Jeg er fuldstændig ligeglad med kongehuset. Eller rettere: Det interesserer mig ikke. Men jeg kan naturligvis godt blive træt af, at høre på den tykke franske vinbondes (der i øvrigt taler dansk som en 5-årig) brokkerier over, at han ”kun” er nr. 3 og ikke nr. 2 i rækkefølgen. Det er bestemt ikke morsomt at høre kronprisen kløjes i ordene, når han bliver interviewet af en journalist fra Billed-Bladet, der er ved at pisse i bukserne over at være så tæt på en kongelig. Jeg kunne sagtens komme med flere aversioner, men det er ikke formålet med denne artikel.
Det var altså ikke derfor, at jeg forleden dag slæbte mig de ca. 150 meter ned ad Hans Egedes Gade for at stemme ”ja” til tronfølgevalget (Det andet var jeg ligeglad med, og der var i øvrigt noget spændende i fjernsynet). Nej, årsagen var den samme, som da jeg jublede over, at Frederik og Mary fik en Christian i stedet for en Margrethe: for at redde grundloven fra at blive mishandlet og voldtaget!
Den danske grundlov er bestemt ikke perfekt. Først og fremmest kunne man stille spørgsmålet, om vi overhovedet skulle have en grundlov og den stat, der følger med? Lysander Spooner har skrevet en glimrende kritik heraf i klassikeren ”No Treason”, som enhver bør læse. Men når vi nu har en grundlov – og ser ud til at skulle have en i mange år fremover – så er der bestemt ting, der med fordel kan ændres: Hvorfor skal staten støtte folkekirken? Bevares, folk må da have de guder, de vil, men da ikke for andres penge. Desuden måtte man for min skyld sagtens skrive kongen/dronningen/prinsgemalen mv. helt ud af grundloven; det er da fjollet stadig at have dem rendende. Værnepligten burde også ryge samme vej.
Ellers er grundloven ganske udmærket. Foruden alt det juridiske tingeltangel med, hvornår folketinget mødes osv., så er der helt klart fokus på negative rettigheder: Den private ejendomsret, ytringsfrihed, boligens ukrænkelighed mv. Kun et enkelt sted står der, at man har ret til offentlig forsørgelse. Problemet er snarere, at den ikke tages seriøst nok. F.eks. er det en skændsel, at et skattetryk på omkring 60 pct. ikke er blevet dømt til at være eksproprierende (det officielle skattetryk i Danmark ligger på omkring 50 pct., men dette tal er temmelig misvisende.) Der er ingen tvivl om, at hver og én fra den Grundlovsgivende Rigsforsamling ville vende sig i deres grave, hvis de kendte niveauet af det nuværende skatterøveri.
Heldigvis er Grundloven besværlig at ændre; muligvis den sværeste i hele verden. Det kræver en vedtagelse af mindst to på hinanden følgende folketing samt en valg, hvor mindst 40 pct. af de stemmeberettigede stemmer ja. Og det er netop pointen. Når der ikke er en lille sød prinsesse til at agere vælgertrækplaster, vil det alt andet lige være noget sværere at få nok til at møde op, endsige at få folk til at stemme ja. Sidste gang i 1953 var det Arveprins Knud og Grev Ingolf, der var skræmmebilledet, og man kan levende forestille sig det hyr, som vil opstå, hvis der engang om nogle år skulle være en prinsesse, der måtte vige pladsen for en mand. Det er faktisk den samme argumentation, som de Radikale og Ekstrabladet kom med. Dem, der så gerne vil ændre i Grundloven, og jeg mener, de har helt ret: Når mange gider gå ned og stemme til noget så tørt som Grundloven, og hvor mange vil i givet fald stemme ja. Sandsynligvis ikke nok til at få ændringen gennemført.
