Ja, de elendige regionssygehuse duer ikke, så derfor skal de gode private hospitaler forbydes. Desværre lykkedes det for de klamme fagforeninger sidste år at strejke sig til at befolkningen skal påtvinges den elendigste behandling. 3/4 års ventetid på en øjenoperation for grå stær. Folk ligger på hospitalet i 3 dage med en blodprop i hjernen, før lægerne finder ud af, hvad de fejler, og først da kan de blive behandlet. Bent hansen, der fik 4 Gkr til 46 strålekanoner i 1999 til kræftbehandling, og som smed den ene milliard ud ad vinduet, så der kun blev købt 33 apparater. Ringkøbing sygehus, der kynisk lader en kvinde dø på parkeringspladsen.
Det er det her lort, vi skal tvinges til i stedet for at blive godt behandlet på et privathospital:
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/04/21/50-arig-kvinde-dde-foran-r/index.xml
Om betonblanderen her:
http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2009/03/16103507.htm

Join the Conversation

21 Comments

  1. Og Moe omtaler ikke, at 5.000 patienter bliver slået ihjel hvert år på de danske regionssygehuse af sygdomme, personalet påfører dem og af lægernes sygeplejerskernes sjusk og svineri. Det koster ikke noget at vaske hænder.
    Det er 12 gange så mange, som der dør i trafikken.

  2. Jeg tror at forfatteren af denne artikel (Abel) og kommentatoren (JDA og Abel igen) har misforstået den egentlige pointe. Claus Moe vil ikke FORBYDE privathospitaler, blot udkonkurrere dem ved at hæve standarden i de offentlige sygehuse. Hvis i får overskud til at sætte jer ind i hans reelle budskab, vil i kunne forstå hans argumentation. Jeg citerer:
    “Det her handler ikke om politisk observans, men om anstændighed og etik. Selv er jeg liberalistisk indstillet og går ind for fri konkurrence. Men som borger er jeg bekymret over sundhedsforsikringerne, der maksimerer egoismen og baner vej for en kultur som i USA, hvor enhver er sin egen lykkes smed. Skidt med naboen, vennerne, kollegerne og alle de andre.”
    I forbindelse med det at være læge, afgiver man et lægeløfte. Dette indbefatter at alle har krav på samme behanding. Rig som fattig. Forsikret eller ej. Dette er ikke muligt nu, og derfor er lægerne og sygplejerskerne oppe på tœerne. Og det samme burde alle danskere vœre.
    Jeg er overbevist, at du, Jan Daniel Andersen, ikke finder Claus Moe syg eller håber ham indesærret den dag du ligger på det offentlige sygehus og venter på (den bedst mulige) behandling. Når din (måske end ikke eksisterende) sygeforsikringen ikke dækker, vel at mærke.
    God dag, og god debat. Tak.

  3. Sjovt at han siger at han er liberalistisk indstillet og så derefter modsiger det med snak om egoisme osv.

  4. Hej Lars,
    “Claus Moe vil ikke FORBYDE privathospitaler, blot udkonkurrere dem ved at hæve standarden i de offentlige sygehuse.”
    Jeg er enig med dig i, at Claus Moe ikke vil forbyde privathospitaler, og at man ikke bør fremstille det, som om han vil.
    Det er dog ikke åbenlyst, hvorfor det offentlige sygehusvæsen, som borgerne flygter fra, så snart de får muligheden, skal belønnes med endnu flere af skatteydernes penge. Hvorfor ikke bruge pengene på at udvide fradraget for sundhedsforsikringer, så flere kan få gavn af dem? F.eks. ved at gøre fradraget tilgængelig for den enkelte, i stedet for at lade det være bundet til vedkommendes job. Så mindsker man problemet med mennesker, der mister deres forsikring samtidig med, at de mister jobbet.
    “I forbindelse med det at være læge, afgiver man et lægeløfte. Dette indbefatter at alle har krav på samme behanding. Rig som fattig.”
    Det er ikke helt rigtigt. Med lægeløftet forpligter lægen sig til at “bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse” (min fremhævelse). Og da medicin og maskiner ikke falder ned fra himlen, men skal betales med rigtige menneskepenge, er det kun naturligt, at mennesker med forskellige indkomster vil have adgang til forskellige behandlinger. Selvom lægen naturligvis bør gøre sit bedste med de forhåndenværende midler, hvad enten patienten er rig eller fattig.

