Frihed 10×10

Jeg drømmer om, at en dag kan dette land blive frit igen. Jeg drømmer om, at staten stopper ved min havelåge, hvor livet og friheden kan begynde.
Jeg drømme om, at Retsplejeloven bliver præskriptiv, så alle offentligt ansatte skal behandle alle civile borgere som om, Danmark var en retsstat.
Jeg drømmer om, at en dag kan jeg selv regne min skat ud, og at Skattevæsenet bliver en lovlig organisation, der selv skal bevise dens egne påstande om borgerne.
Jeg drømmer om, at en dag er der så rent på hospitalerne, at 5.000 mennesker ikke bliver slået ihjel. Jeg drømmer om, at handikappede mennesker hverken får bank eller bedøvelsespiller på plejehjemmene, men ordentlig og venlig behandling. Jeg drømmer om, at gamle mennesker kun flytter til de plejehjem, hvor personalet selv ville ønske at ende deres egne dage.
Jeg drømmer om, at en dag skal vi ikke tvinges til at betale støtte til alverdens tåbelige kulturarrangementer, kvaksalverkurser, vandåreanalyser, jordstråleplaceringer og pendulsvingere på aftenskoler og lignende tilholdssteder.
Jeg drømmer om, at skoleeleverne en dag begynder at lære fag i folkeskolen. Jeg drømmer om, at børn vokser op i frihed i stedet for i statens anstalter.
Jeg drømmer om, at vores land en dag kan konkurrere med kinesere, indere, japanere og russere om et eller flere af førerfelterne.
Jeg drømmer om, at en dag vil kommuner, regioner og staten behandle erhvervsdrivende og virksomhederne lovligt, respektfuldt og ordentligt. Jeg drømmer om, at en dag vil politikerne og en stor del af de offentligt ansatte indse, at alle værdier i dette land kun kommer ét sted fra, fra de private virksomheder.
Jeg drømmer om, at jeg en dag bare skal betale under 20% skat af det, jeg tjener.

Målgruppe: kvinder og handicappede
Forslag:
– Tryghed og ligestilling (eller et emne om hvert aspekt):
NRA f.eks. modrettet nogle af deres pro-gun-kampagner ved at fremhæve, at friheden til våben giver tryghed fra overfald, og at en pistol er et ligestillingsredskab (“equalizer”) idet fysiske forskelle fjernes.
Tilsvarende kunne vi fremhæve markedet (arbejdsdeling = teknologisk udvikling) som en “ligestiller” af mænd og kvinder, fordi fysiske forskelle fjernes og kønnene ikke underlægges kroppens umiddelbare begrænsinger så meget.
Tilsvarende argument gælder også for handicappede(også mindre handikaps som nærsynethed osv).

Lyder som en rigtig god idé, og et godt initiativ.
Hvis man skal have fat på den almindelige dansker, så tror jeg, at man må gå i kødet med nogle af de mest normale indvendinger og fordomme folk har over for et liberalistisk samfund; fx “jamen hvad med de fattige, hvis der ikke findes overførselsindkomster”, “jamen hvad med hospitalerne, hvis vi ikke betaler skat”, osv. Man behøver jo ikke nødvendigvis at skrive en længere afhandling om det frie markeds principper, for at tage stilling til de spørgsmål, så folk gider at læse det, og rent faktisk også får noget ud af det. Måske også noget omkring, hvorvidt naturen ville gå nedenom og hjem, hvis ikke der er en stat til at passe på den.
Derudover ville jeg nok også lægge vægt på friheden til forskellighed og jagten på lykke – uden at det går ud over andre. Jeg tror, man skal fokusere på at afkræfte billedet af “ultraliberalisterne” som gnavne, rige kapitalister, der bare vil rage til sig.
Eller noget i den stil.

