On the origin of… Capitalism

Marxismens forsøg på at ændre menneskets opførsel er dømt til at fejl, skriver Martin Millard. I hvert fald hvis evolutionsteorien er rigtig.

I anledningen af Julen og det kommende års 160-års jubilæum for Charles Darwins ”On the Origins of Species” bragte The Economist d. 20. december en artikel kaldet ”Why we are, as we are”, hvilket er årsagen til denne artikel.

Der er blevet sagt om evolutionsteori, på grund af dens fokusering på individet og dennes trang til at overleve under alle omstændigheder og for alle omkostninger, at den er et resultat af dens udvikler, Charles Darwin, og dennes opvækst i det victorianske, laissez-faire kapitalistiske England. Teorien om ”Natural Selection”, siges det, er en perfekt beskrivelse af ”grådigheds-filosofien,” baseret på den socialistiske/socialdemokratiske opfattelse, at ”den stærke besejrer den svage” i kapitalismen, at der ikke er plads til ”svage” i et kapitalistisk laissez-faire system. At dette kommer fra en kristen amerikansk tænketank er ikke overraskende, og det er heller ikke overraskende, at marxister og socialister beskylder darwinisme for årsagen til bourgeoisiets vælde.

Det, at kalde Darwin for et produkt af sin opvækst, er et godt eksempel på diverse religiøse overhoveders, venstreorienterede og konservative sociologer og filosoffers forudindtagede argument, at mennesker er, som de er, pga. ”social arv,” ”kultur” og ”miljø,” og marxisters antagelse om ”det perfekte menneske”, der skal formes af “det perfekte samfund.” Hvis vi antager, at disse mennesker accepterer evolutionsteorien mere eller mindre, så må man alligevel bide mærke i, at de tilsyneladende forestiller sig, at den ”stoppede ved halsen” (citat Anne Cambell, psykolog) – altså, at mennesket har udviklet sig fysisk, men at dets opførsel er bestemt af kultur, miljø og social arv.

Flere evolutionære biologer og darwinister er begyndt at stille spørgsmålstegn ved dette. Darwinisternes præmis, at menneskets hovedformål er at overleve for at reproducere, siger at netop dette er årsagen til og retfærdiggørelsen af det kapitalistiske samfund: Mennesker forsøger at finde en mage ved at vise sig selv og sin status frem. Det er velkendt, at kvinder søger en velhavende mand, og når kvinder opfattes som attraktive, er det pga. en ubevidst biologisk genkendelse af hendes gode, reproduktive evner og attributter. Det er derfor oplagt, at mænd søger en attraktiv kvinde, og mange vil også mene, at kvinder søger en velhavende mand, fordi han vil være i stand til at forsørge dem. Dette er dog ikke den eneste grund, mener mange evolutions-biologer nu: Det er velkendt, at intelligens kommer i mange former, og at en høj intelligens ofte medfører velstand. Men at intelligens går hånd i hånd med gode gener er nyt, og giver darwinisterne en ny pointe: At kvinder, ligesom mænd, vælger mage efter dennes reproduktive evner.

Hvorfor er dette nu relevant? Jo, darwinisterne mener, at dette er selve årsagen til, at mennesket konkurrerer om status og velstand, hvilket leder til følgende tre konklusioner:

(1) Det forklarer netop, hvorfor mange (nogen herinde vil sige alle) regler og love er uduelige og uvirksomme: Menneskets opførsel er IKKE et produkt af ”social arv,” ”kultur” og ”miljø,” men af naturlig evolutionsteori. Det er derfor umuligt at modellere menneskets opførsel i en ønsket retning ved lovgivning, kulturstøtte og andre statslige initiativer.

(2) Socialisme og marxisme er også naturligt. Det er en naturlig menneskelig reaktion at søge en højere status i det naturlige hierarki, som et frit marked udvikler, hvorfor der er en evig stræben efter ”at tjene mere end naboen.” Af samme årsag svarer mange mennesker i undersøgelser, at de hellere vil være den rigeste af fattige, end den fattigste af rige. Derfor vil mange mennesker, der ikke er i stand til at blive den rigeste af de rige, forsøge at ændre dette. At en rig mand bliver fattigere, ændrer ikke den fattiges økonomiske kår, men det ændrer alligevel status i den fattiges øjne, fordi den rige nu er RELATIVT mindre velhavende end ham selv. Dette forklarer (og retfærdiggør) også, hvorfor begrebet ”relativ fattigdom” tillægges så stor betydning og hvorfor ”ulighed” i samfundsdebatten pr. definition er en dårlig ting.

(3) Måske mindre oplagt om end højaktuelt i den nuværende offentlige debat, er det iboende svar på “ligestillingsproblematikken”: Fordi kvinder søger en høj-status mand, og fordi attraktive kvinder oftest har mange potentielle mager at vælge mellem, har konkurrencen for at opnå høj status, økonomisk, socialt og intellektuelt, traditionelt været størst mellem mænd. Derfor er forskellen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, både i forhold til erhvervsfordeling, løn og arbejdsforhold, helt naturlig.

For en uddybning af meget af det ovenstående, som ikke er linket til, kan artiklen fra The Economist findes i sin fulde længde her. Artiklen kommer i øvrigt også ind på evolutionære svar på kriminalitet og mord, straf for dette og raceproblematik.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password