Når man ser at prisen på en vare er stigende er det normalt et tegn til markedets aktører om at der er en knaphed på godet og andre derfor kan begynde at udbyde en given vare.
Alle der, ligesom jeg selv, er vokset op i en provinsby i 80’erne kan huske hvordan priserne på dagligvarer faldt gevaldigt lokalt med indtoget af Dansk Supermarkeds varehuse (Bilka og Føtex) samt de tyske supermarkedskæder. Årsagen var at de bestående butikker – købmandsbutikker, Kvickly, Brugsen (dengang var der kun en slags), Irma mf. – tog relativt høje priser for varerne fordi der var lille konkurrence. Med indtoget af – for min hjemby Næstveds vedkommende – Bilka og Aldi faldt realpriserne flere procent i perioden efter etableringen og borgerne i Næstved oplevede på den måde en reallønsfremgang på op imod 10% (jeg har desværre ingen kilde).
Sådan fungerer en markedsøkonomi. Hvis priserne stiger eller er permanent høje, er det en invitation til andre aktører at deltage.
Nu f.eks. på boligmarkedet er lejepriserne på lejeboliger ifølge Politiken stigende (også refereret i Ekstra Bladet). Og ifølge Lejernes LO ulovligt høje. Hvis man klager til sit lokale huslejenævn kan man derfor få sat sin leje ned. I artiklen anklages udlejerne faktisk for at udnytte at der angiveligt skulle være en trængt situation på lejemarkedet nu, hvor det er svært at finde lejeboliger. Men, er stigende lejepriser ikke et tegn til markedets aktører om at der er boligmangel og der skal produceres flere lejeboliger?
Det var min første indskydelse da jeg læste artiklen. Men, på den anden side set skal man huske at boligmarkedet er gennemreguleret. Renten bestemmes af nationalbanken, huslejen bestemmes i lejeloven. Der er ikke et spektrum hvor der er et rent marked – boligområdet som helhed er jo faktisk udtryk for hvad vores politikere finder, er den optimale situation(!!!).
Uden jeg har undersøgt det, er jeg sikker på at mange af de boliger der nu udbydes til udleje ejes af folk, der venter på bedre tider på ejendomsmarkedet, for ikke at sætte penge til på de lejligheder de har købt. Så i stedet for at være de onde i artiklen, er de i virkeligheden nogle mennesker der sætter deres ejendom til leje for et beløb der formegentlig nogenlunde svarer til terminsudgifterne og nu risikerer at inkassere store månedlige tab, hvis deres lejere går til huslejenævnet. I huslejenævnet skeler man nemlig slet ikke til udlejers omkostninger, men alene til, hvad huslejenævnet finder rimeligt! Så er udlejer ond, eller lever udlejer i et vågent mareridt på vej mod en økonomisk ruin?
Udbud og efterspørgsel på lejeboliger
“Årsagen var at de bestående butikker tog relativt høje priser for varerne fordi der var lille konkurrence”
Ehhh du har ikke overvejet, om de små forretninger nok havde en anden omkostningsstruktur og serviceniveau, og derfor aldrig kunne have så lave priser som f.eks. bilka, der kan udnytte stordriftsfordele 🙂 Altså prisfaldet skyldtes ikke kun øget konkurrence..
“…borgerne i Næstved oplevede på den måde en reallønsfremgang på op imod 10%”
En reallønsfremgang pga. prisfald betyder btw, at priserne skal være faldet over 9 pct. givet samme serviceniveau mv., så for aldis skod varer og skod service, skal de have været meget lavere 😀
Jeg tvivler meget på, der har været et sådant generelt stort prisfald på dagligvarer i DK (og det er heller ikke at forefinde i forbrugerpriserne), med mindre der har været nogen lovgivningsmæssige begrænsninger på etablering af virksomhed.. Men nu ved jeg selvfølgelig ikke, om næstved er et special tilfælde 🙂
Ikke at jeg prøver at argumentere mod liberalisering af boligsektoren, jeg tvivler bare på din historie 🙂
“Årsagen var at de bestående butikker tog relativt høje priser for varerne fordi der var lille konkurrence”
Ehhh du har ikke overvejet, om de små forretninger nok havde en anden omkostningsstruktur og serviceniveau, og derfor aldrig kunne have så lave priser som f.eks. bilka, der kan udnytte stordriftsfordele 🙂 Altså prisfaldet skyldtes ikke kun øget konkurrence..
