[Unshcooling er idéen om, at børn lærer bedst, når de lærer af fri vilje, og at ethvert påtvunget pensum eller skema derfor er dårligt. Forfatter og lærer John Holt anses som konceptets grundlægger. red.]
Unschooling er lige nu i medierne, vores børn (12 og 15) er unschooled, og den bedste defensiv er en god offensiv, så …
En af de indbyggede forudsætningerne for konventionelle skoler, der følger et pensum, private eller offentlige, er, at der findes en slags delmængde af al menneskelig viden, der er stor nok til at fylde det meste af 12 års skolegang, og som alle har brug for at vide. Denne forudsætning er falsk. Der er en meget kort liste af færdigheder – læsning, håndskrift/maskinskrift og simpel regning er de eneste, jeg kan komme i tanke om – som næsten alle vil finde værd at lære. Udover det, så omfatter uddannelse at lære ting, men ikke nogle bestemte ting. Standard-pensummet er for det meste en arbitrær liste over, hvad der tilfældigvis er moderne, og dette er emnerne som alle påkræves at foregive at lære.
Overvej for eksempel modersmålets komposition, hjemlandets historie, algebra, geometri og trigonometri. Hver især vil de vise sig meget nyttige for nogle mennesker, lejlighedsvist nyttige for flere, og næsten komplet ubrugelige for en hel del. Og selvom det er meningen, at praktisk talt alle gymnasiale studenter skulle have lært disse ting, så vil mange, sandsynligvis flertallet, ikke have lært det – som enhver ved, der har undervist førsteårsstuderende på universitetet.
En anden forudsætning er, at børn lærer ved at få fortalt, at “dette er, hvad du skal lære i dag”, og derefter at sætte sig ned og høre på læreren og få noget læsning for. Et resultat heraf er, at børn bruger det meste af deres tid på at få fortalt ting, som de har ingen interesse i at vide. Givet forskelligheden i interesser og evner er et andet resultat, at en tredjedel af eleverne i et klasseværelse keder sig, fordi de allerede ved, hvad der bliver undervist i, en tredjedel keder sig, fordi de er fuldstændigt fortabte i stoffet, mens det med lidt held kun er den mellemste tredjedel, der lytter, forstår og lærer. En tilstrækkelig god lærer kan forbedre disse tal i nogen grad – men tilstrækkelig gode lærere er sjældne.
Endnu et observeret resultat er, at de fleste børn ser uddannelse som ubehageligt arbejde, der så vidt muligt skal undgås. Endvidere bruger skoler seks år på at lære eleverne ting, fx regning, som det gennemsnitlige barn kunne lære på et år eller to. Hvis han ville. Atter et resultat er, at vi ender med mange gymnasiale studenter, måske et flertal, som faktisk ikke rigtigt ved noget om mange af de ting, de har brugt alle de år på at foregive at lære.
Der er mindst endnu en ting galt med den konventionelle model. Kildekritik vha. intern evidens er en meget vigtig intellektuel færdighed. Denne færdighed anti-læres i klasseværelset. Eleven får fortalt ting af to autoriteter – læreren og bøgerne – og elevens job er at tro på, hvad de siger. Igen, en tilstrækkelig god lærer vil måske være i stand til at overkomme rammens logik og undervise i kritisk tænkning til en vis grad – men igen er tilstrækkeligt gode lærere sjældne.
En af de store fordele ved Internettet som uddannelsesværktøj er, at det tydeligvis er et ufiltreret medie, hvilket lader det være op til læseren at finde ud af, hvor meget han kan stole på denne kilde. Det er ikke perfekt, men lektien er i det mindste rigtig frem for forkert.
Holdningerne, som jeg her har givet udtryk for, er ikke baseret på eksterne undersøgelser. De er baseret på erfaring. Jeg gik selv på en førsteklasses privatskole, min kone gik på en god offentlig skole i sin forstad. Vi havde begge et par gode lærere og fag, men det, vi husker bedst, er, at vi kedede os det meste af tiden. Jeg lærte mere om mit modersmål ved at læse poesi af Kipling for sjov og gå igennem en bog eller to om dagen, mest Agatha Christie og hendes konkurrenter, i mine sommerferier, end jeg gjorde i skolen. Jeg lærte mere om politisk filosofi ved at diskutere politik med min bedste ven, end jeg gjorde i samfundsfag.
Der findes flere alternativer til den konventionelle model. Vi har valgt unschooling – at lade vores børn frit kontrollere deres egen tid, hvor de kan lære, hvad end der interesserer dem. Jeg beskriver det nogle gange som at smide bøger efter dem og se, hvilke der klistrer fast. I vores tilfælde omfatter de klistrede The Selfish Gene (min datter på 12), How to Lie With Statistics (begge børn), How to Take A Chance (en populær bog om sandsynlighedsteori, der især interesserer min søn på 10 pga. hans interesse for rollespil) og masser af fiktion, meget af det skrevet til voksne.
Der er ingen tvivl om, at de vil ende med ikke at kende flere af de ting, som findes i det normale pensum – ligesom mange af de, der er underlagt det. Men min søn har lært mere om historie og geografi i bøger og computerspil, end han ville i skolens historietimer – og han vil undgå at opleve, at lære nye ting er kedeligt arbejde, som skal undgås så vidt muligt. Min datter har noget at indhente i matematik, før hun er klar til universitetet – men begge børn synes, at det er et underholdende puslespil at løse to ligninger med to ubekendte (med heltallige løsninger).
I baggrunden, mens jeg skriver det her, øver min datter sig på sin harpe. Uden at nogen siger, hun skal.
Oversat af Lasse Birk Olesen. Bragt på Liberator første gang februar 2006.

