En veluddannet kvinde fra Iran sagde nej til hendes bejler, hvortil bejleren kastede svovlsyre i ansigtet på kvinden, så hun nu er blind på begge øjne. Hun har nu fået rettens ord på, at hun d. 15/4 må hælde svovlsyre i mandens ansigt og blinde ham, hvor der vil være en læge tilstede, der vil sørge for, at mandens øjne forbliver åbne imens hun hælder syren i dem.
Hvad er folks mening her – Er dette en retfærdig dom, og kunne domme som disse også finde sted i et AnCap samfund? http://www.bt.dk/article/20090329/nyheder/90329033/

Join the Conversation

17 Comments

  1. Ja, det er en retfærdig dom. Det du gør imod andre skal du selv lide. Men i et AnCap samfund, ville der naturligvis være en ret til at sælge retten til at straffe til andre. Normalt ville offeret tilbyde overfaldsmanden og købe sig fri. Kvinden og manden skulle så finde en pris, der gjorde begge tilfredse.
    Alternativt (og temmeligt langt ude) ville kvinden vel (jeg er faktisk ikke helt sikker her) kunne sælge retten til at straffe til andre. Altså kunne en eller anden pervers gut købe rettigheden til at vandsire den dømte (men ikke gøre mere en den af retten fastlagte straf). Det her lyder meget bizart, og jeg finder ikke en sådan praktik tiltalende, men egentlig er der vel ikke noget der taler imod.
    Endelig er der den altid gyldige ret fra kvindens side til at tilgive helt eller delvist. Det er absolut rimeligt at det er kvindens moral der skal vurdere omfanget af straffen, dog med det maksimale der ligger i proportionalitetsprincippet.
    Så ja, det er retfærdigt og ja, det ville også kunne finde sted i et AnCap samfund. Ihvertfald som jeg opfatter Rothbards definition af det.

  2. Ja, det er en retfærdig dom. Det du gør imod andre skal du selv lide. Men i et AnCap samfund, ville der naturligvis være en ret til at sælge retten til at straffe til andre. Normalt ville offeret tilbyde overfaldsmanden og købe sig fri. Kvinden og manden skulle så finde en pris, der gjorde begge tilfredse.
    Alternativt (og temmeligt langt ude) ville kvinden vel (jeg er faktisk ikke helt sikker her) kunne sælge retten til at straffe til andre. Altså kunne en eller anden pervers gut købe rettigheden til at vandsire den dømte (men ikke gøre mere en den af retten fastlagte straf). Det her lyder meget bizart, og jeg finder ikke en sådan praktik tiltalende, men egentlig er der vel ikke noget der taler imod.
    Endelig er der den altid gyldige ret fra kvindens side til at tilgive helt eller delvist. Det er absolut rimeligt at det er kvindens moral der skal vurdere omfanget af straffen, dog med det maksimale der ligger i proportionalitetsprincippet.
    Så ja, det er retfærdigt og ja, det ville også kunne finde sted i et AnCap samfund. Ihvertfald som jeg opfatter Rothbards definition af det.

  3. Der hvor kæden hopper af for mig, er ved at jeg har læst andre AnCap tilhængere fremlægge holdningen, at man ikke er tvunget til følge den private domstol.
    Og hvem ville frivilligt lade sig få hældt syre i ansigtet?
    Ang. artiklen så finder jeg også straffen helt passende.

  4. Der hvor kæden hopper af for mig, er ved at jeg har læst andre AnCap tilhængere fremlægge holdningen, at man ikke er tvunget til følge den private domstol.
    Og hvem ville frivilligt lade sig få hældt syre i ansigtet?
    Ang. artiklen så finder jeg også straffen helt passende.

