V: »Sofavælgerne vil ærgre sig i morgen« – Politiken.dk

V: »Sofavælgerne vil ærgre sig i morgen« – Politiken.dk   Kære Kristian Jensen – jeg blev hjemme (faktisk tog jeg på arbejde), og jeg ærgrer mig ikke. Så længe man ikke kan stemme liberalt, så længe bliver jeg hjemme.  Og ja, LAere, I havde kandidater, jeg gerne ville være bekendt at sende til EU, men […]

V: »Sofavælgerne vil ærgre sig i morgen« – Politiken.dk

 

Kære Kristian Jensen – jeg blev hjemme (faktisk tog jeg på arbejde), og jeg ærgrer mig ikke. Så længe man ikke kan stemme liberalt, så længe bliver jeg hjemme. 

Og ja, LAere, I havde kandidater, jeg gerne ville være bekendt at sende til EU, men jeg ærgrer mig heller ikke over, ikke at have stemt på jer. For at skære det u di pap, så lad os gennemgå, hvad mine reelle valgmuligheder var igår.

1. Min foretrukne kandidat ville nok have været Filip Berghammar. Ham ville jeg ikke have haft problemer med at sende derned. LAs spidskandidat Benjamin Dickov var jeg nok en tand mindre enig med, men det ville heller ikke have gjort mig noget at sende ham afsted. Men realiteten var, at I ikke havde en kinamands chance for at komme ind, og med jeres valgforbund med VK – som guderne skal vide, jeg til dagligt ikke vil støtte og specielt ikke med Rohde og Bendtsen i spidsen da – forhindrede i mig i at markere min symbolske opbakning til jer. Den største sandsynlighed for, at min stemme havde gjort en forskel, ville være hvis den havde været med til at bringe Tove Videbæk i EP. Som valget rent faktisk blev, havde min stemme været brugt på et tredje mandat til V. Ikke acceptabelt.

2. Jeg kunne markere min modstand mod unionen ved at stemme på Folkebevægelsen. Det siges, at der findes borgerlige kandidater på listen, jeg kunne have sat kryds ved – men det var i realiteten ligegyldigt. Der var kun et muligt udfald af min stemme – havde det sikret Søren Søndergaard sin plads eller ej (var skredet sket, kunne den muligvis have sikret Hanne Dahl fra Junibevægelsen ind – ikke godt). Jeg har både sympati og respekt for Søndergaard, jeg mener, at han er en af de få hæderlige ledende socialister her til lands, men han er stadig socialist, og han ville ikke repræsentere mine holdninger i det praktiske arbejde (ha – praktisk arbejde!) de udfører i EP.

3. Jeg overvejede Messerschmidt. For talte at han er vidende og skeptisk. Hans nationalkonservative tilgang med liberalt tilsnit ville sandsynligvis gøre, at han i nogle af de centrale punkter ville afgive en stemme, som jeg ville have det. Desværre står han også for nogle af de totalt wackede DF-idiosynkrasier, som fx et overstatsligt, fælleseuropæisk dyrevelfærdspoliti!?! Samtidig lå han i den grad (fortjent) til et godt valg. En stemme på ham ville blot være med til at øge sandsynligheden for DF-mandat nummer to, hvor der lige nu trækkes lod i lykkeposen af knap så tiltalende DF-kandidater. Så Messerschmidt var i virkeligheden ikke noget valg.

Så nej, kære Kristian Jensen. Jeg kan som sofavælger kun konstatere, at jeg traf det rette valg – igen.

0 comments

Sign In

Reset Your Password