Herlig idé!
Et par gode råd:
Målret bredt, ja, men skriv til børn, det tvinger tanken og sproget til klarhed, så de fleste voksne forstår.
Der mangler et tema: Børns ret til, at vokse op i frihed i familien. Det er grotesk, at Statens anstalter overhovedet må opdrage/opbevare 0-3 årige børn, som intet smitsomt fejler og intet ondt har gjort.
Jeg ved, at dette er et følsomt område, idet mange borgerlige også lider af den massepsykose, at børnene har det ok. i vuggestuerne; de sad der selv, med tab af selvværd og selvstændig tankegang til følge, men ikke desto mindre er dette et meget væsentligt emne.

Det er for fedt! Jeg ved det bliver en succes!

Glimrende projekt, man burde også fremstille en demokrati-pixibog. En sådan bør selvfølgelig indeholde en sammenligning mellem traditionelt diktatur og flertalsdiktatur.
et par illustrative billeder blandt andet af tre ulve og et lam, som stemmer om hvad de skal have til middag.
En anden pixibog, kunne forklare om nationalstaternes oprindelse, og man kunne sammenligne den med andre kollektive enheder bla. kriminelle, den burde vise at alt hvad der for individet er umoralsk og imod samvittigheden, bla, mord, tyveri mm. er acceptabelt for kollektive enheder herunder nationalstater.
En tredje pixibog, kunne omhandle al den orwellske newspeak vi er omgivet af, begreber som danskhed, velfærd, sammenhængskraft, krig mod terror mm, samt den måde magthaverne prøver at lægge nogen betydninger ind, så vi idag nærmest lever i 1984.
Endelig ville en pixiudgave af Foghs bog om minimalstaten være velset, selvom manden forlængst er blevet socialistisk slavepisker, den skal selvføklgelig indeholde citater fra den oprindelige, og så gerne nogle senere citater og handlinger fra vores røde tzar.

Enig i at I man bør oveveje at skrive til børn. Under alle omstændigheder må I ikke ende med at skrve “Intimitet: ekstrem ekslusivitet i adgangskravene, som er komplet arbitrære.”

Ideen var at sætte fokus på det anti-egalitære i livets glæde.
Det skal selvfølgelig ikke siges på den måde.

Skønt med de mange positive tilbagemeldinger. Vi vil tage de nævnte temaer op til overvejelse.
Det ligger naturligvis i projektets ånd, at sproget skal gøres meget enkelt og let forståeligt for alle. Skulle vi lave en decideret børnebog, hvilket absolut også kunne være interessant, så ville vi dog nok gribe det lidt anderledes an (Måske introducere en karakter etc.) – Men selve tankegangen bag det at skrive til børn er utrolig relevant og interessant.
Husk at i stadig kan skrive til sviuff(snabel-a)gmail.com, hvis i har forslag eller har lyst til at bidrage.

Jamen hvorfor ikke bare bearbejde eksisterende tekster
http://www.180grader.dk/klumme/Historien_om_en_slave.php
http://liberator.dk/flash/frihedensfilosofi.swf
http://mises.org/books/TRTS/
http://www.180grader.dk/klumme/Jeg_en_blyant.php
http://www.jonathangullible.com/

Måske, NJ. Men jeg har stadig ikke den ringeste anelse om, hvad du snakker om. Alle ordene forstår jeg, men sammensætningen kan jeg ikke finde hoved eller hale i.

Jeg beklager, jeg er nok også meget indforstået når jeg formulere mig – det er en dårlig vane.
Her på siden er spørgsmålet om det skønsmæssige i privatlivet berørt her
http://liberator.dk/index.php/2256
Hos Ayn Rand er det illustreret i Hymne, hvor det bliver forbudt at gøre forskel mellem folk med det resultat at familie og kærlighed forhindres i at blive udfoldet. Lidt Randske om emnet findes her
http://aynrandlexicon.com/lexicon/egalitarianism.html
http://www.aynrand.org/site/News2?page=NewsArticle&id=5393&news_iv_ctrl=1069
På det psykologisk eller følelsesmæssige plan tror mange af disse egalitære bestræbelser – er en trussel mod friheden – er motiveret af folks misundelse. Måske det også kunne være et emne: misundelse. Her har Mises begået noget arbejde, hvis pointer formentlig kunne bruges.

