Kapitalisme til finansverdenen

Jeppe Kirk Bonde behandler finanskrisen og dens årsag.

Ifølge kapitalistiske bankfolk er der ikke en industri i verden der ikke ville være bedre tjent, hvis staten stoppede med at blande sig. Statsstøtte og regler forvrider markederne og skader industrien siger de. De kan dog finde EN undtagelse, nemlig i banksektoren.

Hvis ikke staten sørgede for indskydergarantifonde og redningspakker til kriseramte banker, ville folk jo ikke turde at sætte deres penge i banken. Dette ville jo fuldstændig bremse markedet for indskud og lån, både for private og virksomheder. Se bare i Ukraine. Almindelige mennesker får udbetalt deres løn i kontanter, som de gemmer under sengen. I Ukraine har man prøvet at banker gik fallidt, og almindelige mennesker mistede hele deres opsparinger. Mennesker der har oplevet det, sætter aldrig deres penge i en bank igen. Tilliden er væk.

Tillid til finansmarkederne er sundt for økonomien. Så i de sidste 100 år har staten skabt kunstig tillid til bankverdenen ved at komme sektoren til undsætning, hver gang det går galt, og forbrugere til undsætning med indskydergarantifonde.

Er det ikke paradoksalt at statens indblanding i alle andre markeder i verden er negativ, men i banksektoren kan staten åbenbart spille en positiv rolle ved at skabe tillid.

Misforståelsen at staten gavner økonomien ved at skabe kunstig tillid til finansverdenen er roden til finanskrisen, og mange af dens forgængere. Aktionærer, banker og kunder har alle i 100 år taget mere risiko end hvad det frie marked ville tillade, fordi de har vænnet sig til IKKE at skulle betale den fulde pris når det går galt.

Jeg vil derfor gerne bede alle verdens regeringsledere om en gang for alle at udråbe: Aldrig nogensinde igen, vil vi redde en bank fra konkurs – ikke med en øre af skatteydernes penge. (De skal dog vente med dette til den nuværende krise er ovre… )

Hvad vil der så ske? Banker opstod jo i sin tid fordi folk var bange for at deres penge blev stjålet når de lå under sengen. Så det er åbenbart muligt at lave en bank, som folk har tillid til uden stats garanti. Det må være bankernes eget job at skabe tillid, ikke statens. For at få nødvendige indskud må banker så konkurrere om folks tillid ved f.eks at være gennemskuelige, have lav gearing, undgå investeringer i avancerede produkter, eller simpelthen have guld i kælderen.

Der vil opstå et nyt markede – markedet for tillid. Kun de banker, som kan overbevise folk om at de er sikre, vil overleve. De grådige, og risikable vil kunderne vælge fra. Brændt barn skyer ilden, med mindre staten kommer og puster. Vi har et finanssystem, hvor det brændte barn, med jævne mellemrum, løber jublende tilbage ind i ilden!

Hvis staten en gang for alle stoppede med at blande sig i banksektoren, ville bankerne få incitament til at gøre, hvad der er bedst for økonomien helt af sig selv. Over lang tid ville vi få en bankverden bygget på ægte tillid til bankerne selv.

Men hvad nu, hvis der kommer en krise alligevel? Hvis bankerne stopper med at låne penge ud, kan virksomhederne jo ikke holde hjulene kørende, og så spreder en kreditkrise sig jo til resten af økonomien. Skal staten så ikke træde ind og hjælpe? Nej, virksomheder idag opererer med marginale likvide reserver, netop fordi de regner med at banken ikke kan gå fallit, og at de altid kan få et nyt lån. Hvis virksomhederne i stedet vidste at deres bank kunne gå fallit ville de holde større reserver og derved sikre, at en krise i finanssektoren ikke kunne spilde ind i den almindelige økonomi.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password