Posted inArkiv

Fra krak til krak

Jeg skriver pædagoisk og uden alt for mange fagøkonomiske ord om en korupt organisation ved Navn Federal Reserve, der skabte den ene krise efter den anden.
Man kan undre sig over, hvorfor vi igen i dag ser på en stor krise i USA. Har det frie marked slået fejl, og virker planøkonomi alligevel? Har folk været grådige? Eller er folk blot dumme?
Her er en kort gennemgang af kriserne med fokus på fjende nummer 1 lige nu: Central Banken.
Økonomisk historie op til 1929
Den 22/12 1913 ved Federal Reserve Act fik USA sin centralbank i form af Federal Reserve, som er en delvis offentlig og delvis privat bank. Dog er det egentlige ejerskab ukendt, selvom politikere som Ron Paul forgæves har spurgt ind til det.
Fra Federal Reserve, eller Fed som den kaldes, kom i spil og frem til 1929, steg inflationen ganske betydeligt. Baggrunden for at oprette Federal Reserve var for at have et organ, der kunne hindre eller i hvert fald mindske de økonomiske kriser, der med mellemrum ramte amerikansk økonomi.
Der spekuleres dog i, at det var rige bankfolk som Rockefeller og Morgan, der støttede Woodrow Wilson i hans bestræbelser på at blive præsident, mod til gengæld at få Fed oprettet. Rockefeller er citeret for at have sagt ”give me control of a nations money and I care not who makes its laws”.
På trods af at målsætningen officielt gik på at forhindre kriser i bedste Keynes stil, så gik der ikke mere end 7 år, før der var en mindre krise. Op til den mindre recession i 1920-1921 var pengemængden øget med 100%. I 1920-1921 var der svag deflation og recession, hvorefter pengemængden fra 1921 til 1929 steg med 63,4%. Pengene blev kanaliseret ud i aktiemarkedet, hvor folk stod i kø for at investere i den nye teknologi i form af blandt andet radioen og bilen. Det blev hjulpet godt på vej af en ny lånetype, der blev kaldt marginloan. Det gik ud på, at man kunne låne penge til 90% af en akties værdi, blot man smed 10 % kontant med det samme. Det betød, at man kunne tjene på kursstigninger af en aktie til 100$, selvom man kun havde betalt 10 dollars for den. Dog var der en hage, kaldet ”margincall”, ved at låne penge på den måde. Ved margincall kunne bankerne kræve lånet tilbagebetalt med 24 timers varsel. Det skete den 24. oktober 1929, hvorefter folk flokkedes til børsen for at sælge.
Federal Reserve skiftede kurs og førte i stedet deflationær politik. Endnu en gang uden at holde sig til guldstandarden, som de ellers skulle. Samtidigt havde præsident Hoover luftet ideen om højere told. Det førte han ud i praksis i 1929 sammen med højere skatter og reguleringer af aktiemarkedet. Pga. reguleringerne tabte aktiemarkedet en tredjedel i værdi. Det kan ses på nedenstående graf på Dow Jones indexet.

Det er dog ikke kun politiske økonomiske beslutninger, der kan drages til ansvar for hele krisen. Man skal også se på den mentalitet, som fik folk til at investere på et tyndere og tyndere grundlag. Både deres privatøkonomi og deres kendskab til det de investerede i. Som man kan se, så steg Dow Jones indexet heftigt, og det kan undre, at folk ikke vægrede sig ved, at Hoover blev præsident. I det han var kendt for at være meget kritisk overfor aktiemarkedet.
It-boblen der braste (Dotcom krakket)
Internettet blev opfundet af det amerikanske militær i løbet af 70’erne og 80’erne. I 1991 blev det ved lov bestemt, at det skulle være lovligt at sælge teknologien, så det blev tilgængeligt for almindelige mennesker og virksomheder. Siden tog internetteknologien fart, og op gennem 90’erne blev det mere og mere udbredt, og virksomhederne begyndte at bruge det. Den første form for ”spam” kom i 1994, da to advokater sendte reklamer rundt. Selvom det var ilde set, så hævdede de ikke desto mindre, at de tjente 100.000$ på det.
I 1994-1995 begyndte der at komme webbaserede virksomheder på børsen. Inden 1994 var der 2, som begge blev børsnoteret i 1992. Man kan se udviklingen på NASDAQ indexet, da it-virksomheder primært blev børsnoteret her;

