Efter kommunismens fallit i sidste århundrede, burde diskussionen mellem markeds og planøkonomi være lagt død. Alligevel må man i medierne konstant høre på kapitalismeignoranter, som kaster sig over centrale aktører i markedsøkonomien og udsætter dem for mistænkeliggørelse og ringeagt. En af de hadede grupper er spekulanter – folk som spekulerer i at købe billigt og sælge dyrt, og mellemhandlere, som køber varer i den ene del af verden og sælger dem andetsteds. Under den såkaldte fødevarekrise, som ifølge medierne ramte verden netop inden den nuværende finanskrise, fik disse spekulanter skylden for manglende fødevareforsyning. Men spekulanter og mellemhandlere er ikke årsagen til varemangel og elendighed – faktisk tværtimod.
Eksistensen af priser på et marked er nok den væsentligste egenskab i en kapitalistisk økonomi [1] , og spekulation spiller en central rolle for prisdannelsen. Spekulationens påvirkning af priserne er med til at sikre, at en kapitalistisk økonomi aldrig oplever varemangel. Dette forstås nok bedst med et eksempel. Hvis f.eks. man oplever en ringere høst end normalt, sådan hvede-høsten kun indbringer 11/12 af hvad den plejer, vil man umiddelbart komme til at sulte den sidste måned inden høsten i det efterfølgende år. I en kapitalistisk økonomi vil spekulanter imidlertid være opmærksomme på høstens ringere udbytte. I forventning om at priserne således vil være høje når hvedelagrene står tomme den sidste måned, opkøber spekulanterne hvede, med henblik på at profitere på at sælge til den høje, fremtidige pris. Konsekvensen heraf bliver imidlertid, at prisen nu – altså lige efter høsten – stiger. Herved falder efterspørgslen på hvede med det samme, og således sikrer spekulanterne, at priserne resulterer i en udjævning af forbruget. Forbrugerne vil med det samme begynde at indrette sig efter den nye forsyningssituation, og indrette deres forbrug derefter. Man undlader at bruge hvede til de formål, hvor den er mindst værdsat, for i stedet at spare eller substituere sig ud af knapheden.
En meget væsentlig pointe i denne sammenhæng er, at spekulanterne ikke er årsag til varemangel. Den afledte funktion af spekulanters virksomhed er, at fordele forbruget af de varer, som faktisk er til rådighed, udover en længere tidsperiode. Eller sagt på en anden måde, så sikrer spekulanterne en optimal fordeling af knappe goder – og knaphed er en evigt gældende betingelse for menneskelig virke. Egentlig varemangel kan derimod ikke forefindes i en kapitalistisk økonomi, da den umanipulerede effekt af udbud og efterspørgsel gør, at prisen på meget knappe goder stiger. Sådan en prisstigning tiltrækker et større kapitalapparat til at producere mere af de knappe goder. Spekulanten er imidlertid med til at sikre, at denne kapitaltilstrømning sker før en egentlig mangelsituation, fordi prisen stiger inden mangler ”realiseres”. Udover at sikre en optimal fordeling af knappe goder, virker spekulation altså også til at fremskynde den kapitalinvestering som afhjælper knapheden.
Under ”fødevarekrisen” blev spekulanterne beskyldt for bevidst at skabe mangel, for på den måde at drive priserne op til egen fordel. På et ikke-reguleret marked er det imidlertid vanskeligt at forestille sig, at spekulanter opfører sig sådan. For det første er mange fødevare markeder karakteriseret ved, at der er utroligt mange udbydere såvel som opkøbere, og at ingen af disse har mulighed for at påvirke prisen. Men selvom man forestillede sig en spekulant havde tilstrækkelig kapital til at opkøbe så meget hvede, at markedsprisen faktisk steg, så ville prisen jo falde i takt med, at han begyndte at sælge ud efter prisstigningen. Således kan det ikke lade sig gøre, at tjene på prisstigninger, man selv forårsager alene ved vareopkøb.
Mellemhandlere tjener penge på flere måder. Dels udnytter de forskellen i priser på forskellige handelspladser. Hvis f.eks. prisen på guld er højere i København end Singapore, vil man kunne tjene penge på at købe guld i Singapore og sælge det i København. Forskellen mellem købs og salgsprisen, minus eventuelle transportomkostninger mm., udgør en såkaldt arbitragegevinst. Arbitrage er også en uhyre vigtig funktion, som i fravær af handelshindringer, er med til at integrere hele verden som en økonomi. Herved vil prisen på varer tangere til at være den samme overalt. Fordelene ved disse mekaniser er flere. For det første oplever man en global risikospredning i forhold til knappe ressourcer. I en ikke-integreret økonomi kan en fejlslagen høst have katastrofale konsekvenser regionalt, men hvis man handler med omverdenen betyder det nok en nedgang i velstand – men ikke sult og mangel. Essentielt er arbitrageargumentet jo et argument for frihandel. Så når de lokale priser begynder at stige som følge af mangel på korn, vil det tiltrække korn fraomverdenen. I og med man har hele verden som marked, vil en lokal mangel kun slå marginalt igennem i verdensmarkedspriserne.
Det skulle gerne stå klart, at der i en fri verdensøkonomi vil opstå en global prisdannelse. Det betyder, at hele verden kan indrette sig på effekten af alles udbud og efterspørgsel, og man kan sikre den mest optimale kapitalallokering. Sagt på en anden måde, så vil alle ressourcer blive anvendt der, hvor de gør den største nytte. En af betingelserne for alle disse mekanismer – og deres essentielle rolle for menneskelig velstand og fremskridt – er spekulanter og mellemhandlere. Men i en verden hvor sådanne mennesker ofte udstilles som de rene tyveknægte, er det vigtigt at minde om, hvor vigtig deres rolle er i den kapitalistiske økonomi.
Tak til George Reismann for at levere en del af argumenterne til denne artikel
—–
[1] F.eks. jf. Guido Hülsmann

