – men alle værker, virker Erhvervs- og Selskabsstyrelsens projekt med digitalisering af årsrapporter i bedste fald patetisk og i værste fald lige så absurd som Sovjet.
Er der mon noget som staten ikke, ikke kan?
Iøvrigt glimrende med en reklame for netop virk.dk under denne artikkel. Fryd!
Er der mon noget som staten ikke, ikke kan?
Iøvrigt glimrende med en reklame for netop virk.dk under denne artikkel. Fryd!
Interessant artikel. Men jeg må dog nok desværre komme med et kritikpunkt. Google books er ikke kontekstsøgende. Du kan søge på eksempelvis Darwin og enhver reference dukker op. Men, det er ikke muligt at søge efter Darwin i en sammenhæng, medmindre du kender til den på forhånd. Det er der forskellen på det E og S laver. Hvis de oplysninger skal give mening i en større sammenhæng er det nødvendigt at foretage en mere intelligent scanning af indholdet – en opgave der ikke er nem kan jeg forestille mig.
Jeg mener ikke det er retfærdigt at kritisere E og S for at få udviklet et system der kan foretage denne noget komplicerede opgave. Google har i hvert fald ikke gjort det med Books.
Interessant artikel. Men jeg må dog nok desværre komme med et kritikpunkt. Google books er ikke kontekstsøgende. Du kan søge på eksempelvis Darwin og enhver reference dukker op. Men, det er ikke muligt at søge efter Darwin i en sammenhæng, medmindre du kender til den på forhånd. Det er der forskellen på det E og S laver. Hvis de oplysninger skal give mening i en større sammenhæng er det nødvendigt at foretage en mere intelligent scanning af indholdet – en opgave der ikke er nem kan jeg forestille mig.
Jeg mener ikke det er retfærdigt at kritisere E og S for at få udviklet et system der kan foretage denne noget komplicerede opgave. Google har i hvert fald ikke gjort det med Books.
Hovsa, jeg misforstod noget af din artikel. Min pointe om at Google ikke har løst en tilsvarende opgave, holder dog stadig.
Hovsa, jeg misforstod noget af din artikel. Min pointe om at Google ikke har løst en tilsvarende opgave, holder dog stadig.
@ Kenneth
Kritik er velkommen.
Min kritik går på at mens Google ser nedefra og op, så ser staten oppefra og ned. Google tilpasser sig, mens staten bestemmer hvordan tingene skal foregå.
Jeg vil påstå at man end ikke fra statens side havde overvejet om man selv kunne lave et system der kunne udtrække de oplysninger man gerne ville af regnskaberne. Meget nemmere at lave en lov der påbyder alle at indsende digitalt indenfor rammerne af en standard defineret af selvsamme stat.
Den mere tekniske diskussion om, hvad der er muligt bliver lidt ulige idet du er systemudvikler og cand.it og jeg blot ydmyg revisorassistent.
Dog vil jeg fremhæve at et givent system ikke skal forstå om noget i en sammenhæng er darwinistisk, som jeg er enig med dig er meget kompliceret.
Regnskaber bliver jo idag lavet indenfor nogle standarder. Det betyder bl.a. at begrebsverdenen, når vi snakker om regnskabsposter, er meget begrænser. Så at analysere regnskaber er noget mere simpelt end en bog om evolution.
@ Kenneth
Kritik er velkommen.
Min kritik går på at mens Google ser nedefra og op, så ser staten oppefra og ned. Google tilpasser sig, mens staten bestemmer hvordan tingene skal foregå.
Jeg vil påstå at man end ikke fra statens side havde overvejet om man selv kunne lave et system der kunne udtrække de oplysninger man gerne ville af regnskaberne. Meget nemmere at lave en lov der påbyder alle at indsende digitalt indenfor rammerne af en standard defineret af selvsamme stat.
Den mere tekniske diskussion om, hvad der er muligt bliver lidt ulige idet du er systemudvikler og cand.it og jeg blot ydmyg revisorassistent.
Dog vil jeg fremhæve at et givent system ikke skal forstå om noget i en sammenhæng er darwinistisk, som jeg er enig med dig er meget kompliceret.
Regnskaber bliver jo idag lavet indenfor nogle standarder. Det betyder bl.a. at begrebsverdenen, når vi snakker om regnskabsposter, er meget begrænser. Så at analysere regnskaber er noget mere simpelt end en bog om evolution.
Naturligvis er det mere kompliceret at lave noget software der kan fortolke tingene. Men der er udviklet masser af den slags software i mange forskellige sammenhænge.