Som det fremgår af grafen, så eksploderede indexet fra 1999 til 2000. Perspektiverne for reklame og handel via internettet begyndte for alvor at gå op for diverse investorer, da Netscape, der solgte software, der kunne downloades via nettet, blev børsnoteret. Aktierne kom i “initial public offering (IPO)”, hvilket vil sige, at Netcom først melder hvor mange aktier de vil sælge og til hvilken pris. Dernæst fremlægger de deres perspektiver for potentielle investorer for at få højest mulige pris for aktierne. Det lykkedes langt over folkene bag Netcoms vildeste fantasi, da aktierne blev solgt til det dobbelte af den pris, de havde anslået, inden de fremlagde deres perspektiver. Den var steget med 108%, da handlen lukkede den første dag. Pludselig var drømmen om at lave en it-virksomhed, og tjene millioner på at sælge den, født. En anden drøm der blev født, var drømmen om at blive rig ved at handle med it aktier.
USA var kommet ud af 1987- recessionen, og var under demokraten Bill Clinton på vej mod fuld beskæftigelse, og økonomisk vækst igen. Bill Clinton havde hyret Alan Greenspan som Chairman of Federal Reserve. Selvom han oprindeligt blev ansat af Ronald Reagan, og siden genansat af George Bush senior, begge Republikanere. Han førte efter recessionen en lempelig rentepolitik for at stimulere arbejdsmarkedet. Federal Reserve var begyndt at hæve renten fra slutningen af 1994 til 1995 med 0,75 procentpoint. Men deflation i Japan og en deraf følgende exportkrise fik USA, Tyskland og Japan til at indgå en aftale, der blandt andet indebar, at USA skulle sænke renten. Fra 1995 til 1996 blev den sat ned igen med ca. 0,75 pctpoint, og i perioden 1995 til 1998 blev der kun reguleret lidt på renten. Nogen folk kaldte det for Laissez Faire. Gene Callahan og Roger W. Garrison fra Mises Institute mente derimod snarere, at det var udtryk for hans loyalitet overfor Clinton, der skulle være kendt for ikke at mene, at der er en nedre grænse for arbejdsløshed. At Alan Greenspan skulle føre Laissez Faire rentepolitik kan skyldes hans tidligere ytringer for guldstandarden, og hans ytringer mod centralbanken som koncept. Laissez Faire kan ikke siges at bruges i et system med fravær af guldstandarden, da renten er politisk bestemt, og dermed er det faktum, at renten ikke er udtryk for andet end, at man tilsyneladende er tilfreds med den eksisterende, og politisk bestemte, rente.
Arbejdsløsheden var i 1998 under det, som økonomer kalder fuldbeskæftigelse. Arbejdsløsheden var lavere, end man teoretisk troede var muligt. Man kunne derfor forvente højere rente for at hindre en overophedning af økonomien. Samtidig var banker begyndt at have færre reserver. Kritiske røster krævede, at reglerne skulle ændres, så bankerne skulle have en reserve på mindst 60% af udlån i stedet for 50%. Men verdensøkonomien kørte skidt, og det forplantede sig hos de amerikanske investorer. Det resulterede i, at kurserne faldt, og som følge deraf følte Federal Reserve sig nødsaget til at sænke renten. Som man kan se på den ovenstående NASDAQ-graf, så fortsatte de allerede høje kurser deres himmelfart. Netcoms succesfulde indtog på børsen, gav ikke kun opmærksomhed hos investorer, men også hos almindelige mennesker. Investorer så at internettet blev mere udbredt, og de begyndte at investere i firmaer som Netcom. Arbejdsløsheden var faldet op til 1995-96, og folk kunne låne til lav rente, hvilket gjorde det attraktivt at investere penge i stedet for at lade penge stå på en konto med lav indlånsrente. I løbet af de første 4 måneder af 1996 investerede amerikanske husholdninger 100 milliarder dollar i aktier, hvilket var i stærk kontrast til tidligere år. Aktiernes værdi var lang over både overskud og indtægter i mange af de it-virksomheder, der blev investeret i, og en af de mest afholdte økonomer, Milton Friedman, dragede tilmed paralleller til 1929. Men fremtrædende personer var ude med optimistiske ytringer, primært folk der selv allerede tjente på markedet.
Markedet fortsatte med at stige ud fra en forventning om, at der var tale om en ”New Economy”. En ny økonomi hvor produktiviteten ville stige meget, og at fuldbeskæftigelse ville tage en ny betydning. Den illusion holdt folk fast i selvom NASDAQ ville blive mere værd end USA’s samlede BNP i løbet af nogle år, hvis de høje vækstrater skulle fortsætte.
Resultatet af It-boblen/Dotcom krakket
Efter Dotcom krakket mente Greenspan, at der var brug for handling fra FED, og derfor satte han renten ned til 1 %. Der var naturligvis kritsiske røster, og allerede i 2002 kunne Peter Schiff, tidligere rådgiver for Ron Paul, se en boligbobbel forme sig. Resultatet af boligboblen, subprime-lån og gigantisk udenlands gæld, ser vi nu, hvor USA er bankerot. De skylder mindst 44.000 mia dollar væk, og har siden printet massevis af penge for at opkøbe den ene dårligdrevne gigant efter den anden. Prisen for det ”show” kommer ifølge Ron Paul og Peter Schiff næste år, hvor risikoen for hyperinflation er stor. USA har efter Schiffs mening brugt alle de lånte penge på forbrug i stedet for investeringer, og har derfor ikke gode muligheder for at betale noget tilbage forløbigt.
Tilbage til de spørgsmål jeg stillede i starten.
Har det frie marked slået fejl og virker planøkonomi alligevel? Har folk været grådige? Eller er folk blot dumme?
Nej til den første. Ja til det andet spørgsmål og Ja til det tredje.
For den førstes vedkommende har der ikke været et (næsten) frit marked i USA siden 1913. Politikere har været med til at ødelægge fleksibiliteten i markedet. De er med til at skabe kriser, og de er med til at forlænge kriser. I sidste ende er planøkonomi kun god til at skabe en ting. Fattigdom.
For den andens vedkommende har flere af topcheferne i de virksomheder, som er blevet “bailet out” af den amerikanske stat, tjent stort på at køre dem ud over afgrunden. De har igen i år høstet deres kæmpe årlige bonus, og den blev så betalt af skatteyderne. Hvordan kan det så være? Jo, de har givet store kampagnedonationer til især Demokraterne, heri blandt Barak Obama, John Kerry og Christopher Dodd, som de 3 der fik mest. Det er ikke underligt, at skatteyderne opfatter det som grådigt, at topcheferne holder fast i deres ret til bonusser i en virksomhed, der ellers var gået konkurs. Det har også vagt vrede på bl.a. Fox, se bare her, her og her.
Men er folk dumme, fordi de tror, de har taget lån, de dybest set ikke ville kunne betale? Folk har delvist været fristet af nemme penge fra friværdien eller billige lån til forbrug, og USA ville allerede have været i recession hvis ikke boligmarkedet var blevet pustet op af lav rente samt det politisk indførte subprimelån.

Join the Conversation

30 Comments

  1. God Artikel Lasse.
    Ved den sidste krise var de nødt til at sænke renten kunstigt til 1 pct. Nu er de nødt til at gå ned på 0-0,5 pct. Hvad gør de næste gang?? Svar: De kan printe penge og så kan Helicopter Ben flyve rundt og sprede dem.. Det er en sørgelig udvikling USA er inde i 🙁

  2. God Artikel Lasse.
    Ved den sidste krise var de nødt til at sænke renten kunstigt til 1 pct. Nu er de nødt til at gå ned på 0-0,5 pct. Hvad gør de næste gang?? Svar: De kan printe penge og så kan Helicopter Ben flyve rundt og sprede dem.. Det er en sørgelig udvikling USA er inde i 🙁

  3. Det viser blot at der er behov for regulering af bankerne. markedet skal tilpasse sig samfundet og ikke vica versa; sidstnævnte er hvad der polemisk kaldes fundamentalisme.

