Alle snakker om skattereform i øjeblikket, og Liberator skal da ikke være nogen undtagelse. Her på Liberator forstår vi dog ikke folks kedelige reformer. Mit udgangspunkt er, at skat er ligegyldigt og moralsk forkert. Uanset hvilken form en tyv har, så er det stadig en tyv.
Liberator foreslår, at man afskaffer bundskat, mellemskat, topskat, diverse statslige afgifter, moms og erhvervsskat.
For at man kan afskaffe samtlige statslige skattesatser, så bliver man nødt til at skære statens forbrug væk.
Udgifter
Nedenstående tabel viser statens udgifter i 2009. Jeg vil ikke gå i dybden med hvert eneste punkt, men blot vælge nogle af de områder, som politikere og andre meningsdannere oftest siger, at staten skal stå for. Det kan f.eks. være sundhedsvæsnet, folkepension osv. Hvis man vil se nærmere på, hvad pengene går til, så kan man finde en uddybning på Finansministeriets hjemmeside.

Indkomstoverførsler
Folkepensionen er i denne kategori den klart tungeste udgift på hele 89,4 mia. Den kan fjernes, hvis man selv lader folk spare op til deres pension. Det vil ikke være noget problem, at spare op til man bliver gammel, hvis bare staten ikke tog alle ens penge. Alle der har været på arbejdsmarkedet ved, hvor svært det kan være selv at spare op, fordi man har svært nok ved at leve af den løn, som er tilbage, efter at skattefar er færdig med at rage til sig. Folk kan så også vælge ikke at spare op til pension, men så må de tage konsekvenserne deraf. Det er ingen menneskeret at stoppe med at arbejde, når man er 65. Hvornår man vil stoppe med at arbejde er op til den enkelte.
Af andre indkomstoverførsler kan nævnes SU, dagpenge, børnetilskud osv. Man kan læse Mikkel Kruses klumme på 180Grader, hvis man gerne vil vide, hvordan disse punkter kan afskaffes.
Når vi snakker om at fjerne udgifter, så er et af de følsommste punkter afskaffelse af kontanthjælpen. Mange har den opfattelse at uden statens hjælp, så vil alle på kontanthjælp gå på røven. Kontanthjælp udgør ”kun” 3,3 mia. kr., så området handler mere om følelser end decideret kroner og øre. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der vil ske med dem, som modtager kontanthjælp, hvis vi afskaffede det i morgen. De fleste vil nok mene, at kontanthjælpsmodtageren vil dø på gaden. Det tror jeg dog langtfra er tilfældet. Alle jeg har kendt på kontanthjælp, har levet af en sort økonomi ved siden af. (og jeg har kendt et par stykker). Dette betyder selvfølgelig ikke, at alle gør det, men det viser i hvert fald, at tingene ikke er så sort hvide, som politikerende oftest fremstiller det. Uden kontanthjælp vil folk hurtigere finde et job. Andre vil bruge penge på en forsikring, så man er sikret, hvis man mister sit job. Desuden vil flere mennesker hjælpe hinanden, det kan f.eks. være gennem velgørenhed. (Det sidste er et punkt, som politikere normalt ikke mener, man må bruge som argument. Måske fordi de selv kun vil hjælpe, hvis de kan tvinge andre.)
Driftsudgifter
Når vi snakker om områder, som mange mener, at staten skal stå for, så er der tre væsentlige områder under driftsudgifter, som er interessante at kigge på. Uddannelse, Politi og Retsvæsen.
Det er normalt ikke områder, som man vil pille ved, og det er da heller ikke noget, som politikere kunne finde på at foreslå. Men store tanker kommer så også sjældent fra den kant af.
Uddannelsesområdet er sådan set let klaret, da man bare kan gøre det hele privat. Her snakker vi ikke kun om universiteter men også om grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det vil være sundt, hvis der vil komme noget mere konkurrence på det punkt, og det vil i sidste ende give et højere uddannelsesniveau. Man kan også forestille sig, at flere firmaer vil begynde at uddanne ansatte på deres egne skoler.
