Hvis skidt er godt er de danske politikere verdens bedste til at beskatte sin befolkning.
Ifølge EPN er Danmark uofficiel verdensmester i beskatning med en flot førsteplads over Sverige. Mens Sveriges borgerlige regering nøjes med et gennemsnitligt skattetryk på 48,3% af svenskerne slår Danmarks borgerlige regering dem med 48,7%.
Der kommer mange af disse undersøgelser og hver og en af dem viser at vi betaler meget i skat. Om vi er verdensmestre eller ej er mindre vigtigt. Problemet er, at der ikke er noget alternativ.
Så sent som i dag tænkte jeg på om man burde finde sig lidt ekstra beskæftigelse for at man kunne tjene penge nok til at få lidt materiel fremgang – måske en lejlighed et rart sted med fladskærm på væggen og en lækker sofagruppe, eller en nyere pålidelig tysk bil. Men, jeg ved at ekstra penge skal jeg betale marginalskat af, og jeg ved hvad de – politikerne – bruger dem til. Forhåbentligt er det ikke alle, der er så kyniske som jeg, for så var vi virkeligt dårligt stillet. Så ville ingen arbejde ud over hvad der er strengt nødvendigt for i det mindste ikke at lide nød.
Jeg har ikke altid været så kynisk. Jeg kan huske at jeg var med i Valbyhallen i den store duel mellem Anders Fogh og Poul Nyrup til valget i 2001, hvor jeg sang med på

“hvad har Danmark brug for?
Danmark
har brug for
en borgerliiiiiig
libera-al
regering
igen
hvad har Danmark brug for? (osv)”

Vi klappede og sang til vi blev ildrøde i hovedet. Imens stod Poul Nyrup på scenen og rev Anders Foghs fra “Socialstat til Minimalstat” i stykker foran et måbende publikum. Jeg tænkte at Poul Nyrup var et svin, men Anders – han stod bare og smilede. Uffe Ellemann sagde dagen efter at han ville være blevet rasende, hvis det var en af hans bøger Poul Nyrup havde stået og revet i stykker på scenen.
Dengang fattede jeg ikke, hvordan Anders bare kunne stå og se en mand rive hans bog i stykker. Alle sagde det var fordi Anders var cool – han havde medietække og kontrol over sig selv. Men i dag ved jeg bedre. For hvis jeg eller en af os andre heromkring havde skrevet en bog som minimalstatsbogen så ville det være vores sjæl der var printet på papiret. Det ville være vores inderste tanker og følelser. Det ville være det allermest dyrebare vi har. Men for Anders var det lige meget. Bogen var bare redskab i vejen for at blive kalif. Bogen havde tjent sit formål og gjort Anders til en person der talte med en intellektuel styrke fordi bogen gjorde ham til både forfatter og filosof.
Og resultatet: vi hører stadig om at Danmark er verdens allerbedste til at beskatte sine indbyggere. “We need Anders Fogh Rasmussens government like we need a hole in the head” som amerikanerne ville sige.
Nu siger de, der kommer en biografi om ham. Hvis nogen giver mig den, tror jeg, jeg vil rive den i stykker.

