Torsten Sløks track record

Torsten Sløk var i maj 2007 ude at sige at det danske boligmarked var overvurderet. Det havde han ret i. Senere gik det dog knap så godt. I august 2007 sagde han, at “[s]ubprimemarkedets betydning for USA’s økonomi har vist sig at være relativt beskeden” og at “indtil videre ser det fortsat ud som om, […]

Torsten Sløk var i maj 2007 ude at sige at det danske boligmarked var overvurderet. Det havde han ret i. Senere gik det dog knap så godt. I august 2007 sagde han, at “[s]ubprimemarkedets betydning for USA’s økonomi har vist sig at være relativt beskeden” og at “indtil videre ser det fortsat ud som om, at effekterne af denne krise på den samlede økonomi vil være relativt begrænsede.” Januar 2008 gik det dog helt galt, da han afviste en recession i USA: “Vi er enige i, at der kommer en væsentlig nedgang i den økonomiske aktivitet i USA, men recession tror vi ikke på. Vi venter en blød landing” og afsluttede med at følgende svada: “Vi ser dette som en god købsmulighed. Når der i løbet af foråret formentlig kommer lidt mere sikkerhed for, at USAs økonomi slet ikke er så hårdt ramt, som mange tror, så kan aktierne let stige med måske ti til 20 procent”.

Trods disse enorme fejskud bruger Børsen ham alligvel til at komme med fem bud på gode investeringer i 2009. Han forventer blandt andet, at den amerikanske økonomi vil vende i midten af 2009. Vi får se.

Den amerikanske økonomi vil ikke vende i 2009. Det skal ignoranterne i regeringen og centralbanken nok sørge for. USA står midt i en recession, der vil vare meget længere end til sommeren 2009.

0 comments

Sign In

Reset Your Password