Når man ser den stigende tendens til uduelighed blandt politiet, så undrer man sig over, hvorfor man ikke selv kan vælge en udbyder til at forsvare sig. Personligt er jeg ret ligeglad med, om politiet bruger kræfter på bekæmpe narkobander, som kun findes, fordi staten har forbudt stoffer. Selvom staten afskaffer politiet, så vil utrygheden hurtigt forsvinde, fordi almindelige mennesker er villige til at betale en del for at få ro og orden. Nok også flere penge end staten synes, at politiet skal have i dag. Det er absurd at tro, at staten kan håndtere noget så vigtigt som politiet.
Et frit retsvæsen vil gå fint i tråd med et privat politiværn. Noget tyder på, at folk ikke er tilfredse med de domme, som domstolene f.eks. giver for voldtægter eller grov umotiveret vold. Jeg ved ikke, hvor lang tid en voldtægtsforbryder skal have. Dog stiller jeg spørgsmålstegn ved, om domstolen ved det. De fleste af os vil være mere trygge, hvis vi selv kan være med til at vælge en domstol, som vi synes opfylder vores krav om retfærdighed.
Med hensyn til militæret så er Mogens Glistrup løsning med en telefonsvarer ganske god.Så vil de 20,6 mia. kr. i hvert fald være sparet væk. Dog behøver den ikke være på russisk mere.
Andre udgifter
Alt tilskud til regioner og kommuner skal fjernes, og de må lære at klare sig selv. Så kan hver enkelt region og kommune komme i gang med deres egne reformer, så de også kan lukke med succes.
EU bidrag bliver fjernet ved, at vi melder os ud af EU. Det vil gavne alle danskere, at vi kan blive en mere permanent del af den globale verden. Det virker til, at EU-lande helst vil holde andre ikke EU-lande udenfor. Danske borgere bør handle med hele verden på lige vilkår. Det vil i sidste ende gavne Danmark.
Indtægter
Hvis staten fjerner alle sine udgifter, så vil den selvfølgelig heller ikke behøve at tage vores penge mere. Dem som i dag elsker skat er selvfølgelig velkommen til fortsæt at betale til staten. Det irriterer ikke mig. Jeg tvivler dog på, at nogen vil gøre det, hvis de ikke behøver. De fleste af os betaler kun skat, fordi vi ikke gider i fængsel.
Det eneste fornuftige vil være at fjerne alle statslige afgifter. Fjerne moms. Fjerne erhvervsskat. Fjerne personskat.
På din næste lønseddel vil du kun skulle betale sundhedsbidreg på 8 % og kommuneskat på 24 % (Hvis man altså bor i Københavns Kommune). Meningen er så, at regionerne og kommunerne derefter eller samtidig skal nedlægge sig selv, så vi ender på 0 % skat.
Spørgsmålet er så, hvor hurtigt staten kan afvikle sig selv?
Den ideologiske løsning
Staten nedlægger sig selv 31 december 2009. Dagen efter vil man vågne op med tømrermænd og følelsen af frihed. Nytårsaften vil være den største fest nogensinde.
Det negative ved denne løsning vil ifølge mange nok være, at det vil skabe en form for ragnarok. Hvis man vælger løsningen, så tror jeg, at man vil opdage, at det faktisk ikke er tilfældet. Vores frygt for ragnarok ligger dybt i mennesker, da vi altid er bange for at uddø. Hele jorden ville f.eks. også gå under i år 2000 pga noget så simpelt som et kalendersystem i computere. Der skete dog ingenting. Vores frygt vil betyde at f.eks. sikkerhedsfirmaer lynhurtigt vil åbne, da der er penge i at beskytte mennesker mod frygt. Mange vil allerede lave en forhåndsaftale med et sikkerhedsfirma inden 2010, da man ikke vil tage chancen. Netop denne frygt vil betyde, at det eneste der sker 1 januar 2010 er, at man skal pleje sine tømrermænd og glæde sig til alle de penge, man skal tjene i det nye år.
Den pragmatisk løsning
Man vælger en periode på 10 år til at afskaffe staten. Man laver en plan for, hvad der skal afskaffes hvilken år. Folk der er over 35 år (man kan også vælge en anden alder) får udbetalt folkepension, og skatten vil blive sat ned efterhånden som udgifterne forsvinder. Den vil blive 0 % den dag den sidste folkepensionist dør. Alle under den fastsatte alder vil have tid til selv at spare op til vores alderdom og vigtigst af alt: Vi vil pludselig også have råd til det.
Måske burde man bare afskaffe staten på samme måde, som man fjerner et plaster. Hurtigt rive plastret af så smerten kan forsvinde så hurtigt som muligt. Langsom nedsættelse af skatten betyder blot, at man forlanger smerten. Ideen er ikke at nedsætte smerten men helt at fjerne den.