Join the Conversation

16 Comments

  1. Foraaret starter i morgen.
    Men DK har stadig et uigennemskueligt og beskaeftigelsesterapiagtigt skattesystem.
    Kun ca. 1/4 af selskaberne betaler skat i DK! Er det retfaerdigt?
    Et skattesystem med en skat paa omkring 2 % af omsaetningen (dvs. ingen fradrag) vil vaaere simpelt og gennemskueligt og administrationsvenligt. Og skattebasen vil blive bredt ud til at omfattet ALLE selskaber. Mere retfaerdigt bliver det naeppe.
    Et selskab med en omsaetning paa fx. 30 mio. kr. vil betale 600.000 kr. i selskabsskat. Skat er en omkostning ligesom huseje, forsikring, raadgiverassistance og rejseudgifter. Den eneste forskel er at selskaberne ikke kan undlade at betale husleje osv. Mens selskaberne ved det nuvaerende lobbyist og statsstoettede fradragscirkus er muligt at planlaegge en nul-skat. Det kan ikke vaere rigtigt. Det overlader jo den manglende skattebetaling til andre.
    Hvis selskaberne ikke er saa oekonomisk rentable at de kan betale 2 % af omsaetningen i selskabsskat, saa lever de allerede paa kanten af overlevelse. Fortalere for det nuvaerende komplicerede skattesystem, vil postulere at en 2 % skat af omsaetningen vil tvinge virksomhederne til at haeve priserne. MEN i bund og grund er det ikke anderledes end at huslejen stiger 2 %. Og her vil ingen jo skrige baal og brand, og udflagring osv.
    Saa hvis DK oensker et simpelt og gennemskueligt og retfaerdigt skattesystem, er noeglen at fjerne alle fradrag og beregne en beskeden skat af omsaetningen. Lobbyisterne for det nuvaerende skattesystem vil herfter faa frigjort ressourcer til at beskaeftige sig med andre mere samfundsnyttige forhold.
    I forbindelse med en implementering af et nyt skattesystem, boer skattereglerne for personer ligeledes goeres simpelt og gennemskueligt via fjernelse af alle fradrag, dvs. en flad skat. Skatten kunne passende fastsaettes saaledes at den traeder i kraft ved indtaegter over en vis bundgraense, saaledes at pensionister og studerende m.fl. ikke stilles daarligere.
    Et retfaerdigt og simpelt skattesystem er UDEN FRADRAG.

  2. Foraaret starter i morgen.
    Men DK har stadig et uigennemskueligt og beskaeftigelsesterapiagtigt skattesystem.
    Kun ca. 1/4 af selskaberne betaler skat i DK! Er det retfaerdigt?
    Et skattesystem med en skat paa omkring 2 % af omsaetningen (dvs. ingen fradrag) vil vaaere simpelt og gennemskueligt og administrationsvenligt. Og skattebasen vil blive bredt ud til at omfattet ALLE selskaber. Mere retfaerdigt bliver det naeppe.
    Et selskab med en omsaetning paa fx. 30 mio. kr. vil betale 600.000 kr. i selskabsskat. Skat er en omkostning ligesom huseje, forsikring, raadgiverassistance og rejseudgifter. Den eneste forskel er at selskaberne ikke kan undlade at betale husleje osv. Mens selskaberne ved det nuvaerende lobbyist og statsstoettede fradragscirkus er muligt at planlaegge en nul-skat. Det kan ikke vaere rigtigt. Det overlader jo den manglende skattebetaling til andre.
    Hvis selskaberne ikke er saa oekonomisk rentable at de kan betale 2 % af omsaetningen i selskabsskat, saa lever de allerede paa kanten af overlevelse. Fortalere for det nuvaerende komplicerede skattesystem, vil postulere at en 2 % skat af omsaetningen vil tvinge virksomhederne til at haeve priserne. MEN i bund og grund er det ikke anderledes end at huslejen stiger 2 %. Og her vil ingen jo skrige baal og brand, og udflagring osv.
    Saa hvis DK oensker et simpelt og gennemskueligt og retfaerdigt skattesystem, er noeglen at fjerne alle fradrag og beregne en beskeden skat af omsaetningen. Lobbyisterne for det nuvaerende skattesystem vil herfter faa frigjort ressourcer til at beskaeftige sig med andre mere samfundsnyttige forhold.
    I forbindelse med en implementering af et nyt skattesystem, boer skattereglerne for personer ligeledes goeres simpelt og gennemskueligt via fjernelse af alle fradrag, dvs. en flad skat. Skatten kunne passende fastsaettes saaledes at den traeder i kraft ved indtaegter over en vis bundgraense, saaledes at pensionister og studerende m.fl. ikke stilles daarligere.
    Et retfaerdigt og simpelt skattesystem er UDEN FRADRAG.