Join the Conversation

32 Comments

  1. Man skal nok kende nogle flere detaljer af denne – i mine ører – tvivlsomme – metode, for at vurdere den.
    Det bedste bud jeg indtil videre har hørt på, hvordan man understøtter børns udvikling er Montessori metoden. Det er naturligvis et kompliceret stofområde, men ikke desto mindre kan man måske opsummere det således:
    Børn er lærende og konstant arbejdende væsener, som har brug for passende udfordringer hele tiden. Det understøtter man bedst med meget konkrete redskaber til at udvikle deres motorik som fremmer den mentale udvikling, der igen fremmer den fysiske udvikling.
    Desuden bør man lade dem deltage i det praktiske liv, når de bliver store nok: det daglige husholdnings- og havearbejde eksempelvis. Grundlæggende for metoden er, at lære børnene at virkeligheden eksisterer. Sprog og matematik har børn særligt gunstige forhold til at lære i en meget tidlig alder, og denne evne kommer ikke igen senere.
    Man bør gemme fantasi mv. indtil børnene kan identificere virkeligheden. Fantasien er først noget værd når man kan skelne. (Ellers bliver man skør…)
    Alt dette gør børnene selvhjulpne, hvilket følgende konsoliderer deres selvværd, som igen er afgørende for at kunne fungere som individ.
    Som dette indlæg er bragt, er jeg meget uenig med D. Friedman. Det er i høj grad vigtigt HVAD børn lærer. Og det er forældrenes ansvar at sørge for, at den naturlige udvikling understøttes – ikke børnenes eget.

  2. Man skal nok kende nogle flere detaljer af denne – i mine ører – tvivlsomme – metode, for at vurdere den.
    Det bedste bud jeg indtil videre har hørt på, hvordan man understøtter børns udvikling er Montessori metoden. Det er naturligvis et kompliceret stofområde, men ikke desto mindre kan man måske opsummere det således:
    Børn er lærende og konstant arbejdende væsener, som har brug for passende udfordringer hele tiden. Det understøtter man bedst med meget konkrete redskaber til at udvikle deres motorik som fremmer den mentale udvikling, der igen fremmer den fysiske udvikling.
    Desuden bør man lade dem deltage i det praktiske liv, når de bliver store nok: det daglige husholdnings- og havearbejde eksempelvis. Grundlæggende for metoden er, at lære børnene at virkeligheden eksisterer. Sprog og matematik har børn særligt gunstige forhold til at lære i en meget tidlig alder, og denne evne kommer ikke igen senere.
    Man bør gemme fantasi mv. indtil børnene kan identificere virkeligheden. Fantasien er først noget værd når man kan skelne. (Ellers bliver man skør…)
    Alt dette gør børnene selvhjulpne, hvilket følgende konsoliderer deres selvværd, som igen er afgørende for at kunne fungere som individ.
    Som dette indlæg er bragt, er jeg meget uenig med D. Friedman. Det er i høj grad vigtigt HVAD børn lærer. Og det er forældrenes ansvar at sørge for, at den naturlige udvikling understøttes – ikke børnenes eget.

