I anledningen af Julen og det kommende års 160-års jubilæum for Charles Darwins ”On the Origins of Species” bragte The Economist d. 20. december en artikel kaldet ”Why we are, as we are”, hvilket er årsagen til denne artikel.
Der er blevet sagt om evolutionsteori, på grund af dens fokusering på individet og dennes trang til at overleve under alle omstændigheder og for alle omkostninger, at den er et resultat af dens udvikler, Charles Darwin, og dennes opvækst i det victorianske, laissez-faire kapitalistiske England. Teorien om ”Natural Selection”, siges det, er en perfekt beskrivelse af ”grådigheds-filosofien,” baseret på den socialistiske/socialdemokratiske opfattelse, at ”den stærke besejrer den svage” i kapitalismen, at der ikke er plads til ”svage” i et kapitalistisk laissez-faire system. At dette kommer fra en kristen amerikansk tænketank er ikke overraskende, og det er heller ikke overraskende, at marxister og socialister beskylder darwinisme for årsagen til bourgeoisiets vælde.
Det, at kalde Darwin for et produkt af sin opvækst, er et godt eksempel på diverse religiøse overhoveders, venstreorienterede og konservative sociologer og filosoffers forudindtagede argument, at mennesker er, som de er, pga. ”social arv,” ”kultur” og ”miljø,” og marxisters antagelse om ”det perfekte menneske”, der skal formes af “det perfekte samfund.” Hvis vi antager, at disse mennesker accepterer evolutionsteorien mere eller mindre, så må man alligevel bide mærke i, at de tilsyneladende forestiller sig, at den ”stoppede ved halsen” (citat Anne Cambell, psykolog) – altså, at mennesket har udviklet sig fysisk, men at dets opførsel er bestemt af kultur, miljø og social arv.
Flere evolutionære biologer og darwinister er begyndt at stille spørgsmålstegn ved dette. Darwinisternes præmis, at menneskets hovedformål er at overleve for at reproducere, siger at netop dette er årsagen til og retfærdiggørelsen af det kapitalistiske samfund: Mennesker forsøger at finde en mage ved at vise sig selv og sin status frem. Det er velkendt, at kvinder søger en velhavende mand, og når kvinder opfattes som attraktive, er det pga. en ubevidst biologisk genkendelse af hendes gode, reproduktive evner og attributter. Det er derfor oplagt, at mænd søger en attraktiv kvinde, og mange vil også mene, at kvinder søger en velhavende mand, fordi han vil være i stand til at forsørge dem. Dette er dog ikke den eneste grund, mener mange evolutions-biologer nu: Det er velkendt, at intelligens kommer i mange former, og at en høj intelligens ofte medfører velstand. Men at intelligens går hånd i hånd med gode gener er nyt, og giver darwinisterne en ny pointe: At kvinder, ligesom mænd, vælger mage efter dennes reproduktive evner.
Hvorfor er dette nu relevant? Jo, darwinisterne mener, at dette er selve årsagen til, at mennesket konkurrerer om status og velstand, hvilket leder til følgende tre konklusioner:
(1) Det forklarer netop, hvorfor mange (nogen herinde vil sige alle) regler og love er uduelige og uvirksomme: Menneskets opførsel er IKKE et produkt af ”social arv,” ”kultur” og ”miljø,” men af naturlig evolutionsteori. Det er derfor umuligt at modellere menneskets opførsel i en ønsket retning ved lovgivning, kulturstøtte og andre statslige initiativer.
(2) Socialisme og marxisme er også naturligt. Det er en naturlig menneskelig reaktion at søge en højere status i det naturlige hierarki, som et frit marked udvikler, hvorfor der er en evig stræben efter ”at tjene mere end naboen.” Af samme årsag svarer mange mennesker i undersøgelser, at de hellere vil være den rigeste af fattige, end den fattigste af rige. Derfor vil mange mennesker, der ikke er i stand til at blive den rigeste af de rige, forsøge at ændre dette. At en rig mand bliver fattigere, ændrer ikke den fattiges økonomiske kår, men det ændrer alligevel status i den fattiges øjne, fordi den rige nu er RELATIVT mindre velhavende end ham selv. Dette forklarer (og retfærdiggør) også, hvorfor begrebet ”relativ fattigdom” tillægges så stor betydning og hvorfor ”ulighed” i samfundsdebatten pr. definition er en dårlig ting.
(3) Måske mindre oplagt om end højaktuelt i den nuværende offentlige debat, er det iboende svar på “ligestillingsproblematikken”: Fordi kvinder søger en høj-status mand, og fordi attraktive kvinder oftest har mange potentielle mager at vælge mellem, har konkurrencen for at opnå høj status, økonomisk, socialt og intellektuelt, traditionelt været størst mellem mænd. Derfor er forskellen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, både i forhold til erhvervsfordeling, løn og arbejdsforhold, helt naturlig.
For en uddybning af meget af det ovenstående, som ikke er linket til, kan artiklen fra The Economist findes i sin fulde længde her. Artiklen kommer i øvrigt også ind på evolutionære svar på kriminalitet og mord, straf for dette og raceproblematik.