@Jimmi Kristensen
“et par illustrative billeder blandt andet af tre ulve og et lam, som stemmer om hvad de skal have til middag.”
Det har jo intet overhovedet med demokrati at gøre. I demokratier sikrer man jo netop minoriteters rettigheder. Fjollet stråmand at sætte op, når nu alle godt ved, at demokrati ikke fungerer sådan.

@David “I demokratier sikrer man jo netop minoriteters rettigheder.”
Hvilkeg logisk set kun kan ske på andre mindre fokuserede minoriteters bekostning.

@Kjeld
Grunden til at vi laver bogen er netop, at der en lang række problemer med Robert Nozicks “Historien om en slave”, Friedrich A. Hayeks “The road to serfdorm” etc. De kommunikerer i høj grad til folk der allerede er indforståede med deres ideer på et eller andet niveau. At kalde folk, der rent faktisk er glade og tilfredse med deres demokratiske velfærdsstat, for en flok slaver appelerer ikke særlig meget til dem. Man kan snakke nok så meget om moral og individets ukrænkelige rettigheder, men hvis man ikke får fortalt folk hvilken positiv indvirkning disse rettigheder kan få på deres (og vores allesammens) liv, så vil de skide ret meget på dine påståede rettigheder og moral.
Hvis jeg vil have tykke mennesker til at tabe sig, laver jeg jo heller ikke en bog, der beskriver hvor fede, dovne og ulækre, de er. Nej, jeg laver en bog der positivt beskriver, hvordan de kan tabe sig eller hvor dejligt livet kan være, når man har tabt sig – Det er nemlig motiverende og med til at sætte drømme i gang. Ligeledes er det tanken med “Frihed 10×10” projektet, at det positivt skal fremstille og fortælle om det frie samfund, så vi kan få folk til at drømme med på de idealer, som vi selv ser op til og er bekendte med.
Men når det så er sagt, så synes jeg faktisk at Leonard Reads “Jeg, en blyant” er en ret fantastisk lille historie – Det kunne blive en virkelig sød lille børnebog.

Det er givet med Søren Viuffs oplæg, at det skulle dreje sig om enkle – men ikke forenklede – fremstillinger for voksne. ( Ideen med at lave ideologiske børnebøger giver mig dårlige associationer til noget i ´70erne. )
Jo mere sindssyg, forløjet og uigennemskuelig den almindelige hverdag i Danmark bliver, desto mere utroværdige bliver de indforståede. Derfor kan der ligefrem ligge en reel indsigt i ikke at være indforstået, lige som det kan være en ærlig sag at erklære sig for dum til at forstå det, som alle tager for givet. Som når kaptajnen brøler til soldaten Svejk: “Sind Sie blöd, Mann?” Svejk: “Ja, melde ich bin blöd.”

Så længe målgruppen ikke er børn, er det bestemt på sin plads, at skrive klart og enkelt om frihed til børns fatteevne, men målrettet voksne. Børn har ret til, at være fri for alt der ligner propaganda, det har vi set så rigeligt til fra rød front/stue.

Problemet med at skrive til børn er at børns opfattelsesevne ikke rækker til den abstraktion det er at se friheden som en negativ rettighed.
De gode historier som f.eks. julemanden baserer sig jo netop på positive rettigheder.
Opgaven er jo nærmest at få voksne mennesker til at holde op med at tro på julemanden.

Den med julemanden er god. I indlednigen til filmudgaven af “Bliktrommen” af Grasss siges, at “der var engang et helt folk,der troede på julemanden, og så viste det sig, at det var gasmanden.”

