F.A. Hayek advarede os om vejen til trældom, men han var også overbevist om vejen til frihed: Overbevis de intellektuelle om kapitalismens goder og resten af befolkningen vil følge med. Hayeks strategi er fortsat meget populær blandt liberale, men den er desværre så langsommelig, at den ikke giver meget håb om frihed i vores livstid.
Efterhånden som staten får mere og mere kontrol over flere og flere dele af vores liv, synes opgaven snart så umulig, at man får lyst til at sluge den blå pille og give op. Men hvad nu hvis blot en lille gruppe engagerede mennesker kan gøre en enorm forskel ved at opbygge en liberal konkurrent til de nuværende stater? De vil ikke kun leve i frihed selv, men også stå som et godt eksempel for resten af verden. Jeg har kigget på forskellige veje til frihed i vores livstid og ender med at finde en, som synes både realistisk og attraktiv.
Demokratisk
Den mest befærdede vej til at forsøge at opnå politiske forandringer er naturligvis gennem det etablerede demokratiske system. Hvadenten man blot stemmer på den mindst socialistiske politiker eller arbejder for at opstille en ny liberal liste, så er fordelene og ikke mindst ulemperne de samme.
Den demokratiske metode har én stor fordel: Man kan blive boende, hvor man nu bor, man kan beholde sit arbejde, sine naboer og sin kultur samt bo nær sin familie.
Ulempen er, at ca. 2 mio. danskere, halvdelen af de stemmende, skal have lyst til at bryde lænkerne. Hvis man er lige så optimistisk som Jim Davies, kan 10 dedikerede liberalister hvert år overbevise 10 mere, som selv kan overbevise 10 mere hvert år, som selv kan overbevise 10 mere hvert år, osv. osv. Efter 18 år vil de 10 være blevet til 2.621.440, og det demokratiske flertal er hjemme. Hvis man derimod bare er lidt realist, så ved man, at mange ikke vil købe liberale argumenter, uanset hvor gode de måtte være. Måske fordi de har gået i socialdemokratisk skole i 9 år og er blevet udsat for socialdemokratisk propaganda hver dag siden. Eller måske fordi 60% af befolkningens økonomi er dybt afhængig af politikernes gavmilde natur.
Når over halvdelen af stemmekvæget har interesse i større statslig omfordeling, er vi over “point of no return”, og den demokratiske strategi må altså anses som værende noget urealistisk. Selv hvis det kan lade sig gøre, er processen yderst langsommelig, ergo ikke favorabel for frihed i vores livstid.
Som født ind i den danske kultur håber jeg selvfølgelig, at danskerne en dag ønsker at være frie, men jeg tror ikke, det vil ske, mens jeg lever. Til formålet vil intet dog hjælpe bedre end et libertariansk samfund, der kan stå som et godt eksempel og give inspiration til Danmark. Så lad os se på de andre strategier.
Free State Project
Free State Project arbejder også indenfor demokratiske rammer, men udnytter, at vælgerne kan flytte til andre demokratiske enheder. Formålet med det amerikanske projekt er at få 20.000 libertarianere til at flytte til New Hampshire og på den måde skaffe sig større demokratisk indflydelse på delstatsniveau, end de 20.000 har, når de er spredt ud over
hele USA.
Fordelen ved denne strategi er, at man kan få gennemført libertarianske reformer lidt hurtigere end ved den rent demokratiske strategi.
Til gengæld virker gevinsten ved at flytte fra hus, familie og omgangskreds meget lille. Det amerikanske FSP har pt. kun 7.300 tilmeldte, og selv hvis vi regner med, at de når deres mål, som er 20.000, vil de kun kunne spille en meget lille rolle blandt New Hampshires 1,2 mio. indbyggere.
Hvis et Free State projekt for alvor skal give mening og ikke bare være en libertariansk kaffeklub, bør tilflytterstaten være af en sådan størrelse, at de tilflyttende libertarianere kan opnå betydelig indflydelse hvis ikke absolut flertal. Og her kan et europæisk projekt måske komme til sin ret med mikrodemokratier som Liechtenstein og Monaco med 35.000 indbyggere hver samt Andorra med 67.000 eller ligefrem Færøerne med sine 47.000 indbyggere, hvis man kunne gennemføre en løsrivelse fra Danmark. Hvis man er i et mere eksotisk humør, vil verdens mindste demokrati, Niue i Polynesien, være ganske attraktiv med sine kun 800 stemmende borgere.
Men des større en del af befolkningen de libertarianske tilflyttere udgør, des mindre er chancen for, at de etablerede borgere accepterer så enorm en indvandring. Mange vil slet ikke være interesserede i et libertariansk samfund,og endnu flere vil frygte en stor arbejdsløshed, når “de fremmede tager vores jobs”. Det er jo desværre stadigt en udbredt misforståelse, at arbejdsudbuddet ikke følger arbejdsefterspørgslen. Overhængende risiko for politisk regulering af indvandringen gør Free State projekter i mikrodemokratier meget mindre attraktivt.
Se også Læserinterview med Jason Sorens.
Revolution
En vognfuld Kalashnikovs, lidt artilleri og evt. et par bestilte kamikazebombere burde være mere end nok til at kuppe Christiansborg. Den liberale revolution ville være hjemme.
Mange vil hævde, som de amerikanske founding fathers, at det ikke blot er menneskets ret men dets pligt at vælte en uretfærdig og korrupt stat. I så fald kan vi vel roligt starte med den danske.
Problemet er, at enhver autoritet kun har magt, fordi dens undersåtter samtykker. For som vi kun ved alt for godt, mener langt de fleste danskere, at det danske system er et af de bedste i verden. Det er trods alt det, de får at vide hver dag hele deres liv.
Uden en bred folkelig opbakning til at vælte styret vil en liberal revolution uvægerligt ende som så mange andre voldelige revolutioner i historien er endt: Med oprør, forsøg på mod-revolutioner og voldelige konflikter med modstridende parter. Som Franklin Sanders skrev om amerikanerne: Hvis den nuværende amerikanske stat pludseligt skulle forsvinde, “ville den gængse amerikanske slavementalitet blot oprette et andet slavesystem [læs: stat].”Der er ingen grund til at tro, at det vil går anderledes i Danmark.
Sagt på en anden måde, så afhænger målet af midlerne. Bruges der voldelige midler til at nå målet, vil målet også blive voldeligt. Ønsker vi et fredeligt, liberalt samfund, hvor alle menneskelige interaktioner er frivillige, må midlerne til at nå det være af nøjagtigt samme natur. “Vore skridt mod målet er altid i direkte overensstemmelse med vore midlers renhed. Denne metode kan virke lang, måske for lang, men jeg er overbevist om, at den er den korteste.”, sagde Gandhi.
Den revolutionære strategi har altså samme ulempe som den demokratiske: Den kræver bred folkelig opbakning, før den lader sig gøre. Og når den folkelige opbakning først er der, virker det alligevel nemmere at gå ad den demokratiske vej.