  4. Det viser blot at der er behov for regulering af bankerne. markedet skal tilpasse sig samfundet og ikke vica versa; sidstnævnte er hvad der polemisk kaldes fundamentalisme.

  5. … og hvad angår subprime lån så eksisterer der ikke et politisk pres eller ‘konspiration’ om at sælge disse WMD’s skjult som CDO’s til snotdumme europæiske banker. Disse banker har dermed fejlet, og ipso facto har markedet.

  6. … og hvad angår subprime lån så eksisterer der ikke et politisk pres eller ‘konspiration’ om at sælge disse WMD’s skjult som CDO’s til snotdumme europæiske banker. Disse banker har dermed fejlet, og ipso facto har markedet.

  7. Tja Carsten Brent. Man regulerer bankerne, og da det går dårligt, så regulerer man dem lidt mere. Ja, det må da hjælpe.
    At nogle banker har fejlet er ikke en fejl i markedet. Tværtimod. Hele ideen med et marked er, at man kan gå konkurs. Det gælder for dit lokale pizzaria, og det burde også gælde for banker.
    At mene at man kan lovgive sig ud af, at banker vil gå konkurs i fremtiden er naivt og dumt.

  8. Tja Carsten Brent. Man regulerer bankerne, og da det går dårligt, så regulerer man dem lidt mere. Ja, det må da hjælpe.
    At nogle banker har fejlet er ikke en fejl i markedet. Tværtimod. Hele ideen med et marked er, at man kan gå konkurs. Det gælder for dit lokale pizzaria, og det burde også gælde for banker.
    At mene at man kan lovgive sig ud af, at banker vil gå konkurs i fremtiden er naivt og dumt.

  9. Jo det er da helt klart en markedsfejl at markedet er gået med i de pyramidespil som staten har sat i værk. Der er dog banker som f.eks. Saxo bank der har gennemskuet spillet og holdt sig fri af risikable stats anbefalede business muligheder.

  10. Jo det er da helt klart en markedsfejl at markedet er gået med i de pyramidespil som staten har sat i værk. Der er dog banker som f.eks. Saxo bank der har gennemskuet spillet og holdt sig fri af risikable stats anbefalede business muligheder.

  11. Bankerne er blot gået med på de spilleregler staten har stillet op for dem (primært lav rente), når så staten pludselig ændre på spillereglerne (hæve renten) så går det galt. Erhverslivet er ofre for centralbankernes abitrærer beslutninger. I det store hele har de handlet rationelt inden for de rammer der var stillet op for dem. Giv dem et frit marked og vi vil se en masse sunde banker blive fremavlet.

  12. Bankerne er blot gået med på de spilleregler staten har stillet op for dem (primært lav rente), når så staten pludselig ændre på spillereglerne (hæve renten) så går det galt. Erhverslivet er ofre for centralbankernes abitrærer beslutninger. I det store hele har de handlet rationelt inden for de rammer der var stillet op for dem. Giv dem et frit marked og vi vil se en masse sunde banker blive fremavlet.

  13. Det bør nu stå klart for enhver bankaktieejer at deres aktier er den rene gambling, hvis banken spiller efter statens regler og ikke efter den sunde fornuft.

  14. Det bør nu stå klart for enhver bankaktieejer at deres aktier er den rene gambling, hvis banken spiller efter statens regler og ikke efter den sunde fornuft.