Men man kan kun frygte, hvad grundloven ville komme til at indeholde, hvis det er folk som Niels Helveg Petersen og Svend Auken, der skulle til at lege grundlovsforfattere. Egentlig kræver det ikke den store forestillingsevne. Alt det kræver er en hurtig søgning på Google. Her kan man være så ”heldig” at finde Helveg Petersens forslag til en grundlovsrevision. Det er godt nok fra 2003, men intet tyder på at meningerne har skiftet til det bedre siden da. Nok snarere tværtimod.
I oplægget startes der stille og roligt ud i de første paragraffer med bl.a. tredeling af magten. Bevares, man løber jo heller ikke til tredje base lige med det samme. Herefter nævnes en række negative rettigheder – fint nok – men fra § 16 begynder den kære Niels Helveg at folde sig ud. Jeg nævner i rækkefølge:
– Enhver har medansvar for at beskytte naturen, miljøet og kulturarven.
– Enhver har ret til social tryghed og velfærd
– Enhver har ret til i videst muligt omfang at modtage behandling af sygdom og hjælp til forebyggelse heraf
– Enhver har ret til i videst muligt omfang at modtage undervisning og uddannelse i overensstemmelse med sine evner, behov og ønsker
– Enhver har ret til i videst muligt omfang at opnå adgang til arbejde eller anden næring på vilkår, der betrygger hans eller hendes tilværelse.
Stk. 2. Ved lov fastsættes bestemmelser om sikre og sunde arbejdsforhold samt om hvile, fritid og ferie
– Enhver, der lider af et handicap, har ret til at deltage i alle dele af samfundslivet på lige
fod med andre borgere; handicappede nyder samme rettigheder og den samme retsbeskyttelse som alle andre
Jamen hurra! Alle har ret til alting; betalt med dine penge, din velfærd og din tid. Ligesom alle andre positive rettigheder, er disse ”rettigheder” reelt meningsløse. Hvad vil ”social tryghed og velfærd” egentlig sige? Er det Glistrups havregrødsautomater? Er det et palads på størrelse med dem, Saddam Hussein engang havde? Og er ”social tryghed og velfærd” det samme i 2039, som det er i 2009? Man kan fortsætte denne række spørgsmål ud i det uendelige. Og der findes ikke noget svar.
Men til gengæld giver disse pseudo-rettigheder et carte blanche til socialdemokrater af alle partier til at lave alskens tossede sociale overførsler. Derudover kan det nemt blive umuligt at slippe af med disse rettigheder, hvis vi engang skulle få en borgerlig regering (af andet end navn). Med mindre da man foretager en ændring af Grundloven. Dette skal for alt i verden undgås.
Selvom det givetvis ikke vil ændre noget i det korte løb, så vil jeg alligevel have lov til at glæde mig over en af de små sejre. Have lov til at glæde mig over, at en voldtægt af Grundloven er rykket en smule længere ud i fremtiden.
Godt det blev et ja!
“Men jeg kan naturligvis godt blive træt af, at høre på den tykke franske vinbondes (der i øvrigt taler dansk som en 5-årig)”
Oj, det var lidt af en indledning. For det første er det vel strengt taget ikke nødvendigt at fornærme Prins Henrik personligt i denne sammenhæng. Jeg kunne i så fald med lige så stor ret gøre nar af, at et universitetsstuderende redaktionsmedlem ikke er i stand til at beherske dansk grammatik og kommateringsregler, men det skal jeg undlade.
Hertil kommer, at Henrik aldeles ikke taler dansk som en fem-årig (tallene fra et til ti bogstaveres normalt, blot til din orientering,) han taler et fortrinligt dansk. Derimod taler han med en stærk fransk accent, og det er noget ganske andet. Har du måske aldrig hørt Anders Fogh udtrykke sig på engelsk? Og synes du, han taler sproget som en fem-årig?
“Men jeg kan naturligvis godt blive træt af, at høre på den tykke franske vinbondes (der i øvrigt taler dansk som en 5-årig)”
Oj, det var lidt af en indledning. For det første er det vel strengt taget ikke nødvendigt at fornærme Prins Henrik personligt i denne sammenhæng. Jeg kunne i så fald med lige så stor ret gøre nar af, at et universitetsstuderende redaktionsmedlem ikke er i stand til at beherske dansk grammatik og kommateringsregler, men det skal jeg undlade.