  3. Btw:
    Det er i høj grad ikke det samme som at sige, at home-schooling ikke er at foretrække!! Specielt i dette land, der er håbløst, når det kommer til valg af “pædagogik” i såvel vuggestuer, børnehaver som privat- og folkeskoler. GISP, det står slemt til…

  4. Btw:
    Det er i høj grad ikke det samme som at sige, at home-schooling ikke er at foretrække!! Specielt i dette land, der er håbløst, når det kommer til valg af “pædagogik” i såvel vuggestuer, børnehaver som privat- og folkeskoler. GISP, det står slemt til…

  5. Begavede forældrers begavede børn går i skole kun for at lære udholdenhed i samarbejdet med andre, men det er jo også godt at kunne, samt godt for lidt op og nedstigning i de sociale klasser.
    Men, alle de som kommer fra hjem uden videbegærlige forældre, vil ikke klare sig uden skolen.
    Noget andet er at skolen “in large” i Danmark er for slap, for kedelig og alt andet end kreativ, da den til langt største del er befolket af kvinder, som vil “hygge” og savner social adspredelse.

  6. Begavede forældrers begavede børn går i skole kun for at lære udholdenhed i samarbejdet med andre, men det er jo også godt at kunne, samt godt for lidt op og nedstigning i de sociale klasser.
    Men, alle de som kommer fra hjem uden videbegærlige forældre, vil ikke klare sig uden skolen.
    Noget andet er at skolen “in large” i Danmark er for slap, for kedelig og alt andet end kreativ, da den til langt største del er befolket af kvinder, som vil “hygge” og savner social adspredelse.

  7. Emnet er uendeligt. Man kan kun pille enkelte sider ud. Ét spørgsmål er, hvad får eleverne egtl. ud af skolen, sådan som den er? Et svar på det spørgsmål vil næsten blive for negativt. – Det er mere interessant at forfølge artiklens synspunkt. Dvs. hvad kan børn lære af sig selv – gerne med stimuli fra omverdenen. – I min barndom færdedes børn meget på egen hånd i byen og i skoven efter skoletid. Det var lærerigt. Da det var før containertrafik, var det virkeligt interessant at tage ned på havnen og se, hvad de lastede og lossede og snakke med søfolkene. Eller ind på slagtehuset for at se, hvordan, de skød kalve. Ingen forhindrede os. Vi var ikke under konstant overvågning af pædagoger, og mange fandt hurtigt ud af at holde skolen og hjemmet godt adskilte fra hinanden. – Men selv om børn i dag både understimuleres og overvåges, må de jo lære noget. Det kan man ikke forhindre dem i.

  8. Emnet er uendeligt. Man kan kun pille enkelte sider ud. Ét spørgsmål er, hvad får eleverne egtl. ud af skolen, sådan som den er? Et svar på det spørgsmål vil næsten blive for negativt. – Det er mere interessant at forfølge artiklens synspunkt. Dvs. hvad kan børn lære af sig selv – gerne med stimuli fra omverdenen. – I min barndom færdedes børn meget på egen hånd i byen og i skoven efter skoletid. Det var lærerigt. Da det var før containertrafik, var det virkeligt interessant at tage ned på havnen og se, hvad de lastede og lossede og snakke med søfolkene. Eller ind på slagtehuset for at se, hvordan, de skød kalve. Ingen forhindrede os. Vi var ikke under konstant overvågning af pædagoger, og mange fandt hurtigt ud af at holde skolen og hjemmet godt adskilte fra hinanden. – Men selv om børn i dag både understimuleres og overvåges, må de jo lære noget. Det kan man ikke forhindre dem i.

  9. Lisbet, jeg ved heller ikke nok om unschooling til, at jeg kan sige, at det skulle være den optimale læringsmetode. Men jeg finder den tiltalende, og jeg ved, at den har fungeret for mange, og at jeg er ret sikker på, den er bedre end folkeskolen (det kan jo også næsten kun blive bedre).
    Det har i vid udstrækning fungeret for mig selv. Af de ting jeg kan i dag, kan folkeskolen vist kun tage credit for, at jeg kan læse, stave og bruge grundlæggende matematik (og dog, jeg kunne alfabetet og plusse og minusse inden skolen). Og de her basale ting ville man lære under alle omstændigheder. Jeg lærte engelsk ved at læse rollespilsbøger og bruge computeren. Jeg fik interesse for økonomi, historie og filosofi, da jeg fandt Liberator og blev henvist til forskellige bøger. Jeg lærte at sætte komma, fordi jeg ville have en artikel optaget på Liberator. Min flair for computere skyldes også egen interesse – i folkeskolen kunne lærerne ikke hjælpe mig, jeg måtte hjælpe dem.
    Jeg tror måske, at du har opfattet unschooling lidt som om, at man bare skal overlade barnet helt til sig selv. Men det er en forkert opfattelse. Unschooling-modellen opfordrer til at man stimulerer barnet og giver det redskaber, det kan arbejde med. Her kan Montessori-idéerne sagtens skabe rammen. Og hvis man gør det med entusiasme, så vil det også smitte af på barnet.
    Unschooling siger blot, at det aldrig skal dikteres for barnet, hvad det skal lære. Du kan præsentere det for geometri og sammenhænge, hvori geometri kan benyttes, og så kan barnet give sig til at lære, hvis det vil. Hvis ikke, så giver det sig i kast med noget andet. Hvorfor er det vigtigt for dig at kunne bestemme, hvad der er det rigtige at lære?