  15. God artikel.
    For god ordens skyld vil jeg gerne påpege flere aspekter. Da jeg har læst adskillige bøger om Rockefeller forekommer mig det naturligt at kommentere på dine udsagn om manden.
    For det første så er det højst usandsynligt, at Rockefeller stod bag FED. I hans biografier fremgår det tydeligt, at han ikke elskede bankfolk, men så på dem med skepsis. Han investerede dog i en bank, nemlig the Equitable Trust i 1905 – banken fusionerede senere (1929) med Chase.
    Han hadede overalt på jorden J.P. Morgan, der styrede Wall Street og den amerikanske industri med stålfast hånd. Rockefeller mødte kun Morgan få gange i sit liv. Første gang var i forbindelse med skabelsen af U.S. Steel, hvor Rockefeller der styrede jernmalmen i USA spillede en vigtig rolle for forsyningen af malm til den gigantiske virksomhed.
    En anden vigtig gang var under panikken i 1907. Den 22. oktober 1907 blev Morgan tilbagekaldt fra et konvent i Richmond, da likviditeten hastigt forsvandt fra aktiemarkedet. Indlånere begyndte at trække deres indlån ud fra bankerne og køerne blev lange foran bankerne fra morgenstunen af. Morgan er altid blevet anerkendt historisk for hans redning af banksystemet i 1907, men det var rent faktisk Rockefeller der forsynede banksystemet med frisk kapital i form af indskud og virksomhedsobligationer. Havde Rockefeller ikke indskudt massive likvider ind i et utal af banker og børsmæglere ville markedet have kollapset den 23. oktober 1907.
    Ud over hans had overfor Morgan, så gjorde Rockefeller bogføring over hans personlige finanser hvert eneste år siden han var 10 år gammel. Så vi kender rent faktisk hans personlige transaktioner ret godt. De passer nemlig helt perfekt. Det er derfor utænkeligt at han skulle have placeret store midler i oprettelsen af FED.
    Derimod er det sandsynligt at Morgan, der var datidens største financier var med til oprettelsen af FED.
    En anden ting jeg vil påpege er, at FED bliver kritiseret utrolig meget, hvilket er berettiget og enhver skal vide, at jeg er meget imod centralbanker. Men Lasse du overser den vigtigste faktor af dem alle og faktisk den alle glemmer – nemlig det fraktionelle reserve system.
    Gennem lovgivningen behøver bankerne kun have 8% af deres indlån “on demand” dvs. på forlangende. Pga. dette kan bankerne kunstigt udstede kredit/lån for mange gange indlån.
    Det er her vigtigt at påpege at indlån kommer fra opsparing fra personer/virksomheder. Men denne opsparing bliver ikke i en-til-en forhold kanaliseret over i investeringer mv. Nej det bliver forøget massivt og det er faktisk her den største synd bliver begået. Den kunstige kredit som bankerne sender ud i systemet er ikke “backed” på 100% reserver og derfor bliver systemet utroligt skrøbeligt når der kommer en nedgang i økonomien. Fordi når kunderne ønsker deres indlån ud pga. usikkerhed (f.eks. Roskilde Bank), ja så har banken fandme ikke pengene! Øh jo de har naturligvis de 8%!
    Hvad kan vi lige nu gøre for at systemet bliver mere stabilt? Indføre 100% reservedækning for alle indlån. Det vil sige, at en bank aldrig kan udlåne dine indlån til virksomheder mv. Dette er samtidig i overensstemmelse med den private ejendomsret, da du juridsk aldrig har overladt ejendomsretten over pengene til banken, da du har indlånene på forlangende – og det princip samt ejendomsretten kan ikke håndhæves når de låner pengene ud. Så 100% reservedækning kræver, at bankerne ikke låner indlån ud og at personer/virksomheder heller ikke får nogen rente for deres indlån. Ønskes der en rente må disse placeres i kortfristede obligationer eller pengemarkedsrente fonde.
    Nu spørger den undrende person, der aldrig har hørt dette før. Hvordan kan bankerne så låne penge ud og hvor får de dem fra?
    Ved 100% reservedækning må banken skaffe kapital til udlån gennem udstedelse af obligationer eller ved fast aftalte kontoindskud (skal ikke sammenlignes med en normal indlånskonto). Ved dette overdrager investorer/kunder 100% ejendomsretten over deres opsparing til banken mod en rente på denne kapital. For eksempel kunne AnCap Bank udstede en obligationsserie på 300 mio. kr. i 30 år til en nominel rente på 5%. For at banken kan tjene penge må den altså kunne låne de 300 mio. kr. til en rente på f.eks. 6% og i virksomheder/personer der ikke går konkurs (i såfald skal rentemarginalens profit kunne modstå sådanne tab på udlån).
    Betyder et 100% reserve system så at banker ikke kan gå konkurs?
    Nej det kan de stadig, hvis de låner penge forkert ud. Men vi sikrer indlånerne 100% da deres indlån altid er dækket 100%. Dermed kan der sagtens forekomme et “bank run” på banken, men i dette tilfælde vil det ikke betyde mangel på likviditet, da disse indlån alligevel ikke indgår i bankens drift.
    Ved et 100% reservesystem opnår vi en 100% kobling mellem opsparing og investering i et-til-et forhold. På den måde bliver der ikke skabt kunstigt kredit.
    Når dette så er sagt, så udgør centralbanker stadig en trussel mod systemet, da bankerne kan låne direkte af dem til en lavere rente end den naturlige rente dvs. markedsrenten. Men ved at indføre 100% reserve banking inkl. centralbanker så er vi stadig kommet langt mod stabilitet.
    Derfor huske næste gang også at skyde mod bankernes korrupte adfærd understøttet af en pervers lovgivning udstedt af lovgivere der ikke fatter bankteori, kredit og pengevæsen.
    God aften!