Join the Conversation

10 Comments

  1. Martin,
    du må nok læse noget mere evolutionsteori/evolutionspsykologi. Jeg kan anbefale disse: Steven Pinker “The Blank Slate”, Daniel Dennett “Darwin’s Dangerous Idea” og Richard Dawkins “The Selfish Gene”.
    For det første er det bestemt sandt, at Darwin var meget influeret af liberalistisk tænkning. Han overførte dog ikke ideerne til samfundet, men det gjorde Herbert Spencer, der også fandt på udtrykket “Survival of the fittest”. Spencer og hans venner begik det man kalder “The naturalistic fallacy”, hvor man slutter at naturligt = godt. Det holder selvfølgelig ikke. Voldtægt forekommer f.eks. i naturen, og det forekommer også i alle menneskelige samfund, og må derfor siges at være en del af den menneskelige natur, men derfor er det ikke godt. Det er altså ikke helt ude i skoven, når folk siger at Darwin var påvirket af sin samtid. Selv de mest ortodokse darwinister er enige om dette.
    Ligeledes vil ingen benægte at kultur, opvækst, miljø, osv. har en betydning for hvordan vi formes. Det der er interessant er at vi ikke er en tabula rasa, sådan som du ganske rigtigt gør opmærksom på er en populær ide blandt venstreorienterede (og også andre for den sags skyld). Vi ved sådan set ikke hvor meget der er det ene og hvor meget der er det andet, men du kan ikke bare sige at disse faktorer er uden betydning og dermed sige at det er gener det hele.
    Di bruger det argument til at sige, at derfor kan man ikke modellere folks opførsel. Men det kan man sådan set godt, i nogen grad i hvert fald. Det sker hver dag. Der er bred enighed blandt darwinister af forskellig slags om at gener kan få os til at være TILBØJELIGE til at få os til at handle på en særlig måde. Men vi er ikke død og pine tvunget til det. Vi har faktisk et valg, og derfor er der også folk der f.eks. vælger ikke at føre deres gener videre, eller at få børn med folk med arvelige sygdomme, osv. Det er en stor forskel på os og resten af dyreriget.
    Du må skelne imellem de ultimative mål, som er sådan noget som viderebringe generne, overlevelse, og sådan, og så de umiddelbare mål, som kan være helt andre: fornøjelse, seksuel tilfredsstillelse, osv. De kan være lige så vigtige, og derfor arbejder man med begge perspektiver indenfor evolutionsteori. Jeg synes du begår nogle klassiske fejl i din opfattelse af Darwins ideer, og ender i en slags vulgærdarwinisme. Det holder desværre ikke helt.
    Jeg håber at du ikke vil tage min kritik ilde op, men i stedet bruge det som en chance til at læse lidt op på de debatter der har kørt i darwinistiske kredse i årevis.
    Mvh

