Vera og Benefica

Staten kan ikke skabe beskæftigelse
Benefica: Jamen, det er da ret klart, at staten kan skabe beskæftigelse. Lad os f. eks. sige, at staten beslutter at bygge en ny bro. Det giver måske 2.000 ekstra arbejdspladser. Vi får en ny bro, og vi har skabt en masse nye jobs, som ellers Ikke ville være oprettet!
Vera: Kære Benefica, nu begår du igen den fejl kun at se, hvad der er umiddelbart synligt. Du må øve dig i at gennemskue de afledede konsekvenser, som ligger bagved de umiddelbart synlige. Det er rigtigt, at en gruppe af brobyggere vil få mere beskæftige!se end ellers. Det er den del, som du umiddelbart kan se. Men der er nogle afledede konsekvenser. For at bygge broen må’ staten opkræve flere penge i skat. Hver eneste krone der går til broen, bliver taget fra skatteborgerne. Det betyder, at skatteborgerne har færre penge til at købe andre varer for. Derfor falder beskæftigelsen i de virksomheder, som skulle have produceret disse varer. Med andre ord: For hvert
nyt, offentligt job, der bliver skabt ved broprojektet, bliver der nedlagt et privat job et andet sted. Staten kan ikke skabe øget beskæftigelse. Der sker kun det, at den offentlige beskæftigelse vokser, medens den private beskæftigelse falder. Du tager fejl, fordi du alene tænker på de mænd, du kan se arbejde på broen. Men du overser de arbejdspladser, som bliver nedlagt eller ikke oprettet andre steder. For de er ikke så synlige.
Benefica: Ja, ja, måske har du ret, hvis broen bliver finansieret ved højere skatter. Men vi kunne jo bare lade være med at forhøje skatterne! Så bliver der ganske vist et underskud på statens budget. Men det kan vi dække med statslån. På den måde kommer der mere beskæftigelse nu, og så kan vi betale lånet tilbage senere.
Vera: Nu glemmer du igen at se på de afledede konsekvenser! Du betragter alene det umiddelbart synlige, nemlig at skatterne ikke stiger her og nu. Men de stiger jo senere. Når statslånet skal betales tilbage, må skatterne være højere end ellers. Den ekstra hårde beskatning fjener købekraft fra skatteborgerne. Under afviklingen af statslånet kvæler staten altså flere jobs, end den skaber. Og samtidig dæmper den højere skat lysten til at arbejde og producere, så velstanden bliver lavere end ellers.
Større opsparing medfører større arbejdsløshed
Benefica: Jamen, hvis der er arbejdsløsbed, er der kun godt, såfremt opsparing falder. Arbejdsløsheden er fremkaldt af for stor opsparing. Når folk sparer mere op, så forbruger de mindre. Faldet i forbrug fører til større arbejdsløshed. Omvendt ville det føre til større beskæftigelse, hvis opsparingen faldt, så flere penge kom ud i forbrug!
Vera: Benefica, nu glemmer du igen at kigge bagved facaden! Du ser kun det umiddelbart synlige. Sandheden er, at opsparing fører til større beskæftigelse! Lad os tage et praktisk eksempel. Poul og Uffe har hver arvet 1,5 mio. kr., som bliver placeret sådan, at de hvert år modtager et afkast på 150.000 kr. Poul er en levemand med dyre vaner! Hans forbrug er så højt, at han hvert år bruger ikke blot de 150.000 kr, men han bruger også 150.000 kr. af grundkapitalen. I alt 300.000 kr. om året! Ikke sært, at han er populær i vennekredsen! Uffe, derimod, bruger kun 100.000 kr. om året – de resterende 50.000 kr. sparer han op. Uffe går for at være en lidt fedtet gnier!
Benefica: Jamen, det er han da også. Det er Poul, som sætter gang i hjulene ved at forbruge sine penge. Penge er runde for, at skal trille.
Vera: Benefica, tænk dig nu om! Du får igen kun øje på det umiddelbart synlige. Det, du ser, er Pouls store forbrug. Da du kun ser det, som umiddelbart falder i øjnene, vil du sige, at han sætter tre gange så mange i arbejde som Uffe. Det, du ikke ser, er Uffes bidrag til aktiviteten i samfundet. Uffes sparepenge ligger ikke uvirksomme hen. De bliver ikke syet ind i en madras. De bliver sat i banken. Og banken låner pengene ud virksomheder, som investerer og skaber arbejdspladser. Hver eneste af Uffes sparede kroner giver akkurat lige stor beskæftigelse som den samme krone forbrugt direkte! Du kan sige, at opsparing blot er en anden udgave af forbrug. Og hvad mere er: Efter 10 år har Poul brugt alle sine penge. Derefter kan han ikke længere bidrage til den økonomiske aktivitet. Uffe, derimod, skaber flere og flere jobs, fordi hans indkomst – gennem opsparing – er vokset. Ved hjælp af denne opsparing har han finansieret investeringer i mere i mere produktive og dermed bedre aflønnede jobs. Kan sagt: Uffe har øget samfundet produktionskapacitet. DeI har Poul ikke!