Se også Frivillig modstand.
Løsrivelse
Der er på Liberators debatforum flere gange blevet diskuteret løsrivelse. Fordelen er, at man vil få fuld selvbestemmelse. Ingen demokratiske modparter eller oprørske socialister. Desuden kan man blive boende tæt på Danmark, den danske kultur og sin familie. Man kan måske endda beholde sit job.
Spørgsmålet er, om staten vil invadere det frie område og kræve sit herredømme tilbage. Mens det er imod statens natur frivilligt at afgive magt, så gør politikerne ikke noget, der vil koste stemmer ved næste valg. Det gælder altså om at vinde den offentlige mening. Ved at give afkald på alle statslige goder som sygesikring, uddannelse og beskyttelse for til gengæld blot at kunne leve i fred, vil libertarianerne virke ganske harmløse, mens staten vil se totalitær og hensynsløs ud, hvis den forbyder dem at leve, som de vil. Selv betonsocialister som Rune Lund ser ingen grund til at gribe ind. Staten greb ikke ind overfor Christiania, selvom christianitterne besatte statsejet område. Hvorfor skulle den så gøre noget, hvis en gruppe libertarianere ærligt og redeligt købte et område, fx en ø, og erklærede det selvstændigt med det eneste ønske at være i fred? Hvis de selvstændige skal tages alvorligt, kræver det dog, at det ikke bare er et par excentriske, skattesky rigmænd, men en bredere flok mennesker der vil stå frem og fortælle, at de ikke vil finde sig i statens lænker.
Uanset hvad så ved man aldrig, hvad staten finder på, og man har et seriøst problem i det øjeblik, at staten står på dørtærsklen med det samlede danske forsvar i ryggen for at kræve sin suverænitet tilbage. Derudover har man kun ringe muligheder for at udvide det selvstændige område, som befolkningstallet stiger. Begge problemer undgår den næste strategi.
Byg nyt land
Mens nogle vil hævde, at en legitim løsrivelse ikke kun kræver, at man køber jorden af ejermanden, men også af staten, så vil staten på ingen mulig måde kunne kræve sin ret til nybygget land i internationalt farvand. Rent teknisk kan det foregå enten ved at dumpe store mængder jord, sand eller grus i havet eller ved at bygge stående eller flydende platforme.
Ulemperne er, at medmindre man vil begrænse sig til et hjørne af den kun 490 meter brede internationale sejlrende i Øresund, så skal man efter nye regler fra 1999 hele 24 sømil (44 km) fra kysten, før staten ikke længere har noget at sige. Og dog kan 24 sømil måske ikke engang gøre det, for FN har sikret stater ret til havets ressourcer ikke mindre end 200 sømil (370 km) fra kysten i den såkaldte eksklusive økonomiske zone. Derudover er strategien lidt dyrere i første omgang end i hvert fald den demokratiske og Free State strategierne, især hvis man vælger at dumpe grus.
Til gengæld vil man med fuld selvbestemmelse ikke betale skat overhovedet, og så er beton et utroligt billigt materiale, hvorfor det at bygge platforme ikke er frygteligt dyrt. Flydende platforme, hvor der kan bo en familie eller et mindre nabolag på hver, har en meget stærk fordel: De kan kobles sammen til større moduler, så det libertarianske samfund på den måde gradvist kan vokse sig større og større. Og ikke mindst så kan hver enkelt flydende enhed blot flytte væk, hvis den ikke bryder sig om naboerne og miljøet. I forhold til i dag hvor det at flytte betyder, man skal ud og finde nyt hus, er omkostningerne meget små.
Det vil også sige, at hvis staten kommer efter en, flyder man bare væk til fredeligere vande. Det gælder selvfølgelig den danske stat, men også hvis en stat skulle begynde at tage form ombord på platformene. Des mindre omkostninger ved at flytte, des sværere vil en stat have ved at opnå magt, for som David Friedman skriver i sin bog Machinery of Freedom: “Forestil dig hvordan verden ville se ud, hvis omkostningerne ved at flytte fra et land til et andet var lig nul. Alle bor i campingvogne og taler det samme sprog. En dag bekendtgør Frankrigs præsident, at der snart indføres nye militærskatter samt værnepligt pga. problemer med nabolandene. Næste morgen vågner Frankrigs præsident op som leder af et fredeligt, men tomt landskab, hvor befolkningen er blevet reduceret til ham selv, tre generaler og syvogtyve krigskorrespondenter.”
Hvis man undlader at krænke statens “ret” til havets ressourcer i den eksklusive økonomiske zone, kan man altså placere nyt land på flydende platforme 44km fra kysten og opnå de samme fordele som ved løsrivelse: Fuldstændig selvbestemmelse men stadig tæt på den øvrige verden. Til gengæld er chancen for, at staten blander sig meget, meget mindre, og skulle det ske alligevel, flyder man bare væk. Endvidere er man ikke begrænset til det løsrevne område: Det er jo kun små 25% af jordens overflade, der er besat af stater, de resterende 75 flydende procent venter bare på at blive homesteaded. At bygge nyt land virker både som den mest realistiske og attraktive strategi.
Seastead
At homesteade havene er netop hvad Seastead projektet vil. Wayne Gramlich og Patri Friedman, Miltons barnebarn, har lagt en plan, der trin for trin bevæger sig fra svømmepølsmodellen til de første sødygtige kolosser. Sidste år etablerede de The Seasteading Institute og modtog en donation på $500.000 til at arbejde for formålet.
Der har før været forsøg på at bygge nye mikronationer på havet, men de har stort set alle haft det til fælles, at de var hamrende urealistiske. Som fx New Utopia der stadig går og venter på en eller anden endnu ukendt investor med milliarder af dollars, der skal finansiere alt på én gang. Seasteads tilgang er anderledes trinvis, og det er idéen, at platformens design tilmed gør den i stand til at passe ind i større moduler, så området kan udvides spontant og gradvist, ligesom det sker med byer på fastlandet. Et team af professionelle ingeniører færdiggjorde for nyligt første udkast til en platform, der kan fungere som hotel eller resort.
Det er således instituttets håb at skabe nye “frontiers” i en verden, hvor al fastland er optaget. De første pionerer vil etablere det spæde samfund, som gradvist vil tiltrække flere og flere, ligesom Amerika gjorde det i forhold til Europa for nogle århundreder siden. Jeg mener, at der ikke kan være nogen tvivl om, at The Seasteading Institute står med den mest gennemarbejdede og realistiske plan for at nå et frit samfund, der er set de sidste 100 år. Lykkes det for de ambitiøse amerikanere, så har idéen såmænd potentiale til at ændre verden.
Hør Patri Friedman tale om seasteading i København d. 5. april 2009.
Mark Twain, 1800’s: “Buy land. They’ve stopped making it”
Seasteaders, 2008: “Memo: Production Resuming”

