Godt det blev et ja!

Erik Kofoed lettes over, at prinsesser nu kan blive regenter lige så nemt som prinser.

Jeg er fuldstændig ligeglad med kongehuset. Eller rettere: Det interesserer mig ikke. Men jeg kan naturligvis godt blive træt af, at høre på den tykke franske vinbondes (der i øvrigt taler dansk som en 5-årig) brokkerier over, at han ”kun” er nr. 3 og ikke nr. 2 i rækkefølgen. Det er bestemt ikke morsomt at høre kronprisen kløjes i ordene, når han bliver interviewet af en journalist fra Billed-Bladet, der er ved at pisse i bukserne over at være så tæt på en kongelig. Jeg kunne sagtens komme med flere aversioner, men det er ikke formålet med denne artikel.

Det var altså ikke derfor, at jeg forleden dag slæbte mig de ca. 150 meter ned ad Hans Egedes Gade for at stemme ”ja” til tronfølgevalget (Det andet var jeg ligeglad med, og der var i øvrigt noget spændende i fjernsynet). Nej, årsagen var den samme, som da jeg jublede over, at Frederik og Mary fik en Christian i stedet for en Margrethe: for at redde grundloven fra at blive mishandlet og voldtaget!

Den danske grundlov er bestemt ikke perfekt. Først og fremmest kunne man stille spørgsmålet, om vi overhovedet skulle have en grundlov og den stat, der følger med? Lysander Spooner har skrevet en glimrende kritik heraf i klassikeren ”No Treason”, som enhver bør læse. Men når vi nu har en grundlov – og ser ud til at skulle have en i mange år fremover – så er der bestemt ting, der med fordel kan ændres: Hvorfor skal staten støtte folkekirken? Bevares, folk må da have de guder, de vil, men da ikke for andres penge. Desuden måtte man for min skyld sagtens skrive kongen/dronningen/prinsgemalen mv. helt ud af grundloven; det er da fjollet stadig at have dem rendende. Værnepligten burde også ryge samme vej.

Ellers er grundloven ganske udmærket. Foruden alt det juridiske tingeltangel med, hvornår folketinget mødes osv., så er der helt klart fokus på negative rettigheder: Den private ejendomsret, ytringsfrihed, boligens ukrænkelighed mv. Kun et enkelt sted står der, at man har ret til offentlig forsørgelse. Problemet er snarere, at den ikke tages seriøst nok. F.eks. er det en skændsel, at et skattetryk på omkring 60 pct. ikke er blevet dømt til at være eksproprierende (det officielle skattetryk i Danmark ligger på omkring 50 pct., men dette tal er temmelig misvisende.) Der er ingen tvivl om, at hver og én fra den Grundlovsgivende Rigsforsamling ville vende sig i deres grave, hvis de kendte niveauet af det nuværende skatterøveri.

Heldigvis er Grundloven besværlig at ændre; muligvis den sværeste i hele verden. Det kræver en vedtagelse af mindst to på hinanden følgende folketing samt en valg, hvor mindst 40 pct. af de stemmeberettigede stemmer ja. Og det er netop pointen. Når der ikke er en lille sød prinsesse til at agere vælgertrækplaster, vil det alt andet lige være noget sværere at få nok til at møde op, endsige at få folk til at stemme ja. Sidste gang i 1953 var det Arveprins Knud og Grev Ingolf, der var skræmmebilledet, og man kan levende forestille sig det hyr, som vil opstå, hvis der engang om nogle år skulle være en prinsesse, der måtte vige pladsen for en mand. Det er faktisk den samme argumentation, som de Radikale og Ekstrabladet kom med. Dem, der så gerne vil ændre i Grundloven, og jeg mener, de har helt ret: Når mange gider gå ned og stemme til noget så tørt som Grundloven, og hvor mange vil i givet fald stemme ja. Sandsynligvis ikke nok til at få ændringen gennemført.

Men man kan kun frygte, hvad grundloven ville komme til at indeholde, hvis det er folk som Niels Helveg Petersen og Svend Auken, der skulle til at lege grundlovsforfattere. Egentlig kræver det ikke den store forestillingsevne. Alt det kræver er en hurtig søgning på Google. Her kan man være så ”heldig” at finde Helveg Petersens forslag til en grundlovsrevision. Det er godt nok fra 2003, men intet tyder på at meningerne har skiftet til det bedre siden da. Nok snarere tværtimod.

I oplægget startes der stille og roligt ud i de første paragraffer med bl.a. tredeling af magten. Bevares, man løber jo heller ikke til tredje base lige med det samme. Herefter nævnes en række negative rettigheder – fint nok – men fra § 16 begynder den kære Niels Helveg at folde sig ud. Jeg nævner i rækkefølge:
– Enhver har medansvar for at beskytte naturen, miljøet og kulturarven.
– Enhver har ret til social tryghed og velfærd
– Enhver har ret til i videst muligt omfang at modtage behandling af sygdom og hjælp til forebyggelse heraf
– Enhver har ret til i videst muligt omfang at modtage undervisning og uddannelse i overensstemmelse med sine evner, behov og ønsker
– Enhver har ret til i videst muligt omfang at opnå adgang til arbejde eller anden næring på vilkår, der betrygger hans eller hendes tilværelse.
Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om sikre og sunde arbejdsforhold samt om hvile, fritid og ferie
– Enhver, der lider af et handicap, har ret til at deltage i alle dele af samfundslivet på lige
fod med andre borgere; handicappede nyder samme rettigheder og den samme retsbeskyttelse som alle andre

Jamen hurra! Alle har ret til alting; betalt med dine penge, din velfærd og din tid. Ligesom alle andre positive rettigheder, er disse ”rettigheder” reelt meningsløse. Hvad vil ”social tryghed og velfærd” egentlig sige? Er det Glistrups havregrødsautomater? Er det et palads på størrelse med dem, Saddam Hussein engang havde? Og er ”social tryghed og velfærd” det samme i 2039, som det er i 2009? Man kan fortsætte denne række spørgsmål ud i det uendelige. Og der findes ikke noget svar.

Men til gengæld giver disse pseudo-rettigheder et carte blanche til socialdemokrater af alle partier til at lave alskens tossede sociale overførsler. Derudover kan det nemt blive umuligt at slippe af med disse rettigheder, hvis vi engang skulle få en borgerlig regering (af andet end navn). Med mindre da man foretager en ændring af Grundloven. Dette skal for alt i verden undgås.

Selvom det givetvis ikke vil ændre noget i det korte løb, så vil jeg alligevel have lov til at glæde mig over en af de små sejre. Have lov til at glæde mig over, at en voldtægt af Grundloven er rykket en smule længere ud i fremtiden.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password