Join the Conversation

18 Comments

  1. Hej Max,
    Det er smuk læsning, som man kun kan blive opmuntret af i disse tider. Ikke fordi der er noget sønderligt nyt i det du skriver (ikke fra mit udgangspunkt ihvertfald), men objektive sandheder som det du her fremfører kan ikke siges ofte nok og er derfor med til at skaffe ammunition til argumenter andetsteds, for os der ikke beskæftiger os (professionelt) med “økonomi” til hverdag.
    Mange tak for det!

  2. Hej Max,
    Det er smuk læsning, som man kun kan blive opmuntret af i disse tider. Ikke fordi der er noget sønderligt nyt i det du skriver (ikke fra mit udgangspunkt ihvertfald), men objektive sandheder som det du her fremfører kan ikke siges ofte nok og er derfor med til at skaffe ammunition til argumenter andetsteds, for os der ikke beskæftiger os (professionelt) med “økonomi” til hverdag.
    Mange tak for det!

  3. Det er fint, men denne fine mekanisme bliver igen og igen ødelagt af statslig intervention,her,der og alle vegne. Hvad gør vi ved det? Kan vi gøre noget ved det?
    Er det overhovedet muligt, at beregne interventions virkninger blot nogenlunde korrekt? Intervention er i sig selv forventelig, det har historien lært os, men inholdet er som bombenedslag, som sendes ud fra alle stater.
    Endelig er der det faktum, at Tellus i denne henseende er et lukket system; et system som relativt snart bliver presset på sit yderste af den entropiskabende og alt for hurtigt voksende menneskehed.
    Der er ét eneste overskyggende problem; Store dele af Asien, Mellemøsten og Afrika multiplicerer så rasende hurtigt, at over halvdelen af befolkningen er børn og 2/3 er analfabeter; al den miljø snak vi har kørende er latterlig taget dette i betragtning, for den største trussel ser vi her, idet mennesker er rene entropimaskiner.

  4. Det er fint, men denne fine mekanisme bliver igen og igen ødelagt af statslig intervention,her,der og alle vegne. Hvad gør vi ved det? Kan vi gøre noget ved det?
    Er det overhovedet muligt, at beregne interventions virkninger blot nogenlunde korrekt? Intervention er i sig selv forventelig, det har historien lært os, men inholdet er som bombenedslag, som sendes ud fra alle stater.
    Endelig er der det faktum, at Tellus i denne henseende er et lukket system; et system som relativt snart bliver presset på sit yderste af den entropiskabende og alt for hurtigt voksende menneskehed.
    Der er ét eneste overskyggende problem; Store dele af Asien, Mellemøsten og Afrika multiplicerer så rasende hurtigt, at over halvdelen af befolkningen er børn og 2/3 er analfabeter; al den miljø snak vi har kørende er latterlig taget dette i betragtning, for den største trussel ser vi her, idet mennesker er rene entropimaskiner.