Bragt første gang på Liberator september 2006. Slutningen opdateret med ny info om The Seasteading Institute. Også bragt på engelsk på Strike the Root.

Join the Conversation

49 Comments

  1. “Og dog kan 24 sømil måske ikke engang gøre det, for FN har sikret stater ret til havets ressourcer ikke mindre end 200 sømil (370 km) fra kysten i den såkaldte eksklusive økonomiske zone.”
    Hvad skulle kunne forhindre staterne i at udvide dette område. I følge din definition så burde netop nordpolen jo så være frit område, men det er bestemt ikke tilfældet da der jo i disse år foregår en indædt kamp om retten til dette område.
    Hvis det bliver for udbredt med disse platforme, så kan du være evigt sikker på at der kommer en ny konvention som lukker hullerne.

  2. “Og dog kan 24 sømil måske ikke engang gøre det, for FN har sikret stater ret til havets ressourcer ikke mindre end 200 sømil (370 km) fra kysten i den såkaldte eksklusive økonomiske zone.”
    Hvad skulle kunne forhindre staterne i at udvide dette område. I følge din definition så burde netop nordpolen jo så være frit område, men det er bestemt ikke tilfældet da der jo i disse år foregår en indædt kamp om retten til dette område.
    Hvis det bliver for udbredt med disse platforme, så kan du være evigt sikker på at der kommer en ny konvention som lukker hullerne.

  3. Ja, det er nok mest en sød drøm, og hvorfor skal man klumpe sig sammen. Hvorfor dette behov for, at bo klods op af ligesindede, er det den uafvaskelige anden side af statsanstalternes, mere end vellykkede projekt, der viser sig her.
    Hvad er der i vejen med, at bo i en husbåd og hele tiden futte rundt, så slipper man for at klumpe sig sammen, hvad der ikke ubetinget er godt.
    Et frit netværk af flydende hjem, er der intet til hinders for. En er læge, en anden maskiningeniør, så bytter man tjenester aftalte steder, med eller uden symboler.
    Jeg kan virkelig ikke se fordelene ved at klumpe sig sammen på platforme midt ude på det forblæste hav, når man kan “flyde” fra sted til sted, med de varme vinde; IT og globalisering har gjort dette muligt, uden at leve for stenalderagtigt. Børn kan f.eks undervises som på landet i Australien dvs over intra og inter net.

  4. Ja, det er nok mest en sød drøm, og hvorfor skal man klumpe sig sammen. Hvorfor dette behov for, at bo klods op af ligesindede, er det den uafvaskelige anden side af statsanstalternes, mere end vellykkede projekt, der viser sig her.
    Hvad er der i vejen med, at bo i en husbåd og hele tiden futte rundt, så slipper man for at klumpe sig sammen, hvad der ikke ubetinget er godt.
    Et frit netværk af flydende hjem, er der intet til hinders for. En er læge, en anden maskiningeniør, så bytter man tjenester aftalte steder, med eller uden symboler.
    Jeg kan virkelig ikke se fordelene ved at klumpe sig sammen på platforme midt ude på det forblæste hav, når man kan “flyde” fra sted til sted, med de varme vinde; IT og globalisering har gjort dette muligt, uden at leve for stenalderagtigt. Børn kan f.eks undervises som på landet i Australien dvs over intra og inter net.

  5. En af de klare fordele ved dette projekt er, at (jeg tror) kriminaliteten vil være på et lavpunkt, da alle der flytter derud, er store tilhængere af den private ejendomsret (og respekten derfor).
    De virker meget ambitiøse, og jeg glæder mig rigtig meget til at høre mere om det d. 5.