  5. Att. Skovgaard.
    Jeg tror nu godt man kan være liberalistisk indstillet men stadig undre sig over noget af det væsentligeste i menneskes liv, nemlig sundhed (og dermed sundhedsektoren), bliver en forskelsbehandlende enhed i et samfund der forhåbentligt vil forsøge at fungere så gidt som muligt på alle leder og kanter (hvilket vil inkluderer raske mennesker, fremfor syge).
    Att. Mikkel Kruse.
    Jeg kan se hvad du mener med hensyn til lægeløftet. Det er selvfølgelig ikke ‘krav’ til samme behandling, hvilket jeg unskylder. Men ‘samvittighedsfuld omsorg’ for alle er ikke muligt hvis den offentlige læge ved at den private klinik kan give bedre behandling men ikke kan sende patienter dertil, grundet manglende sygeforsikring.
    Derudover føler jeg det vigtig at fremhæve at Claus Moe mener at konkurrences skal bibeholdes – dog bedre mulighed at blive udkonkurreret. Et væsentligt aspekt af hele hans argumentation: netop, den så oftest omtalte konsekvens, A og B hold.

  6. Tillykke til dig, Lars Henriksen.
    Enten er du selv offentligt ansat læge, eller også er det mere end 15 år siden, du sidst har været patient på et dansk gennemsnitssygehus.
    Claus Moe siger, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skal forbydes. Det er nærmest det samme som at kvæle private hospitaler. Det siger han, fordi de offentligt drevne hospitaler er så beskidte og personalet dér er så stinkende ligeglade med patienternes ve og vel, at de slår 5.000 af dem ihjel hvert år.
    Et stykke sæbe koster 2,95 kr. i ALDI. Sæt hospitalssvinene til at opføre sig ordentligt og til at vaske hænder.
    Når der overhovedet er private hospitaler i Danmark, er det udelukkende fordi personalet på regionssygehusene er så ligeglade med lægeløfte osv., at danske hospitaler er nr. 34 iflg WHOs sidste undersøgelse fra 1997. Personalet har kørt dem i sænk. Personalet er i øvrigt dybt uhøflige overfor patienterne, taler ikke med patienterne, præsenterer sig ikke, siger ikke, hvilken stilling eller uddannelse, de har, eller hvem der er øverste ansvarlige på afdelingen.
    En stor flok primitiviteter, der allesammen betragter patienterne som et irritationsmoment, som bør undgås, og som desværre allilevel belønnes med fortsat ansættelse.
    Når det nye sygehus i Skejby er fuldt udbygget til 40 hektar gulvareal, vil det lige netop have kapacitet nok til at behandle de 100.000 patienter, der hvert år bliver påført en lidelse af hospitalernes ansatte, som de ikke havde ved indlæggelsen.
    Regionssygehusene er det bedste argument for privathospitaler.
    Vi bor i det land i verden, hvor vi betaler mest i skat. Vi har derfor krav på verdens bedste betjening hver eneste gang. Alt andet er bedrageri.
    Det er ikke penge, der mangler, det er sæbe!

  7. Man kan ikke være liberalistisk indstillet og så ønske flere penge til offentligt drevede hospitaler.
    Man kunne betragtes som socialliberal hvis man ønskede private hospitaler hvor staten betalte en del eller hele regningen hvis man beviseligt ikke kunne betale selv.

