Finanskrisen hærger også avisbranchen (selv om nogle måske ville mene at med faldende oplagstal i årtier, kunne krisens kerne være af en anden karakter?) – og det fik tidligere på året danske journalister til at kræve mere i støtte. Bevares, ganske vist viste en undersøgelse i 2004, at 32 års avisstøtte ikke havde opnået de det ønskede mål, men den undersøgelse har vi jo glemt nu – og eftersom vi jo alligevel skal have hjulene til at køre rundt i samfundet, kan vi vel ligesågodt brænde statens papirpenge af og udskifte det med mere avispapir, ikke? Papirpengene kan vi jo bare trykke flere af. Soleklart.
I Norge valgte en avis dog allerede for otte år siden at tage konsekvensen af ændrede strukturer i mediebranchen og valgte at fokusere på sine kerneydelser til gengæld for kun at udkomme 3 gange om ugen mod tidligere seks. Det var tilfredsstillende for både avisen og læserne. Og det billede ser man flere steder i udlandet, siger medieforsker i et tv-klip på journalisten.dk‘s temasite om, hvordan medierne skal klare sig over krisen. Om samme løsning på ændrede tider er det rette for danske medier, ved medieforskeren ikke, men klippets speaker kan i hvert fald svare på, hvorfor ingen har prøvet det endnu: Ingen aviser har råd – hvis de ikke er daglige, mister de nemlig støtten. ‘
Konklusionen er klar – mere støtte, så kan vi få avis otte dage om ugen!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.