Hertil kommer, at Henrik aldeles ikke taler dansk som en fem-årig (tallene fra et til ti bogstaveres normalt, blot til din orientering,) han taler et fortrinligt dansk. Derimod taler han med en stærk fransk accent, og det er noget ganske andet. Har du måske aldrig hørt Anders Fogh udtrykke sig på engelsk? Og synes du, han taler sproget som en fem-årig?
Fin artikel. ( Og ikke kun fordi jeg finder skribentens dialekt charmerende. ) Forhåbentligt undgår vi det socialistiske rædselsregime, der skitseres som en fornyelse. Hvad det ikke er. Det er DDR på 1.ste klasse; men hvor kommer pengene fra? Folk afgiver jo ikke deres frihed uden at få noget for det.
En professor i jura udtalte, at vi kan ikke få en bedre grundlov: “Den er kort og uklar.”
Jeg undlod at stemme og er glad for, at jeg ikke gjorde det. En indvandrer spurgte mig om vej til valgstedet. Han havde en SF-pjece i samme hånd som valgkortet. “Hvad med tronfølgerloven? Stemmer du også om den? ” “Ja”, grinte han, “Pia, han siger, at jeg skal stemme ja; så det gør jeg.” “Nå”, svarede jeg, “Når du både stemmer SF og gør som Pia siger, er du da også godt dækket ind.” – “Ja, ja”, nikkede han begestret.
Fin artikel. ( Og ikke kun fordi jeg finder skribentens dialekt charmerende. ) Forhåbentligt undgår vi det socialistiske rædselsregime, der skitseres som en fornyelse. Hvad det ikke er. Det er DDR på 1.ste klasse; men hvor kommer pengene fra? Folk afgiver jo ikke deres frihed uden at få noget for det.
En professor i jura udtalte, at vi kan ikke få en bedre grundlov: “Den er kort og uklar.”
Jeg undlod at stemme og er glad for, at jeg ikke gjorde det. En indvandrer spurgte mig om vej til valgstedet. Han havde en SF-pjece i samme hånd som valgkortet. “Hvad med tronfølgerloven? Stemmer du også om den? ” “Ja”, grinte han, “Pia, han siger, at jeg skal stemme ja; så det gør jeg.” “Nå”, svarede jeg, “Når du både stemmer SF og gør som Pia siger, er du da også godt dækket ind.” – “Ja, ja”, nikkede han begestret.
“tallene fra et til ti bogstaveres normalt, blot til din orientering”
Den regel har jeg aldrig hørt om.
“tallene fra et til ti bogstaveres normalt, blot til din orientering”
Den regel har jeg aldrig hørt om.
@ Skovgaard
Det er heller ikke en regel, blot almindelig praksis. Det var også derfor jeg skrev “normalt,” ikke “skal.”
@ Skovgaard
Det er heller ikke en regel, blot almindelig praksis. Det var også derfor jeg skrev “normalt,” ikke “skal.”
“Kun et enkelt sted står der, at man har ret til offentlig forsørgelse.”
Men der står også:
“dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. ”
Dette skærer ud i pap at positive rettigheder koster. Principielt kan man via disse forpligtigelser fratage individet eller umistelige rettigheder.
Men kun til de som ikke kan forsørge sig og sine!!!
På den baggrund, så er det faktisk ikke så slemt!
“Kun et enkelt sted står der, at man har ret til offentlig forsørgelse.”
Men der står også:
“dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder. ”
Dette skærer ud i pap at positive rettigheder koster. Principielt kan man via disse forpligtigelser fratage individet eller umistelige rettigheder.
Men kun til de som ikke kan forsørge sig og sine!!!