  3. Jeg vil til enhver tid foretrække fradrag. Faktisk helst så mange fradrag at ingen betaler skat. Det er faktisk mere retfærdigt, end det du snakker om, fordi så betaler ingen 😀 . Vi kan starte med at fjerne selskabsskat, så har alle virksomheder lige vilkår. Globale som lokale. Deres ansatte betaler alligevel skat i dag. (Når man er medlem af EU kan man dog ikke fjerne selskabsskat)
    At beskatte omsætning vil da være en virkelig dårlig løsning. Jeg har svært ved at se, hvorfor det er retfærdigt, at en virksomhed skal betale skat af penge, som de ikke har tjent. En virksomhed kan da også godt køre med underskud i flere år, før de får styr på sagerne og tjener penge igen. Jeg har svært ved at se det smarte i, at SKAT vil ende med at lukke mange af de virksomheder. Økonomi skal tænkes på den lange bane. Ikke den kortsigtet som der lægges op til i ovenstående kommentar.

  4. Jeg vil til enhver tid foretrække fradrag. Faktisk helst så mange fradrag at ingen betaler skat. Det er faktisk mere retfærdigt, end det du snakker om, fordi så betaler ingen 😀 . Vi kan starte med at fjerne selskabsskat, så har alle virksomheder lige vilkår. Globale som lokale. Deres ansatte betaler alligevel skat i dag. (Når man er medlem af EU kan man dog ikke fjerne selskabsskat)
    At beskatte omsætning vil da være en virkelig dårlig løsning. Jeg har svært ved at se, hvorfor det er retfærdigt, at en virksomhed skal betale skat af penge, som de ikke har tjent. En virksomhed kan da også godt køre med underskud i flere år, før de får styr på sagerne og tjener penge igen. Jeg har svært ved at se det smarte i, at SKAT vil ende med at lukke mange af de virksomheder. Økonomi skal tænkes på den lange bane. Ikke den kortsigtet som der lægges op til i ovenstående kommentar.

  5. @ Jesper
    Hvor kommer de 2 % fra? Hvis det er det mere retfærdigt end 10 % eller 90 %, er det så ikke minder retfærdigt end 1 % eller 0 %?
    Er de 2 % bare et arbitrært talt som du, personligt, mener er rimeligt, eller ligger der en dybere mening bag?

  6. @ Jesper
    Hvor kommer de 2 % fra? Hvis det er det mere retfærdigt end 10 % eller 90 %, er det så ikke minder retfærdigt end 1 % eller 0 %?
    Er de 2 % bare et arbitrært talt som du, personligt, mener er rimeligt, eller ligger der en dybere mening bag?

  7. Et af skattesystemets formaal er at opkraeve det óenskede selskabsskatteprovenu, der pt. udgoer i niveauet 40-50 mia. kr.
    Som naevnt i tidligere indlaeg er det kun ca. 1/4 af selskaberne i Danmark der i dag betaler skat. Aarsagen er fradrag. Fradragene er endvidere levebroed for lobbyister og diverse raadgivere som bruger tiden paa at maksimere de skattemaessige fradrag og dermed miniere den skattepligtige indkomst.
    Jeg forudsaetter i nedenstaaende at det samlede selskabsskatteprovenu skal vaere uaendret dvs. 40-50 mia. kr.
    Ved at fjerne alle fradrag og beregne skatten som fx. 2 % af omsaetningen vil de 3/4 af selskaber i Danmark der ikke betaler skat, med et “hug” bidrage med skat. Om den eksakte skatteprocent skal vaere 1,5, 2,0 eller 2,5 % skal skatteministeriets folk selvfoelgelig beregne. Mig bekendt findes der ikke offentliggjorte tal for den samlede omsaetning i Danmark. Det er dog muligt at skoenne denne udfra den samlede udgaaende moms som staten modtager pr. aar. Hertil skal saa tillagges omsaetningen fra de virksomheder som er ikke betaler moms, men som er omfattet af lov om loensumsafgift. Opgjort efter denne grov metode vil et selskabsskat beregnet paa baggrund af omsaetningen i niveauet 1,5-3 % genere det tilstraekkelige provenu.
    Omsaetter en kiosk fx. for 3 mio. kr. vil skatten udgoere 60.000 kr. Er omsaetningen fx. 300 mio. kr. udgoer skatten 6 mio. kr. osv. Et selskab som ikke kan betale en saa beskeden andel af omsaetningen i skat, lever allerede i dag paa kanten af konkurs. Og det er heller ikke skattesystemet s opgave at yde indirekte statsstoette til urentable selskaber?
    Et simpelt skattesystem uden fradrag vil medfoere besparelser hos administrationsbesparelser hos saavel skattemyndigheder, domstolene og virksomhederne m.fl. I efteraaret 2009 laa 1.200 skattesager alene og ventede hos politiet! Besparelserne kan paa den lange bane vaere med til at saenke skatteprocenten yderligere. Hertil kan endvidere tillaegges den positive effekt paa oekonomien som et simpelt og gennemskueligt skattesystem vil medfoere. Det er af naturlige aarsager vanskeligt at kvantificere dette beloeb, men positive dynamiske effekter vil der vaere.
    Dette kan bedst illustreres ved et eksempel. Du staar og skal vaelge mellem to mobil abbonemmenter, den ene er yderst kompliceret sammensat, og det er naesten er umuligt at gennemskue omkostningerne, mens det andet fremstaar klart 0,25 pr. sms 0,5 pr. tale 0,25 pr. mms. Hvilket vil du vaelge? tilsvarende gaelder med forsikringer osv. Der er jo en aarsag til at de fleste virksomheder forsoeger at goere deres tilbud saa gennemsigtige for forbrugerne.
    Et skat beregnet paa baggrund af omsaetningen betyder at ingen kan unddrage sig skat. Helt paa samme maade som selskaberne ikke kan unddrage sig husleje, forsikring, rejseudgifter og raadgiverassistance. Kort sagt, dem der i dag ikke betaler skat vil fremover betale skat, mens dem der i dag betaler skat fremover behoever bidrage med mindre paa total niveau. Mere retfaerdigt kan det naeppe blive.
    Skulle enkelte af selskaberne lukke pga. de skal til at betale skat, vil der komme andre selskaber til. Forbrugernes behov er jo uaendret.