Join the Conversation

25 Comments

  1. Hvorfor ikke prioritere lidt, man er jo nødt til at tage det fra en ende af, som den ene bøsse sagde til den anden ;)))
    Efterlønnen bliver ikke nævnt, selv om den da klart er det helt oplagte sted at starte, da det er galimatias at staten betaler sunde folk store summer for at holde fri og andre skal betale skat til dem.
    den bliver ikke engang hævet det mindste selv om levealderen stiger og den demografiske udvikling er fatal.
    Efterlønnen kunne afskaffes fras i morgen, mens folkepensionen trods alt vil være et længere projekt at afskaffe.
    Hvis det virker for politisk ukorrekt i lighedssamfundet at afskaffe overførslerne, kunne man jo sagtens indføre et positivt bundfradrag, hvor alle borgere eksempelvis fik 4000 om måneden, mod at overførslerne blev afskaffet, det ville jo være en langt bedre forretning, uden bureaukrati, regelformynderi og lignende og kunne måske skabe en større sektor af selvstændige erhvervsdrivende og åbne op for meget nytænkning og et opgør med systemet.
    Selvom jeg ikke er egentlig tilhænger af borgerløn, vil jeg da langt langt hellere have en lav borgerløn, fremfor det nuværende formynderiske socialistiske system.
    Over sigt vil det også være lettere langsomt at nedskære en sådan, end det nuværende socialistiske del og hersk system, som skaber forskellige interessegrupper og generationer/klasser sat op mod hinanden og en klasse af socialistiske bureaukrater, organisationsfolk og politikere til at repræsentere dem, hellere et samlet folk med ens regler og fælles interesse fremfor det marxistiske system.

  2. i øvrigt virker det unægteligt lidt højt at sætte kommuneskatten til 24%, 6% burde da være mere ned rigeligt til veje, politi og skoler, i Japan kan de nøjes med 2% og i USA, NZ, Chile og mange andre steder kan de også nøjes med langt mindre….

  3. I mit forslag fjerner jeg jo det hele. Også efterlønnen. Jeg forklarer bare ikke, hvorfor jeg synes, at den skal fjernes. Jeg linker til Mikkels klumme på 180Grader, fordi han netop forklarer det. Det skal ses i lyset af, at jeg ikke gad skrive en hel bog, da jeg sagtens kunne have kommenteret hvert enkelt punkt på finansloven.
    Med hensyn til kommuneskatten så synes jeg også, at den skal være nul. Den er sat til 24 %, fordi jeg kun fjerner (hoved)staten i min artikel. 24 % virker ret højt, men det er blot det, som er tilbage på min lønseddel, hvis jeg kun fjerner staten. I længden skal kommunnen selvfølgelig også væk. Gerne samtidig med staten.

  4. Nu har jeg tilføjet linien *Meningen er så, at regionerne og kommunerne derefter eller samtidig skal nedlægge sig selv, så vi ender på 0 % skat.* til artiklen.

  5. Jeg tror, at jeg går ind for den pragmatiske løsning, selv om jeg godt ved, at det kan være et skråplan. Men kunne kunne vi så ikke begynde med den øverste ende først, som heteroen, der stillede op til et blow-job, sagde.
    F.eks. overførselsindkomster. Hvis vi nu valgte at sende kontanthjælpsmodtagere en check og bad dem tage sig af sig selv, ville vi jo spare utroligt mange penge til personalet i socialsektoren. Hold da kæft! Er der nogen, der kender de tal?
    Klienterne og de såkaldt svage betragter jeg som et rent påskud, der er indført af den neo-feudale formidlerklasse. Den mest effektive måde at begrænse staten på vil være at fjerne stillingsstrukturen først.
    M.h.t. retsvæsen og politi synes dog, at HJH går for vidt. Straffen tilhører statsmagten, for ellers ville det gå over gevind med det sammme. En mor, hvis søn er blevet dræbt i trafikken af en beruser, vil aldrig kunne opnå kompensation gennem straf af forbryderen.