  16. God artikel.
    For god ordens skyld vil jeg gerne påpege flere aspekter. Da jeg har læst adskillige bøger om Rockefeller forekommer mig det naturligt at kommentere på dine udsagn om manden.
    For det første så er det højst usandsynligt, at Rockefeller stod bag FED. I hans biografier fremgår det tydeligt, at han ikke elskede bankfolk, men så på dem med skepsis. Han investerede dog i en bank, nemlig the Equitable Trust i 1905 – banken fusionerede senere (1929) med Chase.
    Han hadede overalt på jorden J.P. Morgan, der styrede Wall Street og den amerikanske industri med stålfast hånd. Rockefeller mødte kun Morgan få gange i sit liv. Første gang var i forbindelse med skabelsen af U.S. Steel, hvor Rockefeller der styrede jernmalmen i USA spillede en vigtig rolle for forsyningen af malm til den gigantiske virksomhed.
    En anden vigtig gang var under panikken i 1907. Den 22. oktober 1907 blev Morgan tilbagekaldt fra et konvent i Richmond, da likviditeten hastigt forsvandt fra aktiemarkedet. Indlånere begyndte at trække deres indlån ud fra bankerne og køerne blev lange foran bankerne fra morgenstunen af. Morgan er altid blevet anerkendt historisk for hans redning af banksystemet i 1907, men det var rent faktisk Rockefeller der forsynede banksystemet med frisk kapital i form af indskud og virksomhedsobligationer. Havde Rockefeller ikke indskudt massive likvider ind i et utal af banker og børsmæglere ville markedet have kollapset den 23. oktober 1907.
    Ud over hans had overfor Morgan, så gjorde Rockefeller bogføring over hans personlige finanser hvert eneste år siden han var 10 år gammel. Så vi kender rent faktisk hans personlige transaktioner ret godt. De passer nemlig helt perfekt. Det er derfor utænkeligt at han skulle have placeret store midler i oprettelsen af FED.
    Derimod er det sandsynligt at Morgan, der var datidens største financier var med til oprettelsen af FED.
    En anden ting jeg vil påpege er, at FED bliver kritiseret utrolig meget, hvilket er berettiget og enhver skal vide, at jeg er meget imod centralbanker. Men Lasse du overser den vigtigste faktor af dem alle og faktisk den alle glemmer – nemlig det fraktionelle reserve system.
    Gennem lovgivningen behøver bankerne kun have 8% af deres indlån “on demand” dvs. på forlangende. Pga. dette kan bankerne kunstigt udstede kredit/lån for mange gange indlån.
    Det er her vigtigt at påpege at indlån kommer fra opsparing fra personer/virksomheder. Men denne opsparing bliver ikke i en-til-en forhold kanaliseret over i investeringer mv. Nej det bliver forøget massivt og det er faktisk her den største synd bliver begået. Den kunstige kredit som bankerne sender ud i systemet er ikke “backed” på 100% reserver og derfor bliver systemet utroligt skrøbeligt når der kommer en nedgang i økonomien. Fordi når kunderne ønsker deres indlån ud pga. usikkerhed (f.eks. Roskilde Bank), ja så har banken fandme ikke pengene! Øh jo de har naturligvis de 8%!
    Hvad kan vi lige nu gøre for at systemet bliver mere stabilt? Indføre 100% reservedækning for alle indlån. Det vil sige, at en bank aldrig kan udlåne dine indlån til virksomheder mv. Dette er samtidig i overensstemmelse med den private ejendomsret, da du juridsk aldrig har overladt ejendomsretten over pengene til banken, da du har indlånene på forlangende – og det princip samt ejendomsretten kan ikke håndhæves når de låner pengene ud. Så 100% reservedækning kræver, at bankerne ikke låner indlån ud og at personer/virksomheder heller ikke får nogen rente for deres indlån. Ønskes der en rente må disse placeres i kortfristede obligationer eller pengemarkedsrente fonde.
    Nu spørger den undrende person, der aldrig har hørt dette før. Hvordan kan bankerne så låne penge ud og hvor får de dem fra?
    Ved 100% reservedækning må banken skaffe kapital til udlån gennem udstedelse af obligationer eller ved fast aftalte kontoindskud (skal ikke sammenlignes med en normal indlånskonto). Ved dette overdrager investorer/kunder 100% ejendomsretten over deres opsparing til banken mod en rente på denne kapital. For eksempel kunne AnCap Bank udstede en obligationsserie på 300 mio. kr. i 30 år til en nominel rente på 5%. For at banken kan tjene penge må den altså kunne låne de 300 mio. kr. til en rente på f.eks. 6% og i virksomheder/personer der ikke går konkurs (i såfald skal rentemarginalens profit kunne modstå sådanne tab på udlån).
    Betyder et 100% reserve system så at banker ikke kan gå konkurs?
    Nej det kan de stadig, hvis de låner penge forkert ud. Men vi sikrer indlånerne 100% da deres indlån altid er dækket 100%. Dermed kan der sagtens forekomme et “bank run” på banken, men i dette tilfælde vil det ikke betyde mangel på likviditet, da disse indlån alligevel ikke indgår i bankens drift.
    Ved et 100% reservesystem opnår vi en 100% kobling mellem opsparing og investering i et-til-et forhold. På den måde bliver der ikke skabt kunstigt kredit.
    Når dette så er sagt, så udgør centralbanker stadig en trussel mod systemet, da bankerne kan låne direkte af dem til en lavere rente end den naturlige rente dvs. markedsrenten. Men ved at indføre 100% reserve banking inkl. centralbanker så er vi stadig kommet langt mod stabilitet.
    Derfor huske næste gang også at skyde mod bankernes korrupte adfærd understøttet af en pervers lovgivning udstedt af lovgivere der ikke fatter bankteori, kredit og pengevæsen.
    God aften!

  17. Super artikkel og mange tak til Peter for de ekstra info. Jeg er ret sikker på at de fleste mennesker ikke ved, hvordan dette system virker og at det i høj grad har bidraget til krisen. Jeg blev selv slemt overrasket over dette systems eksistens første gang jeg læste “For a new Liberty” (tror jeg det var ;-)).

  18. Super artikkel og mange tak til Peter for de ekstra info. Jeg er ret sikker på at de fleste mennesker ikke ved, hvordan dette system virker og at det i høj grad har bidraget til krisen. Jeg blev selv slemt overrasket over dette systems eksistens første gang jeg læste “For a new Liberty” (tror jeg det var ;-)).

  19. Spændende artikel. Lasse siger nu heller ikke at han selv mener at Rockefeller havde en finger med i spillet, men derimod at der er folk der mener han havde det.

  20. Spændende artikel. Lasse siger nu heller ikke at han selv mener at Rockefeller havde en finger med i spillet, men derimod at der er folk der mener han havde det.

  21. reklamen ovenover er da helt på månen “…do you need a loan to pay off your debts…”
    Tak til Lasse for en fed artikel, og Peter for yderligere indsigt, i “systemmet”.

  22. reklamen ovenover er da helt på månen “…do you need a loan to pay off your debts…”
    Tak til Lasse for en fed artikel, og Peter for yderligere indsigt, i “systemmet”.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Posted inArkiv

Fra krak til krak

Jeg skriver pædagoisk og uden alt for mange fagøkonomiske ord om en korupt organisation ved Navn Federal Reserve, der skabte den ene krise efter den anden.
Man kan undre sig over, hvorfor vi igen i dag ser på en stor krise i USA. Har det frie marked slået fejl, og virker planøkonomi alligevel? Har folk været grådige? Eller er folk blot dumme?
Her er en kort gennemgang af kriserne med fokus på fjende nummer 1 lige nu: Central Banken.
Økonomisk historie op til 1929
Den 22/12 1913 ved Federal Reserve Act fik USA sin centralbank i form af Federal Reserve, som er en delvis offentlig og delvis privat bank. Dog er det egentlige ejerskab ukendt, selvom politikere som Ron Paul forgæves har spurgt ind til det.
Fra Federal Reserve, eller Fed som den kaldes, kom i spil og frem til 1929, steg inflationen ganske betydeligt. Baggrunden for at oprette Federal Reserve var for at have et organ, der kunne hindre eller i hvert fald mindske de økonomiske kriser, der med mellemrum ramte amerikansk økonomi.
Der spekuleres dog i, at det var rige bankfolk som Rockefeller og Morgan, der støttede Woodrow Wilson i hans bestræbelser på at blive præsident, mod til gengæld at få Fed oprettet. Rockefeller er citeret for at have sagt ”give me control of a nations money and I care not who makes its laws”.
På trods af at målsætningen officielt gik på at forhindre kriser i bedste Keynes stil, så gik der ikke mere end 7 år, før der var en mindre krise. Op til den mindre recession i 1920-1921 var pengemængden øget med 100%. I 1920-1921 var der svag deflation og recession, hvorefter pengemængden fra 1921 til 1929 steg med 63,4%. Pengene blev kanaliseret ud i aktiemarkedet, hvor folk stod i kø for at investere i den nye teknologi i form af blandt andet radioen og bilen. Det blev hjulpet godt på vej af en ny lånetype, der blev kaldt marginloan. Det gik ud på, at man kunne låne penge til 90% af en akties værdi, blot man smed 10 % kontant med det samme. Det betød, at man kunne tjene på kursstigninger af en aktie til 100$, selvom man kun havde betalt 10 dollars for den. Dog var der en hage, kaldet ”margincall”, ved at låne penge på den måde. Ved margincall kunne bankerne kræve lånet tilbagebetalt med 24 timers varsel. Det skete den 24. oktober 1929, hvorefter folk flokkedes til børsen for at sælge.
Federal Reserve skiftede kurs og førte i stedet deflationær politik. Endnu en gang uden at holde sig til guldstandarden, som de ellers skulle. Samtidigt havde præsident Hoover luftet ideen om højere told. Det førte han ud i praksis i 1929 sammen med højere skatter og reguleringer af aktiemarkedet. Pga. reguleringerne tabte aktiemarkedet en tredjedel i værdi. Det kan ses på nedenstående graf på Dow Jones indexet.