  6. En af de klare fordele ved dette projekt er, at (jeg tror) kriminaliteten vil være på et lavpunkt, da alle der flytter derud, er store tilhængere af den private ejendomsret (og respekten derfor).
    De virker meget ambitiøse, og jeg glæder mig rigtig meget til at høre mere om det d. 5.

  7. @Jesper R
    Mener du mit, lidt mere fri, forslag er udsat for pirateri, eller? Der må da være mindre kriminalitet, når man ikke bor klods op af hinanden.
    At sammenfortøjrede små flydeøer skulle forhindre kriminalitet er nok ønsketænkning, idet ultraliberalister også har følelser der koger over.
    Hvor der er mennesker vil der altid være tvister om ejendomsret – der er intet der er sort hvidt, heller ikke når man prøver at aftale sig frem.
    Hvordan defineres ejendomsret på disse flydeenheder.
    Skal der være retsvæsen, politi eller forsvar?
    Jeg har endog meget svært ved, at se fordelene ved, at klumpe sig sammen, især for frihedselskende mennesker, men vil da gerne se argumenter:)

  8. @Jesper R
    Mener du mit, lidt mere fri, forslag er udsat for pirateri, eller? Der må da være mindre kriminalitet, når man ikke bor klods op af hinanden.
    At sammenfortøjrede små flydeøer skulle forhindre kriminalitet er nok ønsketænkning, idet ultraliberalister også har følelser der koger over.
    Hvor der er mennesker vil der altid være tvister om ejendomsret – der er intet der er sort hvidt, heller ikke når man prøver at aftale sig frem.
    Hvordan defineres ejendomsret på disse flydeenheder.
    Skal der være retsvæsen, politi eller forsvar?
    Jeg har endog meget svært ved, at se fordelene ved, at klumpe sig sammen, især for frihedselskende mennesker, men vil da gerne se argumenter:)

  9. Hej LuckyLibertas
    Grunden til at folk “klumper” sig sammen skyldes, at mennesker er sociale væsener, og har brug for social interaktion.
    Eller ønsker du en form for Waterworld, hvor folk sejler rundt for sig selv, og bliver mere og mere skøre?
    Ydermere har man nemmere ved at skabe udvikling, hvis man står sammen med andre. Mere nytænkning, flere økonomiske midler etc.
    Lasse kan nok forklare det bedre – hvis der er en forskel, hvilket jeg ikke tror – men tror at ejendomsretten defineres efter “den liberalistiske bog”. Hvorfor skulle det være noget anderledes derude?
    Hvis dit største problem er, at bo tæt på andre frihedselskende mennesker, hvorfor tager du så ikke selv båden nu? Hvad holder dig tilbage.

  10. Hej LuckyLibertas
    Grunden til at folk “klumper” sig sammen skyldes, at mennesker er sociale væsener, og har brug for social interaktion.
    Eller ønsker du en form for Waterworld, hvor folk sejler rundt for sig selv, og bliver mere og mere skøre?
    Ydermere har man nemmere ved at skabe udvikling, hvis man står sammen med andre. Mere nytænkning, flere økonomiske midler etc.
    Lasse kan nok forklare det bedre – hvis der er en forskel, hvilket jeg ikke tror – men tror at ejendomsretten defineres efter “den liberalistiske bog”. Hvorfor skulle det være noget anderledes derude?
    Hvis dit største problem er, at bo tæt på andre frihedselskende mennesker, hvorfor tager du så ikke selv båden nu? Hvad holder dig tilbage.

  11. Dagens kommunikationsmuligheder gør det da bestemt muligt, for de forskellige fremtidige fri familier, at være sociale, selv om deres pramme ikke er fortøjede til hinanden. Det at stå sammen betyder ikke, at man behøver stå oveni hinanden.
    Kan du give mig ret i, at frihedselskende også er uenige, og nok også vil få tvister, som skal løses, og hvordan gør øerne det? Politi, domstole, og hvad med forsvaret af eget territorium? At bygge samfund der fungerer er ikke let.Det er ikke set i nyere tid.
    Det der holder mig tilbage er, at den stat hvor jeg er borger, DK, har beskattet hele min familie, så hårdt, i så lang tid, at der ikke er opsparing nok til alle universitetsuddannelser, eller lignende, til vores børn andet steds.
    Vi er ganske enkelt stavnsbundne. Det der af to ok. akademikerlønninger er tilbage efter skat var, og er beskedent. Men vi har da sparet lidt op i aktier og obligationer mv, hvilket altsammen skal tvangssælges ved fraflytning fra DK og det ville pt være en katastrofe.
    Og hvis vi venter til pensionisttiden, hjælper det heller ikke, reglen gælder stadig, og pensionen beskattes i Danmark, selvom vi aldrig sætter vores fod her igen; gæt så hvad der er til sygeforsikringer det ny sted, mv. mv.
    På Herrens Mark Eller Stavnsbundet!?
    Du virker ung, og det er heldigt for dig; du kan nå at vriste dig fri. Kom bare afsted. Vi opfordrer også vores egne børn til at rejse ud, og vi hjælper så godt vi kan.