  6. Kære sturm und drang dreng,
    Politi og domstole er en nødvendighed, hvis du vil leve i det mindst onde af styresystemer, men alt andet kan lovgiver med god grund lægge ud til private; spørgsmålet er så, om vi via demokratiet, vil stille visse lovkrav til de private aktørers virke, eller om vi selv må opdage at ham der opererede hjernen var cykelsmed.

  7. @Bo Nake.
    -“En mor, hvis søn er blevet dræbt i trafikken af en beruser, vil aldrig kunne opnå kompensation gennem straf af forbryderen”.
    Det har du nok ret i. Men den retfærdige straf for drab er drab, selvom der måske er formildende omstændigheder. Jeg synes at proportionalitets princippet eller “two teeth for a tooth” er en ganske udmærket rettesnor. Men der er bare et problem med dødsstraf og det er at man kan tage fejl. Det er nok yderst sjældent at man kan være 100% sikker på at man har fat i den rigtige mand.
    Derfor vil modern, der mister sin søn, som beskrevet ovenfor, måske kunne kræve at forbryderen udfører strafarbejde for hende sålænge hun finder det fornuftigt. Dette er jo så maksimal straffen, som moderen kan nedjustere efter eget ønske og evne til at tilgive.
    NETOP retssikkerheden er for vigtig til at overlade til et monopol.

  8. @Lucky Libertas
    Jeg kan kun give Jesper ret. Ved dog ikke om “two teeth for a tooth” er rigtigt. Men det er vel lige så rigtigt, som den straf man får i dag.
    “vil stille visse lovkrav til de private aktørers virke, eller om vi selv må opdage at ham der opererede hjernen var cykelsmed.”
    Mit gæt er, at hospitaler helst vil ansatte folk, der har uddannet sig. Så nej, det behøver du skam ikke selv finde ud af.

  9. Vedr. straf udtrykte jeg mig nok for kortfattet. Straf er samfundets hævn gennem staten over dem, der forbryder sig mod samfundet. Blodhævn er en dårlig ide, bl.a. fordi den eskalerer. Det er altså en fordel med en tredje part – staten – der har et strafmonopol. F.eks. kan en far ikke hævne sig nok på en mand, der forbryder sig mod hans barn. Men det er en situation, vi ikke kan rumme socialt, og her har statens voldsmonopol så en berettigelse.
    Desværre er der en tendens til at tillægge straf en moralsk eller social værdi, den ikke har. DFs fantasi om livstid tredje gang drejer sig om DFs behov og hverken samfundets eller forbryderens. Men jeg tror ikke, at vi kan leve uden et vist mål af straf.
    Ligeledes kan det kun være en fordel med et ensartet retsvæsen inden for et mindre område, som f.eks. Danmark.

  10. Hans og Jesper,
    Hvem skal så styre det private “tandsystem” som foreslåes….? Det vil, som Bo Nake siger, tage vildt om sig.
    Og nej hospitaler – huse man behandler i – vil skam komme til at indholde alt det selvstuderede navlepillende healer- og krystalkugleross, som i forvejen lykkes så godt med at sælge ikke blot varm luft, men også reele skader; så et vist minimum af dokumenterede kompetencekrav vil nok være til spilleregelsættets fordel.
    Alt handler om tillid, og vores spilleregler skal kunne fungere, så det tjener til alle liberalisters ære, at gå efter det fornuftige minimum af regler, men ikke total afskaffelse; det har ingen gang på jord.

  11. @ LuckyLibertas
    Sjovt, at du snakker om tillid, når du ikke har nogen. Jeg har aldrig sagt, at tandsystemet (som du kalder det) er fornuftigt. Det kunne være en mulighed. Der kunne også være andre muligheder. Jeg har ikke alle løsninger. Det har du heller ikke. Det har staten heller ikke. Det er netop pointen. Hvorfor skal der så være monopol på det?
    Med hensyn til hospitaler, så tror jeg, at du vil opleve, at man både vil se steder, hvor man kan få alternativ behandling og steder, hvor man kun tror på videnskab. Det hospital vil jeg personligt vælge. Hvad er der galt med det? Hospitaler der ikke behandler sine patienter vil gå konkurs. It’s that simple. Hvem fanden gider oprette et hospital, som man tror går konkurs fra starten af? Jeg forstår ikke din tankegang.