  10. Lisbet, jeg ved heller ikke nok om unschooling til, at jeg kan sige, at det skulle være den optimale læringsmetode. Men jeg finder den tiltalende, og jeg ved, at den har fungeret for mange, og at jeg er ret sikker på, den er bedre end folkeskolen (det kan jo også næsten kun blive bedre).
    Det har i vid udstrækning fungeret for mig selv. Af de ting jeg kan i dag, kan folkeskolen vist kun tage credit for, at jeg kan læse, stave og bruge grundlæggende matematik (og dog, jeg kunne alfabetet og plusse og minusse inden skolen). Og de her basale ting ville man lære under alle omstændigheder. Jeg lærte engelsk ved at læse rollespilsbøger og bruge computeren. Jeg fik interesse for økonomi, historie og filosofi, da jeg fandt Liberator og blev henvist til forskellige bøger. Jeg lærte at sætte komma, fordi jeg ville have en artikel optaget på Liberator. Min flair for computere skyldes også egen interesse – i folkeskolen kunne lærerne ikke hjælpe mig, jeg måtte hjælpe dem.
    Jeg tror måske, at du har opfattet unschooling lidt som om, at man bare skal overlade barnet helt til sig selv. Men det er en forkert opfattelse. Unschooling-modellen opfordrer til at man stimulerer barnet og giver det redskaber, det kan arbejde med. Her kan Montessori-idéerne sagtens skabe rammen. Og hvis man gør det med entusiasme, så vil det også smitte af på barnet.
    Unschooling siger blot, at det aldrig skal dikteres for barnet, hvad det skal lære. Du kan præsentere det for geometri og sammenhænge, hvori geometri kan benyttes, og så kan barnet give sig til at lære, hvis det vil. Hvis ikke, så giver det sig i kast med noget andet. Hvorfor er det vigtigt for dig at kunne bestemme, hvad der er det rigtige at lære?

  11. Det er interessant, at den korte liste, Friedman nævner som nødvendig – læsning/skrivning og regning -, næsten svarer til victoriatidens three R`s. På det tidspunkt, undervisning blev opfattet som en statslig opgave, skulle børnene mindst lære Religion, Reading, ´Rithmetic. Vi kan godt udelade det første R – kirken gør det bedre -, men det kommer alligevel ind ad bagvejen som ideologisk prægning, “holdninger” kalder de det. Men hvis skolen ville lære eleverne at læse/skrive og at regne, ville vi komme langt. Resten kan man diskutere, men i dag hersker der blandt lærere stor vildrede om, hvad det er, eleverne skal lære. Det gamle encyclopædiske pensum medførte rigtigt meget tomgang – f.eks. hvorfor skulle vi lære om alle de byer i biologi? -, mens på den anden side bliver projekt ofte lidt løs snak på må og få og brugt som ansvarsforflygtigelse af lærerne. Da for mange lærere ved for lidt og gider mindre, er det lettere at sende eleverne ud og finde noget selv. Resultatet er ofte derefter. Men hvis en elev definerer en opgave for sig selv, bliver han lynhurtigt specialist.