“…borgerne i Næstved oplevede på den måde en reallønsfremgang på op imod 10%”
En reallønsfremgang pga. prisfald betyder btw, at priserne skal være faldet over 9 pct. givet samme serviceniveau mv., så for aldis skod varer og skod service, skal de have været meget lavere 😀
Jeg tvivler meget på, der har været et sådant generelt stort prisfald på dagligvarer i DK (og det er heller ikke at forefinde i forbrugerpriserne), med mindre der har været nogen lovgivningsmæssige begrænsninger på etablering af virksomhed.. Men nu ved jeg selvfølgelig ikke, om næstved er et special tilfælde 🙂
Ikke at jeg prøver at argumentere mod liberalisering af boligsektoren, jeg tvivler bare på din historie 🙂
“Ehhh du har ikke overvejet, om de små forretninger nok havde en anden omkostningsstruktur og serviceniveau, og derfor aldrig kunne have så lave priser som f.eks. bilka, der kan udnytte stordriftsfordele 🙂 Altså prisfaldet skyldtes ikke kun øget konkurrence..”
Konkurrence leder til at firmaer forsøger at nedbringe omkostninger bla. gennem stordriftsfordele og fusioner for at kunne konkurrere med de andre. De små købmænd fik konkurrence og afgik heldigvis ved døden.
“Ehhh du har ikke overvejet, om de små forretninger nok havde en anden omkostningsstruktur og serviceniveau, og derfor aldrig kunne have så lave priser som f.eks. bilka, der kan udnytte stordriftsfordele 🙂 Altså prisfaldet skyldtes ikke kun øget konkurrence..”
Konkurrence leder til at firmaer forsøger at nedbringe omkostninger bla. gennem stordriftsfordele og fusioner for at kunne konkurrere med de andre. De små købmænd fik konkurrence og afgik heldigvis ved døden.
Ok, jeg var måske lidt ordkløver der 🙂 Men der stod at købmændene ‘tog’ en højere pris pga. for lidt konkurrence – i mine ører lød det som et simpelt flere konkurrenter medfører lavere priser argument (som også er korrekt helt uden at se på omkostninger, da priser i en markedsøkonomi ikke kun bestemmes af omkostningsniveauet, det er bare ikke hele historien..)
Det var de nye forretningsformer (discount (mindre service og kvalitet) og varehuse (stordriftsfordele)) og ikke så meget den øgede konkurrence, der gav de lavere priser. Og det var jo ikke pga. øget konkurrence udsættelse i næstved at disse forretningsformer kom til, f.eks. aldi kom jo til udefra og varehuse ligeså (som selvfølgelig er fremkommet pga. konkurrence på markedet, bare ikke i næstved eller DK for den sags skyld 🙂
Fremkomsten af varehuse er også afhængig af eksterne faktorer såsom lovgivning, befolkningsstørrelse, transportmuligheder mv. Nok ikke et tilfælde at usa er ophav for dem..
Ok, jeg var måske lidt ordkløver der 🙂 Men der stod at købmændene ‘tog’ en højere pris pga. for lidt konkurrence – i mine ører lød det som et simpelt flere konkurrenter medfører lavere priser argument (som også er korrekt helt uden at se på omkostninger, da priser i en markedsøkonomi ikke kun bestemmes af omkostningsniveauet, det er bare ikke hele historien..)
Det var de nye forretningsformer (discount (mindre service og kvalitet) og varehuse (stordriftsfordele)) og ikke så meget den øgede konkurrence, der gav de lavere priser. Og det var jo ikke pga. øget konkurrence udsættelse i næstved at disse forretningsformer kom til, f.eks. aldi kom jo til udefra og varehuse ligeså (som selvfølgelig er fremkommet pga. konkurrence på markedet, bare ikke i næstved eller DK for den sags skyld 🙂
Fremkomsten af varehuse er også afhængig af eksterne faktorer såsom lovgivning, befolkningsstørrelse, transportmuligheder mv. Nok ikke et tilfælde at usa er ophav for dem..