  12. Dagens kommunikationsmuligheder gør det da bestemt muligt, for de forskellige fremtidige fri familier, at være sociale, selv om deres pramme ikke er fortøjede til hinanden. Det at stå sammen betyder ikke, at man behøver stå oveni hinanden.
    Kan du give mig ret i, at frihedselskende også er uenige, og nok også vil få tvister, som skal løses, og hvordan gør øerne det? Politi, domstole, og hvad med forsvaret af eget territorium? At bygge samfund der fungerer er ikke let.Det er ikke set i nyere tid.
    Det der holder mig tilbage er, at den stat hvor jeg er borger, DK, har beskattet hele min familie, så hårdt, i så lang tid, at der ikke er opsparing nok til alle universitetsuddannelser, eller lignende, til vores børn andet steds.
    Vi er ganske enkelt stavnsbundne. Det der af to ok. akademikerlønninger er tilbage efter skat var, og er beskedent. Men vi har da sparet lidt op i aktier og obligationer mv, hvilket altsammen skal tvangssælges ved fraflytning fra DK og det ville pt være en katastrofe.
    Og hvis vi venter til pensionisttiden, hjælper det heller ikke, reglen gælder stadig, og pensionen beskattes i Danmark, selvom vi aldrig sætter vores fod her igen; gæt så hvad der er til sygeforsikringer det ny sted, mv. mv.
    På Herrens Mark Eller Stavnsbundet!?
    Du virker ung, og det er heldigt for dig; du kan nå at vriste dig fri. Kom bare afsted. Vi opfordrer også vores egne børn til at rejse ud, og vi hjælper så godt vi kan.

  13. @LuckyLibertas.
    Hele ideen i seasteading er jo at man “klumper sig sammen”, men at dette er frivilligt. Altså vil folk gøre det i det omfang de finder det gavnligt for deres egennytte. Det er et godt liberalt princip.
    Folk som dig, har al mulig ret til at ikke ville være tøjret sammen med “de andre”, og stadig nyde deres opbakning svarende til den du selv giver dem (value for value exchange).
    Jesper R. har helt ret i at mennesker generelt er sociale væsner og at vores success generelt afhænger af interaktion og samarbejde. Den del har socialisterne jo helt ret i. Men det vigtige er blot (det som Sosserne ikke har fattet) er at det skal være frivillig interaktion og samarbejde, før det har nogen reel værdi. Sagt på en anden måde: man har selv ret (og pligt) til at definere sit eget success kriterium og det er derfor helt legalt at nægte at samarbejde, når man bare tager hele konsekvensen af sit valg på sigselv.

  14. @LuckyLibertas.
    Hele ideen i seasteading er jo at man “klumper sig sammen”, men at dette er frivilligt. Altså vil folk gøre det i det omfang de finder det gavnligt for deres egennytte. Det er et godt liberalt princip.
    Folk som dig, har al mulig ret til at ikke ville være tøjret sammen med “de andre”, og stadig nyde deres opbakning svarende til den du selv giver dem (value for value exchange).
    Jesper R. har helt ret i at mennesker generelt er sociale væsner og at vores success generelt afhænger af interaktion og samarbejde. Den del har socialisterne jo helt ret i. Men det vigtige er blot (det som Sosserne ikke har fattet) er at det skal være frivillig interaktion og samarbejde, før det har nogen reel værdi. Sagt på en anden måde: man har selv ret (og pligt) til at definere sit eget success kriterium og det er derfor helt legalt at nægte at samarbejde, når man bare tager hele konsekvensen af sit valg på sigselv.

  15. Der er mange sympatiske tanker i det kan jeg se, men samarbejde kræver stadig et minimum af regler og konsekvens ved ikke-regel-overholdelse; og dette har jeg ikke set nogle bud på. Man kan jo godt indgå fine frivillige aftaler, og alligevel få problemer, med den ene parts ydelse, enten pga manglende vilje, eller evne.
    Er der et link til mere oplysning. Jeg er bestemt mere til læsning end til foredrag.

  16. Der er mange sympatiske tanker i det kan jeg se, men samarbejde kræver stadig et minimum af regler og konsekvens ved ikke-regel-overholdelse; og dette har jeg ikke set nogle bud på. Man kan jo godt indgå fine frivillige aftaler, og alligevel få problemer, med den ene parts ydelse, enten pga manglende vilje, eller evne.
    Er der et link til mere oplysning. Jeg er bestemt mere til læsning end til foredrag.

  17. @Lucky Libertas
    På trods af at kommunikationen har gjort det muligt, at holde nem kontakt med folk på den anden side af verden, så er det bare ikke det samme – hvilket du forhåbentlig giver mig ret i – at sidde og chatte/ringe med en ven hele dagen end at mødes med dem fysisk?
    Man har jo også brug for at komme ud og lave ting. Det har jeg i hvert fald – men der er selvfølgelig også folk, der har så meget ro i sig selv, at de ikke har behov for det 🙂
    Kan godt se dit problem. Man lader folk stavnsbinde ved det samfund vi lever i nu.
    Jeg er nok en ung gut herinde, så du har ret. Så længe jeg holder mig fra fast ejendom og andre bindene ting, så er det nemmere for mig at komme afsted. Hvilket jeg da også har tænkt mig.
    Jeg forstår ikke din tvivl over for evt. stridigheder. Tager jeg fejl, når jeg har antaget, at man griber det an a la Hans-Hermann Hobbes “God, the Democrasy That Failed”?
    Jeg tror også der kommer stridigheder. Men tror ikke at folk vil gribe til vold, som man ser herhjemme. Indbyggernes respekt for ejendomsretten og aftaler er simpelthen for stor.

  18. @Lucky Libertas
    På trods af at kommunikationen har gjort det muligt, at holde nem kontakt med folk på den anden side af verden, så er det bare ikke det samme – hvilket du forhåbentlig giver mig ret i – at sidde og chatte/ringe med en ven hele dagen end at mødes med dem fysisk?
    Man har jo også brug for at komme ud og lave ting. Det har jeg i hvert fald – men der er selvfølgelig også folk, der har så meget ro i sig selv, at de ikke har behov for det 🙂
    Kan godt se dit problem. Man lader folk stavnsbinde ved det samfund vi lever i nu.
    Jeg er nok en ung gut herinde, så du har ret. Så længe jeg holder mig fra fast ejendom og andre bindene ting, så er det nemmere for mig at komme afsted. Hvilket jeg da også har tænkt mig.
    Jeg forstår ikke din tvivl over for evt. stridigheder. Tager jeg fejl, når jeg har antaget, at man griber det an a la Hans-Hermann Hobbes “God, the Democrasy That Failed”?
    Jeg tror også der kommer stridigheder. Men tror ikke at folk vil gribe til vold, som man ser herhjemme. Indbyggernes respekt for ejendomsretten og aftaler er simpelthen for stor.