På den baggrund, så er det faktisk ikke så slemt!
ja, så gjorde du jo bare Pia glad, og gav et signal om at vore politikkere kan servere hvad som helst for vælgerne og det bare æder alt. De kan endda misbruge vores skattekrober på propaganda som i Sovjet.
Den danske forfatning er klart den ringeste i Europa, måske bortset fra Belarus, og så England der slet ikke forfatning.
Der findes i praksis INGEN grænser for politikkernes magt over befolkningen og de rettigheder der findes i grundloven overtrædes dagligt, eksempelvis ejendomsrettens ukrænkelighed, brevhemmelighed, bolig mm.
Vi har ikke engamg en forfatningsdomstol, der kan stoppe disse overgreb.
Nej, den danske forfatning er totalt til grin og beskytter med den præcedens der er skabt mere magthaverne mod befolkningen end omvendt.
Næh giv mig en forfatning som den amerikanske, eller den franske, ja hvad som helst vil være bedre, og en grundlovsrevision ville være en gave til liberalister, fordi vi så endelig kunne få en debat om statens grænser, og hvor meget staten må undertvinge individet.
Denne debat får vi aldrig, tværtimod får vi en stadig nedbrydning af de få rettigheder vi burde have ifølge grundloven og en stadig større magt til staten over individet.
Jeg stemte selvfølgelig nej, og ville aldrig drømmr om.
Jeg tror på liberalisen, dem som stemte nej tror jo ikke engang på liberalismen, de har allerede opgivet på forhånd, hvad kan vi bruge den slags folk til???
En bred debat om individ kontra stat, er ikke noget jeg er bange for, tværtimod det er lige netop det jeg ønsker.
Det er en ikke eksisterende debat, alle er statister og kun LA, har stadig lidt kritik af statsmagt.
En grundlovsændring er i forvejen ikke nem at gennemføre og er ikke noget socialisterne alene kan gennemføre, det vil kræve et bredt flertal, hvis socialisterne prøver vil det ikke være nemt, og det vil give os den debat vi har brug for, det vil styrke os.
Men en grundlov som giver flere rettigheder til individet er hvad jeg ønsker, og ja, jeg kan da godt acceptere lidt tidsler, hvis det overordnede resultat er en forbedring af individets stilling i forhold til statsmagten, og man eksempelvis får frihed til at gifte sig med hvem man vil.
I ændringsforslaget, hvis lovtekst var skjult også på valgsteder, stod jo også at folketinget nu skal godkende de kongeliges ægteskab, ikke særligt liberalt, vel?
Men ikke desto mindre kan DFs lorteparagraf heldigvis være lige netop et fejlskridt der gør at vi kan få den ændret, og basis for at få borgerlige rettigheder ind.
ja, så gjorde du jo bare Pia glad, og gav et signal om at vore politikkere kan servere hvad som helst for vælgerne og det bare æder alt. De kan endda misbruge vores skattekrober på propaganda som i Sovjet.
Den danske forfatning er klart den ringeste i Europa, måske bortset fra Belarus, og så England der slet ikke forfatning.
Der findes i praksis INGEN grænser for politikkernes magt over befolkningen og de rettigheder der findes i grundloven overtrædes dagligt, eksempelvis ejendomsrettens ukrænkelighed, brevhemmelighed, bolig mm.
Vi har ikke engamg en forfatningsdomstol, der kan stoppe disse overgreb.
Nej, den danske forfatning er totalt til grin og beskytter med den præcedens der er skabt mere magthaverne mod befolkningen end omvendt.
Næh giv mig en forfatning som den amerikanske, eller den franske, ja hvad som helst vil være bedre, og en grundlovsrevision ville være en gave til liberalister, fordi vi så endelig kunne få en debat om statens grænser, og hvor meget staten må undertvinge individet.
Denne debat får vi aldrig, tværtimod får vi en stadig nedbrydning af de få rettigheder vi burde have ifølge grundloven og en stadig større magt til staten over individet.
Jeg stemte selvfølgelig nej, og ville aldrig drømmr om.