  12. Tak, Hans, for tilliden til, at jeg ingen tillid har:) Ingen har løsningen, for andre end sig selv. Der findes kun den endegyldige sandhed, at der ingen findes.
    Når dette er sagt må du da indrømme, at demokrati – lawmakers valgt af folket – er det mindst onde styre, forudsat tredelingen af magten reelt holdes i hævd, politi, uafhængige domstole fungerer, og ejendomsretten samt ret til eget liv beskyttes de facto. Selvtægt duer ikke, se f.eks på mellemøsten. Det er en negativ spiral uden ende.
    Autorisationer vil hurtigt opstå i alle samfund for, at tilstræbe tillid, til institutioner, hverv og individer, som derfor får samfundsspillet, eller spillene, til at fungere. Dette kan man vel ikke have noget imod, så længe Staten ikke driver forretning, men individerne eller frivillige sammenslutninger af individer.

  13. Fremskridtspartiets plan for afvikling af indkomstskatten gik over 7 år, hvor man gradvist hævede den skattefri bundgrænse.
    Det skal dog bemærkes at indkomstskatten langt fra er statens eneste indtægtskilde.

  14. Nu er det nok mig, der bliver omtalt som Jesper, selvom mit navn vist fremkommer ret tydeligt ;-).
    Jeg har svært ved at se at min udlægning ovenfor, som på ingen måde er noget jeg selv har fundet på, nødvendigvis skulle eskalere. Alle straffe skal ske på baggrund af domsafsigelse, eller i direkte selvforsvar og i sidstenævnte skal proportionaliteten kunne retfærdiggøres (Clear and Present danger). Du må altså ikke slå folk ihjel, fordi du tager dem på fersk gerning med din ejendom på sig.
    Alt andet end direkte selvforsvar, skal nødvendigvis igennem en retsinstans, men denne behøver vel ingenlunde at være statslig.
    Egentlig har jeg ikke noget imod en minimalstat, der kun skal varetage beskyttelsen af vores frihedsrettigheder, men hvordan sikrer vi at statan ikke vokser, sådan som den har for vane.

  15. Flere stater fungerer fint uden indkomstskat – det kan Danmark også.
    Man kan næppe tale om retfærdige skatter, men forbrugsskatter er vel at foretrække, og kunne vi bare komme hertil, var det en fin begyndelse.
    Ideen om en grundlovsbeskyttet samlet max skat, (alle; skatter, afgifter, moms, kontingent, brugerbetaling etc.), har jeg længe argumenteret for, se gl. liberalisternes hjms.

  16. @Kjeld Flarup.
    Når grundloven skal tolkes af dem, som den er sat i verden for at begrænse, er der vel åbent for al mulig ondskab.
    Det ses jo tydeligt på tidens fortolkning af grundloven, hvor det er tilladt, enddog fornuftigt at konfiskere tæt på 3/4 af fredelige menneskers produktion. Grundloven forskriver jo at ekspropriation kun kan forekomme i almenvældets interesse og MOD FULDSTÆNDIG KOMPENSATION. Specielt det sidste er vist en tilstræbt sandhed af rang.
    Jeg tænker på om det overhovedet kan lade sig gøre, at skrive en grundlov, så utvetydigt, at den kan være garant imod statens tyranni? Her tænker jeg også på de muligheder for at ædre grundloven, som nok nødvendigvis må være tilstede, fordi tiderne skifter og nye krav/behov opstår.