Det er dog ikke kun politiske økonomiske beslutninger, der kan drages til ansvar for hele krisen. Man skal også se på den mentalitet, som fik folk til at investere på et tyndere og tyndere grundlag. Både deres privatøkonomi og deres kendskab til det de investerede i. Som man kan se, så steg Dow Jones indexet heftigt, og det kan undre, at folk ikke vægrede sig ved, at Hoover blev præsident. I det han var kendt for at være meget kritisk overfor aktiemarkedet.
It-boblen der braste (Dotcom krakket)
Internettet blev opfundet af det amerikanske militær i løbet af 70’erne og 80’erne. I 1991 blev det ved lov bestemt, at det skulle være lovligt at sælge teknologien, så det blev tilgængeligt for almindelige mennesker og virksomheder. Siden tog internetteknologien fart, og op gennem 90’erne blev det mere og mere udbredt, og virksomhederne begyndte at bruge det. Den første form for ”spam” kom i 1994, da to advokater sendte reklamer rundt. Selvom det var ilde set, så hævdede de ikke desto mindre, at de tjente 100.000$ på det.
I 1994-1995 begyndte der at komme webbaserede virksomheder på børsen. Inden 1994 var der 2, som begge blev børsnoteret i 1992. Man kan se udviklingen på NASDAQ indexet, da it-virksomheder primært blev børsnoteret her;

Som det fremgår af grafen, så eksploderede indexet fra 1999 til 2000. Perspektiverne for reklame og handel via internettet begyndte for alvor at gå op for diverse investorer, da Netscape, der solgte software, der kunne downloades via nettet, blev børsnoteret. Aktierne kom i “initial public offering (IPO)”, hvilket vil sige, at Netcom først melder hvor mange aktier de vil sælge og til hvilken pris. Dernæst fremlægger de deres perspektiver for potentielle investorer for at få højest mulige pris for aktierne. Det lykkedes langt over folkene bag Netcoms vildeste fantasi, da aktierne blev solgt til det dobbelte af den pris, de havde anslået, inden de fremlagde deres perspektiver. Den var steget med 108%, da handlen lukkede den første dag. Pludselig var drømmen om at lave en it-virksomhed, og tjene millioner på at sælge den, født. En anden drøm der blev født, var drømmen om at blive rig ved at handle med it aktier.
USA var kommet ud af 1987- recessionen, og var under demokraten Bill Clinton på vej mod fuld beskæftigelse, og økonomisk vækst igen. Bill Clinton havde hyret Alan Greenspan som Chairman of Federal Reserve. Selvom han oprindeligt blev ansat af Ronald Reagan, og siden genansat af George Bush senior, begge Republikanere. Han førte efter recessionen en lempelig rentepolitik for at stimulere arbejdsmarkedet. Federal Reserve var begyndt at hæve renten fra slutningen af 1994 til 1995 med 0,75 procentpoint. Men deflation i Japan og en deraf følgende exportkrise fik USA, Tyskland og Japan til at indgå en aftale, der blandt andet indebar, at USA skulle sænke renten. Fra 1995 til 1996 blev den sat ned igen med ca. 0,75 pctpoint, og i perioden 1995 til 1998 blev der kun reguleret lidt på renten. Nogen folk kaldte det for Laissez Faire. Gene Callahan og Roger W. Garrison fra Mises Institute mente derimod snarere, at det var udtryk for hans loyalitet overfor Clinton, der skulle være kendt for ikke at mene, at der er en nedre grænse for arbejdsløshed. At Alan Greenspan skulle føre Laissez Faire rentepolitik kan skyldes hans tidligere ytringer for guldstandarden, og hans ytringer mod centralbanken som koncept. Laissez Faire kan ikke siges at bruges i et system med fravær af guldstandarden, da renten er politisk bestemt, og dermed er det faktum, at renten ikke er udtryk for andet end, at man tilsyneladende er tilfreds med den eksisterende, og politisk bestemte, rente.
Arbejdsløsheden var i 1998 under det, som økonomer kalder fuldbeskæftigelse. Arbejdsløsheden var lavere, end man teoretisk troede var muligt. Man kunne derfor forvente højere rente for at hindre en overophedning af økonomien. Samtidig var banker begyndt at have færre reserver. Kritiske røster krævede, at reglerne skulle ændres, så bankerne skulle have en reserve på mindst 60% af udlån i stedet for 50%. Men verdensøkonomien kørte skidt, og det forplantede sig hos de amerikanske investorer. Det resulterede i, at kurserne faldt, og som følge deraf følte Federal Reserve sig nødsaget til at sænke renten. Som man kan se på den ovenstående NASDAQ-graf, så fortsatte de allerede høje kurser deres himmelfart. Netcoms succesfulde indtog på børsen, gav ikke kun opmærksomhed hos investorer, men også hos almindelige mennesker. Investorer så at internettet blev mere udbredt, og de begyndte at investere i firmaer som Netcom. Arbejdsløsheden var faldet op til 1995-96, og folk kunne låne til lav rente, hvilket gjorde det attraktivt at investere penge i stedet for at lade penge stå på en konto med lav indlånsrente. I løbet af de første 4 måneder af 1996 investerede amerikanske husholdninger 100 milliarder dollar i aktier, hvilket var i stærk kontrast til tidligere år. Aktiernes værdi var lang over både overskud og indtægter i mange af de it-virksomheder, der blev investeret i, og en af de mest afholdte økonomer, Milton Friedman, dragede tilmed paralleller til 1929. Men fremtrædende personer var ude med optimistiske ytringer, primært folk der selv allerede tjente på markedet.
Markedet fortsatte med at stige ud fra en forventning om, at der var tale om en ”New Economy”. En ny økonomi hvor produktiviteten ville stige meget, og at fuldbeskæftigelse ville tage en ny betydning. Den illusion holdt folk fast i selvom NASDAQ ville blive mere værd end USA’s samlede BNP i løbet af nogle år, hvis de høje vækstrater skulle fortsætte.
Resultatet af It-boblen/Dotcom krakket
Efter Dotcom krakket mente Greenspan, at der var brug for handling fra FED, og derfor satte han renten ned til 1 %. Der var naturligvis kritsiske røster, og allerede i 2002 kunne Peter Schiff, tidligere rådgiver for Ron Paul, se en boligbobbel forme sig. Resultatet af boligboblen, subprime-lån og gigantisk udenlands gæld, ser vi nu, hvor USA er bankerot. De skylder mindst 44.000 mia dollar væk, og har siden printet massevis af penge for at opkøbe den ene dårligdrevne gigant efter den anden. Prisen for det ”show” kommer ifølge Ron Paul og Peter Schiff næste år, hvor risikoen for hyperinflation er stor. USA har efter Schiffs mening brugt alle de lånte penge på forbrug i stedet for investeringer, og har derfor ikke gode muligheder for at betale noget tilbage forløbigt.
Tilbage til de spørgsmål jeg stillede i starten.
Har det frie marked slået fejl og virker planøkonomi alligevel? Har folk været grådige? Eller er folk blot dumme?
Nej til den første. Ja til det andet spørgsmål og Ja til det tredje.
For den førstes vedkommende har der ikke været et (næsten) frit marked i USA siden 1913. Politikere har været med til at ødelægge fleksibiliteten i markedet. De er med til at skabe kriser, og de er med til at forlænge kriser. I sidste ende er planøkonomi kun god til at skabe en ting. Fattigdom.
For den andens vedkommende har flere af topcheferne i de virksomheder, som er blevet “bailet out” af den amerikanske stat, tjent stort på at køre dem ud over afgrunden. De har igen i år høstet deres kæmpe årlige bonus, og den blev så betalt af skatteyderne. Hvordan kan det så være? Jo, de har givet store kampagnedonationer til især Demokraterne, heri blandt Barak Obama, John Kerry og Christopher Dodd, som de 3 der fik mest. Det er ikke underligt, at skatteyderne opfatter det som grådigt, at topcheferne holder fast i deres ret til bonusser i en virksomhed, der ellers var gået konkurs. Det har også vagt vrede på bl.a. Fox, se bare her, her og her.
Men er folk dumme, fordi de tror, de har taget lån, de dybest set ikke ville kunne betale? Folk har delvist været fristet af nemme penge fra friværdien eller billige lån til forbrug, og USA ville allerede have været i recession hvis ikke boligmarkedet var blevet pustet op af lav rente samt det politisk indførte subprimelån.