  5. @Bonde
    “ulige adgang til information”.
    Hvordan kan det være et problem.
    Det er jo som bekendt strafbart bedrageri, hvis man ved løgn får en person til at handle efter løgnen. Men bortset fra bevidst misinformation, så er der vel ikke noget problem ved, at folk ved forskellige ting.
    Jeg ved sikkert ting, som du ikke ved – og omvendt. Hvorfor er det et problem?

  6. @Bonde
    “ulige adgang til information”.
    Hvordan kan det være et problem.
    Det er jo som bekendt strafbart bedrageri, hvis man ved løgn får en person til at handle efter løgnen. Men bortset fra bevidst misinformation, så er der vel ikke noget problem ved, at folk ved forskellige ting.
    Jeg ved sikkert ting, som du ikke ved – og omvendt. Hvorfor er det et problem?

  7. Bonde har ret. Hvis jeg f.eks nu køber en gril hos Netto, som du køber hos Føtex for 100kr mindre. Jamen det er jo uhørt. Jeg er blevet snydt!!! Fordi at vi ikke ved det samme bør al handel stoppe. På den måde slipper vi for at nogle køber noget for dyrt.
    Bonde som statsminister!

  8. Bonde har ret. Hvis jeg f.eks nu køber en gril hos Netto, som du køber hos Føtex for 100kr mindre. Jamen det er jo uhørt. Jeg er blevet snydt!!! Fordi at vi ikke ved det samme bør al handel stoppe. På den måde slipper vi for at nogle køber noget for dyrt.
    Bonde som statsminister!

  9. @ Skovgaard
    Faktisk har Bonde ret. Dog er hans argumentation lidt haltende. Men problemet med spekulation er at der i ret mange tilfælde opstår et meget ulige informationsniveau mellem aktørerne. Typisk er det det der forager folk. Men det er ikke et effektivitetsspørgsmål, kun et moralsk.
    Problemet med spekulation opvejes dog til fulde af de fordele den afstedkommer, som artiklen også påpeger

  10. @ Skovgaard
    Faktisk har Bonde ret. Dog er hans argumentation lidt haltende. Men problemet med spekulation er at der i ret mange tilfælde opstår et meget ulige informationsniveau mellem aktørerne. Typisk er det det der forager folk. Men det er ikke et effektivitetsspørgsmål, kun et moralsk.
    Problemet med spekulation opvejes dog til fulde af de fordele den afstedkommer, som artiklen også påpeger

  11. “Men problemet med spekulation er at der i ret mange tilfælde opstår et meget ulige informationsniveau mellem aktørerne”
    Hvorfor mener du at dette er et problem? Og er det umoralsk at vide mere end sine konkurrenter?

  12. “Men problemet med spekulation er at der i ret mange tilfælde opstår et meget ulige informationsniveau mellem aktørerne”
    Hvorfor mener du at dette er et problem? Og er det umoralsk at vide mere end sine konkurrenter?

  13. @Skovgaard
    Problemet opstår hvis man er af den overbevisning en for skæv informationslighed gør relationen amoralsk. Altså at den ene udnyttes. Bagved denne opfattelse er ideen om at man som individ ikke må udnytte et andet individ. Vel en kristen tanke. Personligt mener jeg ikke at det er et problem med skæv informationsniveau men jeg accepterer at man kan argumenterer for at det kan give amoralske situationer.
    Desuden er det ikke kun i forbindelse med konkurenter problemet er. Med fødevarekrisen gik medierne i selvsving over fattige bønder der solgte deres afgrøder til den pris de plejede (til den opkøber de altid havde solgt til) men da de skulle købe såsød var prisen så høj at udbyttet fra høsten ikke kunne financiere det.
    Det er den slags situationer der giver anledning til at stille moralske spørgsmål.

  14. @Skovgaard
    Problemet opstår hvis man er af den overbevisning en for skæv informationslighed gør relationen amoralsk. Altså at den ene udnyttes. Bagved denne opfattelse er ideen om at man som individ ikke må udnytte et andet individ. Vel en kristen tanke. Personligt mener jeg ikke at det er et problem med skæv informationsniveau men jeg accepterer at man kan argumenterer for at det kan give amoralske situationer.
    Desuden er det ikke kun i forbindelse med konkurenter problemet er. Med fødevarekrisen gik medierne i selvsving over fattige bønder der solgte deres afgrøder til den pris de plejede (til den opkøber de altid havde solgt til) men da de skulle købe såsød var prisen så høj at udbyttet fra høsten ikke kunne financiere det.
    Det er den slags situationer der giver anledning til at stille moralske spørgsmål.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.