  5. @Jesper
    Er du sikker på, at de ikke har hentydet til kontraktbrud (à la Seasteading-artiklen), snarere end deciderede forbrydelser? Når man hælder syre i ansigtet på en anden, kan man jo blive tvunget til at gå på kompromis med sin ret til selvbestemmelse (inden for rimelighedens grænser) – man må bare lade være med at forbryde sig mod andre, så slipper man også for straffen.
    Men ellers, alternativt, hvis man nu forestiller sig, at man havde sit eget lille samfund, som personen selv havde valgt at deltage i, så må han jo også have skrevet under på en kontrakt, hvor i der står, at han vil overholde samfundets regler og følge domstolenes kendelser – og hvis han ikke vil det, så er det på porten.
    Det opfylder måske ikke helt retfærdighedssans (eller hævnlyst), men det er i det mindste en praktisk måde at komme af med sådan noget afskum. Så må han jo se, om han kan finde et andet fællesskab, der gider at tage imod en forbryder.

  6. @Jesper
    Er du sikker på, at de ikke har hentydet til kontraktbrud (à la Seasteading-artiklen), snarere end deciderede forbrydelser? Når man hælder syre i ansigtet på en anden, kan man jo blive tvunget til at gå på kompromis med sin ret til selvbestemmelse (inden for rimelighedens grænser) – man må bare lade være med at forbryde sig mod andre, så slipper man også for straffen.
    Men ellers, alternativt, hvis man nu forestiller sig, at man havde sit eget lille samfund, som personen selv havde valgt at deltage i, så må han jo også have skrevet under på en kontrakt, hvor i der står, at han vil overholde samfundets regler og følge domstolenes kendelser – og hvis han ikke vil det, så er det på porten.
    Det opfylder måske ikke helt retfærdighedssans (eller hævnlyst), men det er i det mindste en praktisk måde at komme af med sådan noget afskum. Så må han jo se, om han kan finde et andet fællesskab, der gider at tage imod en forbryder.

  7. Hvis der ikke er noget voldsmonopol bliver det bare alles krig mod alle; forsåvidt at nogle har incitament til at bryde kontrakten.

  8. Hvis der ikke er noget voldsmonopol bliver det bare alles krig mod alle; forsåvidt at nogle har incitament til at bryde kontrakten.

  9. @Jesper R.
    Jeg snakkede noget om at man ikke nødvendigvis skulle følge rettens afgørrelser, ifm. brug af boykot, som en måde at holde folk indenfor rammerne (købmands tribunaler).
    @Carsten Brent.
    Mener du statsligt voldsmonopol? På et frit marked, hvor loven håndhæves af private aktører har du jo også en ækvivalent til voldsmonopolet, men helt uden tvang. I et system som Danmark er det jo alles tvang af alle, hvilket i min optik, let kan oversættes til alles krig mod alle.

  10. @Jesper R.
    Jeg snakkede noget om at man ikke nødvendigvis skulle følge rettens afgørrelser, ifm. brug af boykot, som en måde at holde folk indenfor rammerne (købmands tribunaler).
    @Carsten Brent.
    Mener du statsligt voldsmonopol? På et frit marked, hvor loven håndhæves af private aktører har du jo også en ækvivalent til voldsmonopolet, men helt uden tvang. I et system som Danmark er det jo alles tvang af alle, hvilket i min optik, let kan oversættes til alles krig mod alle.

  11. Iøvrigt helt enig med Mander.
    Men man kan jo også fuldbyrde straffen på stedet, hvis man har den dømte tilstede i retten. Han behøver jo egentlig ikke anerkende domstolen, sålænge den er retfærdig (hvad det så må mene og hvordan det så etablres objektivt??). Den her er dog lidt fishy, men jeg sammenligner med direkte selvforsvar, hvor overgrebsmanden nok heller ikke anerkender offerets “dom”, når denne tager til genmæle.
    Måske tager jeg helt fejl her.

  12. Iøvrigt helt enig med Mander.
    Men man kan jo også fuldbyrde straffen på stedet, hvis man har den dømte tilstede i retten. Han behøver jo egentlig ikke anerkende domstolen, sålænge den er retfærdig (hvad det så må mene og hvordan det så etablres objektivt??). Den her er dog lidt fishy, men jeg sammenligner med direkte selvforsvar, hvor overgrebsmanden nok heller ikke anerkender offerets “dom”, når denne tager til genmæle.
    Måske tager jeg helt fejl her.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.