Dit brev fortjener et svar.
Jeg forstår sådan set godt din kritik og ville muligvis have set på tingene på samme måde for ti år siden. Imidlertid har jeg i de senere år vurderet, at noget er bedre end ingenting. Jeg har holdt for mange prædikener for de allerede frelste til at tro, at det flytter ret meget konkret, desværre. Jeg holder stadig meget af at være i godt liberalt selskab og udveksle ideer, men det er gået op for mig, at samfundet rykkes på to primære måder:
1. Ved at skabe et intellektuelt og ideologisk miljø, der trækker i den rigtige retning på den lange bane.
Her glæder det mig at du anerkender både arbejdet med Ayn Rand og CEPOS Universitet, som jeg vil kategorisere som langsigtede tiltag. Jeg synes ikke, at man skal undervurdere at selv SF, DF og fagforeningerne nu taler om den urimelige topskat, hvor vi for 3-4 år siden stod nærmest alene med det budskab.
2. Ved at have indflydelse på regeringens evne til at tælle til 90 mandater.
Her synes jeg erfaringerne med Dansk Folkeparti taler for sig selv. Ved at udgøre det parlamentariske grundlag for en borgerlig regering, kan et parti få betydelig indflydelse på dele af den førte politik. Jeg vurderer, at muligheden for at skabe en sådan position for Liberal Alliance er større end muligheden for at arbejde på de indre linjer i V eller K. Det er min opfattelse, at Liberal Alliance idag er Danmarks mest liberale parti med Danmarks mest liberale program. Hvad og hvem partiet tidligere har vaeret, gider jeg ikke bruge tid paa, men det er min opfattelse, at de ledende personer i partiet er liberale, og at de uliberale kræfter har forladt partiet.
Det er klart, at hvis man vælger ikke at stemme eller fuldstændigt at afvise politisk arbejde, også når det trækker i den rigtige retning, så vil man ikke acceptere min strategi. Men der er dog ikke belæg for at postulere at dette fravalg er den eneste acceptable position for selv meget liberale eller libertarianske bevægelser. I USA opstiller det libertarianske parti regelmæssigt kandidater til politiske valg. Ayn Rand havde selv sympati for visse konservative republikanere og det glædede hende, når de udviste interesse og respekt for hendes arbejde. Ayn Rand Institute i Kalifornien og min gode ven, Yaron Brook, der leder organisationen, deltager regelmæssigt i den politiske debat.
Så det er simpelthen ikke korrekt, at man behøver at afsværge det politiske system, selvom man ikke altid bryder sig om den måde, det udfolder sig på. Herudover er det vel selvindlysende, at det ihvertfald udelukker een fra praktisk indflydelse på at få skabt et friere samfund, hvis man fravælger politik.
Tilsidst vil jeg gerne knytte et par kommentarer til din fremstilling af min holdning til finanskrisen og finanssektoren, som jeg ikke finder korrekt eller fair. Jeg har været blandt dem, der først advarede om den forestående krise og den moral hazard, den indebærer. Jeg har også ved mange lejligheder gjort opmærksom på, at krisen ikke er udtryk for de frie markedskræfters fallit, men at forkert regulering, manglende konsekvens for bankkunderne, og uheldig politisk indflydelse har en meget stor del af skylden. Men herudover skal guderne vide, at der også har været en del bankfolk, der ikke har opført sig særligt rationelt eller ansvarligt – det vil være useriøst at benægte dette.
Her er ét eksempel af mange på en kommentar (fra marts 2008, på et tidspunkt, hvor krisens omfang langt fra stod klart for de fleste), hvor jeg både beskriver problemets karakter og kommende forværring.
At Saxo Bank er gået med i garantiordningen er udtryk for, at vi ikke havde noget valg. Når en sådan ordning eksisterer, kan vi ikke i praksis vaere den eneste bank i Danmark UDEN en statsgaranti. Den dynamik beskriver Ayn Rand i øvrigt i Atlas Shrugged. Hvis du tror, at det er af ideologiske årsager, eller at vi synes, det er sjovt at skulle betale mellem 50 mio. kroner og 150 mio. kroner for et problem, vi ikke selv har skabt eller deltaget i og iøvrigt løbende har advaret imod, så tager du fejl.
Jan, jeg forstår dit standpunkt og jeg er glad for at du har vist mig den interesse at stille mig spørgsmål om mine bevæggrunde. Jeg kan forsikre dig for, at jeg vil vedblive med at arbejde for et rigere og friere Danmark. Jeg håber blot, at du og andre vil hjælpe til istedet for blot at strides indbyrdes om, hvem der vil friheden allermest?
Lad mig også benytte lejligheden til at sige tak til Liberator for det gode og vedvarende arbejde for frihedens sag.
Med venlig hilsen,
Lars Seier