Join the Conversation

15 Comments

  1. God Artikel Lasse.
    Ved den sidste krise var de nødt til at sænke renten kunstigt til 1 pct. Nu er de nødt til at gå ned på 0-0,5 pct. Hvad gør de næste gang?? Svar: De kan printe penge og så kan Helicopter Ben flyve rundt og sprede dem.. Det er en sørgelig udvikling USA er inde i 🙁

  2. Det viser blot at der er behov for regulering af bankerne. markedet skal tilpasse sig samfundet og ikke vica versa; sidstnævnte er hvad der polemisk kaldes fundamentalisme.

  3. … og hvad angår subprime lån så eksisterer der ikke et politisk pres eller ‘konspiration’ om at sælge disse WMD’s skjult som CDO’s til snotdumme europæiske banker. Disse banker har dermed fejlet, og ipso facto har markedet.

  4. Tja Carsten Brent. Man regulerer bankerne, og da det går dårligt, så regulerer man dem lidt mere. Ja, det må da hjælpe.
    At nogle banker har fejlet er ikke en fejl i markedet. Tværtimod. Hele ideen med et marked er, at man kan gå konkurs. Det gælder for dit lokale pizzaria, og det burde også gælde for banker.
    At mene at man kan lovgive sig ud af, at banker vil gå konkurs i fremtiden er naivt og dumt.

  5. Jo det er da helt klart en markedsfejl at markedet er gået med i de pyramidespil som staten har sat i værk. Der er dog banker som f.eks. Saxo bank der har gennemskuet spillet og holdt sig fri af risikable stats anbefalede business muligheder.

  6. Bankerne er blot gået med på de spilleregler staten har stillet op for dem (primært lav rente), når så staten pludselig ændre på spillereglerne (hæve renten) så går det galt. Erhverslivet er ofre for centralbankernes abitrærer beslutninger. I det store hele har de handlet rationelt inden for de rammer der var stillet op for dem. Giv dem et frit marked og vi vil se en masse sunde banker blive fremavlet.

  7. Det bør nu stå klart for enhver bankaktieejer at deres aktier er den rene gambling, hvis banken spiller efter statens regler og ikke efter den sunde fornuft.