@ Jonas
“Jeg tvivler meget på, der har været et sådant generelt stort prisfald på dagligvarer i DK”
Men nu skriver jeg ikke at det er for alle i Danmark og det er så mange procent for alle. Jeg skriver (som du selv citerer):
“…borgerne i Næstved [!] oplevede på den måde en reallønsfremgang på *op imod* [!] 10%”
Pointen er at der sker en voldsom ændring lokalt og meget pludseligt som følge af introduktionen af nye aktører. Det aktøren reagerer på er at priserne på varerne generelt er højere end i tilsvarende naboområder.
Pointen med at skrive “op imod” er at det er de med den mindste disponible indkomst der oplever den største velfærdsfremgang. For dem der anvender den procentuelt største del af deres budget på dagligvarer har det meget stor betydning. Jeg synes det var irrelevant at skrive et længere stykke om det, og lod det være med den lille “op imod”.
@ Jonas
“Jeg tvivler meget på, der har været et sådant generelt stort prisfald på dagligvarer i DK”
Men nu skriver jeg ikke at det er for alle i Danmark og det er så mange procent for alle. Jeg skriver (som du selv citerer):
“…borgerne i Næstved [!] oplevede på den måde en reallønsfremgang på *op imod* [!] 10%”
Pointen er at der sker en voldsom ændring lokalt og meget pludseligt som følge af introduktionen af nye aktører. Det aktøren reagerer på er at priserne på varerne generelt er højere end i tilsvarende naboområder.
Pointen med at skrive “op imod” er at det er de med den mindste disponible indkomst der oplever den største velfærdsfremgang. For dem der anvender den procentuelt største del af deres budget på dagligvarer har det meget stor betydning. Jeg synes det var irrelevant at skrive et længere stykke om det, og lod det være med den lille “op imod”.
@Kasper Kyndsberg
For at reallønnen skulle stige med 10 pct, skulle der stadig være et så stort prisfald i detailhandelen, at det generelle prisniveau for forbrugeren, skulle falde over 9 pct. Og eftersom dagligvarer kun udgør en mindre del af forbruget, skulle det være et ret stort fald.. Selv for nogen, der var så fattige, at 50 pct. af deres forbrug (inkl. bolig, transport mv.) foregik i bilka og aldi, skulle det stadig være et generelt fald på over 18 pct. Det kan måske være opnået for nogen få varegrupper, men gennemsnitligt for alle produkter, og for uændret kvalitet og serviceniveau, jeg tvivler stadig 🙂
@Kasper Kyndsberg
For at reallønnen skulle stige med 10 pct, skulle der stadig være et så stort prisfald i detailhandelen, at det generelle prisniveau for forbrugeren, skulle falde over 9 pct. Og eftersom dagligvarer kun udgør en mindre del af forbruget, skulle det være et ret stort fald.. Selv for nogen, der var så fattige, at 50 pct. af deres forbrug (inkl. bolig, transport mv.) foregik i bilka og aldi, skulle det stadig være et generelt fald på over 18 pct. Det kan måske være opnået for nogen få varegrupper, men gennemsnitligt for alle produkter, og for uændret kvalitet og serviceniveau, jeg tvivler stadig 🙂
@ Jonas
“jeg tvivler stadig ”
Jeg kunne skrive noget om at arbejdspladser i detailhandlen samtidig fik en guldalder med faldende arbejdsløshed lokalt til følge, at den generelle velstand i Danmark var kraftigt stigende i perioden osv. Men det vil lyde som bortforklaringer. Derfor: som jeg skriver har jeg ingen kilde, så its as good as it gets.
“at 50 pct. af deres forbrug (inkl. bolig, transport mv.) foregik i bilka og aldi”
Det er en misforståelse at forbruget kun sker i hos de nye aktører. De gamle aktører er nødt til at reagere på de nye (eller lukke) så det er derfor at jeg skriver om et generelt prisfald – det er en vigtig pointe.
