Dagbladene lugter blod, nu hvor det er kommet frem at økonomien i Klaus Bondams teknikforvaltning i København har sejlet. “Nu skal han få”.
Jeg er stor fan af serien “Yes Minister” (Javel hr. minister), hvor embedsmændene manipulerer og pisker politikerne rundt i manegen som simple trænede cirkusdyr. Det eneste politikerne i serien spørger om er, hvordan vælgerne mon vil reagere på et nyt politisk tiltag. Manuskriptforfatterne bag serien havde det ikke kun deres fri fantasi at skrive ud fra. De kunne i vid udstrækning trække på oplysninger fra embedsfolk i britiske departementer som de havde i deres netværk. Ser man serien gennem brillerne af Public Choice teori, kan man ikke undgå at få en fornemmelse af at seriens skabere rent faktisk er tilhørende Public Choice skolen og serien er således både underholdende og oplysende.
Men, serien er, ligesom Public Choice skolen, meget kynisk. Kan man virkelig anskue verden så kynisk? Styres verden virkelig af manipulerende embedsmænd og populistiske politikere?
Fra en artikel i Tanten, om det økonomiske roderi i KBH’s tekniske forvaltning, kan man læse:
“Alligevel finder [det eksterne revisionsfirma Deloitte der er sat til at kulegrave økonomistyringen] revisionsfirmaet ubetalte regninger og konti, som ikke er afstemt siden 1997“
Når tingene har været i uorden siden Søren Pinds (!!!) tid, kan man så virkelig give politikerne skylden for roderiet? Klaus Bondam er jo bare skuespiller – hvordan skal han kunne lede og rydde op i en forvaltning der så åbenlyst har en dårlig (administrativ) ledelse?
Denne sag kommer til at koste Bondam stemmer. Fint nok. Men, hvad med den administrative ledelse der, om nogen, også har et ansvar? En sjælden gang i mellem bliver sådan nogle skubbet overbord og kommer videre til en tilsvarende stilling et andet sted i landet – men ellers må politikerne alene bære ansvaret. Det er det fantastiske ved politik – man kan spilde eklatant mange penge, og ingen stilles til ansvar for pengespildet.
Det er alene den politiske ansvarlige, der ikke kan gøre stort andet end at forsvare den forvaltning han er chef for. Ingen kan forestille sig alternativet hvor Bondam indrømmer at han ikke kan få sine forvaltningschefer til at stramme op.
Indtil der kommer en liberal revolution/evolution af staten, så vil mit store ønske være, at alle begyndte at bruge termen “Skatteborgernes Penge”. F.eks. at Bondam og hans forvaltning er skyld i spild af skatteborgernes penge. At Ritt Bjerregård vil bygge 5.000 boliger til 5.000 kr. på 5.000 år (Som hun kom til at sige på et tidspunkt) for skatteborgernes penge. For hele tiden for at understege en form for respekt for hvor pengene kommer fra.