LuckyLibertas: Projektet her er ikke rettet mod børn, men jeg kan ikke se noget forkert i at lave materiale til børn. Det vi vil udbrede er jo ikke nogen totalitær ideologi, der lærer børn, at de kan ofre andre mennesker for sig selv. Det vi vil udbrede er 1) du må ikke stjæle, og 2) du må ikke udøve vold, medmindre det er i selvforsvar. Det er et værdisæt og et budskab, som tusindvis af børnebøger allerede arbejder med: 1) Jeppes sut og mange andre og 2) talrige børnefortællinger om det onde i mobning.
Jeg tror, at forældre har lært deres børn, at de ikke må stjæle fra eller slå på andre lige så længe, mennesket har eksisteret. I den grad det ikke er lykkedes dem, i samme grad har det omgivende samfund været præget af fattigdom og vold. Det er simpelthen et grundlæggende værdisæt, der sikrer, at barnet kan leve harmonisk sammen med andre mennesker.
Flarup: Børn forstår lynhurtigt forskellen på dit og mit, og de forstår også lynhurtigt, at hvis en bølle slår dem, så er der begået en ugerning, som kan indberettes til forældre eller pædagoger, som så straffer bøllen med skæld ud eller andet. Det kræver ikke noget højt abstraktionsniveau.

@Lasse
Hvis et barn går til forældre eller pædagoger, så er det netop udtryk for at de søger nogle positive rettigheder. Men hvorfra ved du at de gør det fordi de føler sig uretfærdigt behandlet, eller fordi de bare ikke er stærke nok til selv at være en bølle?
Og der er også en stor forskel på at lære sit barn at det ikke må stjæle – selv. Og på at det samme også gælder når man går i en gruppe. Og så endda på at udbrede princippet til at sige i gruppen at det er forkert at stjæle.

@Kjeld
“Hvilkeg logisk set kun kan ske på andre mindre fokuserede minoriteters bekostning.”
Altså et sæt rettigheder kan kun eksistere, hvis de tilgodeser en bestemt gruppe – eller hvad mener du? Minoriteter bliver beskyttet i et demokrati via rettigheder til frihed og ejendom (samt i min optik til reel frihed, ikke-diskrimination osv.) – hvordan sket dette på bekostning af andre minoriteter? Hvem går universelle rettigheder udover?

@David V. Axelsen
Det danske demokrati beskytter i min optik ikke selvstændige erhvervsdrivende.
Men man kan godt “beskytte” diverse minoriteter mod at selvstændige ikke gider dem. Men dette sker jo netop kun ved at krænke andres rettigheder.

@ Kjeld
Hvad mener du med, at selvstændige erhvervsdrivende ikke “gider dem”?
Hvis du mener, at staten gør det ulovligt for selvstændige erhvervsdrivende at diskriminere på usaglig baggrund i forbindelse med ansættelse, inklusion eller løn, ser jeg dette som et nødvendigt middel mod folks generaliseringer.
Det er givet, at et samfund, som skal behandle alle dets medlemmer med lige hensyn ikke kan tillade at visse grupper systematisk bliver uretfærdigt behandlet.
At UNDLADE at lovgive på dette punkt er at krænke minoritetsmedlemmernes retfærdige krav på ligebehandling.
At gøre det ulovligt at diskriminere er retfærdigt og i fin harmoni med et liberalt rettighedssyn.

@David V. Axelsen “Det er givet, at et samfund, som skal behandle alle dets medlemmer med lige hensyn ikke kan tillade at visse grupper systematisk bliver uretfærdigt behandlet.”
Dermed sætter du lighedstegn mellem den enkelte selvstændige erhvervsdrivende og “samfundet”. Vi taler altså stadigt om enkelt individer.
Nu skriver du også systematisk, det vil jo forudsætte at der findes en generel “lov” som påbyder at der skal diskrimineres. Det er jo ikke tilfældet, vi taler altså om enkelt individer som har ret til at vælge fra.
Men hvis du siger at staten skal ensrette de selvstændigt erhvervsdrivende, hvordan kan du så kalde dem for selvstændige? Jeg spørger bare.

Hvor er Anders?
Jeg har moret mig over den US børnebog “Where is Waldo?”. Måske man kunne lave en dansk pendant “Hvor er Anders?”. Hvis det skulle være en børnebog, kunne de små lære rigtigt meget om geografi. Men hvis bogen henvendte sig til kvalificerede sinker i voksenalderen, ville man på liberal vis kunne forklare meget om magtstrukturer i vor tid. Hvorfor er Anders, hvor han er nu? Og hvor er hans mødereferater? Hvad er det, der foregår, og er det i min og i min nabos interese?