@ Jonas
“jeg tvivler stadig ”
Jeg kunne skrive noget om at arbejdspladser i detailhandlen samtidig fik en guldalder med faldende arbejdsløshed lokalt til følge, at den generelle velstand i Danmark var kraftigt stigende i perioden osv. Men det vil lyde som bortforklaringer. Derfor: som jeg skriver har jeg ingen kilde, så its as good as it gets.
“at 50 pct. af deres forbrug (inkl. bolig, transport mv.) foregik i bilka og aldi”
Det er en misforståelse at forbruget kun sker i hos de nye aktører. De gamle aktører er nødt til at reagere på de nye (eller lukke) så det er derfor at jeg skriver om et generelt prisfald – det er en vigtig pointe.
Politiken har fulgt op på historien med en vinkel, der ligger meget op af artiklen herinde (mon nogen fra politiken læser på liberator !?! 🙂 http://politiken.dk/tjek/bolig/article759913.ece
og 180grader har selvfølgelig også fulgt op på historien http://www.180grader.dk/nyheder/Lejeloven_bremser_udlejninger.php
@ Kasper
““at 50 pct. af deres forbrug (inkl. bolig, transport mv.) foregik i bilka og aldi”
Det er en misforståelse at forbruget kun sker i hos de nye aktører. De gamle aktører er nødt til at reagere på de nye (eller lukke) så det er derfor at jeg skriver om et generelt prisfald – det er en vigtig pointe.”
Jeg skulle nok have skrevet 50 % af deres forbrug var dagligvarer – jeg hentydede til andelen af forbruget som skulle være dagligvarer for overhovedet at kunne være i nærheden af det prisfald for det samlede forbrug…
Mht generelt prisfald i de eksisterende butikker, var det jo netop det konkurrence medfører lavere priser argument, jeg startede med at argumentere imod, som forklaring på størstedelen af prisfaldet, da små forretninger med højere service og mindre stordriftsfordele umuligt kan få prisen ligeså langt ned som bilka, aldi og lign.. Den rene konkurrence effekt på prisen har man selvfølgelig netop kunnet aflæse ved prisfald hos de eksisterende aktører, men der har så stadig været en forskel ift. de nye aktører som skyldtes øvrige faktorer, hvoraf nogen skyldes større effektivitet via stordriftsfordele, mens andre skyldes lavere kvalitets- og serviceniveau – hvor sidstnævnte ikke er reelle prisforskelle, da varen grundliggende set er en anden..
Damn nu kom jeg igen til at skrive en masse til den diskussion, ville bare lige have smidt det link 😉
Politiken har fulgt op på historien med en vinkel, der ligger meget op af artiklen herinde (mon nogen fra politiken læser på liberator !?! 🙂 http://politiken.dk/tjek/bolig/article759913.ece
og 180grader har selvfølgelig også fulgt op på historien http://www.180grader.dk/nyheder/Lejeloven_bremser_udlejninger.php
@ Kasper
““at 50 pct. af deres forbrug (inkl. bolig, transport mv.) foregik i bilka og aldi”
Det er en misforståelse at forbruget kun sker i hos de nye aktører. De gamle aktører er nødt til at reagere på de nye (eller lukke) så det er derfor at jeg skriver om et generelt prisfald – det er en vigtig pointe.”
Jeg skulle nok have skrevet 50 % af deres forbrug var dagligvarer – jeg hentydede til andelen af forbruget som skulle være dagligvarer for overhovedet at kunne være i nærheden af det prisfald for det samlede forbrug…
Mht generelt prisfald i de eksisterende butikker, var det jo netop det konkurrence medfører lavere priser argument, jeg startede med at argumentere imod, som forklaring på størstedelen af prisfaldet, da små forretninger med højere service og mindre stordriftsfordele umuligt kan få prisen ligeså langt ned som bilka, aldi og lign.. Den rene konkurrence effekt på prisen har man selvfølgelig netop kunnet aflæse ved prisfald hos de eksisterende aktører, men der har så stadig været en forskel ift. de nye aktører som skyldtes øvrige faktorer, hvoraf nogen skyldes større effektivitet via stordriftsfordele, mens andre skyldes lavere kvalitets- og serviceniveau – hvor sidstnævnte ikke er reelle prisforskelle, da varen grundliggende set er en anden..