  17. Almenvellet, er en politisk konstruktion, ligesom fuld erstatning er det. Ekspropriation kan i helt særlige tilfælde accepteres, når det sagligt argumenteres for et indgrebs nødvendighed, og man tilstræber fuld erstatning.
    Det er vægtige ting – samfundssøjler – der tænktes på da forfatningen skrevs; ikke at kommuner skal kunne nuppe hvad de nu har lyst til at “revitalisere” eller “give tidssvarende moderne udtryk”.
    Problemet er, at man idag,så langt fra, blot prøver på, at overholde ideén fra Grundlovens §73. De fleste Kommuner opfører sig, som gamle feudalherrer.
    Kommunerne blæser ofte på både Planloven (borgerne inddrages ikke og bærende begreber voldfortolkes) og Styrelsesloven (der holdes lukkede møder og referatpligten overholdes ikke), og håber på at borgerne ikke opdager noget, og hvis de gør, at de så ikke orker, at stille med en klage, og tusindvis af underskrifter, til en af alle de tåbelige ankenævn vi har, som lever af at Kommunerne findes, og er besat med samme lette kavaleri af jurister.
    De værste grundlovsbrud er dog ikke de tydelige, hvor der eksproprieres til åbenlyst tåbelige ting (almenvellet= golfbaner)og derefter ikke erstattes korrekt, men alle de “erhvervsreguleringer”,som intet med erhvervsreguleringer har at gøre, men som er de facto ekspropriationer, og stort set aldrig opdages, og hvis de gør, ikke når til prøvning, fordi livet er for kort.
    Erhversreguleringer opstiller ofte krav, som stjæler fra værdien af ejendomsretten, ligesom skattelove. (Sml.”du må godt eje sommerhuset, men må kun bo i det på de og de dage” og “du må godt leje ud, men kun sådan og sådan” Dvs “du må godt eje det, vi gør det bare så dyrt og, eller besværligt for dig, at drive det, så det mister sin værdi for dig.)
    Ejendomsretten er ikke beskyttet særlig godt i Danmark og det er et stort problem fordi borgerne så ikke gider at spare op og investere; det hele kan jo stjæles med et snuptag uden nogen gør noget ved det.
    Endelig er det et problem, at vores Højesteret er så tilbageholdende med, at prøve loves grundlovsmæsighed; vi kunne med fordel arbejde for en forfatningsdomstol.

  18. @LuckyLibertas.
    Helt enig! Og din pointe omkring de skjulte eksproprieringer/reguleringer, er meget vigtigt at tage fat i.
    Men når jeg skriver “tæt på 3/4” mener jeg naturligvis indkomstskat og forbrugsafgiter (moms). Ubyttet at mit arbejde er MIN ejendom (Uanset hvad Tøger Seidenfaden siger at samfundet har gjort for mig). Men ideen om privat ejendom er blevet komplet afskaffet, når det gælder penge. Der er ingen der offentligt vil hævde at indkomstskatten er ekpropriation, fordi vi er blevet bildt ind at vores løn ikke er vores ejendom (den eneste forklaring jeg kan finde på). At der er tale om penge for arbejde og ikke landbessidelser eller andre materielle goder, ændrer jo ingenlunde på det faktum at det er privat ejendom.
    Og staten yder så en række services som “fuld kompensation”, men det er bare ikke den kompensation jeg ønsker. Og det er vist også yderst diskutabelt, hvorvidt offentligt forbrug er til almenvældets bedste, kompensation eller ej.

