Kære Jan

Lars Seier svarer på Jan Madsens åbne brev. En debat om den liberale strategi, realpolitik og principper.

Dit brev fortjener et svar.

Jeg forstår sådan set godt din kritik og ville muligvis have set på tingene på samme måde for ti år siden. Imidlertid har jeg i de senere år vurderet, at noget er bedre end ingenting. Jeg har holdt for mange prædikener for de allerede frelste til at tro, at det flytter ret meget konkret, desværre. Jeg holder stadig meget af at være i godt liberalt selskab og udveksle ideer, men det er gået op for mig, at samfundet rykkes på to primære måder:

1. Ved at skabe et intellektuelt og ideologisk miljø, der trækker i den rigtige retning på den lange bane.

Her glæder det mig at du anerkender både arbejdet med Ayn Rand og CEPOS Universitet, som jeg vil kategorisere som langsigtede tiltag. Jeg synes ikke, at man skal undervurdere at selv SF, DF og fagforeningerne nu taler om den urimelige topskat, hvor vi for 3-4 år siden stod nærmest alene med det budskab.

2. Ved at have indflydelse på regeringens evne til at tælle til 90 mandater.

Her synes jeg erfaringerne med Dansk Folkeparti taler for sig selv. Ved at udgøre det parlamentariske grundlag for en borgerlig regering, kan et parti få betydelig indflydelse på dele af den førte politik. Jeg vurderer, at muligheden for at skabe en sådan position for Liberal Alliance er større end muligheden for at arbejde på de indre linjer i V eller K. Det er min opfattelse, at Liberal Alliance idag er Danmarks mest liberale parti med Danmarks mest liberale program. Hvad og hvem partiet tidligere har vaeret, gider jeg ikke bruge tid paa, men det er min opfattelse, at de ledende personer i partiet er liberale, og at de uliberale kræfter har forladt partiet.

Det er klart, at hvis man vælger ikke at stemme eller fuldstændigt at afvise politisk arbejde, også når det trækker i den rigtige retning, så vil man ikke acceptere min strategi. Men der er dog ikke belæg for at postulere at dette fravalg er den eneste acceptable position for selv meget liberale eller libertarianske bevægelser. I USA opstiller det libertarianske parti regelmæssigt kandidater til politiske valg. Ayn Rand havde selv sympati for visse konservative republikanere og det glædede hende, når de udviste interesse og respekt for hendes arbejde. Ayn Rand Institute i Kalifornien og min gode ven, Yaron Brook, der leder organisationen, deltager regelmæssigt i den politiske debat.

Så det er simpelthen ikke korrekt, at man behøver at afsværge det politiske system, selvom man ikke altid bryder sig om den måde, det udfolder sig på. Herudover er det vel selvindlysende, at det ihvertfald udelukker een fra praktisk indflydelse på at få skabt et friere samfund, hvis man fravælger politik.

Tilsidst vil jeg gerne knytte et par kommentarer til din fremstilling af min holdning til finanskrisen og finanssektoren, som jeg ikke finder korrekt eller fair. Jeg har været blandt dem, der først advarede om den forestående krise og den moral hazard, den indebærer. Jeg har også ved mange lejligheder gjort opmærksom på, at krisen ikke er udtryk for de frie markedskræfters fallit, men at forkert regulering, manglende konsekvens for bankkunderne, og uheldig politisk indflydelse har en meget stor del af skylden. Men herudover skal guderne vide, at der også har været en del bankfolk, der ikke har opført sig særligt rationelt eller ansvarligt – det vil være useriøst at benægte dette.

Her er ét eksempel af mange på en kommentar (fra marts 2008, på et tidspunkt, hvor krisens omfang langt fra stod klart for de fleste), hvor jeg både beskriver problemets karakter og kommende forværring.

At Saxo Bank er gået med i garantiordningen er udtryk for, at vi ikke havde noget valg. Når en sådan ordning eksisterer, kan vi ikke i praksis vaere den eneste bank i Danmark UDEN en statsgaranti. Den dynamik beskriver Ayn Rand i øvrigt i Atlas Shrugged. Hvis du tror, at det er af ideologiske årsager, eller at vi synes, det er sjovt at skulle betale mellem 50 mio. kroner og 150 mio. kroner for et problem, vi ikke selv har skabt eller deltaget i og iøvrigt løbende har advaret imod, så tager du fejl.

Jan, jeg forstår dit standpunkt og jeg er glad for at du har vist mig den interesse at stille mig spørgsmål om mine bevæggrunde. Jeg kan forsikre dig for, at jeg vil vedblive med at arbejde for et rigere og friere Danmark. Jeg håber blot, at du og andre vil hjælpe til istedet for blot at strides indbyrdes om, hvem der vil friheden allermest?

Lad mig også benytte lejligheden til at sige tak til Liberator for det gode og vedvarende arbejde for frihedens sag.

Med venlig hilsen,
Lars Seier

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password