  19. @Lucky Libertas
    På trods af at kommunikationen har gjort det muligt, at holde nem kontakt med folk på den anden side af verden, så er det bare ikke det samme – hvilket du forhåbentlig giver mig ret i – at sidde og chatte/ringe med en ven hele dagen end at mødes med dem fysisk?
    Man har jo også brug for at komme ud og lave ting. Det har jeg i hvert fald – men der er selvfølgelig også folk, der har så meget ro i sig selv, at de ikke har behov for det 🙂
    Kan godt se dit problem. Man lader folk stavnsbinde ved det samfund vi lever i nu.
    Jeg er nok en ung gut herinde, så du har ret. Så længe jeg holder mig fra fast ejendom og andre bindene ting, så er det nemmere for mig at komme afsted. Hvilket jeg da også har tænkt mig.
    Jeg forstår ikke din tvivl over for evt. stridigheder. Tager jeg fejl, når jeg har antaget, at man griber det an a la Hans-Hermann Hobbes “God, the Democrasy That Failed”?
    Jeg tror også der kommer stridigheder. Men tror ikke at folk vil gribe til vold, som man ser herhjemme. Indbyggernes respekt for ejendomsretten og aftaler er simpelthen for stor.

  20. Stridigheder kan sagtens løses ad frivillighedens vej. Nu har jeg ikke (endnu) læst Hans Herman Hoppe’s bog, men jeg går ud fra den ligger ret tæt op ad den måde f.eks. Rothbard foreslår.
    Købmandstribunaler i middelalderen var en slags frivillige retsager. Den dømte kunne egentlig sagtens skide på “rettens” kendelse, men det betød oftest at alle andre medlemmer boykottede ham. Og det er surt ikke at have nogen at handle med, når man er købmand.
    Lignende systemer kan fungere i stort set alle andre henseender.
    Rothbards beskrivelse af retssystemer baseret på frivilligehed/frit marked kan findes her:
    http://mises.org/books/newliberty.pdf
    Kapittel 12 – “THE PUBLIC SECTOR, III: POLICE, LAW, AND THE COURTS” (side 267).

  21. Stridigheder kan sagtens løses ad frivillighedens vej. Nu har jeg ikke (endnu) læst Hans Herman Hoppe’s bog, men jeg går ud fra den ligger ret tæt op ad den måde f.eks. Rothbard foreslår.
    Købmandstribunaler i middelalderen var en slags frivillige retsager. Den dømte kunne egentlig sagtens skide på “rettens” kendelse, men det betød oftest at alle andre medlemmer boykottede ham. Og det er surt ikke at have nogen at handle med, når man er købmand.
    Lignende systemer kan fungere i stort set alle andre henseender.
    Rothbards beskrivelse af retssystemer baseret på frivilligehed/frit marked kan findes her:
    http://mises.org/books/newliberty.pdf
    Kapittel 12 – “THE PUBLIC SECTOR, III: POLICE, LAW, AND THE COURTS” (side 267).

  22. Ja, det eneste jeg bare tænker, er, at det ikke er så hensigtsmæssigt blot at kunne skide på “rettens” kendelse. Sæt nu at halvdelen af befolkningen er enige med den ene part og den anden med den anden part.
    Så vil der stadig være 50% der ikke boykotter købmanden.
    Men man kunne jo sagtens sige, at for at bo på platformen, så skal man – død og helvede – følge rettens kendelse.

  23. Ja, det eneste jeg bare tænker, er, at det ikke er så hensigtsmæssigt blot at kunne skide på “rettens” kendelse. Sæt nu at halvdelen af befolkningen er enige med den ene part og den anden med den anden part.
    Så vil der stadig være 50% der ikke boykotter købmanden.
    Men man kunne jo sagtens sige, at for at bo på platformen, så skal man – død og helvede – følge rettens kendelse.

  24. @Jesper R.
    -“Så vil der stadig være 50% der ikke boykotter købmanden”.
    Jamen det er jo netop det smukke ved ideen. Hvis 50% af de “stemmeberettigede” ikke synes at der skal straffes, kan straffen kun blive 50%. Hvordan skulle man kunne forhindre andet?
    Det er selvfølgelig noget lidt andet i sager der vedrører vold. Men selv et tribunal system som ovenfor vil da være bedre end det vi har idag, hvor det er flertallet der bestemmer ALT og hvor mindretallet INTET får.
    Jeg vil til enhver tid hævde at det er mere rimelig at 51% af de “stemmeberettigede” kan få 51% ret, end at 51% kan få 100% ret.

  25. @Jesper R.
    -“Så vil der stadig være 50% der ikke boykotter købmanden”.
    Jamen det er jo netop det smukke ved ideen. Hvis 50% af de “stemmeberettigede” ikke synes at der skal straffes, kan straffen kun blive 50%. Hvordan skulle man kunne forhindre andet?
    Det er selvfølgelig noget lidt andet i sager der vedrører vold. Men selv et tribunal system som ovenfor vil da være bedre end det vi har idag, hvor det er flertallet der bestemmer ALT og hvor mindretallet INTET får.
    Jeg vil til enhver tid hævde at det er mere rimelig at 51% af de “stemmeberettigede” kan få 51% ret, end at 51% kan få 100% ret.