Jeg tror på liberalisen, dem som stemte nej tror jo ikke engang på liberalismen, de har allerede opgivet på forhånd, hvad kan vi bruge den slags folk til???
En bred debat om individ kontra stat, er ikke noget jeg er bange for, tværtimod det er lige netop det jeg ønsker.
Det er en ikke eksisterende debat, alle er statister og kun LA, har stadig lidt kritik af statsmagt.
En grundlovsændring er i forvejen ikke nem at gennemføre og er ikke noget socialisterne alene kan gennemføre, det vil kræve et bredt flertal, hvis socialisterne prøver vil det ikke være nemt, og det vil give os den debat vi har brug for, det vil styrke os.
Men en grundlov som giver flere rettigheder til individet er hvad jeg ønsker, og ja, jeg kan da godt acceptere lidt tidsler, hvis det overordnede resultat er en forbedring af individets stilling i forhold til statsmagten, og man eksempelvis får frihed til at gifte sig med hvem man vil.
I ændringsforslaget, hvis lovtekst var skjult også på valgsteder, stod jo også at folketinget nu skal godkende de kongeliges ægteskab, ikke særligt liberalt, vel?
Men ikke desto mindre kan DFs lorteparagraf heldigvis være lige netop et fejlskridt der gør at vi kan få den ændret, og basis for at få borgerlige rettigheder ind.
God artikel.
God artikel.
Er der nogen som kan nævne blot en rettighed borgerne har i forhold til staten ifølge grundloven, som ikke er blevet overtrådt, omfortolket eller redefineret af både borgerlige og socialdemokratiske regeringer? Og de socialdemokratiske regeringer har ikke været nær så slemme, da de radikale trods alt holdt lidt fast i principperne.
Så hvad er der at være bange for?
Grundlovens fædre roterer allerede i deres grave, hurtigere end propellen på et fly.
10 år til med DF og grundloven og dens fortolkning vil kun udgøre pligter som værnepligten mm.
Engang tolkede man faktisk den private ejendomsret så hellig at indkomstskatten kun kunne være frivillig, i dag stjæler staten med arme og ben.
Er det virkelig det i vil, en langsom død for friheden, liberalismen og idealerne, eller har i mod på at tage den debat om hvor grænserne egentlig går for staten, og hvilke frihedsrettigheder, retssikkerheder mm borgerne bør have overfor den almægtige stat.
Det ville blive en kamp som ville bringe vore ideer frem, så liberalisme bliver til andet og mere end et yderst velbegrundet ønske om lavere skat, det vil give os dagsordenen, jeg er ikke bange, jeg er kun bange for den langsomme død, jeg vil hellere dø kæmpende for hvad jeg tror på end underkuet af staten.
Er der nogen som kan nævne blot en rettighed borgerne har i forhold til staten ifølge grundloven, som ikke er blevet overtrådt, omfortolket eller redefineret af både borgerlige og socialdemokratiske regeringer? Og de socialdemokratiske regeringer har ikke været nær så slemme, da de radikale trods alt holdt lidt fast i principperne.
Så hvad er der at være bange for?
Grundlovens fædre roterer allerede i deres grave, hurtigere end propellen på et fly.
10 år til med DF og grundloven og dens fortolkning vil kun udgøre pligter som værnepligten mm.
Engang tolkede man faktisk den private ejendomsret så hellig at indkomstskatten kun kunne være frivillig, i dag stjæler staten med arme og ben.
Er det virkelig det i vil, en langsom død for friheden, liberalismen og idealerne, eller har i mod på at tage den debat om hvor grænserne egentlig går for staten, og hvilke frihedsrettigheder, retssikkerheder mm borgerne bør have overfor den almægtige stat.
Det ville blive en kamp som ville bringe vore ideer frem, så liberalisme bliver til andet og mere end et yderst velbegrundet ønske om lavere skat, det vil give os dagsordenen, jeg er ikke bange, jeg er kun bange for den langsomme død, jeg vil hellere dø kæmpende for hvad jeg tror på end underkuet af staten.