Man kunne med fordel kombineret den tekniske med en slags manuel metode, hvor et stykke software prøvede at fortolke et givent regnskab, som revisor eller firmaet selv skulle godkende. Det kunne man kombinere med et “lærende system”, der registrer de sammenhænge, som det manuelle input anviser og bruger det i fremtidige fortolkninger, så disse bliver mere og mere korrekte og derved mindsker den manuelle arbejdsbyrd for revisorne.
Endvidere kunne man uden de store krumspring, “tagge” data i regskabet, så E&S system, automatisk kunne indentificere de data de skulle bruge. Disse tags skulle så bare indkorporeres i revisorernes systemer, hvilket ville være en (meget lav) engangsudgift, frem for en kontinuerlig udgift.
Men som mangeårig software udvikler, der har siddet på stort set alle de store offentlige projekter kommer denne tilgang fra statens side ikke bag på mig. De vælge stort set altid de værst mulige løsninger, måske fordi de er utroligt ringe informeret.
Naturligvis er det mere kompliceret at lave noget software der kan fortolke tingene. Men der er udviklet masser af den slags software i mange forskellige sammenhænge.
Man kunne med fordel kombineret den tekniske med en slags manuel metode, hvor et stykke software prøvede at fortolke et givent regnskab, som revisor eller firmaet selv skulle godkende. Det kunne man kombinere med et “lærende system”, der registrer de sammenhænge, som det manuelle input anviser og bruger det i fremtidige fortolkninger, så disse bliver mere og mere korrekte og derved mindsker den manuelle arbejdsbyrd for revisorne.
Endvidere kunne man uden de store krumspring, “tagge” data i regskabet, så E&S system, automatisk kunne indentificere de data de skulle bruge. Disse tags skulle så bare indkorporeres i revisorernes systemer, hvilket ville være en (meget lav) engangsudgift, frem for en kontinuerlig udgift.
Men som mangeårig software udvikler, der har siddet på stort set alle de store offentlige projekter kommer denne tilgang fra statens side ikke bag på mig. De vælge stort set altid de værst mulige løsninger, måske fordi de er utroligt ringe informeret.
@Kasper Kyndsberg.
Hvad for noget software bruger i til at lave selv årsrapporten? Altså det der kommer ud i papir udgave?
@Kasper Kyndsberg.
Hvad for noget software bruger i til at lave selv årsrapporten? Altså det der kommer ud i papir udgave?
@ Jan
Puha i IT gutter gør det godt nok besværligt 🙂
Når man snakker årsrapporter kan man selvfølgelig i mange gå ind og se, hvor store telefonudgifterne. Men det er jo ikke det, der er interessant. Det er interessant at se på kapacitetsomkostningerne – dvs. overordnet for alle de faste omkostninger. Så er der en nettoomsætning der er interessant, et vareforbrug, nogle afskrivninger, nogle finansielle poster og nogle skatter. Derudover er der nogle tekniske poster som vi almindelige regnskabslæsere overhovedet ikke interesserer os for. Årsrapporter er ret simple set ud fra en begrebsmæssig betragtning.
“Hvad for noget software bruger i”
På vores kontor har vi sådan set bare en Excel løsning. Normen på små kontorer er, så vidt jeg har erfaret, at man enten bruger Excel eller Word til at opstille årsrapporterne i.
Indrapportering idag sker i papirformat, og må ikke ske på nogen anden måde. De digitale årsrapporter man kan se på nettet er nogen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har scannet og lagt op.
@ Jan
Puha i IT gutter gør det godt nok besværligt 🙂
Når man snakker årsrapporter kan man selvfølgelig i mange gå ind og se, hvor store telefonudgifterne. Men det er jo ikke det, der er interessant. Det er interessant at se på kapacitetsomkostningerne – dvs. overordnet for alle de faste omkostninger. Så er der en nettoomsætning der er interessant, et vareforbrug, nogle afskrivninger, nogle finansielle poster og nogle skatter. Derudover er der nogle tekniske poster som vi almindelige regnskabslæsere overhovedet ikke interesserer os for. Årsrapporter er ret simple set ud fra en begrebsmæssig betragtning.
“Hvad for noget software bruger i”
På vores kontor har vi sådan set bare en Excel løsning. Normen på små kontorer er, så vidt jeg har erfaret, at man enten bruger Excel eller Word til at opstille årsrapporterne i.
Indrapportering idag sker i papirformat, og må ikke ske på nogen anden måde. De digitale årsrapporter man kan se på nettet er nogen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har scannet og lagt op.