  8. Et af skattesystemets formaal er at opkraeve det óenskede selskabsskatteprovenu, der pt. udgoer i niveauet 40-50 mia. kr.
    Som naevnt i tidligere indlaeg er det kun ca. 1/4 af selskaberne i Danmark der i dag betaler skat. Aarsagen er fradrag. Fradragene er endvidere levebroed for lobbyister og diverse raadgivere som bruger tiden paa at maksimere de skattemaessige fradrag og dermed miniere den skattepligtige indkomst.
    Jeg forudsaetter i nedenstaaende at det samlede selskabsskatteprovenu skal vaere uaendret dvs. 40-50 mia. kr.
    Ved at fjerne alle fradrag og beregne skatten som fx. 2 % af omsaetningen vil de 3/4 af selskaber i Danmark der ikke betaler skat, med et “hug” bidrage med skat. Om den eksakte skatteprocent skal vaere 1,5, 2,0 eller 2,5 % skal skatteministeriets folk selvfoelgelig beregne. Mig bekendt findes der ikke offentliggjorte tal for den samlede omsaetning i Danmark. Det er dog muligt at skoenne denne udfra den samlede udgaaende moms som staten modtager pr. aar. Hertil skal saa tillagges omsaetningen fra de virksomheder som er ikke betaler moms, men som er omfattet af lov om loensumsafgift. Opgjort efter denne grov metode vil et selskabsskat beregnet paa baggrund af omsaetningen i niveauet 1,5-3 % genere det tilstraekkelige provenu.
    Omsaetter en kiosk fx. for 3 mio. kr. vil skatten udgoere 60.000 kr. Er omsaetningen fx. 300 mio. kr. udgoer skatten 6 mio. kr. osv. Et selskab som ikke kan betale en saa beskeden andel af omsaetningen i skat, lever allerede i dag paa kanten af konkurs. Og det er heller ikke skattesystemet s opgave at yde indirekte statsstoette til urentable selskaber?
    Et simpelt skattesystem uden fradrag vil medfoere besparelser hos administrationsbesparelser hos saavel skattemyndigheder, domstolene og virksomhederne m.fl. I efteraaret 2009 laa 1.200 skattesager alene og ventede hos politiet! Besparelserne kan paa den lange bane vaere med til at saenke skatteprocenten yderligere. Hertil kan endvidere tillaegges den positive effekt paa oekonomien som et simpelt og gennemskueligt skattesystem vil medfoere. Det er af naturlige aarsager vanskeligt at kvantificere dette beloeb, men positive dynamiske effekter vil der vaere.
    Dette kan bedst illustreres ved et eksempel. Du staar og skal vaelge mellem to mobil abbonemmenter, den ene er yderst kompliceret sammensat, og det er naesten er umuligt at gennemskue omkostningerne, mens det andet fremstaar klart 0,25 pr. sms 0,5 pr. tale 0,25 pr. mms. Hvilket vil du vaelge? tilsvarende gaelder med forsikringer osv. Der er jo en aarsag til at de fleste virksomheder forsoeger at goere deres tilbud saa gennemsigtige for forbrugerne.
    Et skat beregnet paa baggrund af omsaetningen betyder at ingen kan unddrage sig skat. Helt paa samme maade som selskaberne ikke kan unddrage sig husleje, forsikring, rejseudgifter og raadgiverassistance. Kort sagt, dem der i dag ikke betaler skat vil fremover betale skat, mens dem der i dag betaler skat fremover behoever bidrage med mindre paa total niveau. Mere retfaerdigt kan det naeppe blive.
    Skulle enkelte af selskaberne lukke pga. de skal til at betale skat, vil der komme andre selskaber til. Forbrugernes behov er jo uaendret.

