Jeg fandt nyheden om Tjekkiets præsident Vaslav Klaus tale på Politiken, men besluttede mig for rent faktisk at høre den på nettet.

I artiklen reklamerede de for at Klaus bl.a. gav politikerne skyldes for den igangværede økonomiske krise og afviste det var ”det frie markeds” skyld.

Så, når nu jeg har betalt for at få talen oversat til engelsk og lagt den ud på Europaparlamentets hjemmeside besluttede jeg mig for at høre, hvad Klaus rent faktisk sagde.
Og jeg må sige at det vækker minder om dengang jeg var medlem af Venstre og man hørte kandidaterne holde tale for partimedlemmerne til opstillingsmøderne, hvor de rigtigt kunne sige nogle liberale ting. De kunne, ligesom Anders Fogh Rasmussen, finde på at sige alle mulige vildt frihedsorienterede ting, lige indtil de blev valgt eller stod overfor en flok vælgere. Så forskellen på dem og Klaus er, at Klaus rent faktisk er valgt, og holder en pænt liberal tale på trods af han er folkevalgt. Ganske vidst snakker han ikke om sin egen rolle som præsident, men alligevel er det rart at høre en politiker som har noget der minder om nosser.

Som sagt er talen både meget liberal, men også interessant.
Talen starter med at sætte Tjekkiet i en europæisk ramme som et vigtigt land for udvikling af tanker. Noget jeg, nu hvor jeg tænker efter, må erkende er ret så vigtigt. I EU tradition er der jo et stærkt fokus på de stærkeste lande og deres traditioner, men Østrig, Ungarn, Tjekkiet og Polen er jo alle rimeligt vigtige lande når man ser på den historiske udvikling af Europa. Der var en pause på 50 år, hvor disse lande ikke kunne gøre sig gældende, men det er klart at de vil indtage deres tidligere plads som lande hvori man finder udvikling og intelligencia.

Dernæst snakker ham om at Tjekkiet anerkender at der foregår en stadig stærkere europæisk integration. Ført troede jeg, jeg spildte min tid, men han siger faktisk noget klogt. For den integration han omtaler er jo den, der rent faktisk foregår mennesker i mellem. Når talen falder på europæisk politisk integration understreget han, at den integration der foregår, er uden nogen former for folkelig opbakning.

Dernæst bruger han en del tid på at diskutere EU parlamentets rolle og beskriver valget til Europaparlamentet som ”valget af de udvalgte” ligesom det foregik under Sovjetunionen (den engelske oversættelse siger han: ”election of the selected”). Det er den del af talen der gav ham overskrifter i aviserne.

Men, en af de fede passager er hvor han kritiserer toldmuren mod bl.a. kinesiske stearinlys.

“Many of you certainly know the name of the French economist Frederic Bastiat and his famous Petition of the Candlemakers, which has become a well-known and canonical reading, illustrating the absurdity of political interventions in the economy. On 14 November
2008 the European Commission approved a real, not a fictitious Bastiat’s Petition of the Candlemakers, and imposed a 66% tariff on candles imported from China.

I would have never believed that a 160-year-old essay could become a reality, but it has happened. An inevitable effect of the extensive implementation of such measures in Europe is economic slowdown, if not a complete halt of economic growth. The only solution is liberalisation and deregulation of the European economy.”

Hele hans tale kan findes her (pdf). Jeg ved ikke, om jeg ville stemme på manden, men tænk hvis vi havde sådan nogle main-stream politikere her i landet. Så sagde politikerne da i det mindste noget sandt og fornuftigt en gang i mellem.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.