  26. @Jesper R.
    -“Så vil der stadig være 50% der ikke boykotter købmanden”.
    Jamen det er jo netop det smukke ved ideen. Hvis 50% af de “stemmeberettigede” ikke synes at der skal straffes, kan straffen kun blive 50%. Hvordan skulle man kunne forhindre andet?
    Det er selvfølgelig noget lidt andet i sager der vedrører vold. Men selv et tribunal system som ovenfor vil da være bedre end det vi har idag, hvor det er flertallet der bestemmer ALT og hvor mindretallet INTET får.
    Jeg vil til enhver tid hævde at det er mere rimelig at 51% af de “stemmeberettigede” kan få 51% ret, end at 51% kan få 100% ret.

  27. “Forestil dig hvordan verden ville se ud, hvis omkostningerne ved at flytte fra et land til et andet var lig nul.”
    I stedet for at forfølge en utopi, så skulle man måske bare prøve ad politisk vej at skabe en global fri migrering. Dette komme f.eks. ske som en afledt nødvendighed af den Globale opvarming (hold da op hvor det er spin det her)
    Hvis det skulle lykkes at skabe en fri ind og ud vandring på globalt plan, så vil vi få en væsentlig bid af fordelene som Friedman ser. Og det ville være en cause som er betydeligt mere realisabel end så mange andre tanker som man læser her på Liberator.

  28. “Forestil dig hvordan verden ville se ud, hvis omkostningerne ved at flytte fra et land til et andet var lig nul.”
    I stedet for at forfølge en utopi, så skulle man måske bare prøve ad politisk vej at skabe en global fri migrering. Dette komme f.eks. ske som en afledt nødvendighed af den Globale opvarming (hold da op hvor det er spin det her)
    Hvis det skulle lykkes at skabe en fri ind og ud vandring på globalt plan, så vil vi få en væsentlig bid af fordelene som Friedman ser. Og det ville være en cause som er betydeligt mere realisabel end så mange andre tanker som man læser her på Liberator.

  29. @Jan Daniel Andersen
    Hvordan skulle straffen – eller den økonomiske godtgørelse – så udmåles, hvis du mener at man ikke er forpligtet til at følge rettens kendelse, og befolkningen er delt 50/50?
    Vi snakker ikke politik – vi snakker domstole og retsvæsen.

  30. @Jan Daniel Andersen
    Hvordan skulle straffen – eller den økonomiske godtgørelse – så udmåles, hvis du mener at man ikke er forpligtet til at følge rettens kendelse, og befolkningen er delt 50/50?
    Vi snakker ikke politik – vi snakker domstole og retsvæsen.

  31. Jeg synes allerede diskussionen her viser problemets omfang:)
    Tænk så hvad der sker med nogle promiller og lidt forsmået kærlighed.

  32. Jeg synes allerede diskussionen her viser problemets omfang:)
    Tænk så hvad der sker med nogle promiller og lidt forsmået kærlighed.

  33. @LuckyLibertas
    Hvorfor er diskusion nu et problem? Målet er vel bare, at man når frem til noget foreneligt for alle involverede parter.
    Diskusion er vel at foretrække frem for regler dikteret fra oven.

  34. @LuckyLibertas
    Hvorfor er diskusion nu et problem? Målet er vel bare, at man når frem til noget foreneligt for alle involverede parter.
    Diskusion er vel at foretrække frem for regler dikteret fra oven.

  35. Kære Jesper R
    Du misforstår.Selve diskussionen er bestemt ikke problemet.
    Det jeg siger er, at diskussionen her, meget godt anskueliggør, at det problem jeg påpeger, er af stor vægtighed, og ikke er nemt at nå til enighed om; At finde bredt accepterede måder, at afgøre tvister på er essensen af mange års kulturel udvikling, og sådant tager tid.
    Det er ikke “bare lige”, at lave et nyt system; se selv ovenfor på alle grundlæggende modstridende synspunkter.
    Det var måske en idé, at videreudvikle og forfine det gældende. Der er jo ingen som svæver frit; vi står alle på skuldrerne af vores forfædre og nogle har selvfølgelig bedre udsigt end andre.

  36. Kære Jesper R
    Du misforstår.Selve diskussionen er bestemt ikke problemet.
    Det jeg siger er, at diskussionen her, meget godt anskueliggør, at det problem jeg påpeger, er af stor vægtighed, og ikke er nemt at nå til enighed om; At finde bredt accepterede måder, at afgøre tvister på er essensen af mange års kulturel udvikling, og sådant tager tid.
    Det er ikke “bare lige”, at lave et nyt system; se selv ovenfor på alle grundlæggende modstridende synspunkter.
    Det var måske en idé, at videreudvikle og forfine det gældende. Der er jo ingen som svæver frit; vi står alle på skuldrerne af vores forfædre og nogle har selvfølgelig bedre udsigt end andre.

  37. Kære Jesper R
    Du misforstår.Selve diskussionen er bestemt ikke problemet.
    Det jeg siger er, at diskussionen her, meget godt anskueliggør, at det problem jeg påpeger, er af stor vægtighed, og ikke er nemt at nå til enighed om; At finde bredt accepterede måder, at afgøre tvister på er essensen af mange års kulturel udvikling, og sådant tager tid.
    Det er ikke “bare lige”, at lave et nyt system; se selv ovenfor på alle grundlæggende modstridende synspunkter.
    Det var måske en idé, at videreudvikle og forfine det gældende. Der er jo ingen som svæver frit; vi står alle på skuldrerne af vores forfædre og nogle har selvfølgelig bedre udsigt end andre.