  9. Yderligere beskatning af virksomheder betyder at de vil have færre penge at investere og opspare, hvilket vil have en direkte negativ effekt på samfundsøkonomien. I dag kan det ikke betale sig at opspare pengene, men det kan betale sig at investere dem, for at undgå beskatning. Det er ikke et optimalt system, men det er betydeligt mere økonomisk hensigtsmæssigt end at indføre krav om beskatning af omsætning.

  10. Yderligere beskatning af virksomheder betyder at de vil have færre penge at investere og opspare, hvilket vil have en direkte negativ effekt på samfundsøkonomien. I dag kan det ikke betale sig at opspare pengene, men det kan betale sig at investere dem, for at undgå beskatning. Det er ikke et optimalt system, men det er betydeligt mere økonomisk hensigtsmæssigt end at indføre krav om beskatning af omsætning.

  11. Du oversaa vist foelgende vaesentlige passus i mit indlaeg:
    “Jeg forudsaetter i nedenstaaende at det samlede selskabsskatteprovenu skal vaere uaendret dvs. 40-50 mia. kr.”

  12. Du oversaa vist foelgende vaesentlige passus i mit indlaeg:
    “Jeg forudsaetter i nedenstaaende at det samlede selskabsskatteprovenu skal vaere uaendret dvs. 40-50 mia. kr.”

  13. Det overså jeg ikke. For det første vil skatten være betydeligt højere end 2 % hvis du vil opretholde det samme budget, for det andet vil den foreslåede skattereform, som nævnt, have negative konsekvenser for investeringsincitamenterne, hvilket a) vil have uheldige konsekvenser for økonomien, og derfor b) vil kræve yderlige stigninger i skatten, såfremt man ønsker at opretholde provenuet.

  14. Det overså jeg ikke. For det første vil skatten være betydeligt højere end 2 % hvis du vil opretholde det samme budget, for det andet vil den foreslåede skattereform, som nævnt, have negative konsekvenser for investeringsincitamenterne, hvilket a) vil have uheldige konsekvenser for økonomien, og derfor b) vil kræve yderlige stigninger i skatten, såfremt man ønsker at opretholde provenuet.

