Cand.polit Lars Erik Skovgaard skriver om en ny undersøgelse fra World Competitiveness Center i Schweiz, der viser, at Danmark er bedst rustet til at komme styrket ud af den aktuelle krise, og som en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier: “Denne udenlandske hæder står i skarp kontrast til den klagesang over, hvor dårligt det går, som ofte høres herhjemme. Den kommer især fra interesseorganisationer, politikere og erhvervsledere. De siger løbende, at vores skatter er for høje, at vi arbejder alt for lidt, at vi taber markedsandele, at vores lønniveau er for højt, at erhvervslivet pålægges for mange byrder, at vores produktivitet er for lav, at vores design er forældet; ligesom vi ikke bruger nok penge på forskning og udvikling – for blot at nævne noget.”
Vores skatter er høje, siger Lars Erik Skovgaard, men det gør ikke noget – vi får jo noget for dem: “Det er også sådan, at man får noget for skatten i Danmark. Det glemmes ofte. Gratis er hospitaler, skoler, universiteter og folkepensioner; ligesom der gives store tilskud gives til børnepasning, hjemmehjælp, offentlig transport, medicin og boliger.”
Jep, uhumske hospitaler; folkeskoler hvor en stor del går ud som funktionelle analfabeter; universiteter domineret af venstreorienterede; og hvad hjælper en folkepension, når den alligevel bliver udhulet af pengepolitk? Ja, Lars Erik Skovgaard, der er virkelig meget at være taknemmelig for. Og hvordan kan disse være gratis, når vi betaler verdens højeste skat for dem?
Nu er Lars Erik Skovgaard jo også manden, der forslog en særskat på singler eller andre, der får få børn, så overraskende er hans nonsens ikke.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.