Rytmisk tænketank: Staten skal investere i rock

Mogens Jensen, den fremmeste bannerfører i socialdemokratiets kulturrevolution, har fået nedsat tænketanken som fremgår af titlen og en artikel Politiken. Tænketanken har lavet en rapport med 5 hovedpunkter: Den digitale musikrevolution har kastet musikken ud i en ny æra. Der skal tænkes nyt i samspillet mellem musik, spilkultur, design og sport Dansk musik skal eksporteres, […]

Mogens Jensen, den fremmeste bannerfører i socialdemokratiets kulturrevolution, har fået nedsat tænketanken som fremgår af titlen og en artikel Politiken.

Tænketanken har lavet en rapport med 5 hovedpunkter:

  1. Den digitale musikrevolution har kastet musikken ud i en ny æra. Der skal tænkes nyt i samspillet mellem musik, spilkultur, design og sport
  2. Dansk musik skal eksporteres, og det kan staten og erhvervslivet via investeringer hjælpe med
  3. Støtte til den rytmiske musik skal nytænkes, og kan sagtens involvere, at Vækstfonden og Kulturministeriet arbejder sammen
  4. Live-scenen skal styrkes gennem flere penge til spillestedsloven samt oprettelsen af en rytmisk nationalscene
  5. Vækstlaget skal styrkes gennem eksempelvis mentorordninger med bands, der allerede har haft et kommercielt gennembrud.

Det meste af det er jo bare noget ”bla bla”. Det er ideer uden nogen politisk konsekvens og i hvert fald ikke noget en ambitiøs kulturordfører kan bruge til noget – med undtagelse af punkt 2: Staten skal hjælpe med eksport af Dansk musik.

That’s some crazy shit, tænker du forhåbentligt.
Enhver idiot kan jo tænke sig til, at musik med så ringe kommercielt gennemslag at ikke tilstrækkeligt vil købe det her i landet, vil ingen satse penge på vil få et internationalt gennembrud. At give det statsstøtte ændrer jo ikke på det faktum. Reelt svarer det til at putte en ordentlig røvfuld gær i gyllevognen og købe en større møgspreder.

Men, jeg synes der er en vigtigere pointe, end det vanvittige i at smide penge lige ned i lokummet. Nemlig: Hver eneste skattekrone der bliver hevet hjem, går jo fra nogle andre mennesker.

Hvis du, kære læser, betalte mindre i skat og dermed havde flere penge mellem hænderne ville du måske købe en fadøl mere næste gang du er i byen eller købe en ekstra pizza. Og så synes det måske ikke at være så stort et spild af penge.

Men, Novo Nordisk betaler også skat. Tænk hvis udviklingsafdelingen bare var skatten de betalte, og som blev omfordelt til musikeksport, fra at finde en kur mod kræft eller aids? Eller tænkt hvis en papkassefabrik i Danmark bare var nogle få investeringskroner fra at have råd til at åbne en ny fabrik? Eller de bare var det sidste de betalte i Skat fra ikke at flytte produktionen til et andet land?

Pointen er, at vi altid bruger vores penge mest effektivt når det er vores egne penge. Onkel Friedman sagde gerne at der er fire måder at bruge penge på. Vores egne penge vi bruger på os selv bruger vi mest effektivt, og staten der bruger andres penge på andre, bruger dem mindst effektivt. Derfor går der altid værdifuld produktion tabt, når staten omfordeler samfundets goder.

Sådan et indlæg som nærværende ville lægge op til at man slutter af med, hvad Mogens Jensen kunne lære af folk som Milton Friedman. Virkeligheden er, at kaste Friedmancitater til Mogens Jensen er som at kaste perler for svin.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password