  15. Det er et holdningsspoergsmàal hvordan et nyt skattesystem skal udformes. Vil vi tilgodese dem der betaler skat eller dem der ikke betaler skat?
    Et skattesystem uden fradrag hvor skatten beregnes som fx. 2 % af omsaetningen vil medfoere:
    1) alle selskaber betaler skat (retfaerdigt, ligesom alle
    betaler husleje, forsikring mv.)
    2) simpelt skattesystem (administrations besparelser hos
    skattemyndigheder, virksomheder og domstole m.fl.)
    3) dynamiske effekter i oekonomien som foelge af simpelt og
    gennemsigtigt skattesystem kan understoette lavere
    selskabsskatteprocent paa sigt (til gavn for alle)
    4) skatteundragelse/snyderi besvaerliggoeres (til gavn for
    de aerlige)
    Et saadan skattesystem vil paa kort sigt vaere til ulempe for nul-skattebetalere og fradragsrytterne. Men er det disse grupper skattesystemet skal tilgodese?
    Skat er en omkostning helt paa ligefod med husleje, forsikring og rejseudgifter mv. som selvfoelgelig skal betales af alle, da der modtages en ydelse i form af infrastruktur, veluddannet arbejdskraft osv. Det er retfaerdigt. Omkostningsfokus og planlaegning samt budgettering er vigtige hjaelpevaerktoejer naar der sker bevaegelser paa omkostningssiden i selskaberne.
    Med hensyn til investeringslysten saa vil selskaerne paa total niveau have samme likviditet til raadighed, da det samlede selskabsskatteprovenu ikke tiltaenkes aendret. Investeringer der ikke er driftsoekonomiske rentable uden statsstoette/skattesubsidier (laes fradrag) boer ikke foretages.
    Om selskabsskatteprocenten skal vaere 1,5, 2,0 eller 2,5 %skal ministerietsfolk regne paa. 2 % vil vaere tilstraekkeligt saafremt den samlede omsaetning i Danmark er 2.000 mia. kr. 2,5 % ved 1.600 mia. kr. osv. (BNP kan ikke anvendes direkte som udtryk for omsaetningen da den undervurderer omsaetningen ved at eliminere for interne handler mv).
    Hvis vi oensker et fremtidssikret og enkelt skattesystem, saa skal ALLE FRADRAG fjernes. Det er her roden til skattespekulation og rescourcespild hos domstole og politi mv. ligger begravet. Det er ioevrigt heller ikke skattesystemets opgave at vaere et statsstoette/subsidie agtigt monstrum for urentable selskaber?

  16. Det er et holdningsspoergsmàal hvordan et nyt skattesystem skal udformes. Vil vi tilgodese dem der betaler skat eller dem der ikke betaler skat?
    Et skattesystem uden fradrag hvor skatten beregnes som fx. 2 % af omsaetningen vil medfoere:
    1) alle selskaber betaler skat (retfaerdigt, ligesom alle
    betaler husleje, forsikring mv.)
    2) simpelt skattesystem (administrations besparelser hos
    skattemyndigheder, virksomheder og domstole m.fl.)
    3) dynamiske effekter i oekonomien som foelge af simpelt og
    gennemsigtigt skattesystem kan understoette lavere
    selskabsskatteprocent paa sigt (til gavn for alle)
    4) skatteundragelse/snyderi besvaerliggoeres (til gavn for
    de aerlige)
    Et saadan skattesystem vil paa kort sigt vaere til ulempe for nul-skattebetalere og fradragsrytterne. Men er det disse grupper skattesystemet skal tilgodese?
    Skat er en omkostning helt paa ligefod med husleje, forsikring og rejseudgifter mv. som selvfoelgelig skal betales af alle, da der modtages en ydelse i form af infrastruktur, veluddannet arbejdskraft osv. Det er retfaerdigt. Omkostningsfokus og planlaegning samt budgettering er vigtige hjaelpevaerktoejer naar der sker bevaegelser paa omkostningssiden i selskaberne.
    Med hensyn til investeringslysten saa vil selskaerne paa total niveau have samme likviditet til raadighed, da det samlede selskabsskatteprovenu ikke tiltaenkes aendret. Investeringer der ikke er driftsoekonomiske rentable uden statsstoette/skattesubsidier (laes fradrag) boer ikke foretages.
    Om selskabsskatteprocenten skal vaere 1,5, 2,0 eller 2,5 %skal ministerietsfolk regne paa. 2 % vil vaere tilstraekkeligt saafremt den samlede omsaetning i Danmark er 2.000 mia. kr. 2,5 % ved 1.600 mia. kr. osv. (BNP kan ikke anvendes direkte som udtryk for omsaetningen da den undervurderer omsaetningen ved at eliminere for interne handler mv).
    Hvis vi oensker et fremtidssikret og enkelt skattesystem, saa skal ALLE FRADRAG fjernes. Det er her roden til skattespekulation og rescourcespild hos domstole og politi mv. ligger begravet. Det er ioevrigt heller ikke skattesystemets opgave at vaere et statsstoette/subsidie agtigt monstrum for urentable selskaber?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.