@Jimmi Kristensen
Jeg er helt enig.
Grundloven indeholder ingen stor beskyttelse idag – men det betyder jo ikke, at grundloven ikke ved politiske reformation ikke kan gå fra at være mere eller mindre betydningsløs til at blive et selvstændigt frihedsundergravende element i samfundet.
Jeg tror det er de færreste herinde som modstandere af en logisk konsistent radikalisering af liberalismen. En sådan proces kan jeg i hvert fald kun bifalde.
Jeg ser dog ovenstående artiklen som et udtryk for, hvordan man helt konkret skal forholde sig til noget på den korte bane.
@Jimmi Kristensen
Jeg er helt enig.
Grundloven indeholder ingen stor beskyttelse idag – men det betyder jo ikke, at grundloven ikke ved politiske reformation ikke kan gå fra at være mere eller mindre betydningsløs til at blive et selvstændigt frihedsundergravende element i samfundet.
Jeg tror det er de færreste herinde som modstandere af en logisk konsistent radikalisering af liberalismen. En sådan proces kan jeg i hvert fald kun bifalde.
Jeg ser dog ovenstående artiklen som et udtryk for, hvordan man helt konkret skal forholde sig til noget på den korte bane.
Erik:
Ideen om ligestillingen i kongehuset er en grundlæggende meningsløs, historieløs og absurd ide.
Ideen om ligestilling føres tilbage til egalitarismen – tanken om at alle mennesker er lige for loven. En anden gren af egalitarismen bebuder, at man ikke bare skal være lige stillet for loven, men også lige stillet hvad angår forbrugsmuligheder på større eller mindre områder. Nogen “liberale” går fx kun ind for lige forbrugsmuligheder på udd.- og sundhedsområdet, mens andre ønsker lige forbrugsmuligheder på alle områder.
Uanset hvilken afgren af egalitarismen, man er tilhænger af, er ideen om et kongehus grundlæggende modstridig. Kongehuset bygger på et autokratisk, elitært princip om at nogen specielle mennesker er født til en særlig position i samfundet, født med udvidede rettigheder og pligter.
At tale om ligestilling inden for kongehuset giver absolut ingen mening. Hvorfor ikke ligestilling mellem den førstefødte og de andre søskende? Mellem den førstefødte og fætre/kusiner? Mellem kongehuset og resten af befolkningen?
At stemme om tronfølgeloven og dermed acceptere denne fuldstændigt meningsløse ikke-debat er i sidste ende mere skadeligt for vores civilisation end en grundlovsdebat.
Henrik Gade har en pointe i dagens JP-kronik:
http://jp.dk/opinion/kronik/article1723618.ece
Hvis ikke grundloven vedligeholdes ved at læses, forstås og respekteres, kan vi jo alligevel bare tørre røv i den. Du skriver selv, Erik, at grundloven allerede er undermineret. Ja, og hvorfor skal vi så stå på tæerne af hinanden for at holde den hengemt i glemslens mørke?
Mvh. Helene
Erik:
Ideen om ligestillingen i kongehuset er en grundlæggende meningsløs, historieløs og absurd ide.
Ideen om ligestilling føres tilbage til egalitarismen – tanken om at alle mennesker er lige for loven. En anden gren af egalitarismen bebuder, at man ikke bare skal være lige stillet for loven, men også lige stillet hvad angår forbrugsmuligheder på større eller mindre områder. Nogen “liberale” går fx kun ind for lige forbrugsmuligheder på udd.- og sundhedsområdet, mens andre ønsker lige forbrugsmuligheder på alle områder.
Uanset hvilken afgren af egalitarismen, man er tilhænger af, er ideen om et kongehus grundlæggende modstridig. Kongehuset bygger på et autokratisk, elitært princip om at nogen specielle mennesker er født til en særlig position i samfundet, født med udvidede rettigheder og pligter.