  12. Det er interessant, at den korte liste, Friedman nævner som nødvendig – læsning/skrivning og regning -, næsten svarer til victoriatidens three R`s. På det tidspunkt, undervisning blev opfattet som en statslig opgave, skulle børnene mindst lære Religion, Reading, ´Rithmetic. Vi kan godt udelade det første R – kirken gør det bedre -, men det kommer alligevel ind ad bagvejen som ideologisk prægning, “holdninger” kalder de det. Men hvis skolen ville lære eleverne at læse/skrive og at regne, ville vi komme langt. Resten kan man diskutere, men i dag hersker der blandt lærere stor vildrede om, hvad det er, eleverne skal lære. Det gamle encyclopædiske pensum medførte rigtigt meget tomgang – f.eks. hvorfor skulle vi lære om alle de byer i biologi? -, mens på den anden side bliver projekt ofte lidt løs snak på må og få og brugt som ansvarsforflygtigelse af lærerne. Da for mange lærere ved for lidt og gider mindre, er det lettere at sende eleverne ud og finde noget selv. Resultatet er ofte derefter. Men hvis en elev definerer en opgave for sig selv, bliver han lynhurtigt specialist.

  13. Måske misfortås det, hvad jeg mener med, at det vigtigt HVAD der læres. Her mener jeg netop “rammen”: børnene skal lære de abstrakte sammenhænge, om man vil, som skal anvendes til at opnå alle de enkelte evner og den praktiske viden – og igen, et sundt sind, der kan forholde sig til den virkelige verden.
    Såfremt den danske børnehave og skole ikke forstår at understøtte denne udvikling, sætter man ikke kun børnenes udvikling i bero. Man forvolder direkte skade på deres evne til at lære og udvikle sig til individuelt tænkende væsener. (Er det mon tilfældigt at de danske vuggestuer og børnehaver tilsyneladende sætter hensynet til fællesskabet over individet?)
    Friedman taler i denne artikel om ældre børn, og som sagt ved jeg ikke nok om, hvad metoden bunder i til ærligt at kunne forholde mig til den. Og det er muligt, at det kan lade sig gøre at lade ældre børn vælge selv. Men kun hvis de er i stand til det. Det har alle børn naturligvis mulighed for at blive sat i stand til, men det kan ikke være andre end forældrenes ansvar at sørge for at det sker. Du, Lasse, må jo også have haft dine fakulteter i ordentlig stand, ellers havde du jo ikke evnet at opsøge de ting du nævner. Det vil ihvertfald være mit synspunkt.
    Desværre er det min erfaring, at mange forældre ikke forholder sig til de pædagogiske principper, der bliver anvendt i de kommunale daginstitutioner, og det er fuldstændigt ødelæggende, for disse første år af barnets liv er afgørende. Måske ændrer det sig, når der skal vælges skole, men skoleudvalget, i KBH fx, taget i betragtning, kan man nok ikke gøre meget. Så ja, i den forstand kan unschooling sikkert være et glimrende alternativ til folkeskolen. Men det kan homeschooling i sandhed også.

  14. Måske misfortås det, hvad jeg mener med, at det vigtigt HVAD der læres. Her mener jeg netop “rammen”: børnene skal lære de abstrakte sammenhænge, om man vil, som skal anvendes til at opnå alle de enkelte evner og den praktiske viden – og igen, et sundt sind, der kan forholde sig til den virkelige verden.
    Såfremt den danske børnehave og skole ikke forstår at understøtte denne udvikling, sætter man ikke kun børnenes udvikling i bero. Man forvolder direkte skade på deres evne til at lære og udvikle sig til individuelt tænkende væsener. (Er det mon tilfældigt at de danske vuggestuer og børnehaver tilsyneladende sætter hensynet til fællesskabet over individet?)
    Friedman taler i denne artikel om ældre børn, og som sagt ved jeg ikke nok om, hvad metoden bunder i til ærligt at kunne forholde mig til den. Og det er muligt, at det kan lade sig gøre at lade ældre børn vælge selv. Men kun hvis de er i stand til det. Det har alle børn naturligvis mulighed for at blive sat i stand til, men det kan ikke være andre end forældrenes ansvar at sørge for at det sker. Du, Lasse, må jo også have haft dine fakulteter i ordentlig stand, ellers havde du jo ikke evnet at opsøge de ting du nævner. Det vil ihvertfald være mit synspunkt.
    Desværre er det min erfaring, at mange forældre ikke forholder sig til de pædagogiske principper, der bliver anvendt i de kommunale daginstitutioner, og det er fuldstændigt ødelæggende, for disse første år af barnets liv er afgørende. Måske ændrer det sig, når der skal vælges skole, men skoleudvalget, i KBH fx, taget i betragtning, kan man nok ikke gøre meget. Så ja, i den forstand kan unschooling sikkert være et glimrende alternativ til folkeskolen. Men det kan homeschooling i sandhed også.

