Berlingskes Thomas Larsen spekulerer i, hvad Fogh vil sige i sin nytårstale. Han regner med at den vil omhandle finanskrisen, skattereform, øgede offentlige investeringer, FN’s klimatopmøde i København, og Foghs fremtid i dansk politik. Det lyder meget sandsynligt, især når det kommer fra hånddukkens mund.
Desværre er det næppe Arzrouni, der skriver årets tale, så mon ikke Foghs ord om finanskrisen kommer til at være noget om “at Danmark er lige nu ramt af en alvorlig global økonomisk krise” og at “folketinget har derfor imødekommet denne krise med en redningspakke til de danske banker. Denne pakke har dog vist sig ikke at være nok, for lige nu får vi rapporter ind om, at også sunde og veldrevne virksomheder nu har svært ved at skaffe kapital”, som han sagde til børsen. “Det er vi nødt til at reagere på, derfor er regeringen gået ind i overvejelser om forskellige modeller for, hvordan vi eventuelt kan tilføre supplerende kapital til pengeinstitutter i Danmark, således at de har lige konkurrencevilkår med pengeinstitutter i andre lande og sådan, at vi kan sikre tilstrækkelige udlån til sunde virksomheder og rentable investeringer. Samtidig vil vi i 2009 se hensigtsmæssige skattelettelser. Det er den rette medicin til at få dansk økonomi på ret køl, hvis den skulle blive hårdere ramt af den globale recession. Sådan leverer regeringen et løft til efterspørgsel og vækst nu og her og et løft til arbejdsmarkedet på længere sigt”, bla, bla, bla…
Ah, well, måske overrasker han positivt og begynder at læse op af én af sine bøger fra halvfemserne. Ja, måske tager han endda sin kjole på.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.