Er Bhutanesere lykkelige?

Jeg interesserer mig meget for udvikling. Hvor har vi været og hvor skal vi hen. Derfor følger jeg bl.a. journalisk Michael Rastrups TV -2 blog om gadgets der tager sit udgangspunkt i fjernøsten – stedet hvor udviklingen indenfor IT sker. Det meste af tiden er bloggen fornuftig nok, mens man andre gange ret tydeligt kan […]

Jeg interesserer mig meget for udvikling. Hvor har vi været og hvor skal vi hen. Derfor følger jeg bl.a. journalisk Michael Rastrups TV -2 blog om gadgets der tager sit udgangspunkt i fjernøsten – stedet hvor udviklingen indenfor IT sker.

Det meste af tiden er bloggen fornuftig nok, mens man andre gange ret tydeligt kan se de fodformede holdninger komme frem.

Findes der et gadget-løst land? Ja næsten, og jeg har lige rejst to uger i dette fantastiske land.

Landet hedder Bhutan og ligger i Himalaya bjergene […]

Alle i Bhutan er dybt religiøse og beder ofte, for at forbedre deres skæbne (Karma). Jo flere bønner jo bedre bliver det næste liv, for buddhisterne tror på liv efter liv.

Og allerede fra gammel tid har man sat det med ”bønneriet” i system med flere nyttige traditionelle gadgets.

Herefter kommer der en række eksempler på vindmøller mv. der roterer og gør sig ud for at være bønner.

Det her er simple gadgets fra Middelalderen i et land – Bhutan – der på trods af mangel på moderne gadgets stadigt hviler meget i sig selv.

Et land hvor banken klarer transaktionerne uden computere.

Og et land som ikke opgør sit brutto national produkt i kroner og ører, men i brutto national lykke.

En af sidens læsere brokker sig i kommentarfeltet over at Bhutan rent faktisk har gadgets i form af mobiltelefoner mv.

Til det svarer bloggeren:

Men Bhutan er i forhold til andre lande et lav gadget land.

Senest vil man ikke tillade den nye indiske minibil Tata Nano i Bhutan, fordi den er så billig, at vejene vil blive fyldt op hvis folk får lov til at købe den.

Og da Thimphu for nogle år siden fik sit første trafiklys, så klagede folk til kongen over, at trafiklys er upersonlige, hvorefter det skyndsomst blev taget ned. Og den politibetjent, der stod i krydset og dirigerede trafikken, fik sit job tilbage.

Og Bhutan er den dag i dag stadigt uden en eneste lyskurve.

Du kender selv fra Thailand de kæmpe computer haller, hvor hundreder af unge sidder og spiller computerspil.
I Bhutan spiller de stadigt Carrom eller finger billard på gaden.

Hvis nogen skulle være i tvivl: Nej, det er ikke godt at bo i et dybt religiøst samfund uden udvikling. Et samfund hvor folk narrer sig selv og hinanden med overtro og anti-udvikling er den menneskelige undergang, og hvorfor nogen kan finde på at romantisere sådan nogle samfund overgår i sandhed min forstand.

Menneskeheden dør ud senest når solen brænder ud (om nogle milliarder år, men alligevel), og hvis ikke mennesket tager skæbnen i sin egen hånd og har en meget ambitiøs teknologisk udvikling der muliggør kolonisering af andre planeter, vil menneskeheden uddø. Det er det store billede.

Men også for den enkelte menneske er materiel rigdom langt vigtigere end “spirituel” føde.

I Maslows behovspyramide lægger de fysiske behov i bunden som de basale og vigtige mens selvrealisering – som vel må gøre sig ud for at være det spirituelle – lægger i toppen. Eller sagt på en anden måde: Vi går på Mc Donalds for at få en Big Mac længe før vi går i templet for at bed

Alene den pointe med at man har forbudt den Indiske bil (jeg har ikke efterprøvet bloggerens oplysninger) og det skulle være så fint for de søde små veje, er et produkt af vestlig arrogance – en hippieforestilling om at oprindelige stammer med deres religion og kultur har noget at lære vesten om simple gode værdier i pagt med naturen. Det er bullshit for ingen af de hipper vil jo selv bo nogen af de steder de hylder så meget, og de folk der bor der vil hellere have del i den vestlige levevis, end de vil leve fattigt og kummerligt som jo er det uromantiserede alternativ.

Biler som netop den Indiske Tato Nano skaber social mobilitet. Det betyder at folk kan bo billigt og samtidig køre til arbejde steder hvor der er mangel på arbjedskraft og de dermed kan få den højest mulige løn.

Jeg kunne slutte mit blogindlæg af med at omskrive Rastrups afslutning på hans indlæg ovenfor om at Bhutan “ikke opgør sit bruttonationalprodukt i kr. og ører, men i lykke” med et eller andet lige så kækt og smart. Men, jeg nøjes blot med at rette en fejl: Nemlig at i Bhuan opgør man ikke sit bruttonationalprodukt i kr. og ører – man opgør det i Bhutanske Ngultrum.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password