  8. Hej Lars,
    Samvittighedsfuld omsorg er ikke mulig, så længe der eksisterer privathospitaler med bedre service? Hvad er det for en uunderstøttet påstand at slynge ud?
    Nogle læger er bedre end andre. Betyder det, at de dygtige læger skal holde op med at praktisere, fordi deres tilstedeværelse gør det umuligt for de mindre dygtige læger at yde samvittighedsfuld omsorg?
    Dit og Claus Moes argument om, at man styrker konkurrencen ved at hælde endnu flere penge i de offentlige sygehuse er fuldstændig bagvendt. At lade det offentlige udbyde service, som borgerne er tvunget til at finansiere over skattebilletten, er med til at mindske konkurrencen, ikke øge den.
    Konkurrence kræver, at forbrugerne har valgfrihed og at deres valg har konsekvenser for de konkurrerende parter. Det nytter derfor ikke, at man giver den ene part en fordel og lover, at jo dårligere service de offentlige sygehuse giver, jo flere penge er politikerne villige til at give dem.
    Hvis du og Dr. Moe mente det alvorligt med at ville øge konkurrence, ville I i stedet foreslå at give borgerne endnu mere valgfrihed mht. hvor deres sundhedskroner skal bruges, så sygehusene kunne mærke det på pengepungen, når en patient gik over til konkurrenten.
    At kræve, at det skal blive sværere at komme på A-holdet og at man skal tvinge folk tilbage til B-holdet, er en stensikker garanti for at få et sundhedsvæsen, hvor det kun er fejlbehandlingerne og ventelisterne der er i verdensklasse.

  9. Att. Abel:
    Ved øget privatisering, hvor mange tror du så der bliver ‘slået ihjel’ ved manglende sygeforsikring?
    Desuden synes jeg din generalisering er grotesk, og jeg finder dig utrolig ubehagelig i din aggresive måde at skære alle lœger og sygeplejere over een kam. Du sætter dem i bås som umenneskelige, hvilket nok kun gør slemt vœrrer. Tillykke til dig selv, kammerat.
    Att. Mikkel Kruse
    Jeg kan på mange måder følge din argumentation. Men. Hvori ligger den (manglende) samvittighedfulde omsorg i en sekundær behandling? Det kan vi vel alle svare på, i og med der så også findes en (ekslusiv) primær.
    Claus Moe’s pointe er jo netop, at der ikke nogen der bliver tvunget på et B hold, hvis der kun eksisterer et A hold. Noget jeg forventer Danmark og danskere ville kunne være stolte af (- vel også fra et liberalistisk synspunkt?)

  10. Lars,
    “Hvori ligger den (manglende) samvittighedfulde omsorg i en sekundær behandling? Det kan vi vel alle svare på, i og med der så også findes en (ekslusiv) primær.”
    Jeg forstår simpelthen ikke ovenstående sætning. Er du venlig at oversætte?
    “Claus Moe’s pointe er jo netop, at der ikke nogen der bliver tvunget på et B hold, hvis der kun eksisterer et A hold.”
    Et ophold på et offentligt sygehus har altid været lig med en tur på B-holdet, uanset regeringens partifarver. Alternativet til de private hospitaler er ikke et helt land på A-holdet, men et helt land på B-holdet.
    De offentlige sygehuse burde realisere de milliarder, der er tilgængelige via effektiviseringer, før de begynder at kræve flere penge.

  11. MK:
    Du nævner en, i din overbevisning, understøttet påstand: ’Samvittighedsfuld omsorg’ for alle er prktisk talt ikke muligt hvis den offentlige læge er klar over at den private klinik kan give bedre behandling. Problemet opstår når den offentlige læge ikke kan sende patienter dertil, grundet manglende sygeforsikring. Resultat er en sekundær bahndling.
    Mit svar er at det åbenlyst er en umulighed at give bedst mulig støtte (behandlingsvilkår, konsultering og henvisning) når der er en (ekslusiv) primær behandling som dem uden sygeforsikring (arbejdsløse for eksempel) ikke har adgang til.
    Jeg tror det er muligt at lave det nuværende offentlige B hold om til et A hold. Med (private) special læger tilknyttet, for bedst mulig behandling til alle.
    Jeg vil slutte mig til Feldman, og håbe på et A-hold for alle. I min overbevisning går dansk sundhed og massive profitter ikke hånd i hånd. “Basically, if you’re not a utopianist, you’re a schmuck.”