  15. Hvis, folkeskolen bare kunne koncentrere sig om, at skabe superlæsere, så var resten klaret; men folkeskolen skal både af nød, og desværre også af lyst, lege forældre og socialpædagoger: Af nød, fordi vi idag har mange dårlige forældre pga. negativ social selektion og stor import af socialklasse 7 med pil nedad, og af lyst, fordi en masse seminarieuddannede lommefilosoffer er socialister, som lystigt føler sig berettigede til, at vurdere andre i et fuldstændig uacceptabelt omfang.
    Som barn er det da meget bedre for ens selvværd, at “kun” blive vurderet på ens konkrete og målbare læseevne, istedet for som idag, at få kommenteret hele sin personlighed i en uendelighed af voksne, som ikke har vid nok.

  16. Hvis, folkeskolen bare kunne koncentrere sig om, at skabe superlæsere, så var resten klaret; men folkeskolen skal både af nød, og desværre også af lyst, lege forældre og socialpædagoger: Af nød, fordi vi idag har mange dårlige forældre pga. negativ social selektion og stor import af socialklasse 7 med pil nedad, og af lyst, fordi en masse seminarieuddannede lommefilosoffer er socialister, som lystigt føler sig berettigede til, at vurdere andre i et fuldstændig uacceptabelt omfang.
    Som barn er det da meget bedre for ens selvværd, at “kun” blive vurderet på ens konkrete og målbare læseevne, istedet for som idag, at få kommenteret hele sin personlighed i en uendelighed af voksne, som ikke har vid nok.

  17. Hvis, folkeskolen bare kunne koncentrere sig om, at skabe superlæsere, så var resten klaret; men folkeskolen skal både af nød, og desværre også af lyst, lege forældre og socialpædagoger: Af nød, fordi vi idag har mange dårlige forældre pga. negativ social selektion og stor import af socialklasse 7 med pil nedad, og af lyst, fordi en masse seminarieuddannede lommefilosoffer er socialister, som lystigt føler sig berettigede til, at vurdere andre i et fuldstændig uacceptabelt omfang.
    Som barn er det da meget bedre for ens selvværd, at “kun” blive vurderet på ens konkrete og målbare læseevne, istedet for som idag, at få kommenteret hele sin personlighed i en uendelighed af voksne, som ikke har vid nok.

  18. @ Lucky Libertas.Det er en diskussion, der går mange år tilbage. For halvtreds års siden var det skolens erklærede mål at give eleverne nyttige kundskaber. Men siden har man talt om “at skabe hele mennesker”. Formuleringen afslører en rådden tankegang. Lærere “skaber” ikke. De underviser. Men når lærerne så gerne vil skabe sig med at lave “hele mennesker”, bliver det så som, de har viden, erfaring og fantasi til. Desuden,hvem skal definere, hvad et helt menneske er? Men det er meget svært at gøre op med denne forløjede ideologi. Det ville ellers være nok at sige, at skolen skal give nyttige kundskaber – og eventuelt åbne vide perspektiver. Men den tilføjelse er jo også problematisk.

  19. @ Lucky Libertas.Det er en diskussion, der går mange år tilbage. For halvtreds års siden var det skolens erklærede mål at give eleverne nyttige kundskaber. Men siden har man talt om “at skabe hele mennesker”. Formuleringen afslører en rådden tankegang. Lærere “skaber” ikke. De underviser. Men når lærerne så gerne vil skabe sig med at lave “hele mennesker”, bliver det så som, de har viden, erfaring og fantasi til. Desuden,hvem skal definere, hvad et helt menneske er? Men det er meget svært at gøre op med denne forløjede ideologi. Det ville ellers være nok at sige, at skolen skal give nyttige kundskaber – og eventuelt åbne vide perspektiver. Men den tilføjelse er jo også problematisk.

  20. @ Lucky Libertas.Det er en diskussion, der går mange år tilbage. For halvtreds års siden var det skolens erklærede mål at give eleverne nyttige kundskaber. Men siden har man talt om “at skabe hele mennesker”. Formuleringen afslører en rådden tankegang. Lærere “skaber” ikke. De underviser. Men når lærerne så gerne vil skabe sig med at lave “hele mennesker”, bliver det så som, de har viden, erfaring og fantasi til. Desuden,hvem skal definere, hvad et helt menneske er? Men det er meget svært at gøre op med denne forløjede ideologi. Det ville ellers være nok at sige, at skolen skal give nyttige kundskaber – og eventuelt åbne vide perspektiver. Men den tilføjelse er jo også problematisk.