Damn nu kom jeg igen til at skrive en masse til den diskussion, ville bare lige have smidt det link 😉
Bilka og Aldi har da også billig elektronik, tøj, golfsæt osv. (Især Bilka). Hvis nu fjernsyn nummer to kun er muligt, fordi det nu kan fås til Bilka-pris, hvordan passer det så ind i regnestykket?
Dine indvendinger mod “konkurrence”-begrebet er vist rent flueknepperi. Det er også en del af konkurrencen, at billige alternativer breder sig, og dem der ikke kan konkurrere med det, dør. Så kan du tilskrive de billigere priser hvad som helst, men det er stadig en konkurrenceeffekt, at de dyrere steder skiftes ud.
Bilka og Aldi har da også billig elektronik, tøj, golfsæt osv. (Især Bilka). Hvis nu fjernsyn nummer to kun er muligt, fordi det nu kan fås til Bilka-pris, hvordan passer det så ind i regnestykket?
Dine indvendinger mod “konkurrence”-begrebet er vist rent flueknepperi. Det er også en del af konkurrencen, at billige alternativer breder sig, og dem der ikke kan konkurrere med det, dør. Så kan du tilskrive de billigere priser hvad som helst, men det er stadig en konkurrenceeffekt, at de dyrere steder skiftes ud.
@ Jonas
“Politiken har fulgt op på historien med en vinkel, der ligger meget op af artiklen herinde (mon nogen fra politiken læser på liberator !?! :)”
Tak for linket. Jeg kunne i første omgang ikke rigtigt få mening med de nu vinkler historien så meget anderledes. Historien fra igår vil jeg tro har sit udgangspunkt fra Lejernes LO (uden at det skal være en konspirationsteori). Men de har siden været kontaktet af en mængde læsere der udlejer: http://politiken.dk/tjek/bolig/article759910.ece
Men det er da positivt at man viser disse helt almindelige mennesker der lige nu har nogle ganske alvorlige problemer i stedet for at præsentere dem som onde opportunister.
@ Jonas
“Politiken har fulgt op på historien med en vinkel, der ligger meget op af artiklen herinde (mon nogen fra politiken læser på liberator !?! :)”
Tak for linket. Jeg kunne i første omgang ikke rigtigt få mening med de nu vinkler historien så meget anderledes. Historien fra igår vil jeg tro har sit udgangspunkt fra Lejernes LO (uden at det skal være en konspirationsteori). Men de har siden været kontaktet af en mængde læsere der udlejer: http://politiken.dk/tjek/bolig/article759910.ece
Men det er da positivt at man viser disse helt almindelige mennesker der lige nu har nogle ganske alvorlige problemer i stedet for at præsentere dem som onde opportunister.
@Kasper
Det er bare en skam, at det kun er fordi de er almindelige mennesker, at der er kritik at den dybt tåbelige regulering af boligmarkedet.. Det er jo ikke nogen nyhed at der er en masse inefficiens pga. reguleringen, og det er jo ligeså ødelæggende for markedet og aktørene på dette marked om udlejeren er en privat person eller et professionelt ejendomsselskab – men hvis det kan give grobund for at der rent faktisk bliver fjernet noget af reguleringen, er det vel ikke så galt..
@Info (underligt navn eller måske bare en der ik tør komme ud af skabet 😉
Selvfølgelig er det seriøst flueknepperi 😀 det er nok noget jeg (velvilligt) er blevet indoktrineret til under mine studier…
@Kasper
Det er bare en skam, at det kun er fordi de er almindelige mennesker, at der er kritik at den dybt tåbelige regulering af boligmarkedet.. Det er jo ikke nogen nyhed at der er en masse inefficiens pga. reguleringen, og det er jo ligeså ødelæggende for markedet og aktørene på dette marked om udlejeren er en privat person eller et professionelt ejendomsselskab – men hvis det kan give grobund for at der rent faktisk bliver fjernet noget af reguleringen, er det vel ikke så galt..
@Info (underligt navn eller måske bare en der ik tør komme ud af skabet 😉
Selvfølgelig er det seriøst flueknepperi 😀 det er nok noget jeg (velvilligt) er blevet indoktrineret til under mine studier…