  2. Martin,
    du må nok læse noget mere evolutionsteori/evolutionspsykologi. Jeg kan anbefale disse: Steven Pinker “The Blank Slate”, Daniel Dennett “Darwin’s Dangerous Idea” og Richard Dawkins “The Selfish Gene”.
    For det første er det bestemt sandt, at Darwin var meget influeret af liberalistisk tænkning. Han overførte dog ikke ideerne til samfundet, men det gjorde Herbert Spencer, der også fandt på udtrykket “Survival of the fittest”. Spencer og hans venner begik det man kalder “The naturalistic fallacy”, hvor man slutter at naturligt = godt. Det holder selvfølgelig ikke. Voldtægt forekommer f.eks. i naturen, og det forekommer også i alle menneskelige samfund, og må derfor siges at være en del af den menneskelige natur, men derfor er det ikke godt. Det er altså ikke helt ude i skoven, når folk siger at Darwin var påvirket af sin samtid. Selv de mest ortodokse darwinister er enige om dette.
    Ligeledes vil ingen benægte at kultur, opvækst, miljø, osv. har en betydning for hvordan vi formes. Det der er interessant er at vi ikke er en tabula rasa, sådan som du ganske rigtigt gør opmærksom på er en populær ide blandt venstreorienterede (og også andre for den sags skyld). Vi ved sådan set ikke hvor meget der er det ene og hvor meget der er det andet, men du kan ikke bare sige at disse faktorer er uden betydning og dermed sige at det er gener det hele.
    Di bruger det argument til at sige, at derfor kan man ikke modellere folks opførsel. Men det kan man sådan set godt, i nogen grad i hvert fald. Det sker hver dag. Der er bred enighed blandt darwinister af forskellig slags om at gener kan få os til at være TILBØJELIGE til at få os til at handle på en særlig måde. Men vi er ikke død og pine tvunget til det. Vi har faktisk et valg, og derfor er der også folk der f.eks. vælger ikke at føre deres gener videre, eller at få børn med folk med arvelige sygdomme, osv. Det er en stor forskel på os og resten af dyreriget.
    Du må skelne imellem de ultimative mål, som er sådan noget som viderebringe generne, overlevelse, og sådan, og så de umiddelbare mål, som kan være helt andre: fornøjelse, seksuel tilfredsstillelse, osv. De kan være lige så vigtige, og derfor arbejder man med begge perspektiver indenfor evolutionsteori. Jeg synes du begår nogle klassiske fejl i din opfattelse af Darwins ideer, og ender i en slags vulgærdarwinisme. Det holder desværre ikke helt.
    Jeg håber at du ikke vil tage min kritik ilde op, men i stedet bruge det som en chance til at læse lidt op på de debatter der har kørt i darwinistiske kredse i årevis.
    Mvh

  3. Sammenfaldet mellem den kristenfundamentalistiske og den venstreradikale kritik af darwinismen er godt fanget. Et sammenfald, der også går igen, når det gælder modstand mod genteknologi og, for nogles vedkommende, selve videnskaben som erkendelsesmetode.
    Jeg kan dog ikke tilslutte mig påstanden om, at love og regler er ubrugelige, fordi vores opførsel er evolutionær bestemt. Selvom mennesket er resultatet af en evolutionær proces, betyder det ikke, at ethvert aspekt af vores liv har en adaptativ forklaring.
    Når nogle vælger et liv i cølibat eller går i døden for deres overbevisning, er det ikke fordi barnløse eller døde mennesker er bedre til at sprede deres gener end andre. Det skyldes snarere, at den naturlige selektion har formet en hjerne så kompleks, at den gerne går egne veje.
    Og når forbud mod hash og fildeling er så svære at håndhæve, skyldes det ikke, at netop denne opførsel er naturligt selekteret. Det er der andre forklaringer på, og her er darwinismen lige så nyttig, som fysikkens love er til at forudsige en fodboldkamp.

  4. Sammenfaldet mellem den kristenfundamentalistiske og den venstreradikale kritik af darwinismen er godt fanget. Et sammenfald, der også går igen, når det gælder modstand mod genteknologi og, for nogles vedkommende, selve videnskaben som erkendelsesmetode.
    Jeg kan dog ikke tilslutte mig påstanden om, at love og regler er ubrugelige, fordi vores opførsel er evolutionær bestemt. Selvom mennesket er resultatet af en evolutionær proces, betyder det ikke, at ethvert aspekt af vores liv har en adaptativ forklaring.
    Når nogle vælger et liv i cølibat eller går i døden for deres overbevisning, er det ikke fordi barnløse eller døde mennesker er bedre til at sprede deres gener end andre. Det skyldes snarere, at den naturlige selektion har formet en hjerne så kompleks, at den gerne går egne veje.
    Og når forbud mod hash og fildeling er så svære at håndhæve, skyldes det ikke, at netop denne opførsel er naturligt selekteret. Det er der andre forklaringer på, og her er darwinismen lige så nyttig, som fysikkens love er til at forudsige en fodboldkamp.