  19. De fleste sociale ydelser udbetales af kommunerne. Mon ikke de er regnet med ind i de 617 mia. som figurerer i tabellen? Jeg har svært ved at se hvad 24 % kommuneskat skal bruges til hvis man har fjernet stort set alle offentlige udgifter.
    I øvrigt er jeg stærkt uenig med din observation om at “alle” bistandsmodtagere laver sort arbejde. Det er efterhånden så svært at få bistand (med så lave takster) at det er en lille restgruppe. Problemet er mere at man parkeres på en ydelse uden at nogen prøver at afhjælpe de egentlige problemer (ofte lavt selvværd, psykisk sygdom, osv.) Så prøver man fra det offentliges side at chikanere folk med idiotisk aktivering, intetsigende samtaler, kurser osv. hvilket blot er med til at nedbryde selvtilliden endnu mere. Kontanthjælp er ofte slaveri uden formål. Men det er altså stadig en svagere gruppe end middelklassen som modtager børnepenge, byggetilskud, efterløn og hvad ved jeg.
    Jeg er ikke libertarianer, men jeg har tænkt over hvordan man kan afvikle nogle dele af den altomklamrende socialstat. Tendensen er jo at staten overtager flere og flere opgaver og ydelser, hvorfor skatterne stiger, folk umyndiggøres osv. Tilsyneladende en udvikling som er umulig at vende, for det gør jo ondt når der skæres ned, og folk har mistet de sociale redskaber til at klare sig selv og tænke selv. Jeg tror den eneste vej ud af det hedder øget decentralisering og selvstændiggørelse. Dvs. at man vender tilbage til sognekommuner og bydelsforvaltninger, som står for udbetaling af sociale ydelser osv. efter behov – og/eller andre former for social hjælp (det behøver jo ikke være et pengebeløb, men kan være så meget andet). Når man kender folk på nær afstand er det langt nemmere at målrette hjælpen. Folket er på den måde også tæt på beslutningstagerne. Denne “accountability” er en nødvendighed hvis der skal være kontrol med udgifterne. Hvis en meget lille kommune skal beslutte et projekt, føler den enkelte borger at det er “mine” penge, men også “mit” projekt – men i en megakommune eller på landsplan føler man at det er alle de andres penge, eller ingens penge som man tager af. Princippet bør også udstrækkes til selvforvaltende institutioner, skoler osv. Denne decentraliserings- og selvforvaltningspolitik vil medføre at man kan beskære offentlige udgifter uden det gør ondt, fordi folk SELV træffer beslutningerne decentralt – og selv mærker de gavnlige konsekvenser. Selvforvaltning giver tilfredshed (næsten det samme som det I libertarianere kalder “frihed”, men det er et lidt luftigt og ofte misbrugt begreb, derfor taler jeg hellere om selvstændighed).
    I landområder med en høj grad af social sammenhæng har man ikke brug for særlig høje overførselsindkomster – så kan man sætte skatten ned og få en konkurrencefordel. Storbyerne vil i første omgang være domineret af røde vælgere og folk uden for arbejdsmarkedet, som kræver høje ydelser for høj skat, men snart vil man mærke ulemperne, når de vellønnede siver ud til kommuner med lavere skat, og så vil storbyerne naturligvis gå med ind i konkurrencen om lav skat, lave ydelser, effektiv social indsats (dvs. noget der faktisk hjælper folk!). Pointen er at alle disse tiltag ikke kan udtænkes centralt på Christiansborg. Indsatsen skal udvikles derude hvor problemerne er! Og endelig kan forskellige kommuner så kigge hinanden over skulderen og lære af hinanden, i fri konkurrence. Ligesom virksomheder gør det. Der vil fortsat være røde, blå, grønne og leverpostejsfarvede kommuner med visse forskelle – og folk er jo også ideologisk forskellige i Nakskov og i Thyborøn – men alle har frit valg til at vælge den løsning de ønsker.
    Men VK-regeringen er desværre gået i den fuldstændig modsatte retning med kommunalreformen. I gamle dage snakkede man om lokalt demokrati, i dag er det afløst af “offentlig service”. Det kan kun blive værre, dyrere og ringere, hvilket vi jo allerede har set med kommunalreformen, politireformen og snart med megasygehusene. Regionerne er uden skatteudskrivningsret, hvorved princippet om accountability er gået tabt. Især regioner, men også kommuner har meget lidt spillerum for egne løsninger, da alt for mange detaljer styres fra regeringen.
    Danmark har vist nok de største kommuner i Europa nu, måske også i verden. Selv Luxembourg har fire forvaltningsniveauer… Og tænk på store virksomheder, som oftest er organiseret i flere nivaeuer end det danske samfund. Det danske samfund er immervæk en virksomhed med (slag på tasken) 1,5 mio. ansatte, der leverer alverdens forskellige ydelser til 5,4 mio. kunder – og alligevel har man nu organiseret denne virksomhed i kun ét hovedkontor og 98 områdekontorer, samt de fem regioner som hverken er fugl eller fisk.
    Visionen om frit valg af privat politi, domstole osv. er spændende, men det minder mig mest om et mafiasystem hvor man betaler beskyttelsespenge, til gengæld klarer den store Godfather alle problemer.