  21. Det er “bare så utroligt”, at der ikke er mere trang til modspil til dette “menneskesyn”; nu har danskerne i årevis stået model til syv temauger per år, “hvad synes du selv møder” for børnene, og omfattende tåbelig indtrængen på familiernes område. Der er så meget social fandango på skolerne, at det faglige ikke levnes megen tid, det omfattende lærersygefravær talt med.
    Det kræver mindst én tydelig og klog forælder, som har tid, hvis gnsn. barnet skal modstå både den åndelige og sociale nivellering.
    Det jeg vil frem til er, hvorfor danskerne finder sig i den omfattende indoktrinering og nedladenhed.

  22. Det er “bare så utroligt”, at der ikke er mere trang til modspil til dette “menneskesyn”; nu har danskerne i årevis stået model til syv temauger per år, “hvad synes du selv møder” for børnene, og omfattende tåbelig indtrængen på familiernes område. Der er så meget social fandango på skolerne, at det faglige ikke levnes megen tid, det omfattende lærersygefravær talt med.
    Det kræver mindst én tydelig og klog forælder, som har tid, hvis gnsn. barnet skal modstå både den åndelige og sociale nivellering.
    Det jeg vil frem til er, hvorfor danskerne finder sig i den omfattende indoktrinering og nedladenhed.

  23. “Det jeg vil frem til er, hvorfor danskerne finder sig i den omfattende indoktrinering og nedladenhed.”
    Kunne det hænge sammen med et af følgende:
    – Vi er hjernevaskede (men hvor er den fri vilje og kritiske sans til at stå imod, om ikke andet for vores egne børns skyld)
    – Vi har ikke økonomiske ressourcer eller tilstrækkelig viljestyrke til at insistere på at prioritere børnene højere end ønsket om hus, bil, ferierejser, luksuskøkken og alle de andre ting, som er så dyrt i dette land på grund af skatte- og reguleringspræmien, som skal betales
    – begge forældre insisterer på karriere, og helst altsammen samtidig med familiestiftelsen, og kompromiset bliver så at man placerer børnene i dårlige institutioner, dårlige skoler etc., fordi man ikke orker tage kampen
    I Danmark kræver det virkelig en ekstraordinær økonomisk formåen eller vilje til at udskyde de større investeringer og karriere, hvis man samtidig vil gå hjemme med børnene mens de er små eller give dem ordentlige pasnings- og skoleforhold. Det er dog en prioritering man må gøre sig, hvis man ønsker at modstå den nivellering du henviser til. Ikke for modstandens skyld men for barnets. Og hvis ens børn er vigtige nok, gør man det forhåbentlig også.

  24. “Det jeg vil frem til er, hvorfor danskerne finder sig i den omfattende indoktrinering og nedladenhed.”
    Kunne det hænge sammen med et af følgende:
    – Vi er hjernevaskede (men hvor er den fri vilje og kritiske sans til at stå imod, om ikke andet for vores egne børns skyld)
    – Vi har ikke økonomiske ressourcer eller tilstrækkelig viljestyrke til at insistere på at prioritere børnene højere end ønsket om hus, bil, ferierejser, luksuskøkken og alle de andre ting, som er så dyrt i dette land på grund af skatte- og reguleringspræmien, som skal betales
    – begge forældre insisterer på karriere, og helst altsammen samtidig med familiestiftelsen, og kompromiset bliver så at man placerer børnene i dårlige institutioner, dårlige skoler etc., fordi man ikke orker tage kampen
    I Danmark kræver det virkelig en ekstraordinær økonomisk formåen eller vilje til at udskyde de større investeringer og karriere, hvis man samtidig vil gå hjemme med børnene mens de er små eller give dem ordentlige pasnings- og skoleforhold. Det er dog en prioritering man må gøre sig, hvis man ønsker at modstå den nivellering du henviser til. Ikke for modstandens skyld men for barnets. Og hvis ens børn er vigtige nok, gør man det forhåbentlig også.