  12. Lars,
    Lægeløftet taler om “lige” omsorg, ikke den bedste omsorg, som der overhovedet findes. Og det er en god ting, da læger ellers ville være forhindret i at praktisere i Danmark (og mange andre lande), hvor der er behandlinger, som er for dyre til at det offentlige vil finansiere dem. For kort tid siden var Kræftens Bekæmpelses formand, Arne Rolighed, ude med krav om EU-forbud mod dyr kræftmedicin, der “kun” forlænger livet med en måned. Er der tale om et brud på lægeløftet, når det offentlige af økonomiske hensyn forholder patienterne en dyr behandling?
    Når vi nu har private hospitaler, der ifølge dit eget udsagn giver patienterne en bedre service, bør vi så ikke prøve at give flere, snarere end færre, adgang til denne bedre service? Er der nogle grunde – udover ideologi – til i stedet at bruge ressourcerne på de offentlige sygehuse, der aldrig har vist denne evne til at yde god service?

  13. Der er ikke meget mulighed for ‘lige’ omsorg i det nuværende system, som jeg ser det. Sålænge der er et a og et b hold, ser jeg det ikke som sandsynligt.
    Jeg synes det er frygtligt at lœse om den dansk-amerikanske kvinde som blev fyret fra sit job i usa (og dermed mistede sin sygeforsikring – liberalistiske varemærke) for kort tid efter blive fortalt at hendes lille datter har fået konstateret krœft. Hvis ikke denne kvinde var dansk statsborger ville hendes barn ikke ha’ fået behandling.
    Jeg kan ikke se udover ideologien i dette tilfælde, når jeg ikke mener at sundhed og profit hænger sammen som det bliver gjort til med privatisering og ekslusive sygeforsikring. Det groteskt sepererende aspekt (når sygdom og sundhed bliver fortjeneste) går jo hen og bliver en realitet, når den offetnlige sygehusdirektør bliver behandlet på privat hospitalet på baggrund af kvalitet. Eller når Lars Løkke ikke tør tage sin datter på Hillerød sygehus på grund af det offentlige sygevæsen halter som konsekvens af sparerunder. Så har han sandelig været en dygtig sundhedsminister og endnu bedre statsminister, må man sige (med ironi i stemmen).

  14. “Jeg synes det er frygtligt at lœse om den dansk-amerikanske kvinde som blev fyret fra sit job i usa (og dermed mistede sin sygeforsikring – liberalistiske varemærke) for kort tid efter blive fortalt at hendes lille datter har fået konstateret krœft. Hvis ikke denne kvinde var dansk statsborger ville hendes barn ikke ha’ fået behandling.”
    Er det ikke bedre med lidt anti-liberal lapning af dette liberalistiske system fremfor at gå helt over til planøkonomi?
    F.eks kunne staten jo dække regningerne hvis man var arbejdsløs, men ellers kræve at enhver med indtægt skal købe sig en dækning. Ville det ikke være det bedste af begge verdener?

  15. Lars,
    Hvis patienten på det private hospital får en bedre behandling end patienten på det offentlige, hvordan kan lægeløftet så fordre, at den privatbehandlede patient skal hives tilbage i det offentlige system, hun med nød og næppe undslap?
    Naturligvis er det synd, at en amerikansk mor har mistet sin sundhedsforsikring, fordi hun mistede sig job (endnu et argument for at give fradraget til private i stedet for til arbejdsgivere). Ligesom det var synd for kvinden, der fik lov til at ligge og dø på parkeringspladsen foran et dansk sygehus.
    Sundhed og profit må ikke hænge sammen, siger du. Betyder det, at du også vil have medicinindustrien nationaliseret? Eller er det et område, hvor firmaers jagt på profit ved at tilfredsstille deres kunder faktisk er en god ting?

