Som alle ved, er et af de vigtigste konkurrenceparametre pris.
For en udbyder på markedet kan tilbyde sin vare til den billigst mulige pris kræver det at hun er effektiv og skærer sine omkostninger til og konstant holder øje med sine konkurrenters priser. Det kræver at hun hele tiden forhandler med sine leverandører. Det kræver hun er villig til at være omskiftelig – ikke bare som politikere plejer at sige i taler – men at hun i morgen skal være villig til at flytte sin forretning et sted hen der er billigere, eller skifte fra leverandører hun har et godt samarbejde med.
Pris er et hårdt parameter at konkurrere på. Hvis man snyder og ikke betaler sine leverandører, eller ikke leverer sine varer til sine kunder går der kort tid, inden markedet reagerer på det og nægter at handle med dig.
Men, der findes genveje. Man kan jo altid lade værre med at betale moms – så kan man sælge sine varer billigere end konkurrenterne og momssvindel tager langt tid at opdage og beløbet er så betydeligt at det kan motivere selv middelstærke sjæle.
Jeg vil ikke forsvare momssvindel ved at kalde det for frihedskamp, men jeg kan ikke lade være med at tænke på at det er nogle mærkelige incitamenter staten giver folk, når den kræver hele 25% i afgift af varer solgt til private.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.