Nej, det skal helst være så svært som muligt at tage en komfortabel taxi, hvis det står til lovgiverne:
“Det er slut med firehjulstrækkere og store sekscylindrede Mercedes-taxier. To nye lovforslag vil fuldstændig ændre den danske taxivognpark, så bilerne bliver mindre og mere miljøvenlige.
– I mange år har Danmark været kendt for meget store og dyre taxier – også meget større end i for eksempel Tyskland og Sverige. Det vil ændre sig nu i en mere grøn retning, siger Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM’s blad Motor til DR Nyheder.”
Ifølge DR vil flere taxivognmænd, i tilfælde af, at forslagene bliver vedtaget, købe mindre biler, som fx Hyundai. Dvs., at vi kan se frem til at skulle køre rundt i små biler, der ikke kommer i nærheden af en Mercedes’ komfort; det er i sig selv ikke et problem (ud over, at det er lovgiverne, og ikke vognmændene, der står for forandringen), men, men, men:
“Men selvom taxierne bliver billigere i indkøb og mere brændstofsbesparende i det daglige, så kommer der ikke lavere priser, siger Trine Wollenberg, der er direktør i Dansk Taxinævn.”
Altså får vi sådan set en ringere service til den samme pris. Næ, lad os sætte konkurrencen fri, og ophæve alle de falske bånd på den branche; så vil der både komme små, billige taxier, til dem, der bare skal fra A til B – og der vil være plads til de store, behagelige Mercedeser, når man vil transporteres med stil.
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/05/12/150331.htm
Der er tilsyneladende tale om to separate lovforslag: 1) Nye miljøkrav til taxaer og 2) Et ændret afgiftssystem.
1) Miljøkravet er forfærdeligt. At lægge afgifter på forbrug er een ting. Man kan mene, at miljø- og klimafokuseringen efterhånden har nået hysteriske højder, men principielt er det jo i overensstemmelse med liberale principper at blive pålagt at betale for de gener, man påfører sine omgivelser.
Men den detailregulering, der lægges op til her, er meget ubehagelig. Når staten forbyder private erhvervsdrivende at købe bestemte biltyper, er vi kommet endnu et skridt nærmere den totalitære stat, som træffer alle beslutninger for os.
Og det virkelig uhyggelige er, at når man først er sluppet af sted med at stille disse krav til private taxavognmænd, så er der ikke lang vej til at indføre lignende krav til privatbiler. Galningene på Christiansborg stopper ikke, før vi allesammen er ens og kører i ens biler (efter Østtysk forbillede). Men den dag staten forbyder mig at køre i en 6-cylindret bil, er jeg klar til væbnet revolution!
2) Afgiftsomlægningen bliver ikke beskrevet nærmere, men den behøver ikke at være så forfærdelig, som den umiddelbart lyder. Taxavognmænd køber deres biler til meget lav eller ingen afgift, og kan efter 3 år og X km taxakørsel sælge dem som såkaldt “frikørte”. Det betyder, at en taxavognmand ofte kan sælge sin brugte Mercedes til en højere pris, end han gav 3 år tidligere, da der er stor efterspørgsel efter brugte luksusbiler. Det ville ikke kunne lade sig gøre med en eller anden skod-Nissan. Jeg vil mene, at de mange Mercedeser i den danske taxaflåde i højere grad skyldes et skørt afgiftssystem, end et ønske om at tilbyde kunderne komfortabel transport.

Jeg kender ikke nærmere til taxiafgiftssystemet, men som jeg læste artiklen, fik jeg i hvert fald det indtryk, at afgifterne vil lægge op til, at jo mindre og mere miljøvenlig en bil man køber, jo billigere slipper man. Dermed forstærker man jo lovforslag nummer et, og kører videre på privatbilismens afgiftssystem – hvis man vil have en stor, ond bil, der ødelægger miljøet og dræber små dyreunger for sjov, så skal man straffes på tegnebogen. Straffes hårdt.

Det fremgår ikke af artiklen, hvad det nye afgiftssystem går ud på. Men det skulle da ikke overraske mig, hvis du får ret i, at ikke-brændstoføkonomiske taxaer vil blive beskattet ekstra hårdt.
Man skulle mene, at det var unødvendigt, da man jo betaler afgift af det brændstof, man bruger, og således i forvejen bliver straffet for at køre i en ikke-brændstoføkonomisk bil. Men sådan er logikken ikke blandt vores herskere. Man skal straffes dobbelt. Hvis man da overhovedet får lov til at køre i den bil, man gerne vil have.