  20. Jeg tror ikke på, at vi får en tilbagerulning af den store stat. Det eneste vi kan håbe på er mere globalisering, som er med til at få folk til at flygte til andre lande. Så bliver DK pludselig et lille land. Problemet er så bare, at vi er med i EU. EU minder mest af alt om et mini Sovjet med masser af regler. Så må vi jo vente til EU bliver den lille i verden, så kan det være, at vi igen åbner mere op for udlandet (udlandet = alt uden for EU).
    Jeg tror ikke at alle bistandklienter laver sorte penge. Jeg siger blot, at en del gør.
    Jeg tror, at du har helt ret i, at hvis man fjerner udgifterne til staten, så vil den høje kommuneskat nok også forsvinde, og det er skam også meningen.
    Hvis du hyrer et lokalt vagtværn, så er der ikke meget mafia over det. I hvert fald ikke mere end den nuværende situation, som vi har i dag. Jeg tror, at det er umuligt at sige, hvordan et frit retssystem vil fungere. Dog er jeg ret sikker på, at det vil blive skabt, da få accepterer vold. Mange mener, at der vil komme alt for hårde straffe, men jeg køber den ikke, for hvorfor skulle vi pludselig ønske langt hårdere straffe end i dag? Andre lande hvor staten står for straf har da langt hårdere straffe end os. Så noget tyder på, at straffen har noget at gøre med de mennesker, der bor i landet.

  21. HJH > Jeg forstår hvad du mener med privat politi, og det har vi jo allerede i ret høj grad i dag (vagtværn). Her vil jeg foreslå at de kommunale myndigheder får mere indflydelse på politiet, sådan som det kendes i mange lande. Så vil folk pludselig blive meget interesseret i kommunalpolitik. Kommunerne kan så også selv bestemme hvordan de fordeler ressourcerne, og de vil mærke følgerne af deres egen integrations- og socialpolitik.
    Dermed ikke sagt jeg har noget imod private vagtværn.
    Hvad angår domstolene, forstår jeg ikke rigtig hvordan et privat retsvæsen skulle fungere. Der findes private voldgiftsretter, som er en udmærket ting. Men det egentlige retsvæsen er vel nødt til at være et monopol? Hvem skal ellers vælge hvilken privat domstol, som skal dømme en sag?
    Jeg er dog åben for diskussionen, da jeg ikke er imponeret over det nuværende system. Juristerne holder oftest med de etablerede og træder på de svage eller dem der er udenfor. Det kan kun blive bedre.
    Straffesystemet – altså det som sker EFTER dommen – kan efter min mening udmærket decentraliseres og/eller privatiseres. Blot skal man ikke kun belønne aktørerne efter hvor gode de er til at spærre folk inde (som i USA, hvor privat fængselsvæsen griber om sig), men også på graden af resocialisering og trivsel. Det nuværende, offentlige fængselsvæsen er ikke særlig dygtigt til at forny sig. Jeg mener der er brug for et bredt udvalg af straffetyper og flere slags fængsler. Den nuværende debat handler kun om længere fængselsstraffe eller ej, og det er totalt visionsløst, det må også skulle handle om hvilken slags fængsler vi har. Man kunne udmærket lade sig inspirere af Canada og Finland, som er meget dygtigt til at resocialisere. Et princip om at fængslerne er delvis selvfinansierende (via fangernes arbejdskraft) vil ikke være forkert, men de kan næppe bære hele udgiften selv. Jeg går altså ind for både hårdere straffe og bedre straffe. Om det skal være i offentligt eller privat regi er mig ligegyldigt, men meget tyder på at det offentlige system er utrolig trægt og ikke vil erkende egne fejl. Se bare på skandalerne med fængselsbetjente som mishandler fanger og røvrender hinanden og reglerne. Det offentlige holder hånden over sig selv og er ikke interesseret i at afsløre fejl.

  22. Det er en dansker, som har stået for det Canadiske fængselssystem, nemlig Ole Ingstrup.

  23. Så længe, de bedste, holder sig borte fra en position, som lovgiver, og de værste, søger ansættelse i den store socialistiske supertanker, som administrationen udgør, så er vi måske selv ude om det, alle vi bedrevidende:) borgerlige bloggere.
    Men pdas kunne det være, at værdier og holdninger kunne sprede sig på nettet; og her mener jeg der meget vigtigt, at være saglig og sober, gerne lidt realistisk også.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.