Join the Conversation

2 Comments

  1. Jeg vil give Lars ret. Man behøver ikke at afsværge det politiske system, men der er fælder ved det politiske system.
    Ayn Rand velsignede bestemt ikke Libertarian Party, men som det kan ses af FAQ’en på http://www.aynrand.org/site/PageServer?pagename=education_campus_libertarians, så er det ikke fordi de var et politisk parti, men fordi de plagierede hendes ideer og kun gjorde det halvhjertet. Tilmed så anerkendte Libertarianerne aldrig at The Fountainhead var inspirationen til deres program. http://www.nolanchart.com/article5521.html
    Og som det også fremgår af FAQ’en, så var Libertarianernes anarkistiske elementer også en af grundene til at Ayn Rand ikke kunne lide Libertarianerne. Egentligt lidt synd, for jeg tror nok at Jan og Liberators redaktion mener at Libertarian Party er for lidt anarkister. Men Ayn Rand er altså ikke anarkist. Og således heller ikke anarko kapitalist som Liberators redaktion.
    Hvis Lars har et problem med Ayn Rand, så skal det ikke findes i at han engagerer sig i politik. Nej problems skal nærmere findes i Liberal Alliances politiske program. Overholdet det objektivismens principper? Jeg vil overlade til læseren selv at vurdere dette!
    Risikoen for at skulle gøre kompromisser er akilleshælen ved Lars’s projekt. Hvis Liberal Alliances program og kampagne materiale er konsistent og tro mod objektivismen, så vil det også rykke noget med uddannelse af vælgerbefolkningen.
    Men hvis målet er at skulle udgøre tungen på vægtskålen, som Lars håber på. Så kan jeg kun sige pas på! Jeg blev aldrig selv medlem at Liberalisterne, af stort set den samme grund, da deres program var for pragmatisk.

  2. Jeg vil give Lars ret. Man behøver ikke at afsværge det politiske system, men der er fælder ved det politiske system.
    Ayn Rand velsignede bestemt ikke Libertarian Party, men som det kan ses af FAQ’en på http://www.aynrand.org/site/PageServer?pagename=education_campus_libertarians, så er det ikke fordi de var et politisk parti, men fordi de plagierede hendes ideer og kun gjorde det halvhjertet. Tilmed så anerkendte Libertarianerne aldrig at The Fountainhead var inspirationen til deres program. http://www.nolanchart.com/article5521.html
    Og som det også fremgår af FAQ’en, så var Libertarianernes anarkistiske elementer også en af grundene til at Ayn Rand ikke kunne lide Libertarianerne. Egentligt lidt synd, for jeg tror nok at Jan og Liberators redaktion mener at Libertarian Party er for lidt anarkister. Men Ayn Rand er altså ikke anarkist. Og således heller ikke anarko kapitalist som Liberators redaktion.
    Hvis Lars har et problem med Ayn Rand, så skal det ikke findes i at han engagerer sig i politik. Nej problems skal nærmere findes i Liberal Alliances politiske program. Overholdet det objektivismens principper? Jeg vil overlade til læseren selv at vurdere dette!
    Risikoen for at skulle gøre kompromisser er akilleshælen ved Lars’s projekt. Hvis Liberal Alliances program og kampagne materiale er konsistent og tro mod objektivismen, så vil det også rykke noget med uddannelse af vælgerbefolkningen.
    Men hvis målet er at skulle udgøre tungen på vægtskålen, som Lars håber på. Så kan jeg kun sige pas på! Jeg blev aldrig selv medlem at Liberalisterne, af stort set den samme grund, da deres program var for pragmatisk.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.