  5. Det er jo netop derfor at mænd generelt tjener, mere end kvinder, tager 90% af overarbejdet, og også omvendt er dem som oftest havner på gaden.
    Det er jo netop bla. for at tiltrække kvinder at mænd køber en stor bil, at der så til en hvis grad er omvendt proportionalitet mellem størrelsen af bilen og længden af ejerens penis er en anden sag ;)))
    I takt med at kvinder reelt kommer til at tjene mere end mænd, og overarbejdet forsvinder, vil mænd komme til at skulle tage to jobs for at tiltrække det modsatte køn, der bliver stadig flere singler og hvor mange kvinder kender du der har gift sig med en mand der tjener mindre end dem selv.
    Det værste er jo at det samtidig er mændene der tvinges til at betale de høje topskatter, samt bilafgifter mm og kvinderne der samtidig er storforbrugere af det offentlige.
    Så det er ikke kun i parforholdene at kvinderne forbruger mest, men i høj grad i samfundsøkonomien.
    Måske er det også derfor det stort set kun er bryggerierne der kan lave en tvreklame der appelerer til os 😉

  6. Det er jo netop derfor at mænd generelt tjener, mere end kvinder, tager 90% af overarbejdet, og også omvendt er dem som oftest havner på gaden.
    Det er jo netop bla. for at tiltrække kvinder at mænd køber en stor bil, at der så til en hvis grad er omvendt proportionalitet mellem størrelsen af bilen og længden af ejerens penis er en anden sag ;)))
    I takt med at kvinder reelt kommer til at tjene mere end mænd, og overarbejdet forsvinder, vil mænd komme til at skulle tage to jobs for at tiltrække det modsatte køn, der bliver stadig flere singler og hvor mange kvinder kender du der har gift sig med en mand der tjener mindre end dem selv.
    Det værste er jo at det samtidig er mændene der tvinges til at betale de høje topskatter, samt bilafgifter mm og kvinderne der samtidig er storforbrugere af det offentlige.
    Så det er ikke kun i parforholdene at kvinderne forbruger mest, men i høj grad i samfundsøkonomien.
    Måske er det også derfor det stort set kun er bryggerierne der kan lave en tvreklame der appelerer til os 😉

  7. Den gode gamle Darwin kan oftest få gemytterne i kog, når egalitarismens ideal møder sine grænser i virkelighedens natur.
    Dette behøver ikke et normativt udsagn (dvs. ikke en naturalistisk fejlslutning) men kan i noget omfang bare ses som en gengivelse af en objektiv (om end os nogle ilde set) sandhed.
    Ikke så sært at Rothbard måtte titulere et fremragende essay “EGALITARIANISM AS A REVOLT AGAINST NATURE”:
    http://mises.org/books/egalitarianism.pdf

  8. Den gode gamle Darwin kan oftest få gemytterne i kog, når egalitarismens ideal møder sine grænser i virkelighedens natur.
    Dette behøver ikke et normativt udsagn (dvs. ikke en naturalistisk fejlslutning) men kan i noget omfang bare ses som en gengivelse af en objektiv (om end os nogle ilde set) sandhed.
    Ikke så sært at Rothbard måtte titulere et fremragende essay “EGALITARIANISM AS A REVOLT AGAINST NATURE”:
    http://mises.org/books/egalitarianism.pdf

  9. Ja, hvorfor en mænd så vilde med kvinder, vi må jo kunne give noget mænd ønsker; jeg er vild med mænd, især min mand. Er det ikke ret simpelt, og på samme tid det største.
    Se bort fra alle politiske forsøg på at gøre os kønsløse, det vil aldrig lykkes.
    Hvem yder mest her i livet…… det kan aldrig gøres op.
    Kærlighed kan aldrig styres og hvor er det fedt.
    Og til Jimmi Kristensen kan jeg sige, at maskulinitet mere ligger i, at ikke være et tudefjæs, end i noget som helst andet.

  10. Ja, hvorfor en mænd så vilde med kvinder, vi må jo kunne give noget mænd ønsker; jeg er vild med mænd, især min mand. Er det ikke ret simpelt, og på samme tid det største.
    Se bort fra alle politiske forsøg på at gøre os kønsløse, det vil aldrig lykkes.
    Hvem yder mest her i livet…… det kan aldrig gøres op.
    Kærlighed kan aldrig styres og hvor er det fedt.
    Og til Jimmi Kristensen kan jeg sige, at maskulinitet mere ligger i, at ikke være et tudefjæs, end i noget som helst andet.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.