  38. @Jesper R.
    Princippet med 50/50 gælder jo kun ift. boykot. Opbakningen til domstolen er jo ikke det samme som strafudmålingen. Kun hvis den anklagede nægter at anerkende domstolen, kan boykot’en siges at være straffen. 50% tab i handel er vel også en betragtelig straf. Dog vil kompromisser nok være reglen mere end undtagelsen, da man må antage at medlemmerne ser en stor fordel af samarbejdet.
    Selve strafudmåling skal vel ske jf. proportionalitets-princippet.
    Det kan ikke rigtigt være meget anderledes, medmindre man kan argumentere for at nogen har ret til at tvinge andre til at anerkende særligt udpegede domstole.

  39. @Jesper R.
    Princippet med 50/50 gælder jo kun ift. boykot. Opbakningen til domstolen er jo ikke det samme som strafudmålingen. Kun hvis den anklagede nægter at anerkende domstolen, kan boykot’en siges at være straffen. 50% tab i handel er vel også en betragtelig straf. Dog vil kompromisser nok være reglen mere end undtagelsen, da man må antage at medlemmerne ser en stor fordel af samarbejdet.
    Selve strafudmåling skal vel ske jf. proportionalitets-princippet.
    Det kan ikke rigtigt være meget anderledes, medmindre man kan argumentere for at nogen har ret til at tvinge andre til at anerkende særligt udpegede domstole.

  40. @Jesper R.
    Princippet med 50/50 gælder jo kun ift. boykot. Opbakningen til domstolen er jo ikke det samme som strafudmålingen. Kun hvis den anklagede nægter at anerkende domstolen, kan boykot’en siges at være straffen. 50% tab i handel er vel også en betragtelig straf. Dog vil kompromisser nok være reglen mere end undtagelsen, da man må antage at medlemmerne ser en stor fordel af samarbejdet.
    Selve strafudmåling skal vel ske jf. proportionalitets-princippet.
    Det kan ikke rigtigt være meget anderledes, medmindre man kan argumentere for at nogen har ret til at tvinge andre til at anerkende særligt udpegede domstole.

  41. Man kan da også sagtens kræve, at folk der bosætter sig på platformen skal følge én domstol.
    Lige som man kan kræve af folk, der vil ind og bo i et samfund i en AnCap verden, at de skal følge deres regler (i dette tilfælde følge én bestemt domstol).
    Blot fordi man er liberalist/AnCap, så kan man jo godt gå sammen med ligesindede, og stille krav til nye folk, der vil ind i samfundet og TVINGE dem til at følge domme udstedt af én bestemt domstol. Folk kan jo altid flytte eller lade være med at flytte dertil.
    Det er jo ikke “tvang”, når folk selv tager valget om at flytte dertil, hvor de kender spillereglerne for samfundet.

  42. Man kan da også sagtens kræve, at folk der bosætter sig på platformen skal følge én domstol.
    Lige som man kan kræve af folk, der vil ind og bo i et samfund i en AnCap verden, at de skal følge deres regler (i dette tilfælde følge én bestemt domstol).
    Blot fordi man er liberalist/AnCap, så kan man jo godt gå sammen med ligesindede, og stille krav til nye folk, der vil ind i samfundet og TVINGE dem til at følge domme udstedt af én bestemt domstol. Folk kan jo altid flytte eller lade være med at flytte dertil.
    Det er jo ikke “tvang”, når folk selv tager valget om at flytte dertil, hvor de kender spillereglerne for samfundet.

  43. @Jesper R.
    Det er jo sandt nok. Og sålænge det oprindelige ejerskab ikke er tilsmudset af vold og overgreb (som den danske stats) er der ingen problemer.
    Men det ville da være lækkert hvis retssystemet kunne fungere under fri konkurrence med alle de kontinuerlige optimeringer det medfører. Og så slipper man også for at skulle opkræve skat.

  44. @Jesper R.
    Det er jo sandt nok. Og sålænge det oprindelige ejerskab ikke er tilsmudset af vold og overgreb (som den danske stats) er der ingen problemer.
    Men det ville da være lækkert hvis retssystemet kunne fungere under fri konkurrence med alle de kontinuerlige optimeringer det medfører. Og så slipper man også for at skulle opkræve skat.

  45. Vedr. boycut så vil det jo kun være en realitet i high-profile sager. Jeg ved da normalt minus om hvad folk i min kommune får af domme og straf.

  46. Vedr. boycut så vil det jo kun være en realitet i high-profile sager. Jeg ved da normalt minus om hvad folk i min kommune får af domme og straf.

  47. @Skovgaard.
    “high-profile sager” Ikke nødvendigvis. Kun hvis du vil have en high-profile boykot. Men det er jo også boykot, når jeg handler i f.eks. Fona og bliver dårligt behandlet og efterfølgende nægter at handle der igen. Det har ganske vist kun en ringe effekt, men den er proportional med “forbrydelsen” imod mig. Hvis andre føler sig dårligt behandlet kan/bør de jo gøre det samme, men de er også i deres gode ret til at være ligeglade og derved acceptere dårlig service.

  48. @Skovgaard.
    “high-profile sager” Ikke nødvendigvis. Kun hvis du vil have en high-profile boykot. Men det er jo også boykot, når jeg handler i f.eks. Fona og bliver dårligt behandlet og efterfølgende nægter at handle der igen. Det har ganske vist kun en ringe effekt, men den er proportional med “forbrydelsen” imod mig. Hvis andre føler sig dårligt behandlet kan/bør de jo gøre det samme, men de er også i deres gode ret til at være ligeglade og derved acceptere dårlig service.

  49. @Skovgaard.
    “high-profile sager” Ikke nødvendigvis. Kun hvis du vil have en high-profile boykot. Men det er jo også boykot, når jeg handler i f.eks. Fona og bliver dårligt behandlet og efterfølgende nægter at handle der igen. Det har ganske vist kun en ringe effekt, men den er proportional med “forbrydelsen” imod mig. Hvis andre føler sig dårligt behandlet kan/bør de jo gøre det samme, men de er også i deres gode ret til at være ligeglade og derved acceptere dårlig service.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.