At tale om ligestilling inden for kongehuset giver absolut ingen mening. Hvorfor ikke ligestilling mellem den førstefødte og de andre søskende? Mellem den førstefødte og fætre/kusiner? Mellem kongehuset og resten af befolkningen?
At stemme om tronfølgeloven og dermed acceptere denne fuldstændigt meningsløse ikke-debat er i sidste ende mere skadeligt for vores civilisation end en grundlovsdebat.
Henrik Gade har en pointe i dagens JP-kronik:
http://jp.dk/opinion/kronik/article1723618.ece
Hvis ikke grundloven vedligeholdes ved at læses, forstås og respekteres, kan vi jo alligevel bare tørre røv i den. Du skriver selv, Erik, at grundloven allerede er undermineret. Ja, og hvorfor skal vi så stå på tæerne af hinanden for at holde den hengemt i glemslens mørke?
Mvh. Helene
Man kan betragte det som en fordel, at der ikke står for meget i en forfatning.
En forfatning er først og fremmest et politisk styringsredskab, der skal sikre, at de politiske modsætninger, der findes i ethvert dynamisk samfund, udspilles og formidles på en nogenlunde civiliseret måde.
Så grundloven skulle snarere forkortes. Man kunne f.eks. fjerne henvisninger til kongehus og kirke. ( Man behøver heller ikke en præsident. Monarkens eneste reelle opgave er at udpege en statsminister. Med parlamentarismen giver det sig selv, og opgaven kunne løses af Folketingets formand eller Snapstingets bestyrer.)
Men det vil være katastrofalt, hvis man indskriver de rettigheder, der nævnes i artiklen. Så ville man bilde folk ind, at der findes en konsensus eller et forpligtende fællesskab ( udover det der er givet med gensidig respekt mellem modstandere ). En stats kvalitet kan måles på dens evne til at rumme modsætninger mellem borgerne ( til forskel fra at undertrykke eller benægte dem.)
Man kan betragte det som en fordel, at der ikke står for meget i en forfatning.
En forfatning er først og fremmest et politisk styringsredskab, der skal sikre, at de politiske modsætninger, der findes i ethvert dynamisk samfund, udspilles og formidles på en nogenlunde civiliseret måde.
Så grundloven skulle snarere forkortes. Man kunne f.eks. fjerne henvisninger til kongehus og kirke. ( Man behøver heller ikke en præsident. Monarkens eneste reelle opgave er at udpege en statsminister. Med parlamentarismen giver det sig selv, og opgaven kunne løses af Folketingets formand eller Snapstingets bestyrer.)
Men det vil være katastrofalt, hvis man indskriver de rettigheder, der nævnes i artiklen. Så ville man bilde folk ind, at der findes en konsensus eller et forpligtende fællesskab ( udover det der er givet med gensidig respekt mellem modstandere ). En stats kvalitet kan måles på dens evne til at rumme modsætninger mellem borgerne ( til forskel fra at undertrykke eller benægte dem.)
Hej alle,
Jeg er netop vendt hjem fra fastlandet (uden internetforbindelse) og er mildest talt en smule træt, så jeg vil nøjes med at sige tak for kommentarerne. Svarene kommer i morgen.
/Erik
Hej alle,
Jeg er netop vendt hjem fra fastlandet (uden internetforbindelse) og er mildest talt en smule træt, så jeg vil nøjes med at sige tak for kommentarerne. Svarene kommer i morgen.
/Erik
Mikael,
Jeg vil gerne beklage, hvis jeg satte et komma for meget. Måske skulle Prinsgemalen stå for kommateringen i fremtiden – han taler jo åbenbart et “fortrinligt” fransk. Man skal godt nok anstrenge sig for at forstå, hvad manden prøver at sige, men hvis du siger noget andet, må det vel være rigtigt… Jeg vil ikke bedømme om “Henri” taler bedre dansk, end Fogh taler engelsk. Jeg tror dog, jeg har nemmere ved at forstå Fogh. Det er i øvrigt også ligemeget. Anders Fogh har ikke boet i England siden 60’erne (ups) og modtaget 1.000.000’er (ups igen) af kroner i løn hvert år.