  8. God artikel.
    For god ordens skyld vil jeg gerne påpege flere aspekter. Da jeg har læst adskillige bøger om Rockefeller forekommer mig det naturligt at kommentere på dine udsagn om manden.
    For det første så er det højst usandsynligt, at Rockefeller stod bag FED. I hans biografier fremgår det tydeligt, at han ikke elskede bankfolk, men så på dem med skepsis. Han investerede dog i en bank, nemlig the Equitable Trust i 1905 – banken fusionerede senere (1929) med Chase.
    Han hadede overalt på jorden J.P. Morgan, der styrede Wall Street og den amerikanske industri med stålfast hånd. Rockefeller mødte kun Morgan få gange i sit liv. Første gang var i forbindelse med skabelsen af U.S. Steel, hvor Rockefeller der styrede jernmalmen i USA spillede en vigtig rolle for forsyningen af malm til den gigantiske virksomhed.
    En anden vigtig gang var under panikken i 1907. Den 22. oktober 1907 blev Morgan tilbagekaldt fra et konvent i Richmond, da likviditeten hastigt forsvandt fra aktiemarkedet. Indlånere begyndte at trække deres indlån ud fra bankerne og køerne blev lange foran bankerne fra morgenstunen af. Morgan er altid blevet anerkendt historisk for hans redning af banksystemet i 1907, men det var rent faktisk Rockefeller der forsynede banksystemet med frisk kapital i form af indskud og virksomhedsobligationer. Havde Rockefeller ikke indskudt massive likvider ind i et utal af banker og børsmæglere ville markedet have kollapset den 23. oktober 1907.
    Ud over hans had overfor Morgan, så gjorde Rockefeller bogføring over hans personlige finanser hvert eneste år siden han var 10 år gammel. Så vi kender rent faktisk hans personlige transaktioner ret godt. De passer nemlig helt perfekt. Det er derfor utænkeligt at han skulle have placeret store midler i oprettelsen af FED.
    Derimod er det sandsynligt at Morgan, der var datidens største financier var med til oprettelsen af FED.
    En anden ting jeg vil påpege er, at FED bliver kritiseret utrolig meget, hvilket er berettiget og enhver skal vide, at jeg er meget imod centralbanker. Men Lasse du overser den vigtigste faktor af dem alle og faktisk den alle glemmer – nemlig det fraktionelle reserve system.
    Gennem lovgivningen behøver bankerne kun have 8% af deres indlån “on demand” dvs. på forlangende. Pga. dette kan bankerne kunstigt udstede kredit/lån for mange gange indlån.
    Det er her vigtigt at påpege at indlån kommer fra opsparing fra personer/virksomheder. Men denne opsparing bliver ikke i en-til-en forhold kanaliseret over i investeringer mv. Nej det bliver forøget massivt og det er faktisk her den største synd bliver begået. Den kunstige kredit som bankerne sender ud i systemet er ikke “backed” på 100% reserver og derfor bliver systemet utroligt skrøbeligt når der kommer en nedgang i økonomien. Fordi når kunderne ønsker deres indlån ud pga. usikkerhed (f.eks. Roskilde Bank), ja så har banken fandme ikke pengene! Øh jo de har naturligvis de 8%!
    Hvad kan vi lige nu gøre for at systemet bliver mere stabilt? Indføre 100% reservedækning for alle indlån. Det vil sige, at en bank aldrig kan udlåne dine indlån til virksomheder mv. Dette er samtidig i overensstemmelse med den private ejendomsret, da du juridsk aldrig har overladt ejendomsretten over pengene til banken, da du har indlånene på forlangende – og det princip samt ejendomsretten kan ikke håndhæves når de låner pengene ud. Så 100% reservedækning kræver, at bankerne ikke låner indlån ud og at personer/virksomheder heller ikke får nogen rente for deres indlån. Ønskes der en rente må disse placeres i kortfristede obligationer eller pengemarkedsrente fonde.
    Nu spørger den undrende person, der aldrig har hørt dette før. Hvordan kan bankerne så låne penge ud og hvor får de dem fra?
    Ved 100% reservedækning må banken skaffe kapital til udlån gennem udstedelse af obligationer eller ved fast aftalte kontoindskud (skal ikke sammenlignes med en normal indlånskonto). Ved dette overdrager investorer/kunder 100% ejendomsretten over deres opsparing til banken mod en rente på denne kapital. For eksempel kunne AnCap Bank udstede en obligationsserie på 300 mio. kr. i 30 år til en nominel rente på 5%. For at banken kan tjene penge må den altså kunne låne de 300 mio. kr. til en rente på f.eks. 6% og i virksomheder/personer der ikke går konkurs (i såfald skal rentemarginalens profit kunne modstå sådanne tab på udlån).
    Betyder et 100% reserve system så at banker ikke kan gå konkurs?
    Nej det kan de stadig, hvis de låner penge forkert ud. Men vi sikrer indlånerne 100% da deres indlån altid er dækket 100%. Dermed kan der sagtens forekomme et “bank run” på banken, men i dette tilfælde vil det ikke betyde mangel på likviditet, da disse indlån alligevel ikke indgår i bankens drift.
    Ved et 100% reservesystem opnår vi en 100% kobling mellem opsparing og investering i et-til-et forhold. På den måde bliver der ikke skabt kunstigt kredit.
    Når dette så er sagt, så udgør centralbanker stadig en trussel mod systemet, da bankerne kan låne direkte af dem til en lavere rente end den naturlige rente dvs. markedsrenten. Men ved at indføre 100% reserve banking inkl. centralbanker så er vi stadig kommet langt mod stabilitet.
    Derfor huske næste gang også at skyde mod bankernes korrupte adfærd understøttet af en pervers lovgivning udstedt af lovgivere der ikke fatter bankteori, kredit og pengevæsen.
    God aften!

  9. Super artikkel og mange tak til Peter for de ekstra info. Jeg er ret sikker på at de fleste mennesker ikke ved, hvordan dette system virker og at det i høj grad har bidraget til krisen. Jeg blev selv slemt overrasket over dette systems eksistens første gang jeg læste “For a new Liberty” (tror jeg det var ;-)).

  10. Spændende artikel. Lasse siger nu heller ikke at han selv mener at Rockefeller havde en finger med i spillet, men derimod at der er folk der mener han havde det.

  11. reklamen ovenover er da helt på månen “…do you need a loan to pay off your debts…”
    Tak til Lasse for en fed artikel, og Peter for yderligere indsigt, i “systemmet”.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.