Bare vent til du selv får børn

I EPN i dag – og dermed refereret i både Ekstra Bladet og Politiken – er historien ”Kvinde fyret fordi hun var gravid”. Min umiddelbare reaktion på den historie var, at udsagnet lød sandt. Intuitivt giver det mening. Udsagnet har dybest set samme klang som ”skraldekværn kørt på losseplads, fordi den var fået i stykker”. […]

I EPN i dag – og dermed refereret i både Ekstra Bladet og Politiken – er historien ”Kvinde fyret fordi hun var gravid”. Min umiddelbare reaktion på den historie var, at udsagnet lød sandt. Intuitivt giver det mening. Udsagnet har dybest set samme klang som ”skraldekværn kørt på losseplads, fordi den var fået i stykker”.

Ikke at jeg sammenligner skraldekværne med gravide kvinder eller fyringer med lossepladser. Slet ikke. Jeg har ikke noget imod gravide, affaldskværne eller forplantningsakten – jeg vil snarere sige jeg går stærkt ind for den. Og resultatet – altså afkommet – af forplantningsakten er jeg genetisk prædisponeret for at blive følelsesmæssigt bevæget af [1].

Nej, pointen er, at det ene følger af det andet. Helt naturligt. Hvorfor skulle en arbejdsgiver betale for at have en gravid medarbejder og senere barslende medarbejder? Det starter med at medarbejderen kun med besvær kan deltage i arbejdet og senere skal arbejdsgiveren helt undvære medarbejderen – men dog stadig betale. En særligt værdifuld medarbejder vil man beholde. Men en man kan erstatte med det samme – hvorfor dog vente?

Der er mange andre gode argumenter. Men det her er en af de situationer hvor man argumenterer sagligt for en sag, hvor modargumentet blandt lægfolk vil være – ”Bare vent til du selv får børn”.

Andre gange har jeg givet op. Hvad skal man sige til sådan et argument? Denne gang ved jeg godt hvad jeg vil sige. Jeg behøver ikke at have et personligt alibi for mine holdninger. For 4 år siden holdt jeg op med at ryge, og jeg synes stadig rygeloven er noget lort.

1. Her hentyder jeg til at babyansigter, herunder det overproportionerede hoved i forhold til kroppen, de store øjne, de klodsede bevægelser osv. alt sammen er en del af de momenter der næsten øjeblikkeligt kan få voksne til at føle kærlighed til børn. Det er formegentlig de samme mekanismer der gør at navnlig kvinder godt kan lide katte – fordi de er proportioneret ligesom babyer!

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password