  25. Prioritering ja, og der er ikke mange, som kan foretage den.
    Det kræver,
    1)at man selv ikke er blevet kørt over i statsinstitutioner dvs har et selvværd, som understøtter evnen til at skelne væsentligt fra uvæsentligt
    og 2)at man har noget, at byde sine børn; først af alt ubetinget kærlighed dernæst lidt lærdom og dannelse
    samt endelig 3)at man er istand til, at sætte sig selv i anden række en del år dvs at man er voksen.
    Hvor mange kloge voksne med selvværd er det så vi har idag -noget kunne tyde på få – da overfladeindustrien stadig har kronede dage og majoriteten af også borgerlige familiers børn sidder den af i statsanstalter, som om de skulle straffes bare for at være født.
    Der sker intet før vi forsøgsvis i et år eller tre behandler uskyldige voksne ligeså grimt; dvs stuver 80 voksne sammen på 200 m2, hvor de ikke kan spise i fred eller komme af med det i fred, hvor de ikke kan fuldføre en opgave uden at blive afbrudt, hvor de ikke så meget som fem minutter kan få lov at være alene, og hvor der er konstant støj fra de kommer kl.7 til de går kl.17.

  26. Prioritering ja, og der er ikke mange, som kan foretage den.
    Det kræver,
    1)at man selv ikke er blevet kørt over i statsinstitutioner dvs har et selvværd, som understøtter evnen til at skelne væsentligt fra uvæsentligt
    og 2)at man har noget, at byde sine børn; først af alt ubetinget kærlighed dernæst lidt lærdom og dannelse
    samt endelig 3)at man er istand til, at sætte sig selv i anden række en del år dvs at man er voksen.
    Hvor mange kloge voksne med selvværd er det så vi har idag -noget kunne tyde på få – da overfladeindustrien stadig har kronede dage og majoriteten af også borgerlige familiers børn sidder den af i statsanstalter, som om de skulle straffes bare for at være født.
    Der sker intet før vi forsøgsvis i et år eller tre behandler uskyldige voksne ligeså grimt; dvs stuver 80 voksne sammen på 200 m2, hvor de ikke kan spise i fred eller komme af med det i fred, hvor de ikke kan fuldføre en opgave uden at blive afbrudt, hvor de ikke så meget som fem minutter kan få lov at være alene, og hvor der er konstant støj fra de kommer kl.7 til de går kl.17.

  27. Udemærket artikel. Et par ting jeg ville sige måske ikke helt er rigtigt, men det kan jo også være pga. teksten længde der er blevet skrevet som det er. Småting.
    Vi ved jo godt, eller de klogere gør i hvert fald, at når noget bliver tvunget igennem så bliver det som pest. Men lader man stå til frit, eventuelt med foreslag/hentydninger, så går det faktisk lettere og bedre.
    Jeg kender det selv fra Taekwondo undervisning. Forældre der hiver deres børn ind til træning, ‘en force’, er de børn som aldrig vil blive til noget i kampkunsten.
    Jeg er absolut enig i at hos skolen skal man ikke lære hvad man skal tænke, men *hvordan* man skal tænke. ‘Kritisk tænkning’ som skrevet.
    Det er en af grundene til jeg jeg er nyliberal, en bedre verden gennem vilje og ansvarsfuldhed.

  28. Udemærket artikel. Et par ting jeg ville sige måske ikke helt er rigtigt, men det kan jo også være pga. teksten længde der er blevet skrevet som det er. Småting.
    Vi ved jo godt, eller de klogere gør i hvert fald, at når noget bliver tvunget igennem så bliver det som pest. Men lader man stå til frit, eventuelt med foreslag/hentydninger, så går det faktisk lettere og bedre.
    Jeg kender det selv fra Taekwondo undervisning. Forældre der hiver deres børn ind til træning, ‘en force’, er de børn som aldrig vil blive til noget i kampkunsten.
    Jeg er absolut enig i at hos skolen skal man ikke lære hvad man skal tænke, men *hvordan* man skal tænke. ‘Kritisk tænkning’ som skrevet.
    Det er en af grundene til jeg jeg er nyliberal, en bedre verden gennem vilje og ansvarsfuldhed.

  29. Og så var jeg så uheldig at glemme en ting.
    Hvis forældrene ikke har ressourcer til såkaldt unschooling, eller hjemmeskoling for den sags skyld, så må de jo arbejde for sagen. Hårdt arbejde er vejen frem. Og hvis det virkeligt ikke er muligt, af diverse gode grunde så kan de jo spørge om hjælp, evt. af regeringen eller tredje part.

  30. Og så var jeg så uheldig at glemme en ting.
    Hvis forældrene ikke har ressourcer til såkaldt unschooling, eller hjemmeskoling for den sags skyld, så må de jo arbejde for sagen. Hårdt arbejde er vejen frem. Og hvis det virkeligt ikke er muligt, af diverse gode grunde så kan de jo spørge om hjælp, evt. af regeringen eller tredje part.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.