  16. Skovgaard,
    Jeg kunne forestille mig at mange ‘individualistiske anarkistiske’ ikke syntes om at blive krævet at skulle købe en fælles sygeforsikring, eller hvad? Derudover kunne man vel forestille sig en masse snydere der arbejde sort, men stadig fik staten til at betale sin forsikring. I don’t know. Det er ihvertfald ikke så nemt som det ser ud.
    MK,
    Du har på sin vis allerede svaret for mig i dit spørgsmål da der er forskel på en ‘offentlig sundhedssektor’ og en ‘medicinindustri’. Deres indgangsvinkel til sundhed og sygdom er vel på mange punkter så langt fra hinanden som muligt.

  17. Jeg har før skrevet kommentaren, hvis vi afskaffer A og B holdet, kommer vi så allesammen på A holdet?
    Hvis nu de offentlige sygehuse ved et mirakel skulle udkonkurrere de private, så ville de jo sidde på et monopol. Umiddelbart så ville det være rigtigt at så ville vi alle være på A holdet.
    Men ville vi være det blot 5 år senere?
    Det her er blot et af de scenarier som jeg beskriver på http://www.max20.dk som et af fokus problemerne ved demokratiet.
    Det er helt klart muligt at løfte sundhedsvæsnet op ved at sætte en stærk politiker ind som sundhedsminister. En politiker som tog det som sit kald at følge op og gøre bedre. (Jeg vil droppe alle de spydige kommentarer om Lykke for det bliver for langt)
    Simpel virksomhedsteori, topledelsen skal tage et ansvar og følge op, ellers sker der ikke vigtige ting.
    Der er bare det problem, at mens dette løft står på, så fjernes demokratiets fokus (og penge) fra alt andet. Derfor vil der før eller siden ske det at ren og skær nødvendighed gør at fokus må flyttes over på f.eks. en folkeskole som er kørt i skoven mens man kørte hospitalsprojeket.
    Derfor definerer vi at alle skal på A holdet i folkeskolen. En ny stærk minister på – og imens så dratter vi alle tilbage på B holdet på sundhedsområdet.
    Derfor er der altså en grundlæggende problem ved tanken om at det offentlige skal løftes op på A niveau. Det holder ikke i længden!

  18. “Derudover kunne man vel forestille sig en masse snydere der arbejde sort, men stadig fik staten til at betale sin forsikring. ”
    Det problem er jo ikke anderledes end i dag mht til kontanthjælp og alle mulige andre områder, så jeg ser ikke det som et validt argument imod – hvis man i øvrigt går ind for en velfærdsstat.
    “Jeg kunne forestille mig at mange ‘individualistiske anarkistiske’ ikke syntes om at blive krævet at skulle købe en fælles sygeforsikring, eller hvad?”
    Ingen siger at den skal væres “fælles”. Der kan sagtens være individuelle pakker. Blot betaler staten en minimumspakke (kunne svare til serviceniveau i dag), hvis ikke du selv kan.

  19. @Lars Henriksen.
    Jeg tror nu ikke jeg har misforstået budskabet. Jeg har bare ikke noget imod at der er A- og B-hold, eller C, D og E-hold for den sags skyld. MIN moral byder mig at jeg skal hjælpe dem der ikke selv kan, men jeg kan vel ikke kræve ret over andre at de skal tænke det samme? Vi “bør” sikre de svage et rimeligt minimum, men jeg ser virkelig ingen grund til at alle skal behandles ens.
    Jeg har skrevet om dette fornyligt (sikkert ansporet af den oprindelige artikel her på Liberator) http://libertarianvanguard.wordpress.com/2009/03/31/fri-og-lige-adgang/
    Sundhed er en livs-nødvendighed, ligesom mad og drikke og varmt tøj (om vinteren) er det. Hvorfor skal sundhed være offentligt og ikke mad og tøj?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.