Jimmi,
Tror du selv det er sådan, det kommet til at foregå. At Svend Auken og Niels Helveg vil sætte sig med et glas økologisk “fair trade” vin og en talerken gulerodskage og seriøst diskutere, hvilke rettigheder individdet skal have ift. staten? Plejer det at interesse dem? Nej vel; hvorfor skulle det så gøre det, når det handler om Grundloven.
Jeg vil vædde en stor is i Nyhavn på, at en grundlovsrevision ikke vil føre til det bedre, men til det værre. Grundloven vil blive spækket med “ligestilling”, “miljø”, arbejdstagerrettigheder” og alt muligt i den dur.
Det er – alt andet lige – bedre at have en nogenlunde Grundlov, end at have en dårlig Grundlov. Det er i øvrigt ikke kun undertegnede og Pia, der er kommet til den konklusion. Det er der også andre, som er; Kurrild-Klitgaard blandt andre.
Helene,
Jeg er helt enig i det, du skriver om ligestilling. Derfor interesser det mig heller ikke, om regenten hedder Margrethe eller Christian – det står forhåbentligt klart i artiklen. Jeg mener dog ikke, at ligestillingsdebatten om kongehuset har rykket noget ved ligestillingsdebatten generelt. Er feministerne da blevet mere rabiate siden d. 7/6? Jeg synes det ikke.
Og ja, Grundloven får ikke den respekt, den fortjener. Men igen, hvad er bedst. Den nuværende Grundlov eller Niels Helveg Petersens udgave?
/Erik
Mikael,
Jeg vil gerne beklage, hvis jeg satte et komma for meget. Måske skulle Prinsgemalen stå for kommateringen i fremtiden – han taler jo åbenbart et “fortrinligt” fransk. Man skal godt nok anstrenge sig for at forstå, hvad manden prøver at sige, men hvis du siger noget andet, må det vel være rigtigt… Jeg vil ikke bedømme om “Henri” taler bedre dansk, end Fogh taler engelsk. Jeg tror dog, jeg har nemmere ved at forstå Fogh. Det er i øvrigt også ligemeget. Anders Fogh har ikke boet i England siden 60’erne (ups) og modtaget 1.000.000’er (ups igen) af kroner i løn hvert år.
Jimmi,
Tror du selv det er sådan, det kommet til at foregå. At Svend Auken og Niels Helveg vil sætte sig med et glas økologisk “fair trade” vin og en talerken gulerodskage og seriøst diskutere, hvilke rettigheder individdet skal have ift. staten? Plejer det at interesse dem? Nej vel; hvorfor skulle det så gøre det, når det handler om Grundloven.
Jeg vil vædde en stor is i Nyhavn på, at en grundlovsrevision ikke vil føre til det bedre, men til det værre. Grundloven vil blive spækket med “ligestilling”, “miljø”, arbejdstagerrettigheder” og alt muligt i den dur.
Det er – alt andet lige – bedre at have en nogenlunde Grundlov, end at have en dårlig Grundlov. Det er i øvrigt ikke kun undertegnede og Pia, der er kommet til den konklusion. Det er der også andre, som er; Kurrild-Klitgaard blandt andre.
Helene,
Jeg er helt enig i det, du skriver om ligestilling. Derfor interesser det mig heller ikke, om regenten hedder Margrethe eller Christian – det står forhåbentligt klart i artiklen. Jeg mener dog ikke, at ligestillingsdebatten om kongehuset har rykket noget ved ligestillingsdebatten generelt. Er feministerne da blevet mere rabiate siden d. 7/6? Jeg synes det ikke.
Og ja, Grundloven får ikke den respekt, den fortjener. Men igen, hvad er bedst. Den nuværende Grundlov eller Niels Helveg Petersens udgave?
/Erik